Politikere gambler med dansk-svensk biotekeventyr

I årtier har man talt om nødvendigheden af et samarbejde på tværs af Øresund for at skabe en stærk life science-region, der kan konkurrere med de bedste i verden. Og det er på flere punkter lykkedes. Men fokusset på Øresundsregionen er de senere år gledet ud af de nationale strategier, og det ærgrer topforskere og regionale aktører.

Anders Rostgaard Birkmann

MM Special: Den målrettede medicin
  • Nye teknologier som epigenetik og crispr kan skabe helt nye og mere præcise behandlingsformer. 
  • De nye teknologier udfordrer de gængse forretningsmodeller i branchen. 
  • Det er lykkedes for Danmark sammen med Sydsverige at opbygge en biotekklynge, der kan bide skeer med de førende europæiske klynger.
  • Topforskere opfordrer til, at Danmark og Sverige på nationalt niveau står sammen og satser på det store potentiale i Øresundsregionen.

Nu kommer den præcise og målrettede medicin

Politikere gambler med dansk-svensk biotekeventyr

Big data giver mere individuel medicin

Molekylær saks har revolutioneret bioteknologien

Epigenetik er genernes styresystem

Kræftprofessor Nils Brünner fra Københavns Universitet er ikke i tvivl.

Det er nærmest en no brainer, at man fra politisk hold fortsat skal investere i at styrke og fastholde det samarbejde på tværs af Øresund, som vi har lært at kende under navnet Medicon Valley, og som man møjsommeligt har opbygget igennem de seneste 20 år.

”Vi har langt fra alle kompetencer i Danmark, det har de heller ikke i Sverige, men sammen står vi stærkt. Og derfor er det vigtigt, at politikerne gør alt, hvad de kan, for at sikre samarbejdet på tværs af sundet,” siger Nils Brünner og sætter trumf på:

“Hvis vi står sammen som lille Danmark og lille Sverige, kan vi konkurrere med et sted som Boston. Men nettet strammer til, og derfor skal arbejdet være mere fokuseret.”

I en årrække var Medicon Valley blot en højstemt tanke om et samarbejde om medicinalforskning på tværs af Øresund. I dag er Medicon Valley, når man spørger både i industrien, blandt pengefolk og forskere, et kompetencecenter på internationalt niveau, der kan bide skeer med de store biotekklynger rundt i verden. Se figur 1.

At det er lykkedes at skabe den bro mellem hovedstadsregionen og det sydlige Sverige skyldes ikke mindst et fast fokus fra de to landes respektive regeringer gennem årene om at skabe de bedst mulige vækstbetingelser for det regionale life science-samarbejde og bl.a. reducere den ekstra kompleksitet, som to sæt nationale lovgivninger og regler uvægerligt giver. Se tekstboks.

Life sciene og biotek

Begrebet life science dækker over hele den industri, der beskæftiger sig med lægemidler, præparater og medikoprodukter, der i sidste ende bruges til at hjælpe patienter. Ifølge brancheforeningen Lægemiddelindustriforeningen (LIF) omsætter branchen årligt for cirka 190 mia. kr., mens vareeksporten, der er mere end fordoblet siden 2009, i dag samlet set udgør 107 mia. kr. Industrien beskæftiger ca. 38.000 fuldtidsansatte i Danmark.

Biotekindustrien er en vigtig underafdeling af life science-industrien. Her udgør biotekvirksomhederne typisk den innovative fødekæde af nye virksomheder, der opstår på basis af forskningsmæssige gennembrud på bl.a. universiteterne, og som efter den grundige proces med flere faser af kliniske forsøg kan ende som nye lægemidler, kan indgå i andre lægemidler eller udvikle sig til helt nye såkaldte big pharma-virksomheder.

Enegang truer samarbejde

Men mens Medicon Valley endelig efter megen snak i slutningen af 1990’erne fik flyvehøjde, er de nationale regeringers fokus på samarbejdet blevet mindre og mindre fokuseret og er flere gange endda mundet ud i destruktiv adfærd.

Ifølge flere kilder er der frem for fortsat samarbejde tegn på enegang fra både Københavns og Stockholms side – og det efterlader Medicon Valley i en klemme. Både Danmark og Sverige risikerer at tabe i det globale life science-kapløb, lyder advarslen.

Et eksempel på, hvad manglende politisk fodslag de to lande imellem kan resultere i, er både det svenske og danske nederlag i kampen om at blive værtsland for EU’s lægemiddelagentur, EMA. Det mener Petter Hartman, der er adm. direktør i Medicon Valley Alliance, der samler mere end 300 biotekvirksomheder og -forskningsmiljøer i sit netværk.

“Nationalt set er der de senere år skabt et nulsumsspil mellem Sverige og Danmark. Balladen om EMA er egentlig bare et symptom på et større problem i de nordiske relationer, og at vi er kommet langt fra hinanden,” siger han.

Når vi modarbejder hinanden frem for at samarbejde, står vi markant svagere på den internationale scene i kampen om bl.a. at tiltrække vigtige videnskabelige konferencer, internationale investorer og talenter, påpeger Petter Hartman. 

Og her spøger sagen om EMA fra november sidste år stadig. Både København og Stockholm kæmpede indædt om at blive den nye værtsby for det eftertragtede lægemiddelagentur og ikke mindst om de 900 arbejdspladser, der fulgte med, da EU’s udenrigsministre skulle stemme om den nye placering, der var et resultat af briternes Brexit-beslutning.

Men da København sammen med Milano og Amsterdam gik videre til den næstsidste runde, mens Stockholm røg ud, støttede svenskerne ifølge en vred udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) ikke Københavns kandidatur, men derimod Milanos.

“De (den svenske regering, red.) svigter Malmø ved ikke at bakke det danske kandidatur op, som jeg tror ville have haft yderligere chance for at komme frem til målstregen,” sagde han bl.a. til Jyllands-Posten.

Men det er ikke den eneste sag, der spøger i relationen mellem de to landes øverste politiske ledere. For nylig har både den danske og svenske regering nærmest parallelt offentliggjort deres nye vækstsplaner for life science. Men ingen af dem har i deres strategiformuleringer valgt at bruge spalteplads på Medicon Valley-samarbejdet i Øresundsregionen.

Det har fået flere til at rejse spørgsmålet: Er hele Medicon Valley-tanken reelt død?

Det korte svar på det spørgsmål, når man taler med forskerne helt tæt på teknologierne, er ”nej”.

Mens det lidt længere svar er ”ikke endnu”.

Presset udefra er stort, og der er på alle områder behov for en fokuseret indsats.

Savner stærkt politisk mandat

Her godt 20 år efter undfangelsen af Medicon Valley-ideen, hvis navn selvfølgelig er en reference til vækstmekkaet Silicon Valley i Californien, er der nemlig opbygget en stribe aktive samarbejder på tværs af Øresund. Her arbejder forskere sammen, mens kommuner og regioner er samlet i Greater Copenhagen-samarbejdet om bl.a. fælles markedsføring.

Dertil kommer, at de to banebrydende forskningsfaciliteter, MAX IV og European Spallation Source (ESS) i Lund, ventes at blive magneter for ikke bare danske og svenske topforskere men også europæiske. Se tekstboks.

State of the art-forskningscentre i Lund

Den svenske universitetsby Lund, der ligger blot 65 km fra København, vil om få år sætte rammen om et forskningsmiljø i international topklasse. Forskningscentret vil komme til at bestå af European Spallation Source (ESS), der er et gigantisk mikroskop, som virker ved neutronspredning, og MAX IV, der er et svensknationalt laboratorium for acceleratorfysik, der ifølge laboratoriets egne beskrivelser leverer den klareste røntgenkilde i verden.

Mens MAX IV er færdigbygget, er mikroskopet i ESS stadig under opførsel. I Danmark bygges der et datacenter, der skal bruges sammen med mikroskopet i Lund og dermed også manifestere de tætte dansk-svenske bånd.

Forskningscenteret er et fælles europæisk projekt med 17 deltagende lande. Det forventes at komme til at koste 1,9 mia. euro, eller knap 14 mia. kr. 35 pct. af udgifterne betales af Sverige, 12,5 pct. betales af Danmark, mens resten betales af de øvrige 15 partnerlande.

ESS ventes åbnet i 2019 og skal stå helt færdigt i 2025. Centret vil til den tid beskæftige 400-500 medarbejdere, og 2.000 besøgende forskere fra hele Europa vil årligt lægge vejen forbi. De to forskningsfaciliteter vil gøre Lund og hele Øresundsregionen til et af Europas vigtigste centre for materialeforskning og studier af den molekylære struktur for bioteknologiske og farmaceutiske produkter.

Men på længere sigt er det ikke nok, vurderer Petter Hartman.

“Vi har forudsætningerne regionalt, der er politisk vilje og en klynge. Men opdraget skal også komme fra regeringerne. Der mangler vi stadigvæk at få genskabt den mentale bro, der lige nu er klippet over, mellem Stockholm og København,” siger han.

Og det er egentlig bemærkelsesværdigt, at Medicon Valley og samarbejdet i Greater Copenhagen ikke længere nyder den samme grad af politisk bevågenhed som tidligere. Skiftende danske ministre fra henholdsvis rød og blå blok har ellers lovprist samarbejdet i løbet af årene.

For eksempel satte daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i en kronik i Berlingske i 2010 ord på sine vækstambitioner, der havde Medicon Valley i en helt central hovedrolle:

”Medicon Valley har alle muligheder for at blive Silicon Valleys pendant inden for life science. Kompetenceniveauet og infrastrukturen er veludviklet, og der er næppe mange andre grænseregioner i verden, hvor kulturen og værdiforståelsen er så velintegreret,” skrev han dengang.

Også i 2014 var der lutter smil på de dansk-svenske ministerlæber, da den daværende svenske uddannelsesminister, Jan Björklund fra Folkpartiet (Partiet skiftede i 2015 navn til Liberalerne, red.), og hans danske ministerkollega, Sofie Carsten Nielsen (R), i fællesskab tog det første spadestik til forskningscenteret ESS i Lund.

Men siden dengang har det haltet med forbrødringen.

Id-kontrol symbol på kontrovers

Den svenske id-kontrol af rejsende, der blev indført i januar 2016 i kølvandet på migrantkrisen, står som det tungeste symbol på skårene i relationen, fordi kontrollen gør det vanskeligere at passere Øresundsbroen. Og kontrollen er da også symbolet på det stik modsatte af, hvad der foregik og blev tænkt, da Medicon Valley-tankerne blev formet i visionære forskere og erhvervsfolks hoveder.

Her var det kongstanken at forene stærke life science-virksomheder og førende forskningsinstitutioner fra hver sin side af sundet, og Øresundsbroen, der åbnede i sommeren 2000, blev symbolet på både den fysiske og mentale bro, der hermed var skabt.

Samarbejdet på tværs af Øresund har gennem årene haft en betydelig effekt, vurderer Petter Hartman.

”Havde vi ikke haft et stærkt samarbejde op igennem nullerne, ville vi ikke stå på den platform i et globalt perspektiv, som vi trods alt gør nu. Vi havde manglet gennemslagskraft internationalt. Samarbejdet har givet os opmærksomhed, og satsninger som forskningscentrene ESS og MAX IV var sandsynligvis ikke blevet placeret i Lund, hvis det ikke havde været for nærheden til København. Vi havde stået meget svagere, med mindre volumen og med en svagere røst ude i verden,” siger Petter Hartman.

Medicon Valley står med andre ord umiddelbart stærkt rustet til fremtiden og den øgede internationale konkurrence, og det er også den gængse opfattelse i biotekmiljøet. Men Petter Hartman og flere topforskeres pointe er, at der i den nuværende situation bliver kastet unødig grus i maskineriet, når de nationale mandater målt på handlinger og initiativer ikke længere er så klare. Et stærkt politisk mandat er ifølge dem afgørende, hvis Øresundsregionen også i fremtiden skal stå stærkt globalt.

Det skyldes dels fremkomsten af en stribe nye og banebrydende teknologier, der på mange måder vil omkalfatre den måde, vi kommer til at tænke og arbejde med medicinering på i fremtiden, dels at andre regioner i verden som eksempelvis Boston i USA og Cambridge i England rykker massivt på life science-området lige nu. Se figur 2.

Samarbejde med effekter

Der findes ingen samlede opgørelser over, hvad der egentlig er af samarbejdsrelationer inden for biotek og life science på tværs af sundet. Og ej heller for udviklingen af dem. Men der er en række konkrete eksempler, der giver et billede af, hvorfor forskerne er så begejstrede for samarbejdet.

En af de forskere er onkologiprofessor Nils Brünner fra Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet. Sammen med den svenske professor, Carl Borrebaeck, fra Lunds Universitet har han været initiativtager til et dansk-svensk netværk af onkologiinteresserede, og han ser samarbejdet som en helt afgørende styrke for både Danmark og Sverige. 

At udvikle lægemidler til f.eks. kræftbehandling er nemlig typisk en proces, der består af syv-otte trin, og lige nu er der nogle trin i den proces, som man er bedre til i Sydsverige, fortæller han. Samarbejdet på tværs af sundet har blandt andet ført til, at Nils Brünner har stiftet virksomheden Scandion Oncology med professor Carl Borrebaeck i bestyrelsen. Scandion Oncology baserer sig på et produkt, der øger effekten af andre kræftlægemidler.

Nils Brünner arbejder også sammen med internationale kræftforskere, men han ser nogle klare fordele i den nære relation over Øresund.

“Det er nemmere, når det ligger tæt på hinanden, og man kan være i Lund i bil på en time. Og så kan vi sprogligt let forstå hinanden,” siger han.

Derudover ser han et stort potentiale, når forskningscenteret ESS står færdigt.

Centrum for fertilitetsforskning

Et andet eksempel på en udbytterig samarbejdsrelation på tværs af den dansk-svenske grænse er fertilitetsprojektet ReproUnion, der arbejder med at løse de store udfordringer inden for fertilitet, fordi denne generelt er dalende i især vestlige lande.

Fertilitetsnetværket på tværs af Øresund har eksisteret i forskellige former i otte år. Lige nu kører der 26 projekter med 22 ph.d.-studerende, og dermed simrer fertilitetsforskningen som aldrig før, og det skyldes primært, at kompetencerne på begge sider af sundet komplimenterer hinanden godt, mener professor og klinikchef Søren Ziebe fra Rigshospitalets Fertilitetsklinik. 

“I Lund er der personer, som er vanvittig dygtige inden for molekylærbiologi, og som arbejder tæt sammen med et team på Rigshospitalet, der arbejder med den mandlige reproduktion,” forklarer han.

For Søren Ziebe er det et af flere eksempler på, hvordan der findes komplementære lægefaglige kompetencer inden for fertilitetsområdet overalt på regionens forskningsinstitutioner.

Netop det fælles fundament gør, at Søren Ziebe og hans svenske kolleger med udgangspunkt i Øresundsregionen lige nu arbejder på at sætte nogle af de allerstørste temaer inden for reproduktion på den globale dagsorden. De vil bl.a. række ud til de førende internationale forskere og koncentrere kernen i den globale forskning i Øresundsregionen.

“Vi har et unikt afsæt, fordi vi tilsammen har en vanvittig særstilling af kompetencer til stede. Lad os bygge på det og bringe dem videre,” siger Søren Ziebe.

Hans kompagnon fra Lunds Universitet, professor Aleksander Giwercman, mener, at samarbejdet er blevet langt mere omfattende, end han havde forestillet sig, da man begyndte i 2010. Han peger på, at det kun er en fordel med en større volumen, og at to lande samarbejder. 

“Vi har også brug for, at industrien er med. Og det har en større grad af industriens interesse, når man har projekter, der er spredt over f.eks. to lande og to markeder,” siger han.

Volumen tæller

Petter Hartman fra Medicon Valley Alliance fremhæver også netværkene på tværs som et eksempel på, at der er kommet noget ud af samarbejdet.

“Når man kobler to landeender sammen, får man stærkere innovationsmiljøer, bedre universitetsmiljøer, og man får en større pool af talenter. I tilfældet i Øresundsregionen får man tilmed forskningsfaciliteter som ESS og MAX IV. Når vi samarbejder, kan vi få ting i verdensklasse,” siger han. 

Og derfor ærgrer det ham da også, at det ikke er lykkedes at få udformet en fælles dansk-svensk life science-strategi, der f.eks. havde kunnet tiltrække det europæiske lægemiddelagentur.

“Når vi konkurrerer mod hinanden, som vi gjorde med EMA, så taber begge lande. Politikerne skal kalde en spade for en spade og indrømme, at det var en fejl. Og så må man lære af det,” siger han.

Behov for bedre finansiering

Det efterlader naturligvis spørgsmålet om, hvad forskerne egentlig savner, for at samarbejdet på tværs af Øresund kan forblive i verdensklasse og udvikle sig yderligere?

Først og fremmest mangler der i de nationale strategier for life science en grundlæggende anerkendelse af samarbejdet. Mange af initiativerne i den danske life science-strategi, der blev præsenteret i begyndelsen af marts, nævner ikke Medicon Valley med et ord, og initiativerne kunne ifølge Medicon Valley Alliance med fordel have haft et regionalt perspektiv, der inkluderede samarbejdet i Øresundsregionen. Se tekstboks under artiklen.

Adgang til finansiering på tværs af grænserne kan også blive bedre, lyder det. I dag kan forskerne søge midler fra bl.a. EU’s Interreg-puljer, fra de danske regioner eller fra virksomhedernes fonde. Men de nationale puljer er målrettet enten danske eller svenske projekter.

“Det er også et kæmpeproblem, at finansieringen stopper ved grænserne i de nationale puljer. Derfor burde man se på, hvordan man får national og svensk finansiering, og så samle det i en grænsepulje,” foreslår Petter Hartman.

Den pointe er kræftprofessor Nils Brünner enig i.

“For at styrke relationerne på tværs kunne man f.eks. afsætte en pulje i de danske og svenske forskningsråd, som kunne søges på tværs af grænserne,” siger han. 

Det er nemlig en udfordring lige nu at skaffe finansiering, forklarer også fertilitetsprofessor Søren Ziebe. 

“Vores store udfordring er at skaffe finansiering. Vi har været i en unik position, hvor vi i forbindelse med det seneste studie har kunnet lancere vores projekter med midler fra EU, regionerne og hospitalerne. Men det er vanskeligt,” siger han.

Et tredje punkt, hvor det er oplagt at styrke indsatsen, er en fælles jagt på talenter. Det indebærer bl.a., at man laver en fælles markedsføring af Øresundsregionen – og ikke af enten Danmark eller Sverige. 

“Omverdenen ser på de nordiske lande som mere eller mindre én enhed. Vi er hver især for små til at stikke ud. Derfor kan vi nå længere i forhold til international talenttiltrækning, hvis vi arbejder sammen om at brande Medicon Valley og de skandinaviske værdier,” mener Søren Ziebe.

Valley anerkendt i industrien

De dansk-svenske relationer omkring life science og vigtigheden af dem er også anerkendt og skattet i industrien. 

“Jo mere attraktiv vi kan lave denne region – i Storkøbenhavn og på den anden side af Øresund – jo stærkere er mulighederne for innovation, rekruttering, tiltrækning af investereringer og internationale virksomheder. Men adgang til højt kvalificeret arbejdskraft er en udfordring,” siger Lars Marcher, der er adm. direktør i medikovirksomheden Ambu og formand for brancheorganisationen Medicoindustriens bestyrelse.

Også hos Dansk Industri møder ønsket om at styrke Medicon Valley opbakning.

“Vi støtter samarbejdet på tværs af Øresund og samarbejder med vores svenske søsterorganisation og myndighederne i Sydsverige. Bl.a. er der jo flere af vores virksomheder, der kommer til at samarbejde om brugen af forskningsaktiviteter omkring MAX IV og ESS,” siger Mie Rasbech, sundhedspolitisk chef i DI.

Men selv om der er verbal støtte til Medicon Valley-tanken fra industrien, er det ikke ensbetydende med, at der lige nu også er opbakning til at søsætte nye initiativer til yderligere styrkelse af samarbejdet. DI mener eksempelvis ikke, at den manglende omtale af det regionale samarbejde over Øresund i regeringens life science-strategi er et problem.

“I hele vækstteamets (vækstteamets anbefalinger udgør grundlaget for regeringens strategi, red.) arbejde har der været et nationalt fokus, og det afspejler sig også i regeringens strategi,” siger hun. 

Heller ikke hos Lægemiddelindustriforeningen, LIF, savner man noget i relation til Medicon Valley i strategien.

“Vi savner ikke noget i den danske strategi. Nu får vi forskningscenteret ESS, og det skal vi med svenskerne samarbejde om projekt for projekt,” siger Allan Skårup Kristensen, chefkonsulent i LIF.

Han peger dog på et område, hvor samarbejdsrelationerne kunne være bedre.

“I forbindelse med den kliniske forskning ser vi gerne, at man bliver bedre. Det ville være oplagt med nogle hospitalssamarbejder for at øge volumen af patienter,” siger han.

”Fint at Holland løb med EMA”

Heller ikke overborgmester i København og næstformand i det regionale vækstsamarbejde Greater Copenhagen Frank Jensen (S) hører til dem, der lige nu efterlyser mere konkret fokus på Medicon Valley.

“Det er glædeligt, at Greater Copenhagen og regeringen på hver deres måde udbygger Danmarks internationale styrkeposition på life science-området og bidrager til, at branchen kan fortsætte den meget positive økonomiske udvikling,” skriver han i et svar.

Dermed ligger han på linje med erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), der ligeledes i et skriftligt svar på en række spørgsmål påpeger, at der “allerede er anerkendelse fra regeringens side til samarbejder på tværs af Øresund”, og at regeringen “f.eks. har indgået vækstpartnerskabsaftaler med både Region Hovedstaden og Region Sjælland om Greater Copenhagen”.

Hvilken betydning har det haft, at Sverige ikke støttede Danmark i forbindelse med placeringen af EMA?

“Afstemningen om EMA-kandidaturet var anonym, og udenrigsministeren har sagt, hvad der skal siges om det spørgsmål. Vi har generelt et godt nordisk samarbejde, og det vil jeg gerne bakke op om også fremadrettet. 

Bør skårene ovenpå denne strid om EMA klinkes?

“Når man ikke kunne blive enig om en fælles nordisk front i forbindelse med EMA, er det udmærket, at det gik til Holland. Vi ser fremad og fokuserer på at styrke den danske life science-industri, så vi fortsat er en førende life science-nation,” skriver Brian Mikkelsen.

Mandag Morgen har forgæves forsøgt at få en udtalelse fra den svenske regering.

Til trods for den forholdsvis brede verbale opbakning til Medicon Valley, savner Petter Hartman fra Medicon Valley Alliance, at opbakningen også udmønter sig i handling. 

”Vi risikerer jo, at vi udnytter de knappe forskningsressourcer dårligt og smører smørret for tyndt ud, og at vi dermed ikke opnår den nødvendige kritiske masse i de enkelte forskningsmiljøer,” siger Petter Hartman og peger bl.a. på behovet for et dansk-svensk strategisk overblik over, hvilke forskningsområder man bør satse på sammen og hver for sig.

”eHealth og mobile health er f.eks. et mangeårigt styrkeområde i Lund på grund af bl.a. tilstedeværelsen af Ericsson i byen, så det ville være værd at tage højde for i en national dansk strategi – at man omfavner det frem for at forsøge på at bygge en tilsvarende kompetence op i et lille miljø i Danmark,” siger han. 

Men forudsætningen er, at samtalerne foregår på et nationalt regeringsniveau. For selv om regionen omkring Sjælland og Skåne er mere sammentømret end tidligere – ikke mindst i kraft af Greater Copenhagen-samarbejdet – så bremses udviklingen fra nationalt hold.

“Der findes ting, som man kun kan løse og skabe rammerne for i en national kontekst, og hvor det rækker lige vidt, uanset hvor megen regional entusiasme man kan mønstre,” siger Petter Hartman.

Life science-strategi i et regionalt perspektiv

Den 2. marts offentliggjorde regeringen sin life science-strategi, ’Vækstplan for life science – Danmark som førende life science nation’, med i alt 36 konkrete initiativer, men den omtaler stort set ikke det eksisterende regionale samarbejde i Medicon Valley. Her er Medicon Valley Alliances bud på, hvordan strategien inden for fem udvalgte initiativer kunne få et mere regionalt perspektiv.

Initiativ 3: Styrkelse af excellent forskning

Regeringen: Det er vigtigt for den videre udvikling i danske life science-virksomheder, at de har adgang til den fremmeste forskning i Danmark. Derfor etablerer regeringen en nobelpagt, hvor der bl.a. indgår nogle nobelpriscentre med ambitiøse økonomiske rammer og en lang tidshorisont til at skabe resultater.

Et muligt regionalt perspektiv: Det vil være oplagt også at indtænke bl.a. Lund Universitet og tilstedeværelsen af navnlig forskningscenteret ESS og det svenske MAX IV i indsatsen –og eventuelt arbejde med et dansk-svensk nobelpriscenter.

Initiativ 4: Bedre muligheder for fremtidens topforskere

Regeringen: Danmark skal tilbyde attraktive karrieremuligheder for talentfulde forskere på alle karrieretrin. Med regeringens forsknings- og innovationspolitiske strategi iværksættes tre initiativer for, at talentfulde forskere får attraktive karrieremuligheder.

Et muligt regionalt perspektiv: I og med at der allerede foregår frugtbare samarbejder i Øresund, kan Lund Universitet med fordel tænkes med i indsatsen.

Initiativ 6: Etablering af national organisation til fremme af kliniske forsøg i Danmark

Regeringen: Øget global konkurrence om tiltrækning af kliniske forsøg udfordrer den danske position på området. Derfor er der behov for en stærk koordination af den kliniske forskning for at kunne tiltrække flere investeringer i kliniske forsøg til Danmark.

Et muligt regionalt perspektiv: Her er det oplagt, at Medicon Valley indtænkes, og at ambitionen udvides til også at inkludere Skåne.

Initiativ 29: Enkel og effektiv klynge- og innovationsindsats inden for life science

Regeringen: Regeringen vil forenkle erhvervsfremmesystemet, så det bliver nemmere og mere overskueligt at anvende for iværksættere og virksomheder, samtidig med at der er fokus på kvalitet og effektivitet.

Et muligt regionalt perspektiv: Det er vigtigt at sikre, at en forenkling ikke ser bort fra det regionale perspektiv, og at erhvervsfremme åbner op for samarbejde med region Skåne frem for at skabe nationale barrierer.

Initiativ 34: Etablering af eksportforum for life science

Regeringen: Regeringen ønsker, at der etableres en regelmæssig dialog mellem de danske myndigheder og life science-erhvervet om potentielle eksportmuligheder og myndighedssamarbejde i et særligt eksportforum under Udenrigsministeriet.

Et muligt regionalt perspektiv: Her ville det være oplagt at tilbyde f.eks. Invest in Skåne, der er region Skånes officielle myndighedsindgang for udenlandske investorer, en observatørplads i Udenrigsministeriets eksportforum, set i lyset af, at der er tale om ét sammenhængende regionalt økosystem for life science.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu