1. Svigtende globalt lederskab

Verdens ledere er ude af stand til at møde globale udfordringer effektivt

Uanset om snakken faldt på finansiel regulering, verdenshandel, sundhedsudfordringer eller klimaforandringer kunne man høre deltagerne i World Economic Forum 2010 gentage den samme vending igen og igen: One size doesn’t fit all.

Ikke mindst fiaskoen ved COP15 i København har skabt en erkendelse af, at de store forkromede løsningers tid er forbi. Verden er ganske enkelt for kompleks til, at konsensus er en mulighed. Forestillingen om den fuldstændige enighed kommer til at stå i vejen for handling.

Harvard-professor Graham Allison beskrev på topmødet udviklingen som et skifte fra “multi-lateralisme” til “many-lateralisme”, hvor så mange aktører som muligt finder sammen om aftaler i mindre målestok og derigennem kan sætte standarden for andre grupperinger.

I Davos mundede den ene debat efter den anden ud i en opfordring til et redesign af de internationale institutioner. “Vores indbyrdes afhængighed og gensidige sårbarhed vil kun blive stærkere fremover,” lød budskabet fra 70 eksperters halvanden times intense brainstorm-session, der samlede fire dages ideer og afsluttede topmødet.

I lyset af det klassiske politiske verdenslederskabs fiasko må verden i højere grad støtte sig til innovative netværk af NGOer, sociale entreprenører, socialt ansvarlige virksomheder og enkeltpersoner, der ikke passer ind i et stramt organisationsdiagram fra FN, lød et af buddene på fremtidens globale lederskab. De nuværende institutioners fremtidige rolle kan blive at støtte og opbygge sådanne netværk.

Davos-løsninger:

• “Institutionelt reboot” på globalt plan. Der er behov for at nytænke det 20. århundredes globale lederskab og redesigne det til et globalt lederskab for det 21. århundrede.
• Farvel til visionen om global enighed. COP15 viser, at den store internationale aftale ikke er realiserbar. Der er brug for at vælge et nyt spor for globale løsninger med nye modeller for samarbejde. Den store internationale aftale må erstattes af aftaler i mindre skala mellem byer, lande eller regioner.
• Nye aktører skal drive lederskabe.  Det globale lederskab skal ikke kun varetages af stater, men også af ikke-statslige organisationer, virksomheder og individer, der i uafhængige netværk skaber nye innovative løsninger

2. Skrøbelig økonomi

Faren for endnu et globalt økonomisk kollaps overhængende

Verdensøkonomien og den finansielle sektors tilstand var dominerende og tæt forbundne temaer i Davos. Kun meget få af topmødets deltagere var villige til at afblæse krisen her og nu. De økonomiske redningsaktioner er af et omfang uden historiske paralleller, og ingen ved reelt, hvordan systemet vil reagere, når de på et tidspunkt må indstilles.

Efter at have holdt lav profil sidste år var de finansielle topchefer for verdens største banker tilbage i alperne. Med sig i bagagen havde de et hårdt prøvet image efter måneders rasende debat om bonusser og en klar besked fra politikerne om, at stram regulering er på vej. I USA har præsident Barack Obama spillet overraskende hårdt ud, men mange peger på, at der er brug for globale tiltag, hvis det skal virke, og her er optimismen begrænset.

“Spørgsmålet om en internationalt koordineret finansreform er et afgørende skridt, og jeg frygter, at vi bevæger os i den forkerte retning,” sagde IMF-chef Dominique Strauss-Kahn.

Genoprettelsen af en sund kapitalisme, der arbejder for samfundets bedste, var ikke overraskende et emne, som deltagerne flokkedes om at give deres besyv med om: “Kapitalismens værste fjender i dag er ikke marxister, men dårlige kapitalister,” lød det sloganagtigt fra en session om nytænkning af vores fælles værdisæt efter krisen, hvor nobelprismodtager Muhammed Yunus, initiativtageren til Grameen Bank, som har specialiseret sig i mikrolån til fattige, deltog.

Davos-løsninger:

• Finanserne tilbage til den virkelige verden. Den tabte sammenhæng mellem den finansielle økonomi og realøkonomien skal genetableres, så den finansielle sektor arbejder med samfundets bedste for øje og ikke ser markedet som et mål i sig selv.
• Forbedret finansregulerin. Nye globale grænser for gearing, højere krav til sikkerhedsstillelse og skrappe regler for kapitalgrundlag i finansielle virksomheder skal indføres. Reguleringen skal koordineres internationalt, men tage højde for lokale forhold.
• BNP skal gøres til historie. Bruttonationalproduktet må erstattes af bedre og mere nuancerede målepunkter for vækst, der også medregner faktorer som forskning, uddannelse og sundhed.

3. Pressede Naturressourcer

Færre ressourcer til flere mennesker truer bæredygtigheden

Topmødets diskussioner om verdens pressede ressourcer og bæredygtighed foregik i skyggen af det svage COP15. Uenighederne fra Bella Center spejlede sig i Davos. Som opsamling på en session om håndteringen af de globale ressourcer skriver en resignerende referent: “Det blev hurtigt tydeligt, at der er så mange forskellige synspunkter og interessekonflikter, at det er ekstremt svært at udvikle et program, der passer til alle på globalt plan”.

Alligevel blev det et tilbagevendende punkt, at det resultatløse København ikke må blive en undskyldning for manglende videre handling. Grønne teknologier betragtes af mange virksomheder og stater fortsat som en afgørende vækstdriver, der kan løfte økonomierne ud af den nuværende krise.

Det var klodens samlede pakke af ressourcer – luft, vand, jord, skov, ja, selv lys – der var til debat i Davos. Alligevel samlede opmærksomheden sig naturligt om fremtiden for low carbon-samfundet og industriens rolle.

“Efter København er der behov for et stærkt samarbejde mellem det private erhvervsliv og regeringer, og vi vil nu udvide vores indsats for at samarbejde med regioner, der råder over store budgetter, og byer, der også bruger store summer på innovativ teknologi,” sagde Ferdinando Beccalli-Falco, topdirektør for GE International, der en del af industrikoncernen General Electric.

Davos-løsninger:

• Superfond til grønne initiativer.Private og statslige midler placeres i en global fond, der kan finansiere enkle og effektive low carbon-projekter, der kan fungere som flagskibe og tiltrække nye investorer.
• G7m er den nye faktor. G7M, verdens 7 milliarder forbrugere, kan gøre en forskel, hvis de motiveres til at ændre adfærd via en global kommunikationsplatform.
• Opbygning af smart grids. Stater skal implementere intelligente el-net, der effektiviserer udnyttelsen af energi, i tæt samarbejde med energiselskaberne.

4. Lurende helbredssvigt

Kroniske sygdomme koster stadig flere mennesker livet

World Economic Forum har op til topmødet i Davos udpeget kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, kræft og diabetes som en af verdens største udfordringer. Sygdommene har store omkostninger for sundhedssystemet, produktiviteten og den økonomiske vækst både i vores del af verden og i udviklingslandene.

Kroniske sygdomme er nu den hyppigste dødsårsag i verden med cirka 35 millioner dødsfald om året, svarende til 60 pct. af alle dødsfald. Det tal kan stige til 75 pct. de kommende ti år, hvis ikke der foretages indgreb. Ifølge estimater fra WHO er regningen for de kroniske sygdomme på 1.100 milliarder dollar globalt over en 10-årig periode. Det vurderes, at 40-50 pct. af dødsfaldene kan undgås med de eksisterende forebyggelses- og behandlingsmetoder.

Emnets alvor til trods var medie-opmærksomheden omkring den lurende sundhedskrise meget begrænset. Det er ikke uden grund, at den ubemærkede stigning i antallet af kroniske sygdomme bliver kaldt “den stille pandemi”.

Davos-løsninger:

• Styrket forebyggelse verden over. Midler kanaliseres fra behandling til forebyggelse med mærkbar gavnlig effekt.
• Opbygning af sunde kulture. Stater skal skabe en national sundhedskultur, der styrker befolkningens helbredstilstand generelt.
• Mobilteknologi en del af løsningen. 5 milliarder mennesker benytter mobiltelefoner, der kan udnyttes som kommunikationsredskaber til primitive lægecentre, og applikationer til enkle opgaver som måling af blodsukker hos diabetes-patienter udvikles.

• Print/PDF
• Del artikel
• Kommentarer

Casper Fruergaard Schrøder (cfs@mm.dk)