Dansk investeringsoffensiv på vej i Afrika

Mærsk-familien, pensionskasser og regeringen er klar med milliarder til investeringer i Afrika. Arla, Vestas, Kamstrup, Grundfos og mange andre virksomheder er i gang med lovende forretningsudvikling på kontinentet.

Andreas BaumannClaus Kragh

MM Special: Verden bliver mere afrikansk
  • Inden år 2050 vil Afrikas befolkning være fordoblet. Millioner vil søge mod Europa.
  • Udviklingen i Afrika er et tveægget sværd. På den ene side er der store muligheder, men på den anden side lurer en tikkende bombe, erkender afrikanske ledere.
  • Danske fonde mobiliserer milliarder til Afrika, og dansk virksomhed sætter big data på Ghanas vand.

Afrikas befolkning vil ryste Europa

Per Stig Møller: ”Kun kolossal vækst kan holde afrikanerne hjemme”

Dansk investeringsoffensiv på vej i Afrika

Nigerias udenrigsminister: "Vi vil have en plads ved det øverste bord"

Ny bog: Skarpe sandheder om Afrika og Europa

MM MENER: Drop sortsynet på Afrika

Afrika er på vej til at blive en af de nye vækstmotorer i dansk økonomi. Regeringen, finansverdenen, ngo’er og førende danske virksomheder har – blandt andet med FN’s verdensmål som strategiske pejlemærker – indledt en fokusering på Afrika, som i løbet af de kommende år vil føre til danske milliardinvesteringer i det væksteventyr, der venter på verdens yngste kontinent.

Arla er i fuld gang med en historisk etablering i Nigeria; Kamstrup står på nippet til en trecifret millionordre med at sætte big data på Ghanas vandforsyning; og Afrika Infrastruktur Fond med Mærsk-familien, PensionDanmark, PKA og Lægernes Pensionskasse i spidsen har lagt et bud på knap en halv milliard kroner på en stor aktiepost i energiselskabet Copperbelt Energy Corporation i Zambia, som man vil overtage sammen med den statslige britiske udviklingsfond, CDC. Og herudover bliver danske vindmøller rejst i Marokko, Etiopien, Kenya og flere andre steder.

Dansk erhvervsliv er med andre ord på vej ud på afrikanske eventyr. Og det er også på tide. Ifølge en helt ny analyse fra Dansk Industri er Danmark bagefter en række andre europæiske lande, når der gælder eksporten til Afrika. Ganske vist satte eksporten ny rekord med godt 1,5 mia. kr. i 2017, men det er ikke meget på et kontinent, hvis befolkningstal for længst har passeret en milliard.

”Selv om eksporten aldrig har været højere, halter Danmark stadigvæk dramatisk bagud i forhold til mange europæiske lande,” skriver DI’s analytikere, som konstaterer, at der er et uforløst eksportpotentiale for danske virksomheder, og at virksomheder i andre europæiske lande er dygtigere til at udnytte mulighederne i Afrika. Se figur 1.

En af de danske virksomheder, der er godt i gang i Afrika, er den østjyske vækstvirksomhed Kamstrup, der er en globalt førende virksomhed inden for måling af vand og energi.  Kamstrup fokuserer på den sydlige del af Afrika, Kenya og ikke mindst Ghana i Vestafrika, hvor Danmark var kolonimagt i to århundreder fra 1650 til 1850. Kamstrup er meget tæt på at afslutte en ordre om at levere 500.000 målere til Ghanas vandforsyning.

”Der er et meget stort effektiviseringspotentiale, når først vi sætter big data på deres vandforsyning. Man kan reducere vandspild og optimere driften på en lang række områder,” siger Per Trøjbo, der er global salgschef i Kamstrup.

Kamstrup-aftalen med Ghanas regering var en del af en række erhvervsaftaler, der blev indgået i forbindelse med Dronning Margrethes besøg i Ghana i efteråret 2017. Aftalen betyder også, at Kamstrup påtager sig ansvaret for at uddanne 250-300 medarbejdere i det statsejede Ghana Water Company. Heraf vil omkring 50 ghanesere skulle på kurser i Kamstrups hovedkvarter i Stilling i Skanderborg Kommune.

”Ghana er vores fyrtårnsprojekt i Afrika. Det er fint at have afrikanske forretningsforbindelser på besøg i Danmark, men det er klart, at det bliver endnu bedre, når vi kommer så langt i Ghana, at vi kan vise andre afrikanske kunder, hvor meget man kan forbedre vandforsyningen ved at bruge vores produkter,” siger Trøjbo, der har skarpt fokus på nummer 6 af FN’s 17 verdensmål – det, der handler om, at alle skal have adgang til vand.

Forsyningen af vand og energi til de mange afrikanere er nogle af de områder, som i de kommende år vil tiltrække massive investeringer i Afrika, hvor urbaniseringen går meget hurtigt. Kamstrup viser sammen med vindmølleleverandørerne fra Vestas og Siemens vejen for teknologileverandører, der står med meget store muligheder i Afrika, hvis man forstår at skabe de alliancer, konsortier og finansieringsløsninger, der kan forandre åbenlyse forretningspotentialer til sorte tal på bundlinjen.

Landbrug – muligheder og udfordringer

Et oplagt område for dansk erhvervsliv i Afrika er landbrugssektoren, hvor Danmark har betydelig knowhow, og hvor der ikke mindst i Vestafrika er et nærmest umætteligt behov for at udvikle landbruget. Det gælder både i de engelsktalende lande, Ghana og Nigeria, og i det fransktalende Mali, hvor udenrigsminister Tiéman Hubert Coulibaly er meget interesseret i at samarbejde med danske virksomheder.

”Det handler først og fremmest om mælk. Danmark er verdensmestre i mælkeproduktion, og vi har regionens største kvægbestand. Vi har ungdom og stor efterspørgsel på fødevarer. Der er et stort økonomisk potentiale, som kan være en mulighed for Mali og for danske virksomheder,” siger Coulibaly.

Coulibaly understreger, at Mali har vandressourcer og masser af jord – ikke mindst i Nigerflodens frugtbare indlandsdelta – og at man meget gerne samarbejder med eksempelvis danske kapitalfonde og pensionskasser, som ønsker at lave lange, stabile investeringer, og med virksomheder, der kan levere den nødvendige teknologi. En væsentlig forhindring for øget dansk engagement i Mali synes dog at være sproget, eftersom man bliver nødt til at tale fransk – og det er der ifølge Dansk Industri stadig få i dansk diplomati og erhvervsliv, der gør. I Ghana og Nigeria kan man klare sig med engelsk.

Den danske mælkegigant, Arla, har siden 2015 været involveret i projektet ’The Milky Way to Development’, der er skabt af udviklingsorganisationen CARE i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Arla og bl.a. en fransk udviklingsorganisation, Cirad. Milky Way-projektet handler om at udvikle landbrugssektoren i hele Vestafrika, og projektet er tillige tilknyttet den vestafrikanske samarbejdsorganisation ECOWAS, der er en slags mini-EU med 15 deltagende nationer, som promoverer samhandel og økonomisk udvikling

Arla har i sin strategiske 2020-plan udpeget Nigeria som et af seks fokuspunkter. Målet er – med Nigeria som omdrejningspunkt – at tredoble selskabets omsætning i Afrika syd for Sahara, som i 2015 var på 75 mio. euro, knap 660 mio. kr., til omkring to milliarder kroner i 2020. En af Arlas store konkurrenter, Danone, er i øvrigt også på investerings- og opkøbstogt i Afrika.

Således har Danone over de senere år overtaget kontrollen med en af de største erhvervssucceser i Afrika gennem tiderne, hvis man ser bort fra Mærsks olie- og gasforretninger. Virksomheden Fan Milk blev i 1960’erne grundlagt i Ghana af den nordjyske iværksætter, Erik Emborg. Virksomheden bredte sig siden til hele Vestafrika, indtil Emborg-familien og danske Maj Invest i 2013 solgte deres aktier for omkring to mia. kroner.

Arlas engagement i Nigeria, der er langsigtet, og som også har fokus på overførsel af teknologi fra Danmark til Nigeria, er et af den slags projekter, som Nigerias udenrigsminister, Geoffrey Onyeama, efterlyser i et interview med Mandag Morgen.  

Milliarder på vej fra Europa

Danmark er langt fra alene om at have opdaget det økonomiske potentiale i Afrika. Over hele kloden peger konsulenter som McKinsey på det enorme potentiale i kontinentet, hvor befolkningstallet eksploderer, og ikke mindst politikere i Europa har indset, at reel økonomisk udvikling i Afrika er et imperativ. Dette er ikke kun for de afrikanske borgeres skyld, men også fordi migrationen er så politisk sprængfarligt et tema, at det truer sammenhængskraften i Europa, og fordi den kommende vækst i Afrika kan få betydelige klimamæssige konsekvenser, hvis ikke den bliver mindre energiintensiv, end de industrialiseringsfaser som Europa, Nordamerika og Asien har gennemgået.

EU har siden 2007 plejet et såkaldt strategisk partnerskab med Afrika, men flygtningekrisen i 2015 kom til at virke som et markant boost på interessen for de kommercielle relationer mellem Europa og Afrika. De europæiske lande har siden – både hver for og kollektivt – gjort sig store anstrengelser for at mobilisere midler til de nødvendige investeringer i Afrika. Nu er de første projekter på vej gennem pipelinen, men der er fortsat lang vej og hårdt arbejde forude, før der bliver gode forretninger ud af at tilgodese den enorme efterspørgsel, der vitterligt er i Afrika.

”Vi er et udviklingsland – men vi har brug for at flytte os til at blive et mellemindkomstland. Vi skal industrialisere landet, og det betyder, at vi skal investere i innovation, udvikling af menneskelige kompetencer, træning og uddannelse,” siger udenrigsminister Onyeama fra Nigeria.

Mærsk-familiens forretningsoverhoved, Robert Uggla, er ikke i tvivl om, at også Danmarks erhvervsliv skal og bør deltage i udviklingen af Afrika.

”Vi bliver nødt til at sætte os ind i, hvad der skal til for at skabe lokal vækst, sådan at afrikanerne ikke alene bliver på kontinentet, men at de også bliver mere velstående,” har Uggla udtalt, alt imens han påpegede, at investeringsbehovet i Afrika er på over 150.000 milliarder dollar om året – det dobbelte af, hvad der i dag investeres i Afrika pr. år. 

Mali bejler til dansk landbrug og investorer

Mali er i de senere år blevet kendt som et strategisk vigtigt – og skrøbeligt – land i Afrika, fordi både islamistiske fanatikere og fredelige migranter fra Vestafrika strømmer gennem landet i det centrale Afrika. Disse problemer har fået FN til at indlede den såkaldte MINUSMA-operation til stabilisering af Mali, som også Danmark bidrager til.

Men Mali er meget mere end det. Det store land er hjemsted for Nigerflodens store indlandsdelta, der ligger som en massiv grøn lunge midt i det ellers tørkeplagede afrikanske kontinent. Det er dette store delta, der er kilde til den rigdom, som i flere århundreder satte det såkaldte Mali-imperium i stand til at dominere hele Vestafrika, og det var rigdommen fra dette delta, der gjorde, at byen Timbuktu i århundreder blev hjemsted for en helt usædvanlig samling af helt tidlige unikke skrifter fra både den arabiske og den afrikanske verden.

Man fornemmer tydeligt stoltheden over Malis unikke naturressourcer og dets rige historie, når man møder Malis udenrigsminister Hubert Coulibaly – ikke mindst efter at han har fået et spørgsmål om, hvorvidt europæerne tager fejl, når de frygter indvandring fra Afrika.

”Jeg ved ikke, om europæerne er bange. Men det, jeg ved, er, at alle nationer har bekymringer i forhold til illegal migration og illegal indvandring. Selvfølgelig er europæerne bekymrede, fordi denne migration er på vej mod dem. Men der er ikke kun Europa. Der er også lande i Afrika, der tager imod illegale indvandrere,” siger Coulibaly, der forleden var i København til møde mellem de nordiske landes udenrigsministre og ministre fra en række afrikanske lande.

”Migrationen skaber økonomiske og sikkerhedsmæssige problemer. Det gør den i de lande, migranterne når frem til, det gør den i transitlandene, og det gør den i de lande, migranterne forlader. Disse lande mister deres ungdom; de menneskelige ressourcer, som skulle have bidraget til at skabe fremgang i landet, forsvinder,” siger Coulibaly.

Industrielt landbrug er vejen frem

Mali er dobbelt så stort som Frankrig og har en hastigt voksende befolkning på omkring 17 mio. mennesker. Kvinder i Mali føder i gennemsnit over seks børn. Landet har i kraft af det frodige Niger-delta et meget stort landbrugspotentiale, der gør landet til Afrikas største bomuldsproducent og nettoeksportør af korn. Samtidig har landet en meget stor kvægbestand.

”Landbruget er nøglen til fremtidig velstand i Mali. Det skal udvikles fra at være overlevelseslandbrug til at blive rigtig agroindustriel produktion. Vi gør meget for at skabe gode vilkår for folk, der vil investere langsigtet i Malis landbrugssektor,” siger Hubert Coulibaly.

”Vi har vand. Men vi skal lære at styre og bruge det. Vi har meget store jordarealer. Og vi er meget interesserede i at samarbejde med folk, som ønsker at lave lange, stabile investeringer. Vi vil med glæde tage imod danske pensionskasser med lange penge,” siger Coulibaly, som samtidig erkender, at man i den nordlige del af deltaområdet har ’sikkerhedsproblemer’.

Disse problemer består i væbnede angreb fra islamistiske rebeller, som kommer fra den nordlige del af landet, som er del af den gigantiske Sahara-ørken. Ud over sikkerhedsproblemerne har Mali også problemer med klimaforandringer og miljøskader i form af mere ustabile regnsæsoner og af forurening af Niger-floden.

Hubert Coulibaly hilser de nordiske landes engagement i Afrika velkomment – både når det gælder udvikling af bæredygtige industrier, og når det gælder kampen i FN mod den globale opvarmning.

”De nordiske lande er privilegerede partnere for os, ligesom resten af Europa er det,” siger Coulibaly, der har en stærk interesse, når det gælder samarbejde med Danmark.

”Det handler om mælk. Danmark er verdensmester i mælkeproduktion, og vi har regionens største kvægbestand. Vi har ungdom og stor efterspørgsel på fødevarer. Dér er et stort økonomisk potentiale, som kan være en mulighed for Mali og for danske virksomheder,” siger Coulibaly.

En af Danmarks største erhvervssucceser i Afrika handler netop om mælk. Virksomheden Fan Milk blev i 1960’erne grundlagt i Ghana i Vestafrika af den nordjyske iværksætter, Erik Emborg. Virksomheden bredte sig siden til hele Vestafrika, og den blev i 2013 solgt for omkring 2 mia. kroner til en kapitalfond, der handlede på vegne af fødevaregiganten Danone, som nu kontrollerer den.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu