Ørsted er grossist i russisk gas til Europa

EU er dybt afhængig af russisk gas, fordi Tyskland er det. Danmark er ikke. Alligevel køber statsejede Ørsted hvert år gas for milliarder hos Gazprom. 2017 blev et nyt rekordår for russisk gaseksport til Europa.

Claus Kragh

 

Mens Europa både i sikkerheds- og værdipolitisk forstand befinder sig i en skarp konflikt med Rusland, er relationerne anderledes fredelige, når det gælder Europas indkøb af olie og gas fra Rusland. Det Kreml-kontrollerede Gazprom har således i 2017 sat ny rekord for levering af gas til Europa.

Blandt Gazproms trofaste kunder er det statskontrollerede energiselskab Ørsted, der hvert år køber gas fra det russiske selskab svarende til cirka 70 pct. af Danmarks årlige forbrug af naturgas.

Hovedparten af denne gas bliver imidlertid solgt videre på nordeuropæiske gasbørser, fordi Danmark via egen produktion og import fra Norge godt kan klare sig uden den russiske gas. Ørsted er så at sige grossist for Gazprom.

Putins energivåben

Danmark købte russisk goodwill med Nord Stream

7. april 2014: Russerne fik adgang til at trække gasrørledningen Nord Stream gennem dansk farvand – og Danmark fik goodwill. Gamblingen er foreløbig endt med gevinst til russerne og har placeret Danmark i en position, hvor danske boligejere, kraftværker og virksomheder er afhængige af gas fra Rusland frem til 2030. Og i den aktuelle strid om Ruslands annektering af Krim står Danmark nu som det land i den vestlige alliance, der med Nord Stream-tilladelsen spillede Putins Rusland det afgørende strategiske kort i hænde.

Eksperter anklager: Vestager og co. går Gazproms ærinde

26. februar 2016: EU-Kommissionen går – presset af Tyskland – Gazproms ærinde i sager om rørledninger, der sender russisk gas for milliarder af kroner ind på de lukrative europæiske markeder. Det mener to førende europæiske iagttagere af sagerne om rørledningerne Nord Stream 2 og OPAL.


”Kig på hr. Lissek og hr. Müller, de er ikke russiske spioner!”

23. april 2017: Gasrørledningen Nord Stream 2 fra Rusland via Østersøen til Tyskland er et projekt til 60 mia. kr., der har en tidligere tysk og en tidligere dansk regeringschef i roller som toplobbyister i hver sin lejr. Mandag Morgen har været i Rusland på Nord Streams regning.

Russiske lobbymillioner sikrer adgang til Vestens politiske netværk

11. marts 2018: Pensionerede toppolitikere i Europa er vellønnede lobbyister for Putins Rusland.

 

Ørsted er grossist i russisk gas til Europa

11. marts 2018: EU er dybt afhængig af russisk gas, fordi Tyskland er det. Danmark er ikke. Alligevel køber statsejede Ørsted hvert år gas for milliarder hos Gazprom. 2017 blev et nyt rekordår for russisk gaseksport til Europa.

 

"Europa står over for store farer, hvis Nord Stream 2 bliver fuldført"

9. oktober, 2018: Den grønne omstilling styrker Europas sikkerhedspolitiske interesser overfor det autoritære Putin-regime i Rusland. Derfor bør Danmark sige nej til Putins ønske om at anlægge Nord Stream 2 gennem dansk farvand, mener Peter Doran, leder af den ansete Washington-tænketank CEPA. 

 

Merkel vil have Putins gasledning gjort færdig

20. januar 2021: Angela Merkel vil ikke finde sig i, at USA skal bestemme, om Tyskland og Europa kan købe gas i Rusland. Derfor bliver rørledningen Nord Stream 2 efter al sandsynlighed bygget færdig, selvom protesterne vælter ned over den tyske kansler. 

 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

23. november 2020: Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

 

 

Tysklands hårde brud med russisk energi afslører et kontinent gennemsyret af Kremls lobbyisme 

30. september 2022: Ruslands statslige energivirksomheder har indtil foråret 2022 haft et uigennemskueligt greb om energisektoren i Tyskland. Politikere, erhvervsfolk, advokater og rådgivere i hundredvis har i årtier fungeret som Putins vellønnede lobbyister i Tyskland og i EU. Nu er transformationen ud af den russiske energiafhængighed i gang. Tyskland nationaliserer russiske energiselskaber i landet, og det afslører, hvor dybt den russiske energiindflydelse i Europa stikker. 

 

Danmark var nøgleland for Putins gaslobby

9. oktober 2022: Den aktuelle udrensning af russiske interesser i den europæiske energisektor skaber fornyet fokus på de danske virksomheder og forretningsfolk, der har været Gazproms tætte allierede. I næsten 15 år spillede den nuværende formand for Jyske Bank en afgørende rolle for Gazproms succes i Europa.

 

Danmark har været mindst lige så naiv over for Putin som resten af Europa

21. oktober 2022: Danske politikere og erhvervsledere har i mere end 20 år overhørt og overset utallige advarsler om, at Vladimir Putin i sidste ende ville bruge sit energivåben mod Europa. Hvis ikke Danmark har været direkte Ruslandsvenlige, har vi i hvert fald opført os som en geopolitisk søvngænger.

 

Anderledes forholder det sig med Tyskland. Europas førende industrination er således helt afhængig af russisk gas på et tidspunkt, hvor man af klima- og sikkerhedsmæssige grunde er i færd med at udfase både kul og atomkraft. Og hvor Tysklands storindustrier har godt gang i eksporten. Se figur 1.

Derfor er der ifølge Stefan Meister fra Tysklands førende udenrigspolitiske tænketank Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik, DGAP, i Berlin ingen udsigt til, at Tyskland vil skrue ned for importen af russisk gas.

”Der er i Berlin ingen interesse for eller vilje til at gå væk fra russisk gas, og handlen med energi er ikke omfattet af de sanktioner, som EU har indført over for Rusland, fordi det ville skade begge parter,” siger Meister.

Gas for fred

Sandsynligheden for, at Tyskland skulle begynde at skrue ned for indkøbet af gas i Rusland, er blevet endnu mindre, efter at det står klart, at socialdemokraterne i SPD fortsætter de seneste års regeringssamarbejde med Angela Merkels konservative CDU/CSU. De tyske socialdemokrater har i årtier været de stærkeste forsvarere af handlen med gas og olie fra Rusland ud fra den betragtning, at handlen virker politisk stabiliserede.

Det samme mener Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.

”Gashandlen har gjort Rusland og Europa afhængige af hinanden. De har brug for vores penge, og vi har brug for deres gas. Jeg mener i virkeligheden, at den slags gensidighed er fredsskabende,” siger Aagaard.

Efter hans opfattelse er tidens megen debat om import af gas fra Rusland i høj grad et produkt af USA’s og Europas egen sikkerhedspolitiske dagsorden over for Rusland. Dette ses også i forhold til den omstridte Nord Stream 2-gasrørledning fra det vestlige Rusland gennem Østersøen til Nordtyskland. Ifølge Lars Aagaard er der set ud fra både erhvervspolitiske og klimapolitiske hensyn brug for russisk gas i Europa.

”Gas fra Rusland er afgørende for Europas energimæssige forsyningssikkerhed, fordi russisk gas er forudsætningen for fortsat vækst i Tysklands økonomi. Samtidig er gassen det fossile overgangsbrændsel, som Tyskland har brug for, hvis man skal af med kul, for at kunne leve op til sine klimaforpligtelser,” siger Lars Aagaard.

Stefan Meister fra DGAP påpeger, at Europas afhængighed af russisk gas under alle omstændigheder vil falde på mellemlangt sigt.

”Det europæiske gasmarked bliver i disse år mere fleksibelt og konkurrencepræget på grund af importen af LNG (flydende naturgas leveret af tankskibe, red.). Samtidig betyder indførelsen af vedvarende energi, øget energieffektivitet og afindustrialiseringen, at vi får brug for mindre gas på mellemlangt sigt,” siger Meister.

Det store udbud af flydende naturgas i Europa skyldes ikke mindst, at USA har besluttet at ophæve den lovgivning, som indtil udgangen af 2015 forbød eksport af fossile brændsler. Ophævelsen af eksportforbuddet kom efter, at USA i 2012 overhalede Saudi Arabien og Rusland som verdens største producent af olie og naturgas. Amerikanske gasproducenter er altså blevet direkte konkurrenter til Gazprom i Europa.

Denne udvikling kommer til at tage voldsom fart i de kommende år, når amerikanerne udbygger deres LNG-kapacitet.

Lukrativt marked for Ørsted

Det omdiskuterede russiske gasselskab, Gazprom, satte i 2017 ny rekord i eksporten af gas til Europa. Gazprom leverede således ifølge tal offentliggjort i januar i år 193,9 kubikmeter gas til europæerne, hvilket er en stigning på 8,1 pct. i forhold til 2016.

Danmark har i årtier været selvforsynende med naturgas, men dette forhindrede ikke, at Ørsted – dengang under navnet Dong Energy – i 2006 og 2009 indgik to meget store kontrakter om levering af i alt op til 2 mia. kubikmeter gas om året fra 1. januar 2012.

I 2016 leverede Gazprom ifølge selskabets egne oplysninger 1,75 mia. kubikmeter gas til Ørsted. Det svarer til cirka 70 pct. af det årlige danske naturgasforbrug, som ifølge regeringens oplysninger til Folketinget udgjorde omkring 2,5 mia. kubikmeter i 2016. Ørsteds kommunikationsafdeling bekræfter, at man i 2016 købte den mængde gas af Gazprom, men man har til gengæld afvist at oplyse yderligere om, hvorfor man køber så store mængder gas, som Danmark ikke selv har brug for.

Dette hænger imidlertid sammen med, at det nordeuropæiske gasmarked er et relativt likvidt marked, hvor der hele tiden handles store mængder gas til varierende priser.

”Ørsted videresælger det meste af den gas, man køber af Gazprom, til kunder i andre lande i regionen, og det laver man formentlig udmærkede forretninger på,” siger en centralt placeret kilde i den danske gassektor til Mandag Morgen.

Da det daværende Dong Energy i 2006 indgik den første store kontrakt med Gazprom på 1 milliard kubikmeter gas om året, skyldtes det, at Europa dengang befandt sig i et såkaldt ’dash for gas’, hvor der var en generel forventning om, at gas ville komme til at fylde mere i energiforsyningen.

Året før, i 2005, havde præsident Vladimir Putin genetableret den russiske stat som majoritetsaktionær i Gazprom, og han satsede voldsomt på, at eksporten af gas og olie skulle skaffe de indtægter, der kunne sætte Rusland i stand til at genindtage rollen som en respekteret regional stormagt.

Samtidig befandt Europa sig i en økonomisk højkonjunktur, som gjorde det rimeligt at antage, at gasforbruget ville stige voldsomt. Derfor satsede Dong Energy på at købe russisk gas, og det var en beslutning, som samtidig matchede den generelle erhvervspolitiske stemning i Danmark på det tidspunkt. Både i regeringen og i store danske virksomheder som Mærsk og Carlsberg satsede man på at sikre sig bidder af det lovende russiske marked.

Integreret del af energipolitikken

I 2008 indtraf imidlertid to vigtige begivenheder, der ændrede betingelserne for gashandlen med Rusland. I april invaderede Rusland Georgien og annekterede de to georgiske republikker Abkhasien og Sydossetien.

Europa blev populært sagt taget med bukserne nede og måtte stiltiende acceptere følgerne af Ruslands aggressive militære fremfærd.

Ligeledes i 2008 indtraf den globale finanskrise i kølvandet på kollapset i den amerikanske storbank Lehman Brothers. Dette sendte hele verdensøkonomien – og dermed også energiforbruget – på en historisk nedtur.

Seks år senere, i 2014, invaderede Rusland så først Krim-halvøen og siden et større territorium i det østlige Ukraine, hvilket førte til kraftige fordømmelser og økonomiske sanktioner mod Rusland. Resultatet af disse begivenheder har været, at Gazproms kursværdi ifølge Financial Times er faldet fra 255 mia. dollar i 2008 til ’blot’ 55 mia. dollar i dag.

Alt dette ændrer imidlertid ikke ved, at leverancerne af gas fra Rusland i dag – trods politiske spændinger og EU’s egne planer om at omstille sit energiforbrug – er en integreret del af det energipolitiske landkort i Europa. Denne tendens til at friholde de russiske energileverancer til Europa fra andre skærmydsler med Rusland ses også i den langvarige konkurrencesag, som EU-Kommissionen har haft kørende mod Gazprom siden 2012.

Selv om EU-Kommissionen ifølge konkurrencekommissær Margrethe Vestager har konstateret, at Gazprom har misbrugt sin dominerende stilling på en række nationale markeder i Øst- og Centraleuropa, er den danske kommissær fortsat indstillet på at indgå en aftale med den russiske gigant.

”Vi forhandler med Gazprom for at se, om de er villige til at tage de nødvendige skridt for at gøre dette til virkelighed – det mangler vi fortsat at se,” sagde Vestager til den amerikanske tv-station CNBC i slutningen af februar, hvor hun tilføjede, at det endnu er uvist, hvornår sagen kan afsluttes.

Men at det kommer til at foregå i god ro og orden uden de store milliardbøder, som kommissæren før har stukket ud til virksomheder i andre sektorer i lignende sager, synes der ikke at være tvivl om.

Danmark i storpolitisk gasklemme

Selv om den danske regering før jul fik vedtaget en lovændring, der gør det til en politisk afgørelse at godkende gasrørledningen Nord Stream 2 gennem dansk farvand ved Bornholm, er der ikke meget, der tyder på, at det vil kunne stoppe etableringen af rørledningen, som vil styrke Gazproms eksportkapacitet til Europa markant.

I Udenrigsministeriet afviser man at sige noget om, hvornår indstillingen fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) kan ventes klar. Ministeren er under hårdt pres fra både modstandere og tilhængere af projektet.

På den ene side står USA’s regering, hvor udenrigsminister Rex Tillerson i januar understregede den amerikanske modstand, da Samuelsen var på besøg i Washington. På den anden side står regeringerne i Tyskland, Frankrig, Holland og Østrig, som alle støtter projektet, fordi store energiselskaber fra disse lande både er kunder og investorer i projektet.

Samtidig har den juridiske tjeneste i Det Europæiske Råd, der repræsenterer EU-landenes regeringer, endnu en gang gjort det klart, at man ikke mener, at EU’s myndigheder har juridisk kompetence til at stoppe projektet. Dermed er det udelukket, at projektet bliver genstand for en forhandling mellem EU på den ene side og Rusland på den anden, sådan som både EU-Kommissionen og den danske regering ellers har ønsket det.

Endelig står det også klart, at selskabet Nord Stream AG, der er hjemmehørende i Schweiz, i tilfælde af et dansk nej blot vil lave en alternativ linjeføring uden for dansk territorialfarvand.

Nord Stream 2 er omgærdet af heftige diskussioner i en række europæiske lande. Kritikerne mener, at den nye rørledning, som fordobler kapaciteten i forhold til den første rørledning, der blev indviet i 2011, vil styrke Ruslands muligheder for at bruge sine gasleverancer som politisk pressionsmiddel. Det har Gazprom tidligere gjort over for Ukraine og andre lande.

Nord Stream 2-tilhængerne påpeger for deres del, at europæiske gaskunder uden udvidelsen af Nord Stream i fremtiden vil være afhængige af russiske gasleverancer gennem Ukraine – leverancer, der vil være meget usikre, eftersom de to lande ligger i krig med hinanden efter Ruslands de facto annektering af dele af Ukraine i 2014.

Den nye danske lov blev vedtaget af et enigt folketing efter voldsom kritik af Nord Stream 2 fra både Putin-kritiske borgerlige politikere og grønne stemmer i den danske energidebat, som mener, at den fortsatte import af naturgas fra Rusland dels skader den grønne omstilling, og dels undergraver EU’s ambitiøse projekt om at etablere en bæredygtig og i videst muligt omfang selvforsynende energiunion.

Uanset hvilken afgørelse udenrigsministeren når frem til, vil den blive mødt af hård kritik. Men den vil under ingen omstændigheder kunne stoppe færdiggørelsen af Nord Stream 2.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu