Af Pernille Kræmmergaard
Direktør og ejer af Digitaliseringsinstituttet

I sommeren 2018 blev Danmark for første gang af FN kåret som verdensmester i offentlig digitalisering. Og i den årlige undersøgelse af digitaliseringen i Europa i 2019 er vi førende i borgernes benyttelse af internettjenester og i udbredelse af bredbånd.

Det har vi helt sikkert haft glæde af under coronakrisen.

For hvis der er noget, der har holdt os, vores liv, privat som arbejdsmæssigt, og samfundet som sådan, bare en smule i gang, er det netop digitaliseringen.

Vi har været vidne til en turboomstilling til hjemmearbejdspladser, digital undervisning, nye forretningsmodeller. Hvad der tidligere har syntes svært for mange og krævet massiv og dygtig forandringsledelse, har pludselig kunnet lade sig gøre på rekordtid.

Det havde næppe været muligt, hvis ikke vi havde været digitalt parat som befolkning, og hvis ikke vi havde rådet over den digitale infrastruktur, som vi har opbygget igennem mange år.

Jeg forestiller mig, at de erfaringer, vi nu gør os med digitaliseringen, om nogle år vil blive set på som en reel kickstart af digital transformation. Hvor nye forretningsmodeller, nye økosystemer og samarbejdsrelationer, nye måder at arbejde og lære på for alvor blev igangsat. 

Digital umodenhed

Men de seneste måneder har desværre også udstillet en digital umodenhed, hvad angår anvendelsen af data, dataanalyser og datadreven beslutningstagning.

Vi har været vidne til slingrekurs, improvisation og uklare udmeldinger fra såvel myndigheders og regeringens side. Særligt omkring strategi for antal testede og dermed indsamling af data, men også omkring åbning af skoler og daginstitutioner, og dermed anvendelse af data. Det er beklageligt af flere grunde.

Det er beklageligt, da data har vist sig at være en af vores vigtigste allierede, når det kommer til at bekæmpe udbruddet af covid-19, som vi har set det i for eksempel Sydkorea. I Sydkorea blev der tidligt testet massivt bredt i befolkningen, og via de data kunne de hurtigt opspore og inddæmme smitten.

Det er også beklageligt, at når det så i Danmark (endelig) besluttes at teste massivt for at få mange data, synes det overordentlig svært at nå testmålene. For hvem har for eksempel ansvaret for, at antallet nås? Og hvem der skal testes?

Og det er beklageligt, da slingrekurs og uklare udmeldinger giver utryghed i befolkningen, mistillid til myndighedernes brug af data og deres anbefalinger og dermed grundlaget for de store beslutninger, der bliver truffet.

Coronakrisen har med stor tydelighed vist, at vores digitale førerposition er under pres. Det er på høje tid, at vi for alvor får øget den digitale modenhed og får bragt nye teknologier og datamængder bedre i spil for at skabe mere gennemsigtighed, bedre beslutningsgrundlag, bedre forudsigelser og anbefalinger og for på længere sigt øge vores robusthed.

Lad os få digitaliseringen – og de nyere teknologier og anvendelse af data – på den politiske dagsorden igen. Det tror og håber jeg, at coronakrisen vil føre med sig.