Jobmuligheder
Mandag Morgen søger
Senioranalytiker/Projektleder
Mandag Morgen søger en senioranalytiker og projektleder til Mandag Morgen Innovation, der står bag projekter som bl.a. ”Velfærdens Innovatører”, ”Fremtidens forebyggelse – ifølge danskerne” og ”Den danske ledelseskanon”.
En af vores kollegaer skal snart på barsel. Derfor søger vi en senioranalytiker/projektleder, der skal:
- Udvikle, sælge og gennemføre nye analyser, netværksforløb og events om fremtidens velfærdssamfund, herunder velfærdsinnovation og sundhedsfremme
- Gøre dette i teams med dygtige kollegaer og i tæt samarbejde med partnere fra den offentlige sektor, erhvervslivet og civilsamfundet.
For at komme i betragtning til stillingen skal du have:
- Uddannelse på akademisk niveau og omfattende viden om velfærdssamfundets udvikling
- Minimum 5 års relevant erhvervserfaring fx fra konsulentverdenen, den offentlige sektor eller organisationsverdenen. Har du væsentligt mere erfaring, kan vi indrette stillingen efter det
- Gode erfaringer med at udvikle, gennemføre og formidle projekter til tiden og kundernes tilfredshed
- Flair for og mod på at sælge til beslutningstagere
- Lyst til at gøre en forskel – og arbejde hårdt for det.
Til gengæld er arbejdspladsen spændende, lønnen god, og kollegerne inspirerende.
Tiltrædelse snarest.
Der er tale om et barselsvikariat på 10 mdr. – men evt. med mulighed for fastansættelse efterfølgende.
Kontakt innovationsdirektør Asger Daugbjerg på ada@mm.dk eller 3393 9323 for at høre nærmere.
Send din ansøgning til direktionssekretær Hanne Lyng Christiansen, hlc@mm.dk senest 12. marts 2010.
Læs mere om Mandag Morgen på www.mm.dk