Succesfulde sociale investeringer kræver fælles ordbog

Sociale investeringer forener finansielle investorer med socialarbejdere. Hvis de to meget forskellige verdener sammen skal opnå succes, kræver det et fælles sprog. Sådan lyder erfaringerne fra pionerlandet Storbritannien.

Jens Reiermann

MM Special: Private investeringer - sociale gevinster

Fonde og pensionsselskaber står ved udgangen af 2017 klar til at skyde millioner af kroner ind i nye og innovative sociale indsatser, mens flere og flere virksomheder ønsker at påtage sig et socialt ansvar.

Fundamentet er skabt for nye partnerskaber mellem den offentlige, den private og den frivillige sektor for at styrke forebyggelse, inden regningen svulmer op.

Mandag Morgen beskriver i dette tema de nye muligheder og mulige barrierer, og vi ser nærmere på de internationale erfaringer. 

Kommunalt gennembrud for sociale investeringer

MM MENER: Private penge er en del af løsningen på sociale problemer

Private investorer står klar med millioner til sociale projekter

Sociale investeringer spreder sig globalt

Briterne har succes med sociale obligationer

Succesfulde sociale investeringer kræver fælles ordbog

EU har milliarder klar til sociale investeringer

Ny fond investerer over 200 mio. i sociale virksomheder

Ordet er afgrundsdyb. Så stor er afstanden mellem de sociale frontarbejdere og de finansielle investorers til- og tankegang, når det gælder sociale investeringer.

Mens frontmedarbejderne taler om velfærd og det gode liv, taler investorerne om målbare effekter og gode afkast.

Beskrivelsen af de to verdener og ikke mindst brugen af ordet ’afgrundsdyb’ er Amanda Feldmans. Hun er direktør i den britiske sociale investeringsfond Bridges Fund Management, som er den fond i verden, der både har bidraget med det samlet set største investeringsbeløb og været involveret i flest projekter med sociale obligationer.

Fondens slogan er det sigende ’Kapital, der gør en forskel’. 

Amanda Feldman er chef for den afdeling i fonden, der står for den løbende erfaringsopsamling, som er forudsætningen for, at Bridges Fund Management løbende kan fintune sin måde at arbejde på. Målet er hele tiden at skabe den størst mulige effekt for de mennesker, det handler om.

Investorer skal tage ansvar

Som en del af erfaringsopsamlingen har Amanda Feldman de to verdeners, den finansielles og den socialfagliges, markante forskelle i til- og tankegange tæt inde på arbejdslivet.

For hende at se tænker mange sociale investorer alt for sjældent over, hvordan deres investeringer kan være med til at løse sociale problemer og udfordringer.

De er topprofessionelle, når det handler om styring af investeringer, så de giver maksimalt økonomisk afkast, men hun efterlyser, at investorerne også tager et socialt eller et miljømæssigt ansvar og overfører professionalismen til også at omfatte sociale eller andre samfundsmæssige investeringsformål. 

På den anden side, hos de sociale frontmedarbejdere, oplever Amanda Feldman omvendt en dybtliggende mistro over for privat kapital og dens måde at arbejde på.

”Jeg har selv arbejdet med velgørenhed, og jeg håber ikke, at jeg skræmmer mine tidligere kolleger alt for meget, når jeg siger, at vi er nødt til at bruge de samme begreber og udvikle en fælles forståelsesramme, når vi taler med investorerne,” siger hun.

Over for de private investorer, hun er i kontakt med, understreger hun, at den sociale eller miljømæssige bundlinje ikke bare er et vedhæng, men er en del af investeringsprojekternes dna. Kun på den måde kan en investering levere både et finansielt afkast og føre til den ønskede påvirkning af en konkret social udfordring. 

Model for projektsamarbejde

På baggrund af sine erfaringer har hun udarbejdet en lille guide eller parlør, der forklarer de fælles begreber, som et samarbejde skal bygge på. Guiden består af fem centrale ord og begreber, der tilsammen udgør en model for, hvordan et socialt investeringsprojekt bør organiseres. Se figur 1

Fem elementer til en fælles forståelse

Figur 1 | Forstør   Luk

Sociale investeringer bygger på en fælles forståelse om en række kerneproblemer, herunder hvad indsatsen skal handle om, og hvor stor effekten skal være. Det viser erfaringer fra den britiske sociale investeringsfond, Bridges.

Kilde: Bridges

Det første ord er: Hvad? Her skal aktørerne i fællesskab definere, hvad de vil opnå. Det kan f.eks. være, at en bestemt gruppe af unge uden uddannelse eller job rent faktisk kommer i arbejde. 

Det næste er: Hvor meget? Her skal parterne aftale, hvor stor effekten skal være ved afslutningen af projektet. Derudover kan man beskrive langsigtede effekter ud over projektets afslutning eller omvendt definere deleffekter undervejs.

Det tredje ord er: Hvem? Hvis et projekt skal lykkes, skal målgruppen være defineret præcist. Skal det f.eks. være alle unge mellem 15 og 29 år uden uddannelse og job, eller kun dem, der lever i et bestemt kvarter, by eller kommune?

Det fjerde er: Forskel. Hvor meget kan eller skal ens indsats i projektet påvirke målgruppen, i forhold til hvad der ellers ville være sket? Er der f.eks. generel fremgang i økonomien, vil flere unge alene af den grund komme i job end ellers. Så hvor stor en forskel gør projektet reelt i forhold til konjunkturerne eller andre dele af samfundsudviklingen?

Det sidste ord er: Risiko. Her udpeger man forud for projektet mulige risikofaktorer og vurderer, hvordan de kan påvirke det i både positiv og negativ retning. Analysen af de forskellige risici skal både ske i forhold til de sociale forandringer, man ønsker at skabe, og i forhold til det afkast, man håber at få. 

Et andet eksempel på en guide til sociale investeringer trækker på erfaringer fra arbejdet med at forhindre, at udsatte børn anbringes i pleje uden for deres biologiske familie. Projektet finder sted i Essex og afsluttes til næste år.

Undervejs er det blevet fulgt af eksterne forskere, og det er dem, der i forbindelse med en svagt positiv midtvejsevaluering har udarbejdet en kort håndbog over de emner, de mener, aktører skal diskutere og nå til enighed om, før de går i gang med et projekt.

Amanda Feldman og Bridges Fund Managements guide er således kun et blandt flere eksempler på, at sociale investeringer ikke bare foretages med hjertet, men bygger på et stadig mere sofistikeret analyserende forarbejde. 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu