Det er alt for banalt kun at se 3D-print som en produktionsteknologi eller som et redskab til at lave prototyper.

Man er nødt til at tænke på, hvordan teknologien kan skabe ny værdi gennem hele kæden, fra design til fremstilling, markedsføring, distribution og service.

Det mener Tue Mantoni, bestyrelsesformand i AM-Hub, et center, der med økonomisk støtte fra Industriens Fond samler viden og støtter danske virksomheders brug af 3D-print – eller additive manufacturing, som teknologien også kaldes. 

Han peger på, at 3D-print f.eks. kræver en nytænkning af, hvordan man regner på omkostninger.

"Regnskabsafdelingen er eksempelvis vant til at vurdere, hvad det koster at fremstille en komponent, og isoleret set er det som regel langt billigere f.eks. at sprøjtestøbe. Derfor taber 3D-print som produktionsteknologi – medmindre man tæller de fordele og muligheder, der opstår på tværs af kæden, med."

Det danske brillefirma Monoqool er i hans øjne et godt eksempel på, at brugen af 3D-print forandrer hele værdikæden – ikke bare produktionen.

Monoqool tilbyder kunderne personligt tilpassede briller ud fra en lang række grundlæggende design. Brillerne printes først ud, når kunden har udformet og bestilt dem, og dermed slipper Monoqool for at have et stort varelager, samtidig med at man kan tilbyde et meget stort sortiment.

"Monoqool undgår også det spild, der normalt er i branchen, fordi man er nødt til at bestille 1000 styk af et stel ad gangen fra Japan eller Kina, selv om det ikke er til at vide på forhånd, om man kan sælge 500 eller 1500," siger Tue Mantoni.

Individualisering gør udslaget for kunden

Et andet eksempel, han fremhæver, er amerikanske Invisalign, hvis bøjler til tandretning på få år er blevet helt dominerende i den branche.

Tandlægen laver en scanning og bruger så en særlig software til at beregne, hvordan tænderne i løbet af et år eller mere kan bevæges hen til den position, man vil opnå. Derefter printes bøjlerne ud og sendes til patienten.

Bøjlerne er af gennemsigtig plast, så de er mindre synlige, og bøjlen skiftes hver 14. dag til en ny, der passer til, hvordan tænderne flytter sig i løbet af behandlingen. Invisalign printer derfor 320.000 individuelle bøjler dagligt. 

Som Tue Mantoni pointerer, er selve det fysiske produkt en meget lille del af det, man betaler for:

"Når først systemet til at printe masser af bøjler er på plads, koster den enkelte bøjle meget lidt. Men 3D-print gør det muligt at skabe en service, der er afgørende, når kunden vælger en behandling, der måske løber op i 50.000 kr."

Medicinsk udstyr er oplagt

Medicinsk udstyr er den sektor, hvor det i dag er mest oplagt at anvende 3D-print, mener Tue Mantoni.

"Det er typisk udstyr, der ligger i den dyre prisklasse, og det er ofte løsninger, der er personligt tilpassede, og som forandres over tid, f.eks. i takt med at patienten vokser, bliver ældre eller stærkere."

Et eksempel er den amerikansk-spanske virksomhed, Unyq, der fremstiller individualiserede covers til benproteser. Sædvanligvis er benproteser hudfarvede og hospitalsagtigt diskrete. De covers, man kan få lavet af Unyq, er derimod farverige fashion statements, der lader brugerne stå frem og stå ved den, de er, i stedet for at gemme deres handicap.

Brugeren kan designe et cover ud fra en række grundlæggende designs og farver. Man kan vælge covers til pænt brug eller til sportsbrug, og man kan gå i direkte dialog med Unyqs designere, hvis man har helt særlige ideer til udseendet.

Tidligere ville det have været langt dyrere at få lavet proteser med et personligt udseende, men Unyq har med udgangspunkt i 3D-print kunnet gentænke forretningsmodellen.

Firmaet UNYQ lader sine kunder gøre proteser til fashion statements med brugerdesignede, 3D-printede modeller. FOTO: UNYQ

Vejen fra noget specielt til noget almindeligt

Tue Mantoni ser fem faktorer, der især afgør, om en virksomhed vil vælge at benytte 3D-print i produktionen: Hastighed, pris, finish, og kvaliteten og udvalget af materialer.

"I dag tager det lang tid at printe, og det kan være dyrt, fordi grejet og materialerne er dyre. Finishen kan være relativt dårlig, så der skal bruges mange kræfter på at efterbearbejde objektet, og endelig er det begrænset, hvilke materialer man kan anvende. Pointen er imidlertid, at alle fem faktorer meget hastigt udvikler sig til det bedre, og dermed bliver der flere områder, hvor det kan betale sig at bruge teknologien."

Et samarbejde, som Unyq har indgået med Ikea, viser, hvordan teknologien kan brede sig fra det specielle og dyre til det normale og brede marked.

Med udgangspunkt i Unyqs teknologi til at udforme proteser har Ikea udviklet en stol, hvor sædet er individuelt udformet på basis af en scanning af kroppen. Sædet er beregnet til at understøtte folk, der bruger mange timer på at spille computerspil, og som i stigende grad får skader og rygproblemer. Efter planen skal stolen lanceres næste år.  

Airbnb for 3D-print

Fordi 3D-print indebærer, at produktionen ikke er bundet til en bestemt fabrik på et bestemt sted, er det ret enkelt at rykke fremstillingen til det sted, hvor der er behov eller ledig produktionskapacitet.

3D-Hubs kalder sig "the Airbnb of 3D-printing" og er en platform, der netop har et netværk af tusindvis af små og store virksomheder, som kan tilbyde printning, tilknyttet.

En kunde, der skal have 3D-printet eller CNC-fræset nogle genstande, kan indsende den digitale beskrivelse af konstruktionen til 3D-Hubs, som i løbet af få minutter vender tilbage med en producent og et prisoverslag. Blandt 3D-Hubs kunder er både små produktionsvirksomheder og store selskaber som Tesla og Airbus.

"Som producent får du fleksibilitet, fordi du ikke selv behøver at investere i et dyrt produktionsapparat, du måske ikke har behov for hele tiden. Fordelen for de professionelle printercentre er, at de kan forbedre deres kapacitetsudnyttelse ved at tage opgaver ind fra 3D-Hubs, når de ikke har så meget at lave," siger Tue Mantoni.

"Det svarer fuldstændig til den måde, Uber justerer priserne på alt efter udbud og efterspørgsel."

Snart kan man i Ikea få lavet individuelt tilpassede sæder, som kan mindske rygproblemer hos folk, der sidder lang tid foran computeren. FOTO: UNYQ

Produktionen distribueres fra ordre til ordre

Ivaldi er et andet eksempel på en platform, der gør det muligt at distribuere produktionen snarere end at distribuere produkterne.

’Send files, not parts’ er Ivaldis slogan. De henvender sig især til skibsfarten, hvor det kan føre til store tab, hvis et skib må blive i havn, fordi man venter på reservedele til maskineriet.

Med Ivaldi kan fabrikanten sende filer med instrukser til den 3D-printer i Ivaldis netværk, der er tættest på skibet, og dermed kan Ivaldi garantere levering overalt på kloden inden for 48 timer.

"Det er ikke bare traditionel outsourcing, hvor man lægger opgaver ud hos en fast leverandør," siger Tue Mantoni.

"Her bliver produktionen distribueret fra gang til gang, afhængig af hvad du skal have lavet, hvor det skal bruges, og hvad der er af ledig kapacitet derude. Jeg er 100 procent sikker på, at vi kommer til at se mange brancher, hvor det er almindeligt med den form for decentral produktion."

"Strukturen af din organisation vil afspejle, at du meget hurtigt skal kunne rykke og stille om fra det ene til det andet. Det rejser nogle grundlæggende spørgsmål om, hvorfor et selskab overhovedet eksisterer – hvad bidrager det selv med, hvor tjener det pengene, hvordan møder det kunderne? Alle de elementer af forretningsmodellen kan gentænkes, hvis man virkelig vil høste fordelen ved at bruge 3D-print," siger Tue Mantoni.

Nej tak til ventetid og standardvarer

Tue Mantoni mener, at det i høj grad vil være kundernes krav og forventninger, der vil få virksomhederne til at overveje mulighederne ved 3D-print.

"Lad os sige, at det en dag bliver muligt at 3D-printe møbler i flot design og god kvalitet. Forestil dig, at du ikke skal have alting produceret i Kina og sendt på en båd i 6 uger, men at man kan komme ind i butikken, hvor der ikke er noget varelager, og så sætter man sig sammen med ekspedienten foran en computer og finder frem til det, man vil have, og til sidst trykker man på print," siger Tue Mantoni.

"Når det sker, vil du have en situation, hvor folk ikke længere vil acceptere at vente i måneder på en sofa. Som kunde vil jeg heller ikke acceptere, at man ikke kan få præcis de materialer, jeg vil have den i, eller at den ikke kan skræddersys til mig, så den er to centimeter højere i benene."

"Når nogen bryder igennem og begynder at tilbyde den form for hastighed og tilpasning, sætter det en standard. Det er ligesom, når Uber kommer, så finder taxaselskaberne pludselig ud af, at de nok hellere må have en app, og at det kunne være, at de skulle tale pænt til kunderne og måske begynde at lade priserne afhænge af, hvor travlt de har," siger Tue Mantoni.