Det er selvsagt svært at regne ud, hvor mange penge, der er gemt i skattely. Men den amerikanske økonom Gabriel Zucman fra Berkeley University har fundet på en simpel og genial metode.

Hvis man sammenligner verdens samlede udenlandske aktiver og passiver, så burde de to tal ud fra almindelig regnskabslogik være lige store. Men det er de ikke. Zucman har indsamlet tallene og er kommet frem til, at der i 2007 var indrapporteret passiver for ca. 5.600 milliarder dollar mere end aktiver – svarende til omkring 10 pct. af verdens BNP. Det indikerer, at det for 10 år siden var så mange penge, der lå skjult på bankkonti rundt omkring i skattely – lovligt eller ulovligt.

Og det er endda et konservativt skøn. Det indregner f.eks. ikke værdier som ejendomme, kunst og juveler. Andre estimater er da også markant højere, eksempelvis et fra konsulenthuset Boston Consulting Group, der ved at regne på, hvor mange værdier internationale formueforvaltere håndterer, er kommet frem til et estimat, der vedholdende ligger 1 til 2 procentpoint højere end Zucmans. Se figur 1.

Samtidig er regnestykket baseret på data fra 2007. Gentager man udregningerne med data fra 2015, er det snarere 12 pct. af verdens BNP, der er gemt i skattely og ikke 10 pct.

I dag ville 12 pct. af verdens BNP svare til ca. 9.000 milliarder dollar, mens det mere forsigtige bud – 10 pct. af verdens BNP – løber op i 7.500 milliarder dollar.

Under alle omstændigheder svimlende beløb. Rundt regnet 25-30 gange Danmarks årlige BNP. Se figur 2.

Nye huller i skattekister

Hvem der ejer de mange penge i skjul, er endnu sværere at finde ud af. Men det har Zucman også forsøgt at regne ud i samarbejde med den norske økonom Annette Alstadsæter og deres danske kollega Niels Johannesen, lektor i økonomi på Københavns Universitet. Til opgaven har de tre økonomer draget nytte af de forskellige whistleblowers og undersøgende journalister, der de seneste år med læk efter læk af bankdata, revisionspapirer og skattelyaftaler har skudt massevis af huller i de hemmelige skattekister rundt omkring i verden.

Samtidig har forskerne kunnet trække på data fra de skandinaviske skattemyndigheder om landenes skatteamnestier, skatterevisioner og antallet af skandinaver med hemmelige bankkonti i schweiziske HSBC, der blev afsløret i det såkaldte Swiss-Leaks i 2015, og som siden er blevet solgt til skattemyndigheder i hele verden. Det giver muligheder for at lave forholdsvist detaljerede beregninger på, hvem der snyder i skat i de skandinaviske lande.

Samlet set har de mange datakilder gjort det muligt for de tre økonomer at regne ud, hvem der ejer mange af pengene i skattely. Svaret er måske ikke overraskende, men ikke desto mindre overbevisende veldokumenteret. De ultrarigeste gemmer næsten det hele.

Rigeste 0,01 pct. snyder mest

Glem derfor al snak om den rigeste procent. Det er den rigeste promille af husholdningerne, der ejer 80 pct. af de skandinaviske landes samlede formuer i skattely. Og zoomer man endnu mere ind på de rigeste i denne gruppe af rigmænd, viser beregningerne tilmed, at det er den rigeste tiendedel af gruppen – altså de rigeste 0,01 pct. af befolkningen – der ejer halvdelen af alle pengene i skattely. I Danmark svarer det til, at de rigeste 320 familier ejer 30 ud af 60 milliarder kr. gemt i skattely.

Set på en lidt anden måde viser tallene, at det er de rigeste familier i de skandinaviske lande, der snyder mest i skat. I gennemsnit unddrager befolkningen skattevæsenet for ca. 2,8 pct. af deres pligtige skattebetalinger, viser forskernes beregninger. Men for de ultrarige (0,01 pct.) er det mellem 25-30 pct. af deres skatteregning, der bliver kanaliseret uden om skattefar og over på konti i Schweiz og andre skattely. De allerrigeste snyder kort sagt fem gange så meget som gennemsnittet. Se figur 3.

”Tesen om, at de rigeste ikke snyder i skat, fordi de har penge nok, understøttes ikke af data. Skatteunddragelsen stiger tilsyneladende ekstremt meget, jo højere vi kommer op i formuefordelingen. Det er i den allerøverste top, at langt det meste skattesnyd foregår. Top-0,01 pct. synes at snyde langt mere end top-0,1 pct.,” siger Niels Johannesen, lektor i økonomi på Københavns Universitet.

Svenskere snyder mere

Beregningerne viser også, at de rigeste i Skandinavien gemmer færre penge i skattely end de rigeste fra de fleste andre lande. Overordnet set har skandinaverne kun 1,6 pct. af deres formuer i skattely. Det er under halvdelen af niveauet i resten af verden og langt, langt mindre end lande som Saudi Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Rusland og Venezuela, hvor det er formuer på mere end 50 pct. af landenes BNP, der er skjult i skattely. Se figur 4.

”En af grundene til, at der er færre penge gemt i skattely i Skandinavien er, at der er færre rige mennesker her, og at formuerne er bedre fordelt,” siger Niels Johannesen.

Men der er også forskelle mellem de skandinaviske lande. Danmark ligger i den lave ende i forhold til både Sverige og Norge. Tallene fra Swiss-Leaks afslørede, at danske rigmænd havde skjult ca. 200 millioner dollar i HSBC i 2007. For Norges vedkommende var det 320 mio. dollar, mens svenskere havde skjult hele 490 mio. dollar. Og det var vel at mærke kun tallene fra én enkel bank i ét enkelt skattely.

Forskerne regner sig dertil frem til, at det for alle skattely i hele verden nærmere drejer sig om formuer på henholdsvis 8,4 mia. dollar fra danskere, 14,1 mia. dollar fra nordmænd og 28,4 fra svenskere, der er gemt i skattely, hvilket for både Norge og Sverige svarer til 1,9 pct. af husholdningernes formuer og for danskerne svarer til 0,8 pct. af deres formuer.

Niels Johannesen peger på, at der er en del usikkerhed i estimaterne, når man sammenligner de tre nordiske lande på tværs, men at forskellene mellem de skandinaviske lande kan skyldes, at Danmark ikke har en formueskat, som man har i Norge og tidligere har haft i Sverige.

I hvert fald tvivler han på, at forskellene på tallene skulle bevise, at danskerne har en højere skattemoral end i nabolandene.

”Vi ved fra andre studier, at danskerne snyder temmelig meget med skattebetalingerne, når de kan. Der, hvor danskerne ikke snyder, er det i hvert fald delvist fordi, at de ikke kan snyde på grund af automatiske indberetninger fra arbejdsgivere, banker og lignende. Så man skal passe meget på med at lave de der kulturelle konklusioner på baggrund af forskellene i data,” siger Niels Johannesen.

Det er til gengæld noget han, Alstadsæter og Zucman gerne vil undersøge nærmere. De er begyndt at kigge på norske og svenske data for bankoverførsler på individniveau og vil bl.a. bruge dem til at finde ud af, hvad det er, der motiverer folk til at flytte deres penge i skattely, hvordan de præcist gør det, og hvorfor nogen vælger at hive pengene ud i lyset igen.