Offentlige topledere: Politikerne skal give plads, så borgeren kan komme i centrum

Ja tak til Ledelseskommissionens anbefalinger, lyder det fra fire offentlige topledere. ”Et solidt bud på en ny offentlig sektor,” siger Henrik Kolind, formand for Kommunaldirektørernes Forening i Danmark, og fortsætter: ”Hvis det skal lykkes, kræver det en helt ny tilgang til beslutninger fra politikernes side.”

Jens Reiermann

Thumbs up. Man kan næsten se de opadvendte tommeltotter hos fire af de offentlige topledere, der har gennemlæst Ledelseskommissionens netop offentliggjorte anbefalinger.

Efter mere end ti års intenst fokus på udvikling af offentlig ledelse har kommissionen med formand Allan Søgaard udpeget det vigtigste, nemlig den effekt, det offentlige skal skabe for borgerne.

Ledelseskommissionen præsenterer således sine i alt 28 anbefalinger til offentlig ledelse under overskriften ’Sæt borgerne først’.

Mange års stenhård styring af den offentlige økonomi bærer nu frugt, og med orden i budgetter og regnskaber er der nu blevet plads til at sætte gang i den svære diskussion af, hvad effekt for borgerne er, og hvordan den opnås.

Det fokus hos Ledelseskommissionen vækker begejstring hos de offentlige topledere.

”Kommissionen rammer virkelig skiven og sætter fokus på effekt og også effekt på tværs af institutioner,” siger Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde og formand for Kommunaldirektørforeningen i Danmark.

”Borgeren … det er jo derfor, vi er her. Borgeren er vores mission,” siger Hjalte Aaberg, regionsdirektør, Region H.

”Ved at starte med effekten for borgerne og ikke med en styringskæde eller noget andet, opstår der en anden indgang til mange af de dilemmaer for offentlig ledelse, vi har diskuteret i årevis,” siger Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus Kommune.

Denne anden indgang kan få stor betydning, fordi effekten skabes af lægen, skolelæreren eller pædagogen, når han eller hun møder borgerne. Når indsatsen hele tiden skal rettes til i samarbejde med borgerne, kan indsatsen ikke styres efter en snor fra distancen.

”Man skal ikke styre verden med regler, hvis man vil lave tingene om i virkelighedens verden. Så må ledelsen have en dialog med de fagprofessionelle om, hvad der skal forandres, og hvorfor,” siger Niels Højberg.

Styrk lederidentiteten

Ledelseskommissionen sætter derfor fokus på, hvordan ledere kan være med til at udvikle indsatser og aktiviteter, der skaber den bedst mulige effekt for borgerne.

”Ledelseskommissionen sætter god ledelse på dagsordenen og har ambitioner for, hvad offentlige ledere skal kunne. Det gælder også i forhold til de fagprofessionelles faglighed. Jeg mener, det er vigtigt, at man har en identitet som leder, og opfatter det som en særlig opgave at lede,” siger Adam Wolf, adm. direktør, Danske Regioner.

Det kan lyde som en selvfølgelighed, altså at en leder skal have en identitet som leder. Men sådan er det langtfra altid i den offentlige sektor. I sin rapport peger Ledelseskommissionen netop på dilemmaet mellem behovet for, at ledere føler identitet som leder, og det, man kunne kalde en faglig identitet.

”Det er vigtigt at være opmærksom på balancen mellem lederidentitet og faglig identitet – og det er efter vores opfattelse altid problematisk, hvis lederidentiteten ikke er stærk,” hedder det i rapporten.

Problemet kan her være, at det kan være den faglige kompetence og ikke den ledelsesmæssige kompetence, der skaber legitimitet på en arbejdsplads. I den situation kan det være lidt op ad bakke at være leder.

En af Ledelseskommissionens undersøgelser viser, at særligt ledere med lange sundhedsfaglige uddannelser, for eksempel overlæger, har den laveste lederidentitet.

Det interessante er ifølge en af Ledelseskommissionens undersøgelser, at ledere med høj faglig identitet og lav lederidentitet er mindre gode til at motivere kollegerne og mindre gode til at uddelegere opgaver end ledere med høj lederidentitet.

Kolde og varme hænder

Det kan ofte virke, som om den offentlige sektor er organiseret i to uafhængige grupper: de kolde hænder i forvaltningerne og de varme hænder ude på institutionerne.

De kolde hænder betjener politikerne, de varme hænder borgerne, og de to dele af den offentlige sektor taler ikke alt for meget sammen.

Der er, noterer Ledelseskommissionen med bekymring, ”mangel på ledelsesmæssige relationer mellem ledelseslagene”.

I stedet for en modsætning mellem de to lag af ledelse og deres opgaver, taler Ledelseskommissionen om, at de to lag skal bøje sig mod hinanden.

”Det er et velgørende opgør med modsætningen mellem de kolde og de varme hænder,” siger Adam Wolf, der bakkes op af de andre topledere.

”Når der er for meget styring og for mange politikker i en kommune, bliver ledelsesrummet meget lille. Og det kan skabe en afkobling mellem driftslaget og det politiske og administrative niveau. Vi skal bruge kommissionens anbefaling og skabe mere sammenhæng og få skabt mere rum for vores driftsledere,” siger Henrik Kolind.

Også Niels Højberg opfatter anbefalingerne som præcise – og inspirerende.

”Som topledere kan vi ikke bare gemme os i processerne, men bliver nødt til at forholde os til driften. Vi kan ikke bare snakke strategi og lede opad mod vores politikere,” siger Niels Højberg, der vil sætte gang i flere dialoger om, hvordan det går med driften.

Hjalte Aaberg er enig:

”Vi skal ikke forfalde til, at det kun er den daglige ledelse, der skal interessere sig for resultaterne i hverdagen. Dem skal vi også som topledere være levende engagerede i. Det handler ikke om detailstyring, men om interesse og dialog,” siger Hjalte Aaberg.

Ny opgave til politikerne

Tilbage står én ting, og her er de fire topledere meget direkte.

Det her lykkes kun, hvis politikerne tager anbefalingerne til sig og virkelig begynder at udføre deres del af ledelsesopgaven på en anden måde.

”Ledelseskommissionen er modig og siger det meget tydeligt, at politikerne skal vise tillid. Men jeg tror også, vi skal hjælpe politikerne og ikke tørre den af på dem. Vi har en kultur i den offentlige sektor, som hele tiden arbejder for at begrænse risici mest muligt, og det skaber nogle gange helt urimelige arbejdsgange,” siger Hjalte Aaberg.

Hvis man accepterer en højere risiko, vil der ske flere fejl. Det afgørende øjeblik kommer så ved, hvordan man håndterer fejlene.

”Vi har en offentlig sektor, der er båret for lidt af lyst og for meget af angst for at gøre det forkerte. Her skal vi alle sammen handle anderledes og ikke starte med at pege fingre ad hinanden,” siger han.

Hjalte Aaberg håber på, at den opgave kan løses med en fælles indsats.

Men, siger Henrik Kolind, der er også brug for, at politikerne selv bidrager.

”Vi skal også tage fat i den måde, politikerne laver lovgivning på, så vi billedligt talt får nogle mere rummelige paragraffer, så der bliver et større manøvrerum hele vejen ned gennem systemet. Så må vi så også som ledere erkende, at det kan få hårdere konsekvenser for os selv, hvis ikke vi som ledere lever op til den tillid,” siger han.

Samarbejde på tværs

Så altså tommeltotten op for Ledelseskommissionens anbefalinger. ”Et virkelig godt skridt i den rigtige retning,” siger Hjalte Aaberg.

Der mangler kun én enkelt ting: En nødvendig diskussion af, hvordan der kan ledes på tværs.

Ledelseskommissionen viser i en undersøgelse, at offentlige ledere mangler kendskab til de kollegers arbejde, der kan have betydning for det endelige resultat af en indsats. Se figur 1.

”Mange af de steder, hvor der for alvor er problemer i den offentlige sektor, er, når indsatsen går på tværs af vore forvaltninger. Her skal vi have en diskussion af, hvordan vi kan indrette os, så vi også får løst de opgaver,” siger Henrik Kolind.

Det offentlige er typisk organiseret efter lovgivning og efter faglige kompetencer. Det kan give god mening, men kan også føre til, at borgeren oplever en indsats, der er splittet op mellem flere forskellige forvaltninger og flere forskellige medarbejdere.

Ledelseskommissionen adresserer problemet med en enkelt anbefaling, der handler om at sætte borgerne i centrum og ikke ’systemet’ eller f.eks. medarbejderens faglighed. Men det kan i sig selv være en stor opgave.

Det kan blive en del af den sammenhængsreform, som regeringen har udskudt til efter sommerferien.

LÆS OGSÅ:

Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld

Kulturopgør i den offentlige sektor

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu