Europa-Parlamentet er dér, man ender en politisk karriere, snarere end begynder den. Det skulle man i hvert fald tro, når man kigger på gennemsnitsalderen for parlamentsmedlemmerne. I sidste periode var den 55 år. Men en lang række eksempler fra både Danmark og udlandet udfordrer myten om, at Europa-Parlamentet er en elefantkirkegård for gamle landspolitikere. Tværtimod er det mindst lige så meget en rugekasse for unge politikere, hvor de kan få værdifuld arbejdserfaring fra det pulserende liv i Bruxelles. En erfaring, de tager med sig videre i en gryende karriere.

Nogle af de bedste eksempler findes i toppen af vores egen regering. Efter at Helle Thorning-Schmidt i 1994 afsluttede sine statskundskabsstudier i København, blev hun ansat som leder af Socialdemokraternes sekretariat i Europa-Parlamentet. Og da hun i 1996 gik på barsel, var det en ung Bjarne Corydon, der blev ansat som vikar. 15 år senere strøg de to socialdemokrater sammen til tops i dansk politik og sidder nu på de to mest magtfulde ministerposter i den danske regering.

Fra andre dele af Europa er der også eksempler på politiske sværvægtere, der er udklækket i Bruxelles. Både de forhenværende franske præsidenter Jacques Chirac og Nicolas Sarkozy, Belgiens afgående premierminister Elio Di Rupo og den nuværende vicepremierminister i Storbritannien, Nick Clegg, har en fortid som medlemmer af Europa-Parlamentet. Se figur 1. Og i denne måned kan den næste statsminister i Finland meget vel slutte sig til det fine selskab. Landets europaminister, Alexander Stubb, der også er tidligere europaparlamentariker, har meldt sig ind i formandsopgøret i det konservative finske regeringsparti, efter at nuværende statsminister Jyrki Katainen har annonceret sit kandidatur til en af de europæiske topposter.

Særligt Socialdemokraterne har altså brugt Europa-Parlamentet som en politisk rugekasse. Ud over de nye ministre har også partiets energi- og klimaordfører, Jens Joel, og særlig rådgiver i forsvarsministeriet Marie Bender Foltmann erfaring fra Bruxelles – de har begge været assistenter for Dan Jørgensen. Og fødevareministerens egen nyansatte særlige rådgiver, Morten Damm Krogh, har tidligere været assistent for Poul Nyrup Rasmussen (S) i Europa-Parlamentet.

Dertil kommer et utal af tidligere assistenter og praktikanter, som har fundet vej til både interesseorganisationer, erhvervslivet og Slotsholmen, fortæller Dan Jørgensen og peger på, at Europa-Parlamentet fungerer som en politisk uddannelsesinstitution.

”Europa-Parlamentet er et godt sted at blive uddannet, fordi man får en kæmpe viden og indsigt i EU-politik. Men man får også en uddannelse i den specielle måde at lave politik på, hvor man skal kunne samarbejde hen over midten, ligesom man skal navigere i et stort og komplekst system med masser af pres udefra,” siger Dan Jørgensen.

Han stiftede selv bekendtskab med Europa-Parlamentet første gang, da han var praktikant hos europaparlamentariker Torben Lund (S), der var partiets spidskandidat ved valget i 1999. I 2004 blev Dan Jørgensen selv valgt ind, og når han i dag ser tilbage på årene i Bruxelles, må han erkende, at der er mange dygtige talenter, som har lagt vejen forbi.

”Jeg kan konstatere, at de ansatte, jeg har haft i Europa-Parlamentet, alle efterfølgende har fået gode job enten i erhvervslivet, i statsadministrationen eller i partiet,” siger Dan Jørgensen.

Nye assistenter på skolebænken

Næste kuld politiske rekrutter udvælges netop i disse dage, når de syv nyvalgte og seks genvalgte danske parlamentarikere skal ansætte nye assistenter. Hver parlamentariker får af Europa-Parlamentet ca. 158.000 kr. om måneden til at aflønne deres assistenter. Alene Dansk Folkeparti kan derfor eksempelvis ansætte 21 politiske assistenter til en løn på 30.000 kr. om måneden plus diverse tillæg og fradrag. Og det er et eftertragtet job, fordi det giver erfaringer fra alle facetter af det politiske liv.

”Som politisk assistent for en europaparlamentariker er du med helt inde i det politiske maskinrum. Du er med i forhandlingerne, du er med til at lave alliancer med forskellige organisationer og politikere, og så fungerer du som presserådgiver. De er med i alle dele af den politiske proces og arbejder meget tæt på politikerne. De er en form for politiske embedsmænd,” siger Dan Jørgensen.

Selv om assistenterne ikke nødvendigvis bliver hentet hjem til landspolitik som ministre eller særlige rådgivere efterfølgende, giver jobbet arbejdserfaringer, som også er eftertragtede i erhvervslivet. Det fortæller de to danske grundlæggere af lobbybureauet Cabinet DN, som er blandt de ti største privatejede lobbybureauer i Bruxelles.

”Vi kan se, at mange af assistenterne hernede bliver suget op af erhvervslivets organisationer eller virksomheder bagefter. I dag sidder der tidligere assistenter hos eksempelvis Novo Nordisk, Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi, Coloplast, Velux og Verdensnaturfonden. I gamle dage blev man ikke ansat de steder. Det talte bare ikke med på ens cv, at man havde været i Bruxelles,” fortæller Jacob Lund Nielsen.

Både han og partneren, Timme Bertolt Døssing, er selv tidligere assistenter for danske europaparlamentsmedlemmer, og netop den erfaring brugte de som platform til i 2004 at grundlægge deres eget lobbybureau i byen. Sidenhen er det blevet bredt anerkendt i erhvervslivet at have erfaring fra Bruxelles, lyder det.

"I dag bliver det anset som en særskilt kvalitet. Det er blevet et unique selling point, at man har praktisk erfaring fra Bruxelles, fordi erhvervslederne har fået øjnene op for, hvor vigtig EU-lovgivningen er,” siger Jacob Lund Nielsen.

Han peger på, at der fremover kun vil komme flere eksempler på folk i politik, som har været en tur forbi den europæiske hovedstad. Det samme tror Dan Jørgensen, som siger, at det ikke er svært at forestille sig, at der fremover er flere politikere, der ligesom han selv hentes direkte fra Bruxelles ind i dansk politik.

”Jeg synes i hvert fald, at det er positivt, at man ikke ser europæisk politik som noget, der står i modsætning til dansk politik. Ligesom det er rigtig godt, at der en gang imellem er en borgmester, der bliver folketingsmedlem, så er det også godt, at der er udveksling mellem Europa-Parlamentet og Folketinget. Tingene hænger jo sammen. De ting, man vedtager i Bruxelles, bliver jo implementeret nationalt og lokalt,” siger Dan Jørgensen.