Det 21. århundrede har været én lang væksthistorie for København. I perioder er hovedstaden vokset med 1000 nye indbyggere om måneden. Ledigheden har været lav, indtægterne høje, og prisstigninger på en lejlighed i byen har gjort flere hundredetusinder boligejere til millionærer.

Lige nu er der stille i landets hovedstad.

Restauranter, koncertsteder og kulturinstitutioner ligger lukkede hen. Og i 2020 voksede fraflytningen fra København til omegnskommunerne og adresser endnu længere væk, hvor hjemmekontoret har udsigt til marker eller hav, og kvadratmeterne koster det halve.

Den ledighed, der har fulgt i kølvandet på corona-restriktionerne, har ramt allerhårdest i København, hvor 6 procent af indbyggerne nu er arbejdsløse. Alene selve Københavns by huser nu 27.000 mennesker uden job. Det er flere end noget andet sted i landet, som gennemsnitlig havde 4,6 procents ledighed i februar.

Kun boligpriserne stiger stadig.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ”forventer en bedring i ledighedstallene relativt hurtigt, når vi åbner”. Og måske får han ret: Sidste sommer faldt arbejdsløsheden næsten fra den ene dag til den anden, da første nedlukning sluttede.

Fire ud af ti ledige har aldrig modtaget dagpenge før i deres liv. Der står altså en duelig arbejdskraftreserve klar, når arbejdspladserne genåbner. Hvis de genåbner. Sandhedens time venter, når hjælpepakkerne løber ud til juni sammen med restriktionerne, og oplevelsesindustrien igen skal stå på egne ben i en ny virkelighed.

Det kan blive en virkelighed, hvor hovedstaden ikke vil summe af samme leben som i tiden før pandemien.

I 2020 mistede Danmark turistindtægter for 31 milliarder kroner. Stort set hele tabet – 28 milliarder – ramte hovedstaden. Og trods den generelle genåbning af samfundet, ser vi ind i endnu en sommer uden krydstogtskinesere, Tivoli-mylder og gourmet-rejsende fra hele verden.

Et tremands-ekspertudvalg udtænker lige nu en plan for, hvordan man kan forlænge redningsplankerne for udsatte erhverv. Det kan måske forebygge en større konkursbølge i hovedstaden her og nu. Hvor galt eller godt det går på længere sigt, afhænger af den globale udvikling og de lokale initiativer.

Her er to bud på scenarier for Københavns fremtid:

Scenarie 1: Den sunde disruption

Coronakrisen fører til en sund disruption af København som levested og turistdestination, så København bliver et internationalt forbillede på en grøn og bæredygtig by, der er god at leve i og spændende at besøge.

Den lave realvækst i samfundet afspejler sig (endelig) i boligpriserne. Desuden realiseres planerne om nye, billigere boliger, så almindelige lønmodtagerfamilier igen kan se perspektiverne i at lægge deres liv og skattekroner i hovedstaden.

Den tvungne tænkepause bruges med overborgmester Lars Weiss’ ord til at ”udvikle turismen, så den bliver mere bæredygtig og passer bedre til byen". Planen ’Comeback Copenhagen’ lykkes, og byen bliver et trygt rejsemål i en pandemisk tidsalder, fordi der er styr på håndspritten, coronapasset og testkapaciteten.

Scenarie 2: Den stille død

De høje boligpriser driver flere og flere almindelige familier ud af hovedstaden. Byens mange nyuddannede plages af høj ledighed. Selv de, der har et arbejde, har ingen chancer for at etablere sig i byen, når de stifter familie, og køber i stedet deres første bolig i de boomende omegnskommuner.

Den globale turisme tager en lang tur i dybfryseren og vender aldrig tilbage til samme niveau. I København plejer to ud af tre turister at komme fra udlandet, men i den pandemiske tidsalder holder flere ferie i deres eget hjemland, færre rejser til myldrende storbyer, og færre har råd til dyre destinationer som Danmark.

Københavns kultur- og restaurationsliv kommer ikke tilbage til fordums storhedstider, og byens turistøkonomi og skattegrundlag skrumper stille og roligt ind.

En bedre balance mellem by og land

Det går nok hverken så godt eller så galt som beskrevet i de to scenarier ovenfor.

Men skulle det ske, at corona bøjer hovedstadens befolkningsvækst og boligpriser en smule, så er det ikke alle, der vil begræde den udvikling.

Mange vandkantskommuner oplever lige nu en usædvanligt stor efterspørgsel på sommerhuse, og sjællandske kommuner tager gerne imod storbyboere, der realiserer drømmen om at flytte på landet – eller i hvert fald til forstaden – og tage hjemmearbejdet fra storbyen med.

Måske genopstår de næste gode jobs i service- og oplevelsesindustrien efter coronakrisen ikke i København K, men i Hundested eller Svendborg. Det er måske dårligt nyt for København isoleret set – men ikke så skidt endda for landet som helhed.