Der er en vis ironi i, at Esben Østergaard taler om at gøre produktionen mere menneskelig og mindre industriel.

Østergaard har mere end de fleste herhjemme bidraget til at automatisere fremstilling. Han er medstifter af Universal Robots, og som CTO har han været med til at sætte helt nye normer for, hvordan robotter kan udbredes i industrien.

Universal Robots, der blev etableret i 2005, vokser hastigt. I 2017 steg omsætningen med 72 % til 1,1 milliard kroner. I 2018 blev Esben Østergaard tildelt 'Engelberger Robotics Award', den globale robotbranches årlige pris til den, som har gjort mest for udviklingen og udbredelsen af robotter.

Alligevel handler Esben Østergaards vision om fremtiden mest om det, mennesker skal lave:

"I takt med at en større del af produktionen automatiseres, vil forbrugerne efterspørge det, som kun mennesker kan skabe. Vi kommer lidt tilbage i retning af de helt personlige genstande, vi omgav os med førhen," siger Esben Østergaard. 

"De strikkede sokker fra datteren med uld fra fåret ude på marken. Måske vidste man, hvilket træ tømmeret kom fra til det bord, man sad ved. Der var en masse menneskelighed i de produkter, og det vil forbrugere stadig have. Vi sætter pris på historien i det – selv om det kan være utroligt dyrt, og kvaliteten, rent teknisk, formentlig er dårligere."

Er lyset tændt eller slukket på fremtidens fabrik?

De arketypiske industrirobotter er dem, vi kender fra bilindustrien, hvor lange linjer af store tunge robotter samler og svejser i en fascinerende mekanisk ballet. I sin yderste konsekvens er fabrikken så gennemautomatiseret, at der ikke er behov for at tænde lyset, for der er ingen mennesker involveret længere. Man kalder konceptet lights out-fabrikker.

Esben Østergaard er imidlertid mere interesseret i lights on-fabrikker, hvor mennesker og maskiner arbejder side om side på fabriksgulvet med at lave produkter, der har meget af den personlighed, vi i dag kender fra dyre, håndlavede ting som skræddersyet tøj og snedkermøbler.

"Vi har længe talt om mass customization, og udviklingen er gået mod, at kunderne i højere grad kan konfigurere individuelle produkter ud fra et sæt af foruddefinerede muligheder. Digitaliseringen af produktionen gør det muligt at få langt større variation ud af fabrikkerne. Men det er kun et skridt på vejen," mener Esben Østergaard. 

"Der er kommet flere valgmuligheder, men det er stadig grundlæggende masseproduktion præget af en top-down-tankegang om, at man bygger en fabrik, og så producerer den det, som designafdelingen for flere år siden har forudsagt, at forbrugerne ville have."

Tilbage til produkter med personlighed

Industriel produktion har fokuseret på at sænke omkostningerne gennem top-down-styring, standardisering og automatisering og faste installationer, der er optimeret til at producere i store styktal.

Men det har betydet, at det særligt menneskelige har sluppet kontakten med produktionen. Esben Østergaard mener, at der vil opstå en modbølge:

"Jeg tror, det startede med mikrobryggerierne. Forbrugerne vil ikke længere bare drikke Carlsberg på dåser, de vil have noget med et menneskeligt touch. Og det har spredt sig. Forbrugerne vil ikke have den samme dørmåtte eller det samme jakkesæt. Det skal være anderledes og unikt, og afspejle, hvem vi er som individer, og de værdier, vi har."

Hvis man skal lave produkter med en personlig karakter, kræver det imidlertid en anden produktionsform.

"Det er en anden måde at tænke værdiskabelse på. Man kunne nærmest kalde den 'anti-industriel', for det er noget, der skabes bedst med mennesker, og jo tættere man kommer på produktionen, des bedre."

Det betyder vel at mærke ikke, at alt skal laves i hånden. Det er netop i kraft af avanceret maskineri og robotter, at menneskene kan koncentrere sig om det menneskelige, mener Esben Østergaard. 

"Et mikrobryggeri kan bruge masser af teknologi og moderne bryggemetoder, men for forbrugeren handler det især om den unikke blanding af krydderier og ingredienser, man forestiller sig, at en eller anden har stået ude i sin garage og smagt til".

Automatisering frigør menneskelige kompetencer

Som eksempel på, at robotter kan frigøre mennesker til at skabe det personlige touch i fremstillingen, nævner Esben Østergaard en canadisk fabrik, der laver high-end-højttalere, som blandt andet udmærker sig ved den meget smukke forarbejdning. Lakken på højttalerne bliver slebet af en dame, der ved præcist, hvordan hun opnår den perfekte finish, som kunderne efterspørger.

"Man kan sætte en robot til at lave den grove del af slibningen, men robotten har ingen sans for, hvad god kvalitet er. Den sidste slibning er damen nødt til at lave, men fordi robotten allerede har gjort den grove del af arbejdet, kan hun bedre fokusere på den menneskelige kvalitet af det produkt, hun laver," siger Esben Østergaard.

Formålet med at automatisere og anvende robotter er ikke at fjerne arbejdspladser, men at forbedre produkterne og øge værdien ved at gøre det muligt for medarbejderne at bringe flere af deres kompetencer i spil, påpeger Esben Østergaard.

Han forestiller sig, at mange produkter vil være hybrider. De vil bestå af en kerne af komponenter, der er industrielt fremstillet, og andre dele, hvor der er plads til det menneskelige touch. Men det er ikke den automatiserede del, man tjener penge på, eller som gør udslaget i forhold til forbrugerne.

"Den dag en robot kan slibe højttalere, så det har den samme håndslebne kvalitet, så er det ikke længere premium. Så må man finde noget andet, forbrugerne vil betale ekstra for, og min påstand er, at det kun er mennesker, der forstår, hvad den dér premiumkvalitet er. En robot kan ikke regne ud, hvad forbrugerne i morgen ønsker at have."

Større værdi fremfor mindre omkostninger

Østergaard forventer, at der vil ske en polarisering blandt fremstillingsvirksomheder. Mange vil stadig vælge en lights out-strategi og gennemautomatisere produktionen for at få omkostningerne ned.

Efter Østergaards mening er det imidlertid ikke en langsigtet måde at konkurrere.

"Hvis man er god til at lave præcis det, der virkelig betyder noget for kunderne, kan man tage den dobbelte pris. Der er meget mere at høste, hvis man kan øge værdien snarere end at sænke prisen."

Som et eksempel på lights on-strategien nævner Esben Østergaard et mellemstort firma i Mexico, der laver displays og montrer til taxfreebutikker i lufthavne rundt om i verden:

"Det er ikke egentlig masseproduktion, det er mellemvolumen, og der er en høj grad af samarbejde mellem kunden, designerne og dem, der står på gulvet og fremstiller det. Det er en mellemting mellem et værksted og en fabrik, men sådan et værksted kan skabe meget stor værdi.

I modsætning til de fleste mexicanske fabrikker har de en stor fortjenestemargin, de konkurrerer ikke på prisen, men på den tætte forbindelse mellem kunden og produktionen. Der er en kort forsyningskæde, de kan være hurtigt på markedet, og de bygger meget mere personlig viden ind i produkterne. Det kan man ikke med den traditionelle industrielle tankegang."

Kravet om livslang uddannelse

Efter Esben Østergaards mening er problemet i øjeblikket ikke, at robotter fjerner arbejdspladser – det er omvendt. Det er svært at finde folk, der kan arbejde i fremtidens mere videnstunge produktion.

"Vores erfaring er, at de virksomheder, som investerer i robotter, ender med at ansætte flere folk, fordi deres forretning vokser, når de automatiserer. Problemet er imidlertid, at de folk, der skal bruges til den nye produktion ofte er nogle andre end dem, virksomheden har."

Det understreger betydningen af uddannelse – også for dem, der i forvejen er på arbejdsmarkedet, mener Østergaard. Automatiseringen frigør mennesker for det tunge og kedelige arbejde – men den stiller også krav om, at vi løbende rykker opad mod større viden og større ansvar. Og det gælder ikke kun inden for industrien.

Den type robotter, som er kendetegnende for den danske robotindustri, og som Universal Robots har været førende i udviklingen af, er 'collaborative' – de er fleksible, enkle at instruere, og de kan færdes mellem mennesker uden behov for afskærmning.

"Robotterne er på vej ud af fabrikkerne. De vil sætte varer op på hylderne i supermarkedet, male striberne op på fodboldbanen og klippe kommunens hække. De vil brede sig til byggepladser, i landbruget og på hospitaler," mener Esben Østergaard – og når de gør det, vil det samme krav om at kunne levere noget enestående og personligt brede sig til de sektorer.

"Vi er nødt til livslangt at opgradere og uddanne os. Man kan ikke længere bare lave det samme hele livet. I begyndelsen af industrialiseringen var det landmandens børn, der flyttede ind til byen og kom på fabrik. Nu er der en helt anden hastighed i teknologiudviklingen. I dag kan vi ikke lade generationsskiftet absorbere forandringen, vi skal alle være mere fleksible, i henseende til hvad arbejde er."