Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Foto: Danmarks Nationalbank
Claus Kragh

Det globale finansielle system kan indirekte have bidraget til skabelsen af den stadigt mere alvorlige klimakrise, blandt andet fordi der ikke altid er sat en korrekt pris på udledning af CO2 og andre drivhusgasser.

Derfor er kapital blevet allokeret til investeringer i energi, produktion og service, som har bidraget til skader på det globale økosystem. Disse skader er nu er så fremskredne, at de i dag udgør finansielle risici for deres ejere og i nogle tilfælde sågar systemiske risici for hele det finansielle system.

Det fremgår af arbejdspapiret Macroeconomic and Financial Policies for Climate Change Mitigation: A review of the Literature, der blev offentliggjort af Danmarks Nationalbank og IMF i begyndelsen af september i år.

En af artiklens to forfattere er vicedirektør i Nationalbanken Signe Krogstrup. Siden juni i år har hun været vicedirektør og chef for afdelingen for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken, men hun har en lang karriere bag sig i internationale finansielle institutioner – senest i Den Internationale Valutafond, IMF. Her skrev hun sammen med kollegaen William Oman litteraturgennemgangen af de seneste års forskning i, hvordan den globale opvarmning påvirker økonomien og dermed de finansielle systemer.

I Nationalbanken er man meget omhyggelig med at styre kommunikationen med omverdenen. Derfor er nedenstående interview med Signe Krogstrup foregået ved, at Mandag Morgen har stillet skriftlige spørgsmål og fået skriftlige svar.

Du skriver, at klimaforandringer underminerer de økosystemer, som mennesket afhænger af. Og at klimaforandringerne skyldes markedsfejl, som igen forstærkes af ’government failures’. Hvori består de markedsfejl, der fører til klimaforandringerne?

”Udledning af drivhusgasser har ikke en pris, og det er en klassisk markedsfejl. Rigtig meget af det, vi gør, vores produktions- og forbrugsvalg, er forbundet med udledning af drivhusgasser, hvilket økonomer kalder en eksternalitet. Ser man på litteraturen, er der adskillige andre markedsfejl, der spiller en rolle. Mange af dem gør det sværere at mobilisere privat finansiering til den grønne omstilling. For eksempel ligger konsekvenserne af klimaforandringer stadig delvist hos fremtidige generationer, som ikke sender en regning. Den enormt store usikkerhed om klimaforandringer, om hvorvidt der kommer nye politiske tiltag i fremtiden og den manglende viden og transparens vedrørende klimarisici, forstærker disse markedsfejl,” lyder det første svar fra Nationalbankens nye chef for økonomi og pengepolitik, Signe Krogstrup.

Hvori består de ’government failures’, der forstærker dem?

”Det handler meget om, hvem der skal betale regningen for et globalt problem. Klimaforandringer er globale, mens de nødvendige politiske tiltag til at sikre omstilling besluttes af nationale regeringer eller kommuner. Hvad vi gør lokalt, har ikke den store indflydelse på de globale drivhusgasudledninger, med mindre man er et stort land som Kina eller USA. Det kan gøre det politisk svært at handle lokalt, selv om der er behov for, at alle gør det. I den økonomisk-politiske litteratur peges der også på andre forhold. For eksempel kan det være svært for politikere, der er valgt for en kort periode, at tage beslutninger om tiltag, der kan koste dyrt på kort sigt og først giver afkast langt ude i fremtiden, og som har fordelingsmæssige konsekvenser.”

Hvad betyder konstateringen af disse forhold for centralbankernes rolle i forhold til klimaforandringerne? Er det ønskeligt, at centralbankerne handler over for klimaforandringer? Eller er det ligefrem imperativt?

”Det betyder, at problemet er ekstremt komplekst. Der er ikke nogen enkel løsning, og hvad der i teorien synes ønskværdigt, kan være umuligt at gennemføre i praksis. Finanspolitiske virkemidler er helt centrale, men på nogle områder kan også centralbanker handle, afhængigt af hvilke mandater de har. For eksempel kan centralbanker med et mandat til at sikre finansiel stabilitet se på, hvordan den finansielle stabilitet påvirkes af klimarisici,” siger Signe Krogstrup.

I rapporten argumenteres for, at klimarelaterede finansielle risici er steget, og at disse risici bør tages med i vurderingen af finansiel stabilitet. Hvor ses disse øgede finansielle risici tydeligst?

Blå bog: Signe Krogstrup

Job
Vicedirektør og chef for afdelingen Økonomi og Pengepolitik i Danmarks Nationalbank siden 1. juni 2019. Hun har tidligere arbejdet i nationalbanken i Schweiz og har løst opgaver for blandt andre IMF, FN, ECB, Goldman Sachs og Danmarks Nationalbank.

Uddannelse
Cand.polit. fra Københavns Universitet 1999 og ph.d. i international økonomi fra The Graduate Institute of International and Development Studies i Genève, Schweiz.

”Problemet er netop, at klimarelaterede finansielle risici ikke ses så tydeligt. Klimarisici er anderledes end andre finansielle risici. For eksempel kan de ikke vurderes på baggrund af historiske udfald og sandsynligheder, som man typisk gør med andre finansielle risici som for eksempel risikoen for og konsekvenserne af et kraftigt fald i huspriserne. Man er nødt til at basere sig på, hvad videnskaben siger om klimaforandringer fremadrettet og tænke igennem nye årsagssammenhænge. At usikkerheden omkring fremtidige klimaforandringer er så enormt stor, gør det ikke nemmere. Men det skal vi blive klogere på.”

Hvilke forholdsregler bør myndigheder med ansvar for finansiel stabilitet tage for bedre at sikre, at disse klimarelaterede risici indgår i den overordnede vurdering af den finansielle stabilitet?

”Det er et spørgsmål, som centralbanker og finansielle myndigheder søger svar på. Det er relativt nyt at tænke i klima i centralbanker. I Danmarks Nationalbank følger vi udviklingen nøje og er blevet medlem af Network for Greening the Financial System tidligere i år. Det er et internationalt netværk for centralbanker og finansielle myndigheder med det formål at udveksle viden og erfaringer om, hvordan klimaforandringer påvirker vores finansielle system, og hvad det betyder for blandt andet finansiel stabilitet. Som et eksempel på helt konkrete tiltag ser nogle enkelte centralbanker på, hvordan de kan stressteste banker for klimarisici.”

I rapporten redegøres for en række finanspolitiske, finansielle og pengepolitiske redskaber, der allerede er taget i brug forskellige steder i verden – herunder i Danmark. Kan der gøres mere i Danmark for at sikre finansiering til grønne infrastrukturprojekter? Udstedelse af grønne obligationer?

”Det fremgår af litteraturen, at der kan gøres meget, men også at der er et behov for bedre at forstå, hvad de mest hensigtsmæssige tiltag består af. Markedet for grønne obligationer er endnu lille og illikvidt og spiller en meget lille rolle i finansieringen af grønne investeringer i dag, men det kan ændre sig. Der skal blandt andet findes løsninger på, hvordan man certificerer og verificerer, hvad der er en grøn investering og obligation.”

Kan man forestille sig, at europæiske nationalbanker og Den Europæiske Centralbank vil kunne prioritere klimahensyn i forbindelse med finanspolitiske og pengepolitiske lempelser, som synes at være på vej som svar på den konjunkturafmatning, som mange eksperter i øjeblikket forudser?

”Det er op til de folkevalgte regeringer, hvorvidt der skal prioriteres klimahensyn i finanspolitiske lempelser. Klima er i stigende grad på den politiske dagsorden, og det debatteres i nogle lande. Hvorvidt klima også kan spille en rolle i pengepolitiske lempelser, afhænger af centralbankernes instrumenter og mandater. Klima er ikke et uafhængigt mål for pengepolitikken i europæiske centralbanker i dag, men klimahensyn kan i nogle tilfælde stadig påvirke pengepolitikken inden for de mandater, der er.”

LÆS OGSÅ: Centralbanker står foran klimarevolution

Omtalte personer

Signe Krogstrup

Direktør, Danmarks Nationalbank
cand.polit. (Københavns Uni. 1999), ph.d. i international økonomi (Genève 2003)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu