Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Jens Reiermann

MM Special: Grøn krisehåndtering

Mandag Morgen går i dybden med tre grønne investeringsmuligheder, der kan kickstarte både jobmarkedet og den grønne omstilling i tiden efter corona.  

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Borgerne skal nudges til at udskifte deres oliefyr

Fem røde boligblokke på Junghansvej i Kolding er en af de almennyttige bebyggelser, der i de kommende år bliver renoveret. Det er der gode grunde til. Beboerne har i årevis haft problemer med fugt eller skimmelsvamp, ligesom de har betalt for meget for at opvarme deres lejligheder. 

Renoveringen begynder i kælderen, fortsætter med facader og vinduer og slutter med tagene. Der skal isoleres ekstra, udskiftes termoruder og så skal indgangspartierne renoveres og opgangene males. 

Alt i alt skal der udføres arbejder på Junghansvej for lidt mere end 96 millioner kroner. 

Den omfattende renovering har længe været på tegnebrættet. Nu kan ejendommenes beboerne se frem til, at den faktisk bliver til noget. Den er godkendt af Landsbyggefonden, og med regeringens forslag om at øremærke 30 milliarder kroner til energirenoveringer af de almene boliger frem til 2026 er pengene også på plads. 

I sin tale på Arbejdermuseet kort før offentliggørelsen af regeringens forslag, sagde statsminister Mette Frederiksen: 

”Regeringen foreslår, at der afsættes 30 milliarder kroner til at renovere den almene sektor. Med en ekstraordinær indsats allerede i år. Det betyder, at vi kan forbedre lejernes boliger. Gøre noget ved skimmelsvamp og utidssvarende boliger. Det er godt for lejerne. Samtidig kan vi energirenovere. Udskifte oliefyr. Det gavner klimaet. Og de byggeprojekter, der dermed sættes i gang, det skaber arbejdspladser. Det gavner beskæftigelsen.” 

Indtil nu har i alt 453 boligforeninger rundtomkring i den almennyttige sektor søgt om støtte til større renoveringsprojekter i Landsbyggefonden. Det er de projekter, der nu kan gå i gang.  

Solveig Råberg Tingey, cheføkonom i Boligselskabernes Landsforening, vurderer, at en meget, meget stor del kan sættes i gang inden for ganske få måneder. 

”Projekter som det på Junghansvej i Kolding kan sættes i gang med kort varsel. Det vil først sætte gang i arbejdet hos rådgiverne for at få forberedt de endelige udbud. Så skal de i udbud, og når de har været i udbud, skaber de job hos entreprenører og håndværksmestre,” siger hun. 

Der er mange arbejdspladser i renovering af lejlighedskomplekser som det på Junghansvej. 

Regeringens egne beregninger viser, at renoveringerne vil skabe 3.300 job i 2020 og 7.800 job i 2021. 

Små skridt mod CO2-målet 

De fem boligblokke på Junghansvej i Kolding er opført i slutningen af 1960’erne, altså i årene før den første oliekrise. På det tidspunkt blev der ikke stillet de store krav til isolering af nybyggeriet, og det er med til at skabe bebyggelsens problemer med både fugt og skimmelsvamp.  

De problemer deler Kolding-byggeriet med det store flertal af de 453 projekter, der står i kø hos Landsbyggefonden. Se figur 1. 

Solveig Råberg Tingey henviser til beregninger fra Aalborg Universitet, der viser, at energirenoveringer af denne lidt ældre del af de almennyttige boligbyggerier typisk fører til en besparelse på udgifterne til opvarmning på mellem 30 og 40 procent. Se figur 2

Der er altså noget at hente. For beboerne og for klimaet. 

Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren vurderede i marts, at der kunne spares 61.000 ton CO2 ved at renovere 112.000 lejligheder i den almene boligsektor. 

Det er lidt mere, end der nu er afsat penge til, så reduktionerne af CO2 som følge af de nu igangsatte renoveringer bliver formentlig lidt lavere. Regeringen vurderer selv, at forslaget vil reducere udledningen af CO2 med 50.000 ton.  

Men da Danmark ifølge Energistyrelsens seneste opgørelse udleder omkring 50 millioner ton CO2 om året, er det kun et lille skridt i retning af den erklærede målsætning om at reducere Danmarks samlede udledninger med 70 procent. Energirenoveringernes reduktion af udledningen på 50.000 ton svarer til en promille af de samlede udledninger. 

Den gode regning

Ved præsentationen af forslaget fremhævede boligminister Kaare Dybvad, at de 30 milliarder kroner ekstra til renoveringerne giver et ”historisk” løft til den almennyttige boligsektor. 

Ser man på beløbets størrelse, har han ret. 

Det interessante er, at alle renoveringer ikke sker for statens, men for beboernes egne penge.

Landsbyggefonden råder over en formue på 18,4 milliarder kroner, som stammer fra lejernes løbende indbetalinger. Mellem syv og ni procent af den månedlige husleje i byggerier fra før 1965 går således til Landsbyggefondens renoveringskonti. 

Regeringen topper op, så de 18,4 bliver til 30 milliarder kroner, men alene i form af en lånegaranti til Landsbyggefonden. På den måde bliver der 30 milliarder kroner til energiforbedringer i årene frem til og med 2026. Se figur 2.  

De resterende næsten 12 milliarder stammer fra et forventet boligforlig, hvor der over de kommende seks år skulle afsættes ekstra 1,9 milliarder kroner til renoveringer af sektoren. 

Det lyder af mange penge, men en analyse af renoveringsbehovet for de almene boliger uge fra sidste påviser et årligt behov for klimarenoveringer på mellem 2 og 2,5 milliarder kroner i de næste 20 år. Samlet når analysen frem til, at der årligt bør vedligeholdes for mellem 5 og 6 mia. kroner om året i de kommende 20 år.  

I det perspektiv er de 1,9 milliarder ekstra kroner en god begyndelse, men heller ikke mere. 

Regningen må Landsbyggefonden så efterfølgende betale, efterhånden som lejerne indbetaler deres bidrag til vedligeholdelsen. 

Undgå nybyggeri 

Forslaget om at sætte gang i renoveringer med stor effekt på klimaet får gode ord med på vejen fra professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

”Det er det eneste fornuftige at gå i gang med en større runde med energirenoveringer,” siger han. 

Selv om renoveringer sigter på at forbedre indeklima og sænke energiforbruget, fører de også til, at bygningernes levetid forlænges. Og det mener Michael Havbro Faber i sig selv har en helt afgørende betydning. 

”Nybyggeri fører til meget store udledninger af CO2, så derfor gælder det om at renovere så godt, at vi kan undgå at bygge så meget nyt. Det er simpelthen godt for klimaet, hver gang vi undgår at bygge nyt,” siger han. 

Klimapartnerskabet for byggeri vurderer, at hele 10 procent af Danmarks samlede udledning af CO2 stammer fra byggeri og anlægsopgaver. Et tal, der ifølge Michel Harbo meget vel kan være noget højere. På europæisk plan udgør CO2-udledningen ved nybyggeri omkring 17 procent af de samlede udledninger. 

”Vi skal fremover være meget mere opmærksomme på byggeriets samlede levetid og helt bevidst lægge op til så lang levetid som muligt,” siger han. 

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Michael Havbro Faber

Professor, Institut for byggeri, by og miljø, Aalborg Uni.
cand.polyt. (Aalborg Uni. 1985), ph.d. (Aalborg Uni. 1989)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu