Rent sportsligt har dansk svømning i årevis været domineret af en lang række dygtige kvinder, der har fundet vej til toppen af de internationale medaljepodier: Mette Jacobsen, Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen, Lotte Friis og Pernille Blume for nu bare at nævne nogle af de største.

Men tv-billederne af de danske svømmepiger med store Colgate-smil og medaljer om halsen har stået i skærende kontrast til kønsdiversiteten i svømmeunionens ledelse, der først for 10 år siden fik mere end en enkelt kvinde i bestyrelsen og aldrig har haft en kvindelig bestyrelsesformand.

Forbundets direktør er til gengæld kvinde. Hun hedder Pia Holmen og har i snart 17 år været svømmeforbundets spydspids for at sikre de sportslige og organisatoriske resultater og samtidig fremme ligestillingen i en sportsgren, hvor kvinder godt nok har været i overtal blandt medaljetagerne og blandt de almene medlemmer, men hvor mændene alligevel har domineret ledelsen.

Diversitet fungerer

Særligt de seneste 10 år har svømmeforbundet haft stort fokus på at øge diversiteten i ledelsen på alle niveauer. I den tid er antallet af kvindelige trænere, dommere og hovedbestyrelsesmedlemmer øget. Og pudsigt nok falder den indsats sammen med en eksplosion i medlemstallet – både for kvinder og mænd. Samlet set er det vokset fra 123.000 medlemmer i 2008 til 185.000 i 2016, hvilket har gjort forbundet til et af de tre største i Danmarks Idrætsforbund, kun overgået af fodboldens DBU og gymnastikkens DGF.

”Jeg ved ikke, om der er en direkte sammenhæng. Det ville være lidt kækt at konkludere. Men jeg tror da helt klart, at det betyder noget for kvaliteten af arbejdet i Svømmeunionens ledelse, at vi er en mere blandet flok. Jeg synes bare, at det fungerer rigtig godt, når det – undskyld jeg siger det – ikke bare er en flok gamle mænd, der bestemmer det hele,” siger Pia Holmen.

Siden 2008 har mindst 25 pct. i unionens bestyrelse været kvinder, og til næste generalforsamling regner bestyrelsen selv med, at den andel vil stige en tak yderligere til 37 pct., når kvinderne forventeligt går fra to til tre af de i alt otte bestyrelsespladser. Det går fremad, selv om det foregår lidt langsomt, erkender Pia Holmen.

”I mange år havde vi en formand, der bare sagde, ’Jamen vi har jo en kvindelig direktør’. Og så skete der ikke så meget. Men i 2008 var vi med i DIF’s konkurrence om ’Kvinder på Toppen’ (der skulle skabe en mere ligelig fordeling af køn i specialforbundenes bestyrelser, red.), og der er ikke noget, der kan sætte gang i tingene som en god gammeldags konkurrence. Vi vandt. Og der kom pludselig et helt andet fokus på diversiteten,” siger hun.

”Der gik vel sport i det. Men så fandt vi ret hurtigt ud af, at det rent faktisk fungerede rigtig godt med en større ledelsesmæssig diversitet. Og nu har det sat sig fast. Det skal ikke være en kvinde for enhver pris, men det gør da ikke noget, at vi er blandede,” siger Pia Holmen.

Op ad bakke internationalt

Internationalt har Pia Holmen også forsøgt at blande sig i debatten om de mandsdominerede bestyrelser. I 2016 gik hun efter én af de fem vicedirektørposter i det europæiske svømmeforbund, LEN, men måtte tage til takke med en menig bestyrelsespost. Internationalt er det nemlig endnu mere op ad bakke at sikre diversitet, som hun forklarer det.

”Hold da op, det er et mønster, der er svært at bryde. Vi er to kvinder i det europæiske svømmeforbund. Og når man kigger på billederne af de andre internationale bestyrelser, er der jo ikke mange, der ikke er mænd på over 60. Ikke et ondt ord om mænd over 60, men hvis det er det eneste segment, du har i ledelsen, så får det en slagside,” siger Pia Holmen.

”Men det er bare megasvært at lave noget om internationalt. Der er du ikke bare oppe imod traditioner, men også kulturer, der er helt anderledes i f.eks. Sydeuropa og Østeuropa. Der er nogle kulturer, hvor man måske er lidt mere utryg ved, at der er kvinder, der vil ind og have indflydelse,” siger hun og forklarer, at hun først lige nu er ved at lære, hvordan hun kommer ind på livet af de bestyrelsesmedlemmer, der virkelig bestemmer noget.

”Det har bare meget længe været sådan noget med mandeklubber, venskaber, tjenester og sådan noget,” siger hun.

Men kan man ikke komme til at fokusere for meget på køn og ligestilling?

”Jo længere tid jeg er i den her idrætsbranche, jo mere er jeg overbevist om, at man ikke kan komme til at fokusere for meget på køn. Prøv at se dig omkring. Hvor mange kvindelige direktører er der i vores 62 specialforbund? Det er jo rystende dårligt. Jeg synes slet ikke, at vi kan have nok fokus på diversitet,” siger Pia Holmen og fortsætter:

”Det er et langt sejt træk. Idrætten afspejler jo samfundet. Og det gør den også, hvad angår ligestilling og diversitet, eller hvad end man nu kalder det. Og det ser da stadig ikke for godt ud.”