Puma-chef: ”Danmark har altid været småt i mit verdensbillede”

Snæversynet, selvtilstrækkeligt og småt. Pumas internationale driftschef, danske Lars Radoor Sørensen, lægger ikke fingre imellem, når han skal vurdere sit hjemland. Og den megen snak om danskhed skader i virkeligheden Danmarks muligheder for at forblive en stærk nation, mener han.

Jens Jørgen Madsen

MM Special: Danske topchefer i udlandet

Stadig flere danskklingende navne pryder avisernes businesssider, når der skal besættes topposter i udenlandske selskaber. Men betyder det overhovedet noget for Danmark og dansk erhvervsliv, om vi har få eller mange danskere som topchefer ude i verden? 

Det undersøger vi i dette tema, hvor vi bl.a. også ser på, om dansk ledelsesstil er en vare, der er stigende efterspørgsel på ude i verden, eller om de mange danskere på topposter snarere skyldes individuelle evner.

Danske topchefer i udlandet: Brug os meget mere, Danmark

Stigende krav til topchefer om international erfaring

Bjarne Graven: ”Det ærgrer mig at jeg ikke rejste ud før”

Danisco-chef rykkede til Schweiz: ”Som danskere er vi mere delegerende”

Den danske model i Australien: ”Det var os mod dem. Og det var så primitivt og oldnordisk”

Puma-chef: ”Danmark har altid været småt i mit verdensbillede”

Volkswagens dansker i Irland: ”Vi bør se udlandsdanskere som en ressource”

Tag ikke fejl. På mange måder holder han af sit fædreland. Han roser også gerne det danske uddannelsessystem og kalder det ligefrem fantastisk.

”Det har været en gave,” siger 54-årige Lars Radoor Sørensen, der bl.a. har en master i Strategy & Leadership fra Aalborg Universitet og studier på IIT University of Chicago på cv’et.

Efter topstillinger i Lego, Adidas, Esprit og Bestseller kom han i 2013 til tyske Puma, hvor han året efter blev udnævnt til COO for sportsbrandkoncernen i Herzogenaurach nær Nürnberg i Bayern. Men ud over en stor tak til opvæksten og de gode studiemuligheder, så er det så som så med stoltheden ved det rød-hvide.

”Jeg har altid haft et verdensbillede af, at jeg var opvokset i noget småt – eller rettere i et lille land,” siger Lars Radoor Sørensen og bemærker, at lige så langt han kan huske tilbage, har udlængslen ligget dybt i ham.

”Jeg har altid været ydmyg over for andre kulturer, og at der var en stor verden ude omkring, som var interessant,” siger han og tilføjer:

”Vi kommer jo fra et lille land, som ingenting har, og derfor er vi nødt til at sælge det, vi kan finde på vejen.”

Tror vi er verdensmestre

Lars Radoor Sørensen vurderer, at fælles for ham og andre succesrige danskere, der er strøget til tops i globale virksomheder, gælder det, at de ofte har en meget direkte facon, er gode til at connecte med folk på alle niveauer og så er de typisk klare i mælet.

”Det er det, vi kan. For vi ser mennesker, og vi ser resultater, hvorimod vi ikke går så meget op i, om der nu også er en titel,” siger han og påpeger, at den mere rebelske del af danskheden, hvor man uden fine fornemmelser går efter bolden, er en stor styrke.

”Men ellers er det jo ikke sådan, at jeg er særlig stolt af den danske kultur eller danskernes måde at åbne sig for fremmede og sådan nogle ting,” siger han og nævner i flæng en stribe forhold, hvor tiden i udlandet har fået ham til at se endnu mere kritisk på sit gamle hjemland.

”Vi tror hjemme i Danmark, at vi er langt foran. Vi tror, at vi har det bedste sundhedssystem, at vi er verdensmestre i bæredygtighed, og vi tror, at vi har de bedste grønne virksomheder osv. Men det er jo bare en illusion – en total illusion. På mange felter er regelsættet uden for Danmark og Europa væsentligt skrappere,” siger han og minder samtidig om, at mange ude i verden stadig ikke ved, hvor Danmark ligger.

”Vi tror, at vi er en hel masse, men vi kommer altså blot fra et lille marked. Selv hvis vi medregner resten af Norden, er den samlede købekraft jo mindre end i Sydtyskland. Og jo, danskerne har gode egenskaber, men vi er altså ikke the center of the universe.”

Ingen efterspørger erfaringer

Lars Radoor Sørensen mener, at vi som nation til tider kunne have godt af et wakeupcall fra danskere, der befinder sig ude i verden.

”Derfor tror og håber jeg da også, at nogle af de tunge virksomheder, hvor jeg har bestyrelsesposter, hører lidt efter. For det går stærkt derude, og tænker man lidt for hjemmefødning-agtigt, så taber vi fremtiden,” siger han. 

Pumas driftsdirektør sidder bl.a. med i bestyrelserne for Svend Høyer A/S, Scandinavian Brake Systems A/S og SBS Automotive, hvor han bl.a. bidrager med viden om forretningsprocesudvikling, afsætnings- og forsyningsmarkedet, it-management samt change management. Egentlig ville han også gerne dele ud af sin viden og erfaring over for danske studerende:

”Det er lidt underligt, når man nu er uddannet på et universitet i Danmark, og man har fået en god gave med sig til at lave sin erhvervskarriere, at der så ikke er nogen af universiteterne, der efterspørger vores erfaringer. Det er der faktisk en del af os (andre danskere i udlandet, red.), der faktisk synes er lidt underligt,” siger Lars Radoor Sørensen

Ingen fordele i Danmark

Om han overvejer at vende hjem på et tidspunkt?

”Hmmm – det er nok ikke lige det, der trækker. Det vil i hvert fald ikke være pga. Danmark som kultursted, og vejret er også ad helvede til, så det er i sig selv diskvalificerende,” siger han og peger på, at andre danske ledere i udlandet – formentlig af andre grunde – også fravælger at komme hjem igen:

”Efterhånden som stadig flere danskere når til tops ude i verden, er det også en reel risiko, at de aldrig vender hjem. Danmark risikerer at miste ledelseskraft.”

Han opfordrer derfor til, at danske firmaer kommer i gang med at tænke og opføre sig internationalt. 

”De skal altså være lidt mere på stikkerne. Det er nok hverken fynsk, jysk eller københavnersprog, der bør være virksomhedssproget. Det er altså engelsk. Og vi skal fremhæve folk, der kommer udefra med andre egenskaber og værdier, for så vil vi gøre det lettere for danskerne, som har det som modersmål – men også andre. Det er vigtigt for verden, og det er vigtigt for Danmark,” siger Lars Radoor Sørensen, der er godt træt af al den snak om danskhed. 

”Man opnår jo det stik modsatte af, hvad man ønsker. Man er jo faktisk med til at skade dansk kulturs overlevelse, når man gør det så besværligt at komme hertil. For det er på ingen måde en kvalificering, hvis man ønsker succesrige danskere tilbage til landet, når man hører, hvordan danskerne taler om danskheden. Det er det altså ikke. Det er nærmere pinligt,” siger han, der frygter konsekvenserne for landet, hvis det fortsætter:

”Når dele af det danske samfund ikke formår at være inkluderende – men ekskluderende – så er det den direkte road to hell. Landet mister kompetente chefer og medarbejdere. Det skader også konkurrenceevnen, og dermed rammer fremmedfjendtligheden ikke kun udlændinge – den rammer danskerne selv. Og det er pinligt, at det her velfungerende land, som vi er stolte af på andre områder, har en så ekskluderende tilgang til fremmede,” siger Lars Radoor Sørensen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu