To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har siden 2013 ført en skånselsløs kamp mod sin gamle politiske mentor og islamistiske allierede, Fethullah Gülen. Mandag Morgens europaredaktør giver her et overblik og en forklaring på de to politikeres ærkefjendskab.

Samarbejdet mellem Erdoğan og Gülen blev stadig mere anstrengt op gennem 2000’erne.
Samarbejdet mellem Erdoğan og Gülen blev stadig mere anstrengt op gennem 2000’erne.Foto: Chris Post og Burhan Ozbilici/Ritzau Scanpix
Claus Kragh

#BlackSitesTurkey

Tyrkiet i global jagt på kritikere

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

Europa hænger på autoritær Erdogan

Denne historie er resultatet af et samarbejde mellem ni internationale medier, koordineret af det uafhængige tyske researchfællesskab CORRECTIV.

Andre historier fra samarbejdet kan læses på blacksitesturkey.com og på sociale medier under #BlackSitesTurkey.

Når Tyrkiets regering under ledelse af præsident Recep Tayyip Erdogan siden 2016 har udrenset tusinder af politifolk, dommere og lærere fra offentlige embeder, er det, fordi han bekæmper sin egen tidligere mentor og politiske rejsekammerat fra den islamistiske fløj i tyrkisk politik, Fethullah Gülen.

Både Erdogan og Gülen er islamister, og de var i en længere periode allierede i deres kamp for, at islam skulle spille en større rolle i tyrkisk politik. Samarbejdet mellem Erdogan og Gülen tog for alvor fart efter 2002, hvor Erdogan som tidligere borgmester i Istanbul i spidsen for partiet AKP vandt en jordskredssejr ved parlamentsvalget.

De tyrkiske islamisters valgsejr skabte uro i vestlige hovedstæder, hvor man både i NATO- og EU-sammenhæng var bekymrede for, hvad det ville komme til at betyde, at Tyrkiet – som den vigtige allierede, landet er – ville blive ledet af et islamistisk og altså ikke et sekulært parti.

Erdogan forsikrede imidlertid, at han ville respektere Tyrkiets sekulære forfatning fra 1923, selv om hans parti, AKP, er et islamistisk parti med rødder i den grænseoverskridende organisation Det Muslimske Broderskab, der blev stiftet i 1928.

Erdoğan

Recep Tayyip Erdoğan er født i 1954 i Istanbul som søn af en kaptajn i den tyrkiske kystvagt. Han fik en uddannelse inden for handel og var i sin ungdom en dygtig fodboldspiller. Familien var ikke særligt religiøs, men den unge Erdoğan blev tilhænger af politikeren Necmettin Erbakan, der i 1996-97 blev Tyrkiets første islamistiske premierminister i nyere tid, indtil Tyrkiets militær pressede ham fra magten.

Erdogan samlede så at sige stumperne op efter Erbakan, der tilbage i 1969 havde grundlagt den nationalreligiøse bevægelse Milli Görüs. Denne bevægelse bekæmpede vestlig sekulær indflydelse på Tyrkiet, alt imens man satsede på videnskabeligt baseret uddannelse af sine medlemmer.

Gülen

Fethullah Gülen er født i 1941. Faderen var imam, mens moderen var koranlærer. Gülen arbejdede som imam og grundlagde en bevægelse, der gennem årene voksede til et verdensomspændende foretagende med op imod 2.000 skoler. Gülen var som Erdogan en religiøst baseret tyrkisk nationalist, som på den ene side sværgede til videnskabeligt baseret uddannelse af sine tilhængere, men som samtidig kritiserede den vestlige sekulære materialisme, som vandt hastigt frem i Tyrkiet. Gülen lagde ikke skjul på, at han arbejdede målrettet på at få placeret så mange af sine tilhængere som muligt på vigtige poster inden for retsvæsenet, medieverdenen, politiet og de væbnede styrker.

Erdoğan og Gülen

Samarbejdet mellem Erdoğan og Gülen blev stadig mere anstrengt op gennem 2000’erne, efterhånden som det stod klart, at Erdoğan med AKP havde som mål at ændre den tyrkiske forfatning og i det hele taget at sætte sig på statsapparatet. I 2013 brød konflikten ud i lys luge. Den tyrkiske anklagemyndighed rejste i 2013 en række korruptionssager mod ledende AKP-politikere, og Erdogan så dette som en Gülen-konspiration mod hans bevægelse.

I 2016 når Erdogan-Gülen-konflikten et point-of-no-return, da Tyrkiet 15. juli bliver hjemsted for et militærkup, der ifølge Erdogan-lejren er iværksat af Gülen-tilhængere inden for Tyrkiets væbnede styrker. Under de efterfølgende uroligheder bliver 300 mennesker dræbt og over 2.000 såret. Erdogan-regeringen siger, at Gülen står bag det angivelige kupforsøg. Gülen siger på sin side, at der er tale om begivenheder udløst af Erdogan-regimet med det formål at udrense Gülen-tilhængerne fra de væbnede styrker. Hverken USA eller EU har godtaget Erdogan-regimets beskyldninger mod Gülen-bevægelsen. Hverken i Washington eller Bruxelles har man villet skrive Gülen-bevægelsen på de lister over terrorrelaterede grupperinger, som man hele tiden opdaterer. Når Gülen-bevægelsen ikke optræder på terrorlisterne, skyldes det, at myndighederne ikke mener at have fået præsenteret afgørende dokumentation for anklagerne fra tyrkisk side.

Siden det fejlslagne militærkup har Erdogan-regeringen fyret og fængslet tusindvis af Gülen-sympatisører og indledt en jagt på Gülens støtter langt ud over landets grænser.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu