Bør verden bekymre sig, når en kun 30-årig vicekronprins pludselig bemægtiger sig magten i det rige, stærkt bevæbnede og religiøst intolerante Saudi-Arabien?

Det mener Gerhard Schindler, den nu snart forhenværende chef for Tysklands internationale efterretningstjeneste, BND. I december sidste år skrev Schindler en skarp analyse på halvandet A4-ark, som han uforsigtigt delte med en gruppe udvalgte journalister i Berlin.

Den hidtidige saudiske ledelses forsigtige diplomatiske fremfærd kunne nu ifølge lederen af Tysklands globale hemmelige tjeneste blive erstattet af en ’impulsiv interventionspolitik’ under den unge Mohammad bin Salman. Vicekronprinsen var manden bag Saudi-Arabiens invasion af nabolandet Yemen – en militær offensiv, der har bragt Saudi-Arabien på randen af krig med dets regionale rival, det shiamuslimske Iran.

Schindlers analyse blotlagde de bekymringer, som bin Salmans hastige opstigen til magten har afstedkommet blandt diplomater og risikoanalytikere verden over. Men regeringen i Berlin brød sig absolut ikke om, at deres spionchef skulle være afsender af en kritisk analyse, der uden tvivl er blevet taget ilde op i Saudi-Arabien. I april i år fik Schindler besked om, at han i en alder af 63 år er moden til pensionering.

30-årige Mohammad bin Salman – hvis vej til magten skyldes, at hans far, Salman, blev konge i januar 2015 – er derimod først lige begyndt på sit politiske projekt, som bliver iagttaget med enorm interesse verden over.

Muslimsk nøglemagt

Saudi-Arabien er en nøglemagt i den muslimske del af den globale civilisation. Den stenrige oliestat er økonomisk så hårdt presset af den lave oliepris, at man nu skærer i budgetterne, optager lån i udlandet og planlægger at sælge ud af landets kronjuveler, læs olieselskabet Aramco.

Samtidig er landet religiøst ekstremt konservativt, politisk autoritært og regionalt set en kilde til potentielt krigsfremkaldende spændinger i forhold til først og fremmest det shiamuslimske Iran. Denne konflikt bliver ikke mindre af, at mellem 10 og 15 pct. af Saudi-Arabiens indbyggere er shiamuslimer, som undertrykkes massivt af landets sunnimuslimske magthavere. Udfordringer er der altså rigtig mange af. Men omvendt vil det være et potentielt afgørende bidrag til verdens fredelige udvikling, hvis Muhammad bin Salman lykkes med det projekt, som han har rullet ud for verdensoffentligheden i perioden januar til maj i år.

Den 30-årige vicekronprins har sat sig for at transformere Saudi-Arabien fra at være en ekstremt olieafhængig ørkenstat til at blive et selvbærende, videnstungt velfærdssamfund med stærke positioner inden for energiteknologi, turisme og global luftfart. Visionen er udviklet i så tæt samarbejde med det ansete internationale konsulenthus McKinsey, at saudiske forretningsfolk ifølge Financial Times er begyndt at kalde det saudiske planlægningsministerium, som bin Salman leder, for McKinsey-ministeriet.

Det første internationale interview, Mohammad bin Salman gav, gik til britiske The Economist. De tre udsendte journalister ville blandt meget andet gerne vide, hvordan han har tænkt sig, at mobilisere de 4.000 milliarder dollar, som ifølge McKinsey-rapporten ’Moving Saudi Arabia’s economy beyond oil’ fra december 2015 er nødvendige, hvis missionen skal lykkes.

”Det tal er fra en rapport fra McKinsey, ikke fra den saudiske regering. Vi er optimistiske på nogle områder, mens vi på andre områder er mere konservative. Under alle omstændigheder deltager McKinsey i mange af vore studier. Vi håber at tiltrække investeringer fra mange kilder: saudiske investorer, statsejede fonde, fondene i Golfstaternes samarbejdsråd, GCC, og internationale fonde,” svarede Mohammad bin Salman i interviewet, der formentlig er et af de længste og mest åbenmundede givet af en så magtfuld saudisk leder.

Kvinderne ud på arbejdsmarkedet

Selv om vicekronprinsen lægger en smule afstand til McKinsey-konsulenterne, skal man ikke læse mange minutter i den Vision 2030, som bin Salman har offentliggjort gennem det magtfulde Råd for Økonomi og Udvikling, før det står klart, at han dybest set er i færd med at gennemføre en McKinsey-drevet forandring af landet, der står over for store beskæftigelsesmæssige udfordringer med en befolkning, hvor 70 pct. er under 30 år. En central passage fra McKinsey-rapporten lyder:

”Kongedømmet kan ikke længere skabe vækst gennem olieindtægter og offentligt forbrug i en situation, hvor det globale energimarked forandres, og hvor den befolkningsmæssige transition vil føre til en kraftig stigning af antallet af saudier i den arbejdsdygtige alder frem til 2030. Den aktuelle beskæftigelsesfrekvens er på 41 pct., og en produktivitetsstigning på 0,8 pct. fra 2003 til 2013 var lavere end mange af de nye økonomier. Udenlandske arbejdere på midlertidige kontrakter, som tjener væsentligt mindre end saudiske statsborgere, udgør i dag mere end halvdelen af arbejdsstyrken,” skriver McKinsey-konsulenterne.

Mohammad bin Salmans svar på denne udfordring er, at de saudiske kvinder i højere grad end i dag skal ud på arbejdsmarkedet, hvor kun 18 pct. af landets kvindelige befolkning i dag er aktive. Men netop på dette område vil den ambitiøse kronprins ifølge Mandag Morgens blogger med speciale i international økonomi, Jacob Kirkegaard fra tænketanken Peterson Institute i Washington, løbe ind i store vanskeligheder på grund af den konservative religiøse tænkning, der præger Saudi-Arabiens såkaldt wahhabistisk religiøse magthavere.

Selv hvis Saudi-Arabien opfylder sin nye 2030-vision, inklusive en reduktion af den samlede arbejdsløshed til 7 pct., vil kvinder ifølge Kirkegaard fortsat være væsentligt bedre uddannede end mænd, men kun have en fjerdedel af mændenes chance for at være i job.

”Det er ikke nogen opskrift på en ’blomstrende økonomi’. Det er snarere en fortsat åbenlys underudnyttelse af Saudi-Arabiens kvindelige arbejdsstyrke, hvilket i sidste ende vil sikre, at det ikke lykkes landet at komme ud af sin afhængighed af olie,” skriver Kirkegaard i sit blogindlæg hos Mandag Morgen.

”Antagelsen om, at det kan lykkes ved fortsat at bero næsten udelukkende på mandlig arbejdskraft, er ganske enkelt fantasi. Konklusionen er uundgåelig: Medmindre der ændres på det wahhabistisk religiøse systems modstand mod kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet, for ikke at tale om forbuddet mod, at kvinder kører til og fra arbejde, eller rejser uden mandlig ledsager, er reformvisionen dømt til at forblive uopfyldt,” vurderer Kirkegaard.

Interessant for danske eksportører

Set ud fra et dansk eksportsynspunkt er der mange kontante grunde til at følge udviklingen i Saudi-Arabien tæt, eftersom særligt kongerigets satsning på udnyttelse af sine vedvarende energiressourcer i form af vind og sol potentielt vil kunne give store eksportordrer. Eksperter betegner den nye satsning, som skal give landet en kapacitet på 9,5 gigawatt vedvarende energi allerede i 2023, som en 180-graders-vending i forhold til det saudiske regimes hidtidige syn på vedvarende energi.

”Vi vil revidere det juridiske rammeværk, sådan at det tillader den private sektor at købe og investere i den vedvarende energisektor. For at tiltrække industri og at udvikle de nødvendige kompetencer opfordrer vi også til skabelse af offentlige og private partnerskaber. Endelig vil vi garantere den vedvarende energis konkurrenceevne gennem en gradvis liberalisering af energimarkederne,” hedder det i 2030-planen.

I øjeblikket giver Saudi-Arabien statsstøtte til brug af eksempelvis benzin, som for den almindelige forbruger koster under en krone pr. liter. Set fra dansk side er Saudi-Arabien et stadig mere interessant marked, eftersom eksporten i 2015 beløb sig til godt fem milliarder kroner, hvilket er en tredobling over tre år.

Muhammad bin Salman har i de mange interview, han har givet til internationale medier hen over foråret, understreget, at han vil modernisere det saudiske samfund. Borgerne skal være bedre uddannede, de skal være sundere gennem større satsning på en sund livsstil, og de skal være mere proaktive og deltage i det moderne Saudi-Arabien anno 2030. Demokrati taler han ikke om, og hans omtale af de begrænsninger, som landets magtfulde wahhabistiske præsteskab stiller ham over for, er kun meget sporadisk. Men hvis bin Salman lykkes med at omstille landets økonomi i en grøn og ressourceøkonomisk retning med større ligestilling mellem kønnene, vil det i sig selv være et vigtigt skridt i retning af en modernisering af det saudiske regime, som i de seneste 20 år har været en kilde til islamistisk radikalisering verden over, alt imens landet har opretholdt sin historiske og meget uhellige alliance med USA.

Netop den alliance er Mohammad bin Salman meget optaget af at bevare.

”Vi siger vores mening (til USA, red.), og jeg kan sige Dem, at vores samarbejde med USA er meget stærkt og meget fantastisk. Men USA må indse, at de er nummer et i verden, og at de bliver nødt til at optræde sådan,” som vicekronprinsen formulerede det i interviewet med The Economist.