Efter flere år med vækst og opkøb er Falck blevet ramt af en krise, der kan mærkes hos selskabets velpolstrede ejere.

En gennemgang af regnskaberne fra Falcks ejerkreds, herunder Lundbeckfonden og Lego-familiens pengetank, viser, at alene hos Lundbecks storaktionær har man været nødt til at nedskrive værdien af sine aktier i Falck med over 1,5 milliarder kroner.

Dermed er Lundbecks aktiepost på 58 procent i den danske redningskoncern i dag blot 3,4 milliarder kroner værd. Selvsamme aktiepost blev i fondens regnskab for 2011 bogført til en værdi af 3,3 milliarder kroner., men dengang ejede man kun 36 procent af selskabet.

Det vidner om et markant fald i værdien af den globale koncern, som de nuværende ejere overtog fra kapitalfonden Nordic Capital samt PFA og ATP.

Det er især den faldende oliepris, der har gjort ondt på Falck de senere år. Selskabet havde ellers tidligere ekspanderet massivt inden for olieindustrien ved at levere assistance og forskellige ydelser til eksempelvis boreplatforme, men da olieprisen er faldet, har det medført lavere aktivitet i branchen og også for Falck, hvis forretning er skrumpet. For koncernen er selskabet ydermere problematisk, idet Falck takket være talrige opkøb overalt i verden de senere år har opbygget en gæld på over 6 milliarder kroner.

Koncernens ejere med Lundbeckfonden og Kirkbi i spidsen har derfor været nødt til at låne selskabet et anseeligt millionbeløb for at sikre, at redningskoncernen ikke kommer på kant med sine banker.

Det fremgår af Falcks regnskab for 2015, hvor virksomheden henviser til, at man har modtaget et lån fra sine aktionærer.

”I september måned stillede aktionærer et lån på 275 millioner kroner til rådighed med henblik på at styrke gruppens kapitalstruktur,” skriver Falck.

Det beløb var dog ikke tilstrækkeligt, så Falck-aktionærerne har igen i år været nødt til at yde selskabet yderligere lån.

”Som det vil fremgå af regnskabet for 2016, har aktionærerne i år givet yderligere aktionærlån på 600 millioner kroner. Vi er ærgerlige over de udfordringer, selskabet står i nu, men vi tror fortsat på, at Falck kan skabe værdi på længere sigt,” skriver direktør i Lundbeckfonden Lene Skole i en mail.

Hun understreger samtidig, at fonden har nedskrevet værdien af sine Falck-aktier som følge af en skuffende udvikling.

”Vi nedjusterede vores værdifastsættelse af Falck med 1,5 milliarder, fordi Falck i 2015 præsterede et svagt resultat, ikke mindst som følge af en markant tilbagegang i olieaktiviteterne og tab af kontrakt i Region Syddanmark,” skriver Lene Skole.

Opkøb giver udfordringer

Problemerne i Falck kan ikke tilskrives krisen i olieindustrien alene, men de færre ordrer her er en giftig cocktail for den danske virksomhed, da Falck har ekspanderet voldsomt de senere år. En del af ekspansionen er finansieret med lånte penge, og det er langtfra alle opkøbene rundtomkring i verden, der er gået, som Falck og topchef Allan Søgaard Larsen havde håbet.

Værst er det gået i Sverige, hvor man på tre år har afskrevet stort set samtlige 200 millioner kroner, som man for nogle år siden betalte for den svenske virksomhed S Reg. Også i Tyskland har Falck oplevet udfordringer med købet af et af landets største ambulanceselskaber i 2013. Her betalte Falck knap en halv milliard kroner for virksomheden G.A.R.D, der sidste år kørte med underskud og indtil videre slet ikke har opnået den indtjening, Falck havde håbet på.

Det er dog ikke kun Lundbeckfonden og Kirkbi, der har problemer med deres unoterede investeringer. Det har flere andre af landets pengetanke også.

Tryghedsgruppen, der også ejer en mindre post i Falck, har ligeledes oplevet modgang i en af pengetankens store investeringer.

Tryg-ejeren driver sammen med kapitalfonden Altor fitnesskæden HFN, der er en af Nordens største. Tryghedsgruppen med formand Jørgen Huno Rasmussen i spidsen sidder på 49 procent af HFN, der har hovedsæde i Norge, men netop den stærke tilknytning til nabolandet mod nord er et af den ambitiøse fitnesskædes store udfordringer.

Den norske fitnesskæde, der blev skabt som en fusion mellem en række kæder, herunder norske Elixia og Fresh Fitness, måtte trods stigende omsætning fra 2014 til 2015 notere sig et samlet underskud på 23 millioner kroner på bundlinjen, og den triste udvikling afspejler sig også i Tryg-aktionærens regnskab.

”I 2015 er der foretaget en nedskrivning af goodwill vedrørende HFN på 450 millioner kroner, således at den bogførte værdi bedre afspejler selskabets nuværende markedsværdi. Nedskrivningen skal ses i sammenhæng med en lavere vækst og ændrede markedsforhold i specielt Norge, hvor økonomien er påvirket negativt af den lave oliepris,” fremgår det i det seneste regnskab fra Tryg-ejeren, der blandt andet har lånt sin norske fitnesskæde 480 millioner kroner.

Formand tilfreds

Det er ikke første gang, at Tryghedsgruppen er i modvind på fitnessmarkedet – i en årrække ejede man den danske kæde SATS og tabte mange millioner på den konto.

Formand i Tryghedsgruppen Jørgen Huno Rasmussen understreger dog over for InsideBusiness, at han er tilfreds med gruppens seneste fitnesseventyr.

”Kæden leverer gode resultater og en fin likviditet. Vi er Nordens største og nummer 2 i Europa, og det er vi rigtig godt tilfredse med. Vi mener, vi har langtidssikret vores investering, som udvikler sig fornuftigt,” siger han og peger på, at han trods nedskrivningen tror på, at HFN på sigt vil blive en god investering for Tryg-aktionæren.

”Som følge af den faldende oliepris har vi set en nedgang i den norske økonomi, der betyder, at man generelt passer mere på pengene. Det har også ramt os, og derfor foretog vi sidste år en nedskrivning af den bogførte værdi på HFN-aktierne, da vi er konservative. Men vi tror på, at vi med tiden kan sælge aktierne til en højere værdi end den nu bogførte,” siger Jørgen Huno Rasmussen.

Tryghedsgruppen har de senere år været igennem en større transformation, hvor man har været hele sin investeringsstrategi igennem med en tættekam. Det betyder blandt andet, at fonden modsat tidligere ikke vil investere for enhver pris.

Men Jørgen Huno Rasmussen fremhæver, at man fortsat ser gode muligheder inden for alternative investeringer.

”Vi har omkring 2,5 milliarder placeret i unoterede aktier, og vi har mulighed for at fordoble det beløb i den kommende tid. Det skal dog være de rigtige investeringer, og vi vil ikke bare købe op for enhver pris. Det er klart, at vi løbende bliver præsenteret for muligheder, og vi forfølger da også de mest interessante. Eksempelvis var vi for et par år siden sammen med Nordic Capital med til at byde på Nets, hvilket ville have været en rigtig god forretning,” siger den tidligere direktør i FLSmidth.

Fonde under forandring

Ligesom Tryghedsgruppen har både Lundbeckfonden og Novo Nordisk-ejeren, Novo A/S, de senere år været gennem en række forandringer.

Ledelserne og medarbejderstaben er blevet yderligere professionaliseret, og man har skærpet sit investeringsfokus. Senest i Novo A/S med ansættelsen af Kasim Kutay, der tidligere på året blev hentet fra investeringsbanken Moelis med henblik på at føre fondens ambitiøse strategi ud i livet, hvilket tidligere direktør Eivind Kolding ikke magtede i tilstrækkelig grad.

Ud over at kigge på nye investeringer bruger Novo-ejeren også mange kræfter på at udvikle den eksisterende portefølje, hvor man blandt andet ejer biotekhåbet Symphogen.

Symphogen har trods flere positive takter og et samlet indskud i størrelsesordenen 1,8 milliarder kroner fra blandt andet Novo og pensionskassen PKA aldrig rigtig har fået sit gennembrud. Sidste år lød underskuddet på 360 millioner kroner, men Michael Shalmi, der er ansvarlig for forretningsområdet large Investments understreger, at man fortsat tror på selskabet.

”Vi har været med fra starten i Symphogen i år 2000 og ser på det sådan, at vi er nødt til at dele vores medejerskab i selskabets levetid op i to akter. Det var således først fra 2010 og frem, at Symphogen fik fokuseret forretningen og skåret strategien til, og vi har fortsat stor tiltro til selskabet, da man er kommet langt frem med en række projekter i den periode. Men vi erkender, at det har taget tid at nå dertil, hvor vi er i dag – og længere, end vi troede, da vi startede,” siger Michael Shalmi.

Han peger samtidig på, at man indtil videre ikke går med tanker om at sende selskabet på fondsbørsen, selv om biotekhåbet flere gange er blevet udråbt til en oplagt børskandidat.

”I ejerkredsen har vi flere gange diskuteret en eventuel børsnotering som en mulighed, men det har hidtil ikke været en vej, vi ønskede at gå. Som det finansielle marked er nu, hvor Symphogen er i en fin udvikling, så holder vi dog alle muligheder åbne. Også for en eventuel børsnotering,” siger Michael Shalmi.