Sæt uddannelse først

POLITIK OG VELFÆRD En god skolegang er den største beskyttelsesfaktor for anbragte unge. Fagfolk opfordrer til at sikre, at uddannelse og dannelse kommer til at spille en central rolle i regeringens nye reform. 

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Jens ReiermannTorben K. Andersen

MM Special: Barnets lov

Mette Frederiksens ønske om at blive børnenes statsminister har sat fingeren på samfundets dårlige samvittighed. En reform er tiltrængt, og hvis den skal virke efter hensigten, må regeringen lytte til de mennesker, som er tættest på udfordringerne: De anbragte børn og fagpersonerne.

Mette Frederiksen skal til børneeksamen

Anbragte børns formand: Giv os et stærkere fundament i livet 

Hvis vi ikke får tænkt uddannelse med i barnets lov, misser vi en gylden mulighed.

Agi Csonka
Formand for Børnerådet

Anbefaling 1: Mindre bureaukrati og tættere menneskelig kontakt  

Anbefaling 2: Sæt uddannelse først 

Anbefaling 3: Fortsat hjælp efter barnet fylder 18 år  

Tallene taler deres tydelige sprog.

Anbragte unge klarer sig markant dårligere i skolen end andre unge. Kun hver 10. af de unge, som er anbragt på en døgninstitution, tager folkeskolens afgangsprøve. Af børn, der er anbragt i familiepleje, klarer omkring halvdelen sig gennem folkeskolen.

Mange anbragte unge gennemfører ikke en ungdomsuddannelse. Kun knap hver fjerde af de anbragte unge har fuldført en erhvervsuddannelse eller gymnasiet, seks år efter at de blev færdige med folkeskolen. Det er en markant lavere andel end blandt andre unge, hvor næsten tre ud af fire når at gennemføre en uddannelse. 

Det er den slags alarmerende tal, der får stribevis af fagfolk til at sende en klar anbefaling til regeringen. De opfordrer den til at sikre, at uddannelse kommer til at spille en lige så vigtig rolle som tryghed og trivsel i regeringens kommende reform.

En af dem er formand for Børnerådet, Agi Csonka. Hun foreslår, at der som noget af det første bliver lavet en skoleplan for det enkelte udsatte barn, inden der bliver taget stilling til, om det skal anbringes.

”Man bør ikke flytte et komma i barnets liv, før sådan en skoleplan er på plads. Planen skal sikre færrest mulige brud i den unges skolegang, og at barnet trives i skolen. Det er desværre noget af det, som tit kommer sidst i dag, selv om vi ved, at en god skolegang er så afgørende for udsatte og anbragte børn. Hvis vi ikke får tænkt uddannelse med i barnets lov, misser vi en gylden mulighed,” siger Agi Csonka.

På hendes ønskeseddel om en “uddannelse først”-strategi står også at sætte klare mål for udsatte og anbragtes uddannelse. Og gerne så tidligt som muligt. Der skal være en forventning om, at de ligesom andre unge tager folkeskolens afgangsprøve. Et mål, som kommunerne skal forpligtes til at nå. 

”Jeg kunne godt ønske mig, at de mange forskellige omsorgspersoner, som er inde over en familie, for eksempel sagsbehandlere, familierådgivere, misbrugskonsulenter, sundhedsplejersker og fysioterapeuter, handlede ud fra et fælles mål om, at barnet skal i skole og have en uddannelse. Hvis vi skal tænke i social investering, og hvad der er bedst for barnet på længere sigt, så er det at sikre en god skolegang,” siger Agi Csonka. 

Desuden opfordrer hun til, at kommunerne ikke slipper de unge, blot fordi de fylder 18 år, men først slipper dem, når de enten er i gang med en ungdomsuddannelse eller har fået et job. Se også: “Fortsat hjælp efter barnet fylder 18 år”.

Fokus på uddannelse

Uddannelse fyldte også meget i Socialdemokratiets oprindelige politiske børneudspil fra før valget, som Mette Frederiksen brugte på at brande sig som børnenes statsminister. Hun ville måles på, om den næste store gruppe af børn og unge kommer til at klare sig bedre i vores samfund. Men siden har uddannelse for anbragte børn ikke fyldt meget i debatten. 

Socialdemokratiet foreslog blandt andet sociale taxametre for landets folkeskoler, så der kan komme flere lærere på skoler med mange udsatte børn og en særlig ordning for socialt udsatte unge, så de kan få lov at bruge et år ekstra på at tage deres erhvervsuddannelse eller studentereksamen. Hvor mange af disse S-forslag som bliver ført ud i livet, kan kun fremtiden vise.  

En anden stor udfordring er, at mange børn i interne skoler på anbringelsessteder heller ikke får den undervisning, de har krav på. Det konkluderede ombudsmanden tidligere i år i sin årlige temarapport på børneområdet og kaldte det ”bekymrende”. 

Fem af de seks anbringelsessteder, ombudsmanden havde besøgt, havde problemer med at overholde reglerne om at tilbyde eleverne de fag og antal timer, som de skal have ifølge loven.

En stribe organisationer og de anbragte unge selv opfordrer nu til, at dagtilbud og skoler hver især skal forpligtes til at tage mere ansvar for de udsatte børn og unges trivsel, udvikling og læring. Det fremgår af en fælles appel fra KL, Socialpædagogerne, Socialrådgiverne, Børns Vilkår, Mødrehjælpen, Børne- og Kulturchefforeningen samt De Anbragtes Vilkår. Heri hedder det:

”Vi ved fra forskningen, at en god skolegang er den største beskyttelsesfaktor for et anbragt barn eller ung. Vi ønsker derfor et nationalt fokus på kvalitet i anbringelserne, der styrker døgninstitutioner, opholdssteder og plejefamilier i deres arbejde med at styrke de udsatte børn og unges skolegang."

TKA/JRE 

Dokumentation

Anbefaling 2

Fra KL, Socialpædagogerne, Socialrådgiverne, Børns Vilkår, Mødrehjælpen, Børne- og Kulturchefforeningen samt De Anbragtes Vilkår.



Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu