Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

Ellen Trane Nørby og kommende sundhedsministre vil få
betydeligt mere magt, hvis sundhedsreformen bliver til virkelig­hed.
Ellen Trane Nørby og kommende sundhedsministre vil få betydeligt mere magt, hvis sundhedsreformen bliver til virkelig­hed.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Jens ReiermannTorben K. Andersen

MM Special: Reform fastholder danskerne i et sundhedens A- og B-hold

  • Reformen giver mere magt til ministeren for at skabe mere ens standarder
  • Flere patienter skal behandles uden for sygehusene
  • Målet er 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser
  • Sundhedsstyrelsen erkender, at målet bygger på usikre skøn og mangel på evidens
  • Der er ikke taget højde for uligheden i sundhedstilstanden i reformen
  • De mindste sygehuse skal løfte de tungeste patienter

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Ni borgmestre skal enes om at styre et sygehus – og alle har vetoret

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

Sundhedsborgmester: 250.000 københavnere er glemt i ny sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kan blive en af Danmarks mest magtfulde politikere.

Hvis regeringen kan samle flertal for sin nye sundhedsreform, får hun flere muskler til at udfolde sine ideer og tanker om, hvordan sundhedsvæsenet i Danmark skal styres.

Det er f.eks. ministeren, der skal udpege medlemmer af bestyrelsen i det nyoprettede statslige organ Sundhedsvæsen Danmark, der fra sin placering i Aarhus skal sikre fremdrift i sundhedsvæsenet, mere sammenhæng og mere ensartede løsninger i hele Danmark.

Det er også hende, der skal udpege medlemmer af de fem nye sundhedsforvaltninger, som afløser de nuværende folkevalgte regionsråd.

Og det er hendes embedsmænd, der skal udarbejde de krav og kriterier, som de 21 nye sundhedsfællesskaber skal leve op til.

Fremover skal kommunerne også leve op til en stribe fælles standarder, som Sundhedsstyrelsen fastsætter, og som skal mindske de store forskelle i dag mellem de kommunale sundhedstilbud. Denne nye og omfattende nationale kvalitetsplan får stor betydning for, hvorvidt sundhedsreformen bliver en succes eller ej.

”Når vi nu ser på den muskel, som Sundhedsstyrelsen fik tilbage i 2010 til at kunne lægge en specialeplan ned over vores sygehusvæsen og stille kvalitetskrav, så har styrelsen i dag ikke den samme muskel, når vi kigger ud over vores nære sundhedsvæsen og de kommunale sundhedstilbud. Det betyder, at der er en meget stor variation i, hvad de kommunale tilbud indeholder, og at det ofte er postnummeret, som afgør, hvilket tilbud folk får,” siger Ellen Trane Nørby.

Mere styring ovenfra

Hidtil har borgmestrene haft rimelig stor frihed til selv at kunne fastsætte niveauet for deres kommunale sundhedstilbud som sygepleje og genoptræning. For meget store dele af det kommunale sundhedsvæsen er vokset ud af Serviceloven og ikke af Ellen Trane Nørbys sundhedslov. Det har givet borgmestrene mulighed for at baske lidt mere frit med vingerne og indrette sundhedstilbuddene efter lokale behov og politiske prioriteringer.

Fremover må borgmestrene indstille sig på mindre selvstyre og mere styring efter Sundhedsloven. Alle kommuner skal som minimum leve op til en stribe faglige standarder fastsat af Sundhedsstyrelsen. Disse standarder udvikles gradvist og vil starte med områder som forebyggelse inden for kroniske sygdomme som KOL og diabetes samt rehabiliteringstilbud til folk med kræft eller hjerneskader.

Sundhedsstyrelsen får også ansvaret for at holde øje med, om kommunerne overholder disse nye standarder.

”Vi skaber en muskel, som kan være med til at drive udviklingen og dermed få skabt et langt mere sundhedsfagligt funderet tilbud og mere kvalitet i det nære sundhedsvæsen,” siger Ellen Trane Nørby.

Udbredelse af de gode initiativer

Regeringen har sat et meget ambitiøst mål med den nye reform. Den har et mål om 500.000 færre ambulante besøg på sygehuset og forebyggelse af 40.000 indlæggelser i 2025.

Fremover skal mange patienter ikke længere køre til sygehuset for kontrol og behandling. Det skal nu i højere i høre grad foregå hos deres egen praktiserende læge, i kommunale sundhedshuse eller i borgernes eget hjem ved brug af digitale løsninger. Det kan f.eks. være patienter med diabetes, KOL, hjertekarsygdomme, muskellidelser eller psykiske lidelser som angst og depression.

”Det er ikke 100 pct. af disse patientgrupper, der skal ud i primærsektoren. Der er lavet en faglig vurdering af hver af de her grupper, som Sundhedsstyrelsen mener, det er realistisk at flytte uden at gå på kompromis med kvaliteten,” siger Ellen Trane Nørby.

Regeringens mål bygger dog på meget usikre tal. Et notat fra Sundhedsstyrelsen, som Mandag Morgen er i besiddelse af, viser, at de ambitiøse mål skal tages med meget stort forbehold. Det er mere end svært at finde de gode eksempler på succesrige indsatser rundt omkring i landet med dokumenteret evidens, som andre kommuner bare kan kopiere.

Styrelsen har gennemgået de forskellige patientgrupper for at belyse potentialet og tvivler selv på, at der er særlig meget evidens.

”Der er ikke foretaget nogen systematisk gennemgang af evidens specifikt mhp. at estimere potentialet for øget opgaveløsning uden for sygehusene, og der vil formentlig heller ikke være meget solid evidens at basere sig på. Estimater skal ses i det lys, og der tages derfor generelt forhold for estimater,” hedder det i notatet.

På samme måde er en stribe andre forudsætninger også meget usikre for at nå det ambitiøse mål. Som styrelsen selv skriver i sit notat:

”De kapacitetsmæssige forudsætninger – økonomi, personale, udstyr mv. i forhold til at kunne løfte opgaven uden for sygehusene – beskrives dog ikke.”

Viden skal sprede sig

Selv om det er svært at finde succesrige projekter med klar evidens, er der dog mange eksempler på lovende resultater. Men alt for ofte breder de sig ikke som de berømte ringe i vandet til andre dele af landet.

Ellen Trane Nørby ærgrer sig over, at resultaterne fra gode projekter kun meget sjældent anvendes af andre aktører end lige netop projektdeltagerne selv.

”Det er utroligt at se, hvor dårlige vi er til at lære af hinandens gode eksempler i sundhedsvæsenet, når det handler om alt andet end den nyeste faglige viden eller de nyeste kliniske retningslinjer. Når det handler om nye måder at organisere arbejdet på, så kan der være eksempler på rigtig god praksis, som ikke kommer videre,” siger Ellen Trane Nørby.

Ministeren nævner som eksempel, hvordan kroniske patienter på Diagnostisk Center i Silkeborg kun indlægges halvt så mange gange efter introduktionen af en særlig hotline for udvalgte kroniske patienter.

Patienterne kan ringe til hotlinen, hvis deres sygdom forværres. En sygeplejerske hjælper patienten videre.  Det kan f.eks. være med råd og vejledning over telefonen. Andre gange vurderer sygeplejersken, at kommunens akutteam skal besøge patienten i hans eller hendes hjem. En sidste mulighed er, at patienten skal indlægges.

Ellen Trane Nørby siger, at netop den type erfaringer viser, at det ikke altid er nødvendigt at indlægge patienter med kroniske lidelser.

”Vi behøver ikke opfinde den gode model, fordi vi kan se, at diagnosecenteret i Silkeborg har knækket koden. Den model kan vi så udbrede til hele landet. Det er med til at sikre, at vi hele tiden ressourceoptimerer den måde, vi arbejder på,” siger hun.

Netop udbredelse af den type erfaringer bliver en af de helt centrale opgaver i det nye nationale Sundhedsvæsen Danmark, der med base i Aarhus ”skal sikre fremdrift på sundhedsområdet”.

Stor frihed til sundhedsfællesskaberne

De 21 sundhedsfællesskaber er krumtappen i regeringens reform. Det er her, de lokale aktører, kommuner og praktiserende læger mødes med ”deres” akutsygehus for at tilrettelægge behandlingen af patienterne så tæt på disses eget hjem som muligt. Et mål er her at flytte behandlingen fra sygehuse til praktiserende læger eller måske helt hjem til patienten selv.

Den opgave er ikke ny.

”Det er rigtigt, at de tre forskellige aktører i dag sidder sammen, men i en snakkeklub. Med reformen skaber vi en forpligtende ramme, hvor vi også fjerner juridisk lovgivning, der i dag skaber barrierer for det fælles arbejde,” siger Ellen Trane Nørby.

Samtidig lægger hun op til, at sundhedsfællesskaberne kan få deres egne budgetter og på den måde sætte ekstra kræfter bag de fælles beslutninger.

”Sundhedsfællesskaberne kan have fælles økonomi, fælles ledelse, fælles organisation og foretage ansættelser i fællesskab. Det giver vi dem den fulde kompetence til at kunne gøre,” siger Ellen Trane Nørby.

Hun understreger, at reformen er ikke en facitliste, men et oplæg til forhandling med aktørerne – og til udvikling:

”Det er ikke en quickfix-reform, men en udviklingsplan og ikke mindst en investeringsplan for det nære sundhedsvæsen.”

Omtalte personer

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu