Borgere og politikere verden over er så afhængige af sociale medier, at de er klar til at sætte private data og grundlæggende samfundsværdier på spil i jagten på det næste dopaminfix.

Samtidig er Facebooks forretningsmodel så dybt forankret i videresalget af sine godt to milliarder brugeres data, at selskabet får svært ved at vedligeholde sin hidtidige forretningsmæssige succes, hvis det samtidig skal leve op til de nye folkelige forventninger og politiske reguleringer, som den aktuelle tillidskrise omkring selskabet vil udløse.

Det mener den britiske sociolog, journalist og forfatter, Jamie Bartlett, der gennem mere end ti år har udforsket sociale medieplatforme og digitale kommunikationsteknologiers indvirkning på samfundet.

Bartlett er leder af Centre for the Analysis of Social Media ved tænketanken Demos i London, og han har udforsket snart sagt alle hjørner af cyberspace og den virkelige verden.

I bogen ’The Dark Net: Inside the Digital Underworld’ fra 2014 var han helt derinde, hvor kriminelle af enhver art bruger nettet til alvorlige forbrydelser.

Hundrede år gamle værdier undermineres

I bogen ’Radicals: Outsiders Changing the World’, 2017, udforsker Bartlett nye radikale grupperinger både på højre og venstre flanke i Vesten og blandt religiøse fanatikere, veganere og andre forkæmpere for større og mindre enkeltsager.

Hans seneste bog, ’People vs Tech: How the internet is killing democracy (and how we save it)’, udkommer på print i næste uge.

Som titlen antyder, er Bartlett langt fra sikker på, at den aktuelle turbodigitalisering af verden, og ikke mindst de dominerende sociale medieplatforme, utvetydigt vil gøre verden til et bedre sted at leve.

Mandag Morgen har bedt ham om at give den korte version af, hvorfor techgiganterne efter hans opfattelse truer demokratiet.

”Vi har et repræsentativt demokrati, der er et par hundrede år gammelt. Vi har regler og institutioner til at holde styr på det. Vi har en uafhængig presse, informerede borgere, relativ lav ulighed, en stærk middelklasse, et fungerende retssystem. Alt dette bliver nu undermineret af en ny teknologi, der på den ene side giver individet flere friheder, men som på den anden side underminerer demokratiets funktionsevne i bredere forstand,” siger Bartlett i telefonen fra London.

Søvngængere i et demokrati uden retning

Bartlett argumenterer i sin bog for, at den aktuelle teknologiske udvikling og de deraf følgende strukturelle politisk-økonomiske forandringer tærer på de seks søjler, som demokratiet efter hans opfattelse hviler på.

Disse søjler er aktive borgere, der lever i en fælles kultur med frie valg og relativ lighed i en fri og konkurrencedygtig økonomi, hvor der hersker tillid til de autoriteter, som har fået til opgave at håndhæve demokratisk vedtagne love og regler.

Bartlett afviser på ingen måde, at digitaliseringen af verdensøkonomien medfører enorme fremskridt i form af øget produktivitet, individuelle friheder og reelle muligheder for i fremtiden at kunne løse problemer, som man ikke tidligere har kunnet håndtere.

Men, advarer han, den aktuelle udvikling fører verden i retning af monopoldannelse, svækkelse af middelklassen og borgere, der ender som søvngængere i et førerløst demokrati.

”Det er et stort problem, at politik er blevet til mikro-nudging i stedet for at være store, brede politiske komplekser, som man kan diskutere og være uenige om. Vælgerne får personaliserede meddelelser, som ingen andre kan se. Og så har vi som samfund ingen offentlig sfære mere. I stedet har vi en privatsfære, hvor man ikke kan holde politikere til ansvar, fordi de har lavet millioner af små løfter til de millioner af forskellige mennesker,” siger Bartlett.

Han advarer mod at tro, at det kun er USA’s præsident, Donald Trump, og hans kampagnestab, der benytter sig af de metoder, som det britiske selskab, Cambridge Analytica, har anvendt i bestræbelserne på at sikre den republikanske kandidat sejren over hans demokratiske modstander ved valget i 2016.

”Vi har fået den kraftige reaktion på Cambridge Analytica, fordi mange liberale amerikanere ikke kan acceptere, at han vandt valget. Det indebærer en fare for, at de liberale partier undlader at reflektere over, hvorfor de tabte. Men sandheden er jo, at Cambridge Analytica var dygtigere end Clintons folk,” siger Bartlett og tilføjer:

”Det kan godt være, at de var mere skumle med deres psykometriske målrettethed. Men virkeligheden er, at flere og flere politikere fra begge sider bliver mere og mere afhængige af mikro-targeting og profiling i forhold til, hvordan de kommer i kontakt med deres vælgere. Faren er, at politik er ved at udvikle sig til en datavidenskabelig disciplin i stedet for at være en bred samfundsmæssig debat.”

Partipolitisk våbenkapløb

Jamie Bartlett forudser i øvrigt, at teknologiseringen af de demokratiske valghandlinger langt fra vil slutte, selv om der lige nu er stort postyr omkring Cambridge Analyticas brug af data fra millioner af Facebook-brugere til fordel for Donald Trump.

”Den her udvikling handler om alle partier. Derfor skal de lade være med at pege fingre ad hinanden. Det er et dybere problem, et våbenkapløb, der først lige er begyndt. Næste gang vil vi se demokraterne gøre det her. De vil lære teknikkerne. Og i de kommende år vil det fortsætte, og det vil ikke være til at stoppe, fordi begge sider vil kopiere hinanden,” siger han.

Bartlett mener, at den aktuelle storm omkring Facebook og de andre digitale giganter vil føre en række ændringer med sig.

”Vi kommer til at se verden reagere på dette på flere forskellige måder. Vi vil se, at man bruger konkurrencepolitikken til at gøre op med monopoler. Og vi vil se en skarp håndhævelse af den kommende europæiske persondataforordning. Man bør desuden stramme lovgivningen omkring demokratiske valghandlinger, og vi bliver nødt til at have en helt ny fordelingsmodel over de kommende 20 år for at sikre, at middelklassen ikke kollapser. Dette er alt sammen top-down-politikerregulering. Men det betyder ikke, at borgerne er hjælpeløse. Det var dem, der byggede Facebook,” siger Bartlett, der håber, at borgerne vil begynde at forstå, hvilken rolle de selv har spillet ved blindt at dele deres data.

Bartlett forudser, at man rundt om i verden vil se nye sociale medieplatforme dukke op, og at man samtidig vil se Facebook gennemføre drastiske reformer, som Mark Zuckerberg og co. ikke hidtil har været villige til at indføre.

”Men problemet for Facebook er, at selve deres forretningsmodel går i den helt modsatte retning af det at have en bredt baseret og informeret politisk debat. Deres forretningsmodel er baseret på dataekstraktion. Derfor handler det om at få folk placeret i grupper med identiske holdninger, som så bliver mere og mere afhængige af Facebooks services. Selvfølgelig kan Facebook gøre nogle ting bedre, men jeg vil ikke fæste min lid til det, fordi det grundlæggende problem stikker meget dybere.”

Demokrati er mere analogt end digitalt

Mens Jamie Bartlett er pessimistisk i forhold til, hvilke reguleringer af de store techvirksomheder politikerne i sidste ende vil gennemføre, pointerer han i sin bog, at den enkelte borger langt fra er magtesløs.

Det handler om at opføre sig ansvarligt og kritisk og om at deltage i samfundets og institutioners liv og udvikling, alt imens man iagttager de udfordringer, som digitaliseringen stiller samfundene overfor. Men det ændrer ikke ved, at udviklingen i sidste ende er et anliggende for politikere.

”Der er et meget stort underliggende problem, som handler om, hvordan nationalstaterne fremover bliver i stand til at opkræve skat, fordi stadig flere selskaber er digitale og lægger deres skat andre steder. Samtidig ser vi udviklingen af en økonomi med løst ansatte medarbejdere og langt flere selvstændige, hvilket også gør det sværere at opkræve skatter. Staternes behov for midler til at finansiere velfærd, miljø, politi og meget andet stiger, og samtidig bliver det sværere og sværere at få skatteindtægter. Det er et enormt problem,” siger Bartlett, der slutter interviewet med følgende advarsel:

”Demokrati er analogt snarere end digitalt. Og enhver fremtidsvision, der går imod realiteterne i folks liv og ønsker, kan kun føre til en katastrofe.”

LÆS OGSÅ: Eksperter: Ingen over eller ved siden af Facebook – endnu