Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Foto: SEGES
Mikkel Lind Sorgenfrey

MM Special: Hvad er landbrugets fremtid?
  • Det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer
  • Kunstigt kød bliver big business: Reagensglasbøffer kommer på markedet i 2021
  • Danish Crown ser ikke en fremtid for sig uden kød fra dyr og sætter deres lid til et voksende kødforbrug i resten af verden
  • Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Planteprodukter vinder frem i supermarkederne

Erik Rasmussen: Hvad skal landbruget nu leve af?

Det er nok lidt fordomsfuldt. Men det er tilmudrede gummistøvler, der præger det mentale billede en tidlig morgen i lyntoget på vej mod Herning.

Jeg er på vej til svinekongres i Herning Kongrescenter for at tage pulsen på en sektor, som står over for store udfordringer. Kongressen afholdes af SEGES – et fagligt videns- og innovationshus under brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Mine personlige erfaringer med svin begrænser sig til Oscar-filmen ’Babe – den kække gris’ og flæskestegen på julebordet. I de to dage, kongressen finder sted, er det nu også den, det hele handler om. Flæskestegen.

Ved ankomsten til kongrescenteret fordamper landsmandsklicheerne som dug for morgensolen. Det er jakkesæt og Apple-ure. Det er midaldrende mænd i højt humør og nystrøgne skjorter. Jeg reviderer mit mentale billede – det er forretningsmænd.

Gæld og modvind

Den danske svinesektor eksporterer knap to millioner ton svinekød om året, hvilket genererer en omsætning på 32 milliarder kroner. Det er imidlertid en sektor, som er udfordret på flere fronter. Svingende indtægter og dyb gæld, en politisk dagsorden præget af bæredygtighed og miljøbevidsthed – og en voksende gruppe politiske forbrugere, som helst ser kødproduktionen afviklet.

Mange af oplæggene i programmet fokuserer på langt mere nære emner.

Fra Mads Steffensen, der i en live landsmandsudgave af radioprogrammet Mads & Monopolet behandler alt fra familiedilemmaer om ejerskifte, til oplægget ’Foderstrategi til slagtesvin – gør du det rigtigt?’.

Jarrod Sutton er vicedirektør for national markedsføring i National Pork Board i USA. Han er kommet for at fortælle om forbrugertendenser på sit hjemmemarked og lægger ud med at fortælle jakkesættene på stolerækkerne, at amerikanerne tror, at peanutbutter er en rigere kilde til protein, end svinekød er – og salen griner.

Det er en af de mange myter og misforståelser, der hersker omkring svinekød. Latteren forstummer dog hurtigt, da han fortsætter med: ”There’s no love from millennials to pork.”

Jeg må give ham ret. Som en såkaldt millennial – eller generation Y – er der ganske rigtigt heller ingen særlig forkærlighed for svinekød hos mig selv. Faktisk er kosten langt det meste af tiden vegetarisk.

Jarrod Sutton fokuserer dog på mulighederne og slutter af med at slå fast, at bæredygtighed og dyrevelfærd kan blive den blåstempling, svinekødet har brug for.

Bæredygtighed, et socialistisk projekt?

Det store klimaspørgsmål er også nået til Herning. SEGES holder selv et oplæg med Erik Larsen, formanden for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, og sektordirektør for SEGES Svineproduktion Christian Fink Hansen.

”Bæredygtighed er det nye sort,” lægger de ud med at sige.

Sporbarhed, fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd skal være med til drive sektoren fremad i et politisk og forbrugermæssigt klima, hvor bæredygtighed er højt prioriteret. Det er budskabet. Modtagelsen er dog ikke ligefrem positiv. En svineproducent rejser sig op i salen og tager ordet.

”Pas på med at presse et grønt regnskab ned over os, når det formentlig er glemt om 2-3 år,” siger han om den grønne dagsorden, som han desuden beskylder for at være socialistisk efterfulgt af spørgsmålet, om de i SEGES egentlig ved, hvem de arbejder for.

Hele salen klapper. Christian Fink Hansen svarer.

”Bæredygtighed er lig med ressourceoptimering. Jeg er ikke socialist, jeg bliver aldrig socialist, og jeg ved udmærket, hvem jeg arbejder for.”

Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, forsøger at overbevise de fremmødte svineproducenter om, at ‘bæredygtighed er det nye sort’. Det møder modstand fra salen (Foto: SEGES)

Dernæst følger en diskussion om halebid med tal fra Danmark og Sverige, hvoraf det fremgår, at forekomsten af halebid er noget mindre i nabolandet. De to mænd på scenen forklarer om miljømæssige faktorer som antal svin per kvadratmeter, stress og andre miljøbestemte forhold, men forgæves.

En anden landmand fra salen beskylder grisenes genetik og mener, at problemet derfor begynder hos svineavlerne. Ifølge ham er det dem, der skal fremavle anderledes, så færre svin bider haler. Sektordirektøren forsøger at komme igennem, men uden held, og stemningen i salen er imod ham.

Et andet oplæg på kongressen med titlen ’Den hele hale – hvordan?’ kunne dog hurtigt have afgjort det spørgsmål. Ja, hvordan sørger man for krøl på grisehalen uden bid?

Det kommer Helle Pelant Lahrmann, specialkonsulent i SEGES Svineproduktion, med nogle svar på. På baggrund af resultater og erfaringer fra et netop afsluttet ph.d.-projekt kan hun fortælle om, hvordan det ikke er genetik, men miljøforårsagede stressfaktorer, der medfører halebid blandt grise i produktionsanlæg.

Halebid kan blandt andet forhindres med mere plads, halm på gulvet og mulighed for klimaafveksling som i naturen, hvor grisene eksempelvis kan søge skygge. Så er den myte aflivet før frokost.

Det fremmedgjorte landbrug

Og ja, frokosten er en buffet af danske retter. Tarteletter med høns – og bacon – i asparges, skinker, oksesteg, oste og salater – alle med kød eller skaldyr i. Vegetaren snupper lidt brød med smør og finder en ledig plads ved et ellers fyldt bord og falder i snak med to kvinder.

De arbejder begge som rådgivere i landbrugsbranchen. Økonomien i landbruget generelt, men også i svinesektoren, er en væsentlig udfordring, men de vil hellere tale om fremmedgørelsen af landbruget.

De mener, at landbruget er ude af trit med befolkningen. Eller omvendt. At folk ikke forstår landbruget. At det er omringet af myter og udsat for fake news, selv om dansk svineproduktion er en af de mest bæredygtige i verden.

Det samme oplever svineproducenterne. Dorte Bak Himmelstrup er svineproducent i eget landbrug, Kokkenborg Opformering. Ifølge hende er der sket en ændring i synet på landbruget.

”Landbrugskulturen er død,” siger hun om, at landbrug ikke længere går i arv på samme måde som tidligere.

Selv købte hun sit eget landbrug sammen med sin mand i 1993. Hun har altid været en hestepige og tiltrukket af landidyl. Men det er heller ikke nemt at få elever længere.

”Udfordringen er, at det ikke er sexet at producere svin,” siger og understreger sin stolthed over sit erhverv.

”Vi er verdensmestre i Danmark, men vi skal have mere samfundskontakt,” siger hun med ønsket om at nå ud til generation Y med budskabet om alt det gode ved livet i en svineproduktion.

Det med fake news og myter om landbruget tager SEGES alvorligt. Derfor har de bedt Vincent F. Hendricks, professor, forfatter og debattør, om at holde foredrag om fake news, og hvordan man skal forholde sig til de falske nyheder.

Med stor energi hopper han rundt på scenen og forklarer om fake news’ gennemslagskraft på sociale medier, og hvordan større adgang til viden og nyheder ikke bidrager til større forståelse.

Tværtimod. Fake news er polariserende og skubber til meningsdannere og beslutningstagere, og derfor er det ofte bedst ikke at puste til ilden og give det opmærksomhed, lyder rådet.

Rentemisbruget

Også nationalbankdirektør Lars Rohde holder oplæg. Forleden blev han, apropos fake news, citeret for, at det ville være en gevinst for sektoren og for samfundet, hvis den dårligste tredjedel af landbruget blev lukket.

Det var ikke hele sandheden, men mere et tænkt eksempel, så i dag er han kommet for at uddybe. Med fare for at blive mødt af høtyve, som han drilsk siger det, da han træder op på scenen. Stemningen er spændt og forventningsfuld.

Han taler om Danmarks overordnede økonomiske situation med højkonjunktur og tegner herefter et billede af landbrugssektoren, som i dag er forgældet for 312 milliarder kroner. Mange landmænd har stor gæld og flexrenter, og det er risikabelt ifølge Lars Rohde.

En ung svineproducent fra Bornholm rejser sig op i salen og taler om, hvordan de billige lån har givet ham råd til en stor, dyr bil og er som kokain – det er pludselig svært at leve uden.

Nationalbankdirektøren griber hurtigt metaforen; han forstår trangen til det hvide pulver, men pointerer, at selvom det føles godt, så er det også vanedannende, og det er risikabelt at forlade sig på flexrente-coke i stedet for at gå over til fastforrentede lån.

Udlånsrenten er lav, og den bliver nok ikke meget lavere, lyder budskabet. Til gengæld er det ifølge nationalbankdirektøren ikke usandsynligt, at den kan stige med op til fem procent, og det vil ramme landmænd i et rentemisbrug hårdt. Derudover kan det gå ud over banker, der har lånt store summer ud til landbruget.

Aktivister på krigsstien

Lars Rohdes indlæg er dagens sidste. Da jeg forlader Herning Kongrescenter, er indgangen omringet af demonstrerende aktivister fra gruppen Vegan Change fra Aarhus.

Med provokerende plancher med spørgende budskaber som ’Mistede din middagsmad livet i et gaskammer?’ og ’Hvorfor dræbe og spise følende individer, når du kan spise planter?’ bliver flere landmænd lokket i provokationsfælden.

Heftige diskussioner mellem svineproducenter og veganere står derfor tilbage som billedet af SEGES’ Svinekongres 2018.

Mens det officielle tema var bæredygtige løsninger på udfordringerne i den danske svinesektor, må et uofficielt tema siges at være, at svineproducenterne føler sig misforstået og fremmedgjort af bysamfundene og deres altoverskyggende bæredygtighedsdagsorden og vegetariske vaner.

Omtalte personer

Lars Rohde

Fhv. nationalbankdirektør 2013-23 og direktør for ATP 1998-2013
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1980)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu