Sydeuropa kan levere den arbejdskraft, som danske virksomheder mangler

Politikerne behøver ikke at sænke beløbsgrænsen, så danske virksomheder nemmere kan hente arbejdskraft uden for EU. I Sydeuropa er der mere end 8 mio. arbejdsløse, der uden videre kan komme hertil og arbejde som faglærte eller ufaglærte, viser ny kortlægning. 

Foto: Victor R. Caivano / Ritzau Scanpix
Anders Rostgaard BirkmannKlaus Dalgas

MM Special: Kampen om arbejdskraften
  • Danske virksomheder mangler arbejdskraft og vil mere hente arbejdskraft i lande uden for EU.
  • Virksomhederne behøver imidlertid kun at gå til Sydeuropa for at finde arbejdskraft, viser ny analyse.
  • De fastlåste holdninger til mangel på arbejdskraft mellem arbejdsgivere og lønmodtagere kan med fordel diskuteres i ny trepartsforhandlinger.
  • To ministre er på vej med omfattende udspil, der skal sikre virksomhederne et større arbejdsudbud.

Sydeuropa kan levere den arbejdskraft, som danske virksomheder mangler

Fra akademiker i Brescia til fliselægger i København

Intet nyt fra skyttegravene: Det forudsigelige opgør om arbejdskraften

Færre unge mangler praktikplads

Troels Lund: Alarmsignalet på arbejdsmarkedet blinker mellem gult og rødt

Kampen om den europæiske arbejdskraft spidser til

Parkér alle planer om at åbne for mere arbejdskraft fra tredjelande ved at sænke den nuværende beløbsgrænse, og ret i stedet blikket mod de millioner af arbejdsløse, der er i Sydeuropa.

Sådan lyder opfordringen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til regeringen, der netop nu barsler med nye planer for at øge arbejdsudbuddet. 

Baggrunden for AE-rådets opfordring er en ny kortlægning af den ledige arbejdskraftreserve i Sydeuropa, der viser, at der lige nu er godt 8 millioner arbejdsløse, som inden for rammerne af arbejdskraftens frie bevægelighed kan arbejde i Danmark, uden at der skal sættes nogen som helst beløbsgrænse på deres arbejdskraft. Dermed er denne arbejdskraftressource langt mere tilgængelig for danske virksomheder end arbejdskraft uden for EU’s grænser.  

Kortlægningen viser mere præcist, at der i de såkaldte GISP-lande, dvs. Grækenland, Italien, Spanien og Portugal, aktuelt er 8,3 mio. arbejdsløse. Værst ser det ud i Grækenland med en arbejdsløshedsprocent på 21,7. Herefter følger Spanien, Italien og Portugal med ledighedsprocenter på mellem 9 og 17. Se figurer.

AE-rådets beregninger viser, at der ud af de i alt 8,3 mio. arbejdsløse sydeuropæere er 2,8 mio. faglærte eller personer med en gymnasial uddannelse. 3,9 millioner er ufaglærte, mens antallet af ledige med en videregående uddannelse ligger på 1,6 mio.

Der er altså ganske mange ledige i den del af Europa, som de danske virksomheder kan rekruttere uden at skulle spejde helt til Indonesien eller Phillippinerne. Men det sker kun i ringe omfang. 

Ikke længere købers marked

I AE-rådet undrer man sig over, at danske virksomheder ikke har gjort mere for at hente den sydeuropæiske arbejdskraft til Danmark, når nu virksomhederne og deres brancheorganisationer ellers benytter enhver given lejlighed til at klage deres nød. 

”Det hænger formentlig sammen med, at de seneste ti år har arbejdsmarkedet i Danmark været købers marked. Virksomhederne har kunnet hente al den arbejdskraft i Østeuropa, som de har haft brug for, hvilket bl.a. har været med til at holde lønstigningerne i ro. De danske virksomheder har til gengæld forsømt at rette fokus på Sydeuropa, og det kan mærkes nu, hvor det ikke længere er så nemt at hente østeuropæisk arbejdskraft,” siger Erik Bjørsted, cheføkonom i AE-rådet.

Analysen fra AE-rådet kommer på et tidspunkt, hvor det økonomiske opsving har rigtig godt fat i Danmark, mange virksomheder melder om store overskud, beskæftigelsen stiger, og ledigheden går mod ny bundrekord. Det er en særdeles positiv historie, der dog har en enkelt modhage: Der er ved at være mangel på arbejdskraft. 

Stadig flere virksomheder melder om mangel på kvalificerede medarbejdere, især på det faglærte område, hvor der bl.a. mangler tømrere, murere, smede, it-teknikere, industriteknikere og maskinsnedkere. Men der er også begyndende mangel på ufaglært arbejdskraft i servicebranchen, i landbruget, rengøringsbranchen og på ingeniørområdet. 

Nogle virksomheder frygter en decideret nedgang i produktionen, fordi de ikke kan skaffe kvalificerede medarbejdere. Andre tumler med planer om at flytte produktion ud af landet til områder med masser af tilgængelig arbejdskraft. Alt sammen vil det skade det danske opsving og dermed den danske vækst og velfærd. 

Regeringen fremlægger derfor inden for få uger en plan, der på en række områder skal skabe et større arbejdsudbud for virksomhederne. Blandt mange forskellige tiltag vil planen indeholde forslag, der gør det nemmere for virksomhederne at hente arbejdskraft i udlandet. 

Arbejdsgiverne har længe haft et erklæret ønske om at sænke den beløbsgrænse på 418.000 kr., der i dag er for at hente arbejdskraft uden for EU’s grænser, og det tema bliver muligvis også en del af regeringsudspillet. 

Manglende fokus på Sydeuropa 

Men arbejdsgiverne og regeringen behøver slet ikke at fokusere så voldsomt på Asien eller Sydamerika for at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark. I stedet skal de blive bedre til at gå på jagt i den sydeuropæiske arbejdskraftreserve.  

En opgørelse fra DI viser ganske vist, at antallet af sydeuropæere i Danmark er tredoblet de seneste ti år, så der i dag er knap 11.000 spaniere, italienere, grækere og portugisere, der arbejder på fuld tid her i landet. Det er dog ganske få sammenlignet med det samlede antal fuldtidsbeskæftigede udlændinge herhjemme, der i dag ligger på cirka 200.000. Eksempelvis er der næsten tre gange så mange polakker i Danmark, som der er folk fra GISP-landene.  

Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet vurderer, at indsatsen for at hente sydeuropæisk arbejdskraft sagtens kunne være større. 

”Vi har tilsyneladende ikke haft held til at få den samme tilgang fra Sydeuropa, som vi har haft fra Østeuropa. Men det kan også hænge sammen med, at det på grund af en lavere lønforskel ikke er så opportunt for en sydeuropæer som for f.eks. en polak at tage til Danmark,” siger han. 

Det ændrer dog ikke ved, at andre lande – som f.eks. Tyskland – har øget sin indsats for at kunne drage nytte af arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, og at det også er en konkurrence landene imellem, som Danmark og danske virksomheder på sigt kan få gavn af.   

”Hvis vi ikke bliver mere aktive, kan vi godt risikere at blive hægtet af,” siger Laust Høgedahl. 

Ifølge Janine Leschke, lektor på Department of Business and Politics på CBS, har tyskerne i et stykke tid været proaktive i bestræbelserne på at hente arbejdskraft til de tyske virksomheder. 

"I Tyskland har man haft aftaler mellem regering og virksomheder om, at man vil tage unge ind fra Italien og Spanien og inddrage dem i uddannelsessystemet," siger Janine Leschke, der forsker i det europæiske arbejdsmarked. 

Hun mener, at det i høj grad handler om at erkende, at lige præcis den arbejdskraft, man har brug for – dvs. de eksakte professioner – ikke altid findes i puljen af arbejdsløse.  

"I Tyskland har man til en vis grad valgt at investere i den ledige arbejdskraft fra Sydeuropa og give den de nye færdigheder, man har brug for, og samtidig give sprogtræning, så udlændingene får en fod indenfor på arbejdsmarkedet. Altså siger man: ’Vi går ikke kun ud og finder dem, der er kvalificerede; vi uddanner dem også og putter en ekstra indsats i at træne folk’, i stedet for at man bare tager det for givet, at man kan hente arbejdskraften et sted og bruge den med det samme," siger hun. 

DI vil have kortlagt potentiale

I DI er man klar til at kigge nærmere på arbejdskraftreserven i Sydeuropa. 

”Der er nogle spændende perspektiver i at rette fokus mod de mange arbejdsløse i Sydeuropa. Hvis vi kan få dem til at komme herop, og de har de rette kvalifikationer, så er det bestemt en vej, der har et potentiale,” siger underdirektør Steen Nielsen. 

Steen Nielsen peger på, at det hidtil har været nemmere for danske virksomheder at hente arbejdskraft i Østeuropa end i Sydeuropa, og at man derfor helt naturligt har haft antennerne rettet mod øst i rekrutteringsprocessen. 

”Men det kunne være fint med en kortlægning af mulighederne for at hente arbejdskraft i Sydeuropa,” siger Steen Nielsen og foreslår, at myndighederne sætter en undersøgelse i gang. 

”Hvis vi kan bidrage med noget, gør vi det gerne. Vi har jo en interesse i at få tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft til vores virksomheder, og hvis der er et uudnyttet potentiale i Sydeuropa, vil det være helt fint for os,” siger han. 

Samtidig vil han gerne aflive den myte, at virksomhederne udelukkende går efter at kunne hente billig arbejdskraft, når de argumenterer for at sænke den nuværende beløbsgrænse med 100.000 kr. til 325.000 kr. for at hente arbejdskraft uden for EU’s grænser. 

”Det handler om at kunne hente faglært arbejdskraft, som der er mangel på i øjeblikket. En tømrer eller elektriker tjener jo ikke 418.000 kr. om året, som er den nuværende beløbsgrænse. Med en beløbsgrænse på 325.000 kan vi hente de håndværkere, som vi har brug for,” siger Steen Nielsen.  

Han understreger igen, at det ikke handler om at hente billig, ufaglært arbejdskraft til Danmark for at holde lønudviklingen nede. 

”De folk, vi ansætter fra udlandet, skal jo arbejde på overenskomstmæssige vilkår, præcis som alle danske medarbejdere. Vi henter ikke folk for at lave det samme arbejde billigere; det er en misforståelse. Vi vil gerne hente nogle faglærte for at løse problemet med manglende arbejdskraft, og vi vil gøre det på helt regulære og overenskomstmæssige vilkår. Det handler ikke om billig arbejdskraft; det handler om at bevare væksten i Danmark,” siger Steen Nielsen. 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu