Lisbeth Knudsen har tilbragt godt 40 år i mediebranchen og har beskæftiget sig med medier og journalistik inden for både print, radio, tv og digitale platforme. De fleste af de 40 år som leder på forskellige niveauer og aktiv i forskellige bestyrelser og organisations-sammenhænge. Hele karrieren igennem har hun kombineret erfaring med både den forretningsmæssige side og den redaktionelle side. Journalistisk udvikling, nye fortælleformer, digital transformation, disruptive innovation og de nye teknologiers indflydelse på mediebranchen er en rød tråd i hendes virke, lige som nye forretningsmodeller, ledelse, politik og samfund altid har været det.
Lisbeth Knudsen tiltrådte pr. 1. december 2015 som direktør og chefredaktør for Mandag Morgen Danmark og som ansvarlig for både redaktionelle aktiviteter og mange andre opgaver med kommerciel udvikling, projekter, analyser, konferencer m.v., som foregår i Mandag Morgen regi.
Hun er adjungeret professor på CBS. Skriver kommentarer og debatindlæg flere steder - bl.a. på Altinget.dk.
Hun er desuden formand den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS Group, formand for bestyrelsen for Odense Symfoniorkester og arkitektvirksomheden Rønnow, Leth & Gori og for faktatjekmediet TJEKDET.dk Hun er formand for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL-grupperne). Desuden formand for bestyrelsen for ENIGMA-museet og medlem af Illum Fondets bestyrelse.
Lisbeth Knudsen er tidligere ansv. chefredaktør for Berlingske og koncernchef (CEO) for Berlingske Media igennem 8 år til september 2015. Før det var hun nyhedsdirektør i DR i 8 år og før det igen i godt 8 år adm. dir. for A/S A-pressen og chefredaktør for Aktuelt. Hun blev uddannet journalist fra 1975 og startede sin karriere på Berlingske som politisk reporter, senere chef for den politiske redaktion, erhvervsredaktør, søndagsredaktør og medlem af chefredaktionen frem til 1990.
Wammen blev den rød-grønne julemand
KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.
Det kører i olie for Mette Frederiksen og hendes socialdemokratiske mindretalsregering. Eller måske skulle man nu mere politisk korrekt omdøbe det gamle udtryk til, at hun i sine første seks måneder som statsminister har haft vinden effektivt i ryggen.
Mens statsministeren tilsyneladende ”svinger godt sammen” med den amerikanske præsident Trump til Nato-topmøde i London, så får finansminister Nicolai Wammen det til at svinge med regeringens støttepartier omkring en finanslovsaftale for 2020. Den deler milde gaver ud til mere eller mindre indfrielse af støttepartiernes mange løfter fra valgkampen tidligere på året, og det uden alvorligt at rokke ved regeringens egne politiske prioriteter.
At der med finanslovsaftalen for 2020 er sat en ny retning for Danmark, er tydeligt. Trods alenlange maratonforhandlinger lykkedes det finansminister Wammen at komme ud foran glasdøren i ministeriet og signalere virkelig god stemning og politisk overskud. De radikale fik både på udlændingeområdet, uddannelses- og kulturbesparelserne. SF fik børnehave- og vuggestuenormeringerne at gå hjem med, Enhedslisten fik flere penge til psykiatrien. Og så kunne de alle – også Alternativet – prale af den grønneste finanslov nogensinde og en grøn fremtidsfond.
LÆS OGSÅ: Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år
NU GÅR UDFORDRINGEN SELVFØLGELIG som sædvanligt også ud på at vinde kampen om den offentlige mening. Hvem blev tabere og vindere på aftalen? Er der ”sårede” forfængeligheder og tabte valgløfter i hjørnerne, eller kom alle ud med noget, de kan prale af som politiske trofæer? Hvad står der egentlig skrevet i aftalen om minimumsnormeringerne i forhold til alle løfterne, og hvordan skal finansieringen endelig udmøntes i detaljer? Det kommer både medier og opposition med sikkerhed til at grave i de kommende måneder. Men Wammen tog stikket hjem i første runde.
Sorteper – hvor blev den af? Den ramte det erhvervsliv, som beredvilligt har stillet op på regeringens klimaambition. Konsekvensen: fordyrelse af generationsskifter i ejerledede virksomheder med en forhøjelse af arveafgiften til følge og kamp om arbejdskraftressourcerne i de kommende år, når den offentlige sektor kommer til at vokse og efterspørge endnu flere medarbejdere i 2020 og fremover. Finanslovsaftalen er helt uden markante initiativer til at styrke væksten i erhvervslivet og understøtte innovation og nytænkning. Og lige på den anden side af nytåret går der en overenskomstforhandling på det private arbejdsmarked i gang, som med en ny fusioneret lønmodtagergigant i form af Fagbevægelsens Hovedorganisation, en forholdsvis stabil højkonjunktur og den socialdemokratiske regering med vinden i ryggen godt kan blive vanskelig for arbejdsgiverne.
Finanslovsaftalen tager hul på den nye og mere markante retning for den grønne omstilling, men det bliver først i det nye år, at vi kommer til at se, hvad der reelt kommer til at ske som konsekvens af en kommende klimalov og den efterfølgende handlingsplan samt udmøntningen af den grønne fremtidsfond på 25 milliarder kroner.
DEN MASSIVE DIGITALE OMSTILLING, og hvad den kræver af investeringer, nye kompetencer og nytænkning både i den private og offentlige sektor uden for lige præcis det godt betrådte grønne område, er det, som om regeringen overhovedet ikke forholder sig til. Sådan var det desværre også i forståelsespapiret med støttepartierne og statsministerens åbningstale. Det er faktisk temmelig ubegribeligt, hvis man gerne vil forhindre at åbne en ny ulighedsdimension og sikre, at Danmark skal være et trygt og tillidsbaseret, digitalt samfund.
Efter finanslovsaftalen og måske også en klimalov kommer på plads, sænker julefreden sig over Folketinget. Sagt brutalt og lige ud af posen: Mette Frederiksen-regeringens første seks måneder ligner et billede af, at oppositionen endnu ikke har fundet opladeren til elbilen efter valget. Den kører ukoordineret rundt på flade batterier og har svært ved at være andet end tilskuer til det, der foregår. Med undtagelse af lidt kritik af prisen på pensionerede cirkuselefanter og et angreb på nye pressechefer, der nu skal transformere sig fra partisoldater til at ligne neutrale embedsmænd.
Mette Frederiksen
