I øjeblikket eksisterer der to vidt forskellige fortællinger om den aktuelle situation på arbejdsmarkedet.

Den første er ikke så ny endda. Siden 2015 har virksomheder anført af arbejdsgiverorganisationerne DI, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer med tiltagende styrke pointeret, at der mangler kvalificeret arbejdskraft. Det har også heddet sig, at mankoen på kvalificeret arbejdskraft i stigende grad har alvorlige økonomiske konsekvenser såsom tabte ordrer og lavere vækst.

Den anden fortælling er nyere og er først dukket op til overfladen den seneste måned, primært anført af fagbevægelsen. I en række nyhedshistorier, debatindlæg i aviser og på Twitter har en bred del af fagbevægelsen, lige fra LO over 3F til IDA, rejst spørgsmålet: Står det vitterlig så grelt til, som arbejdsgiverne hævder? Er det ikke vigtigere – lyder spørgsmålet – at vi i første ombæring ansætter de ledige, der står uden for arbejdsmarkedet?

Fagbevægelsens modreaktion er kommet, efter at der har været fornyede politiske signaler om at pille ved den beløbsordning, der afgør, om udlændinge uden for EU kan få adgang til det danske arbejdsmarked. Blandt andre DI er gået i brechen for at sænke beløbsgrænsen, der er den årlige minimumsløn, der giver udlændinge uden for EU ret til opholds- og arbejdstilladelse, med argumentet om at afhjælpe flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Mandag Morgen kortlægger i denne uge den aktuelle situation på arbejdsmarkedet i et forsøg på at kaste nyt lys over den polariserede debat. 

Vi har inviteret to af de stridende parter, viceadministrerende direktør i DI Kim Graugaard og formand for 3F Per Christensen til at mødes på neutral grund i Mandag Morgens lokaler for at krydse klinger om den aktuelle situation på arbejdsmarkedet.

Og de er begge parate til at finde løsninger, selv om de står langt fra hinanden. 3F's Per Christensen mener, at opgaven med at få de sidste ledige ind på arbejdsmarkedet bør komme i første række i opgangstider som nu:

“Jeg vil insistere på, og det er derfor, jeg går så intensivt og kontant ind i det, at man simpelthen får de sidste med. Der er en helt enestående chance nu for at sikre, at vi får løftet beskæftigelsesgraden markant herhjemme,” siger han.

Kim Graugaard peger på, at det også er nødvendigt at supplere med udenlandske medarbejdere, hvor der er mangel på bestemte kompetencer.

“Vi foreslår ikke, at vi skal åbne en ladeport over for verden uden for EU. Vores synspunkt er at sige, at vi skal åbne en lille dør lidt mere i forhold til dem, der ligger i kvalifikationssegmentet mellem de højtuddannede og de ufaglærte. Det løser ikke alle verdens problemer, men det kan bidrage til at løse nogle af dem,” siger han.

Begge parter er imidlertid parate til at komme hinanden i møde og finde løsninger, hvilket interviewet også viser.

Men hvor alvorlig er situationen egentlig på arbejdsmarkedet lige nu? Det kaster vi lys over her. Ved hjælp af et hav af statistikker og samtaler med eksperter er det muligt at tegne et nogenlunde præcist billede af udfordringer og problemer på det danske arbejdsmarked netop nu. 

Og ja, det er på flere punkter et udfordret arbejdsmarked. Omvendt er der ikke tegn på, at der skulle være tale om en generel mangel på arbejdskraft, og vi er også stadigvæk alen langt fra den forpinte situation, som arbejdsmarkedet befandt sig i før finanskrisen.

Lad os derfor begynde med lidt talknuseri.

Langt fra overophedning

Manglen på arbejdskraft kom først for alvor på den politiske agenda igen i 2015, da det stod klart, at den økonomiske krise var lagt bag os.

Efter en årrække med lavkonjunktur opstod der igen en situation, hvor arbejdsgiverne havde vanskeligt ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Og helt nøgternt betragtet er arbejdsløsheden i dag da også på et relativt lavt niveau med kun 4,3 pct. Se figur 1.

Et af nøgletallene i debatten om manglen på arbejdskraft har været andelen af virksomheder, der ikke kan få besat de opslåede stillinger. Ifølge en analyse fra DI, baseret på en undersøgelse bl.a. 7.600 virksomheder, og som blev publiceret i september sidste år, havde 37,3 pct. af DI’s medlemmer søgt forgæves efter nye medarbejdere i løbet af det seneste år.

Fair nok, men holder billedet af, at der skulle være tale om et generelt problem?

Den tungeste undersøgelse på arbejdsmarkedsområdet med flest virksomheder involveret, den halvårlige rekrutteringsundersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), viser, at kun 8 procent af virksomhederne havde rekrutteringsproblemer i efteråret 2017.

Styrelsen opgør også, hvor mange stillinger der reelt er rekrutteret forgæves til. Se figur 2. Her lå antallet på 20.000 i 2017, hvilket er en svag stigning fra 19.800 og 18.000 i henholdsvis 2015 og 2016. 

20.000 stillinger er imidlertid milevidt fra situationen under overophedningen i 2006, hvor virksomhederne søgte forgæves i 70.000 tilfælde.

Rekrutteringsundersøgelsen viser også, at arbejdsgiverne måske nok har svært ved at rekruttere, men at kun et fåtal benytter sig af de muligheder, som jobcentrene tilbyder i forhold til at vise vej til kvalificeret arbejdskraft.

I det hele taget er før- og nu-billedet centralt i den aktuelle debat. Vi er nemlig stadigvæk langt fra en decideret overophedning på arbejdsmarkedet. Lønstigningerne ligger fortsat på et moderat niveau, antallet af langtidsledige stiger faktisk en smule, og der er stadig over 100.000 fuldtidsledige plus en reserve, de såkaldte AKU-ledige, der ikke optræder i de officielle statistikker. Se tekstboks under artiklen.

Store regionale forskelle

Det er med andre ord svært at spore en anledning til stor panik, hvis man betragter det danske arbejdsmarked i et helikopterperspektiv. Men det er ikke det samme som at sige, at der ikke er udfordringer.

I forsøget på at tegne et mere præcist billede af arbejdsmarkedet, som det ser ud lige nu, har Mandag Morgen også kortlagt, hvor presset arbejdsmarkedet er inden for specifikke brancher, jobtyper og regionalt. Se figur 3.

Kortlægningen er sket med udgangspunkt i henholdsvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings halvårlige rekrutteringsundersøgelse og data fra Jobindsats om de ledige og deres kvalifikationer i den såkaldte arbejdskraftreserve.

Opgørelsen illustrerer et arbejdsmarked, der på visse områder og i visse regioner af landet er begyndt at blive strammet hårdt op.

Den altoverskyggende udfordring er uden tvivl manglen på faglærte inden for byggeriet, hvilket gælder i alle landets beskæftigelsesregioner. Alene i løbet af sensommeren var der ifølge den seneste opgørelse fra juli til oktober 1.062 forgæves rekrutteringer inden for tømrerfaget.

Ifølge opgørelsen over ledige på arbejdsmarkedet var der i samme periode 340 personer, der ville kunne besætte de ledige stillinger. Især i Sydjylland, Vestjylland og i Hovedstadsområdet er der udfordringer med at besætte stillingerne, fordi ledigheden her er helt i bund. Se figur 4.

Den samme tendens gør sig gældende for murere, jord- og betonarbejdere og elektrikere.

I det hele taget viser kortlægningen, at det største pres på arbejdsmarkedet lige nu er inden for byggeriet, hvilket også begynder at slå igennem i lønstatistikkerne på området. 

Kortlægningen viser også, at der er store regionale forskelle i forhold til, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger og mangler. I store dele af landet topper faglærte og ufaglærte således listerne over forgæves jobrekrutteringer, mens højtuddannede som programmører og systemudviklere kun blander sig på top-10-listen i Østjylland og i Hovedstadsområdet. Til gengæld viser opgørelsen også, at der er mange ledige systemudviklere i andre dele af landet, hvor de ikke efterspørges i samme grad lige nu.

Kigger man en smule frem, er der også tegn på, at arbejdsmarkedet kan komme under yderligere pres. Beskæftigelsen stiger. Den ligger lige nu på næsten samme niveau, som før den toppede i 2008. Se figur 5.

Målt på den samlede befolkning i aldersgruppen 16-64 år er den dog stadig lidt under niveauet for 2008.

Det har også fået de økonomiske vismænd i Det Økonomiske Råd til at tænde advarselslamperne. I rådets seneste dom over dansk økonomi fra efteråret 2017 står der, at der i de ”kommende år kan forventes et stigende pres på arbejdsmarkedet”. 

Men rådet slår også fast, at der lige nu ikke er tale om en overophedning, og at lønstigningerne fortsat er moderate. Især har den nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft tilsyneladende været med til at afbøje nogle af de gener, der normalt vil opstå, når beskæftigelsen stiger.

Udlændinge som joker

Netop indtoget af flere udlændinge er et centralt tema i kortlægningen af det nuværende arbejdsmarked, og det står også centralt i debatten mellem arbejdsgivere og fagbevægelse. I løbet af de seneste ti år er det blevet nemmere at ansætte udlændinge, og det har givet udslag i statistikkerne. Ifølge en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening udgør udlændinge godt 8 pct. af arbejdsstyrken mod 6 pct. i 2008. 

Det bevirker, at de økonomiske modeller for, hvornår arbejdsmarkedet er under alvorligt pres, reagerer lidt anderledes.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen beskriver situationen således:

“Ledigheden nærmer sig det strukturelle niveau, og det betyder, at der er områder, hvor det er sværere at finde folk. Men man kan endnu ikke sige, at vi er i en situation, hvor man kan bruge ord som overophedning og sammenligne med lige før finanskrisen; der er trods alt en forskel. Reaktionerne kan også blive lidt anderledes, end vi tidligere har set dem. Det er blevet nemmere at tiltrække arbejdskraft udefra, og det giver lidt mere elastik i mulighederne for at besætte ledige job,” siger han.

Og netop den elastik – og effekten af den – er det interessant at se nærmere på, vurderer Laust Høgedahl, ph.d. og arbejdsmarkedsforsker ved Center for Arbejdsmarkedsforskning, Carma, på Aalborg Universitet.

“Adgangen til udenlandsk arbejdskraft har betydet, at vi har forsømt at kigge på, hvordan vi får vores ‘egen’ reserve ind på virksomhederne. Arbejdsgiverne har været forkælede med hensyn til adgang til udenlandsk arbejdskraft. Det er nemmere med en velkvalificeret udlænding end at uddanne en ny medarbejder. Man vil ikke bruge tid og ressourcer på at uddanne nye folk, som jo hurtigt kan flytte over til naboen efter endt uddannelse,” siger han. 

Niels Westergård-Nielsen, professor i økonomi ved CBS, vurderer også, at der er en arbejdskraftreserve, der kan aktiveres:

“Der er nok ikke så meget mere at hente generelt ved at stramme op på arbejdsmarkedspolitikken. Det er blevet ganske svært at være arbejdsløs. Men der kan hentes nogle flere reserver hos de ældre, som i høj grad gerne vil bruge sig selv på arbejdsmarkedet. Her mener jeg, at der ligger en større reserve, end man hidtil har kalkuleret med. Og så kan der hentes noget hos de mennesker, der er helt væk fra statistikkerne,” siger han.

Billedet af det nuværende arbejdsmarked efterlader os dermed med to centrale spørgsmål: Skal virksomhederne tage et større ansvar for at få ’de sidste ledige’ ud på jobmarkedet? Og skal fagbevægelsen åbne op for adgang for flere udlændinge fra ikke-EU-lande på de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft?

Få svarene på de næste sider, hvor Kim Graugaard, viceadministrerende direktør i DI, og Per Christensen, formand for 3F, debatterer sagen.