Der er mange ligegyldige e-mails i en direktørs liv. Og en sjælden gang er der lige præcis den e-mail, der ændrer alt.

Sådan en fik adm. direktør og medejer af robotvirksomheden Mobile Industrial Robots (MiR) Thomas Visti, tilbage i januar. Afsenderen var den amerikanske virksomhed Teradyne.

I den brede offentlighed er den amerikanske børsnoterede teknologivirksomhed ukendt. Men i det odenseanske robotmiljø ringede klokkerne. Teradyne købte i 2015 robotvirksomheden Universal Robots for 1,9 mia. kr. plus bonusser til ejerkredsen for cirka en halv milliard, hvis de lever op til en stribe opstillede målsætninger.

Så Thomas Visti vidste udmærket, hvem mailen var fra.

“Vi havde haft nogle møder med repræsentanter fra Teradyne, fordi vi er flere, der kendte dem fra vores tid i Universal. Men det var meget uformelt. På nogle af de senere møder kunne vi dog godt fornemme, at de spurgte mere indgående til vores forretning,” siger han.

I begyndelsen af maj var handlen en realitet. For 1,7 mia. kroner blev den kun tre og et halvt år gamle virksomhed MiR solgt.

Og de to milliardsalg inden for blot få år har haft en enorm betydning for den fynske robotklynge, lyder vurderingen fra en række centrale aktører i klyngen, som Mandag Morgen har talt med.

Dels har amerikanernes forelskelse i det fynske robotmiljø resulteret i optimisme, selvtillid og virket som en investormagnet. Dels har den pæne sum af likvide midler på private og robotkyndige investorers bankkonti kunnet puste liv i nye potentielle væksthåb.

Succesfortællingen MiR er i sig selv et eksempel på, hvordan den private kapital fra salget af Universal Robots bidrog til at skabe en ny succes.

“Vi har fået kloge penge ind i miljøet,” som stifteren af MiR, en af robotmiljøets nestorer, Niels Jul Jacobsen, siger.

Med ‘kloge penge’ mener han, at der nu er kapital i hænderne på personer, som med deres indsigt i teknologierne dermed lettere og mere sikkert kan vurdere potentialet i nye robot-væksthåb.

Mandag Morgen kortlægger i denne analyse investeringsstrømmene efter salget af Universal Robots. Se figur 1. Pengestrømmenes snørklede veje fortæller en for danske forhold ret unik historie om, hvor vigtigt og livgivende det er med risikovillig kapital i et vækstøkosystem.

Den tidligere øverste chef i Universal Robots og nu robotinvestor, Enrico Krog Iversen, har f.eks. geninvesteret en del af sin formue på 760 mio. kr. fra salget af Universal Robots i flere virksomheder i Odense. Thomas Visti geninvesterede som andre Universal-bagmænd en del af sine likvider i MiR. Og et helt nye skud på stammen, Purple Robotics, lever også i kraft af penge fra salget af Universal Robots og er på bare ni måneder gået fra en tegning på et kaffeplettet papir til de første salg af det nye produkt.

I en anonym bygning

Robotvirksomheden MiR ligger temmelig anonymt i mørke stålbeklædte industribygninger i Tietgenbyen nordøst for Odense. Det er også her i dette område, at Facebook bygger sit nye store europæiske datacenter, og det er her, at en del tomme bygninger stadig vidner om, at der ganske vist er ny og eksplosiv robotvækst i Odense, men at det også kommer oven på nogle trange år efter lukningen af skibsværftet i Lindø.

MiR er et godt eksempel på, at det lige nu går drønstærkt.

Virksomheden blev stiftet i 2013 og lagde for alvor fra land i midten af 2014. Allerede i 2015 solgte den de første 48 mobile robotter primært til forhandlere. I 2016 kom de første store slutkunder med ind i folden – typisk store internationale brands som Unilever, BMW, Volvo, Continental og Adidas.

I første omgang købte de blot et par robotter som en slags test.

“Nu køber de pludselig 5, 10 og 15 styk – altså hele flåder,” konstater Thomas Visti, der selv virker en kende forbløffet over den vilde udvikling.

Og væksten er temmelig bemærkelsesværdig. Se figur 2. I 2016 solgte MiR 200 robotter. I 2017 var antallet 500. Og væksten ventes at fortsætte i 2018.

Ideen til den lille, autonome, mobile robot opstod i Niels Jul Jacobsens hoved. Og han er ikke en hr. hvem-som-helst i det fynske robotmiljø. Alle i miljøet refererer til ham som nestoren. Siden 1989, hvor han studerede anvendt matematik på Odense Universitet, har han bidraget til miljøet; bl.a. arbejdede han med avancerede robotteknologier på det daværende Lindø Skibsværft.

“Udviklingen inden for selvkørende biler har bidraget til at man i dag kan lave systemer, hvor køretøjer selv kan finde rundt, selv om der opstår ting i miljøet. Og så er der sket en generel udvikling i computernes regnekraft og et stort fald i prisen på sensorer,” siger Niels Jul Jacobsen, der i 2011 byggede den første prototype på en MiR-robot med Lego-klodser.

Skibsværft kickstartede udviklingen

Men vi skal en del længere tilbage end salget af Universal Robots for at begribe, hvorfor det går så stærkt i robotmiljøet lige nu. Se tidslinje under artiklen.  

MiR’s eksplosive vækst skyldes nemlig muligheden for at lægge sig i slipstrømmen på en udvikling, der reelt blev skudt i gang løbet af 1990’erne på det daværende A.P. Møller-Mærsk-ejede skibsværft i Lindø nord for Odense.

“Lindø var helt i front med robotter til processer, svejsning og maling,” fortæller Niels Jul Jacobsen. Men i takt med at al tungindustrien ved årtusindeskiftet langsomt forsvandt fra Europa, blev der til sidst også trykket på hovedafbryderen på Lindø Skibsværft i 2001. 

Kun to år tidligere havde A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond ellers doneret 75 millioner kroner til opførelse af en bygning på Syddansk Universitet, som kan rumme alle facetter inden for moderne produktionsteknologi – det, der nu er kendt som Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi.

Men efter lukningen af værftet i Lindø røg hele miljøet omkring automatisering af Lindø i dvale.

“Men selv om den tungere industri forsvandt fra Danmark, skulle der stadigvæk pakkes og håndteres rundt omkring. Det var den lette industri, som var tilbage. Og her opstod der et behov for automatisering, hvor fleksibilitet, nem omstilling og betjening er vigtigt,” siger Niels Jul Jacobsen.

Universal opdagede et hul i markedet

Det var det hul i markedet, som Universal Robots opdagede. Ingeniørerne Esben Østergaard og Kristian Kassow sagde deres job op og gik i gang med at udvikle en ny og mere enkel robot fra bunden.

Esben Østergaard husker tilbage:

“Vi var med i et projekt, der handlede om at skabe flere robotter i den danske fødevarebranche. Her forsøgte vi først med traditionelle robotter, men de var for store, kluntede og vanskelige at betjene, og en mindre virksomhed har typisk ikke råd til at have en dedikeret robotansvarlig ansat. Og konsulenter var for dyre at ringe til, hver gang der skulle justeres og ændres,” siger Esben Østergaard.

Han er stadig ansat i Universal Robots som CTO og modtog for nylig Engelberger Award 2018, der betegnes som robotverdenens Nobelpris.

I dag ser Universal Robots-rejsen fra idé til milliardforretning enkel ud. For hvem er ikke enig? Naturligvis er der brug for en robot, der er fleksibel, kan arbejde tæt sammen med mennesker på grund af bedre sikkerhed og som et let at betjene.

Historien bag Universal Robots er dog som så mange andre væksteventyr fyldt med prøvelser, der kunne have taget livet af den.

De første år var besværlige. Teknikken drillede. Investorerne var få. Og bankerne sagde nej til udlån.

“I 2008 løb vi tør for penge og var tæt på bankerot,” siger Esben Østergaard.

Men med bl.a. en investering fra Krog Iversen-familien, der havde solgt deres pejsefirma, og et indskud fra Vækstfonden, lykkedes det at overkomme den værste krise. Produktet var klar. Nu skiftede virksomheden gear og fokuserede på salg og opbygning af markedet, der skulle forstå, at der var skabt en ny type robot, der er så simpel, at den kan styres via et kontrolpanel, der minder om en iPad.

Resten er historie. Markedet for de samarbejdende robotter blev skabt og udviklet af Universal Robots, der siden kun har haft vokseværk. Se figur 3. Ifølge den seneste markedsfremskrivning fra International Federation of Robotics vil markedet vokse med 15 procent årligt i perioden 2018-2020.

Færre nærdødsoplevelser

Der er sket en del siden Universal Robots kæmpede med at komme i gang, og sandsynligheden for, at andre virksomheder kommer lige så tæt på en nærmest uretfærdig nærdødsoplevelse, er i dag blevet mindre i Odense. Det skyldes ikke kun kapitalen, men også at man fra flere kanter – ikke mindst det offentliges side – har set potentialet.

En række snubletråde på rejsen mod mere vækst er nemlig væk.

Odense Kommune har eksempelvis med Invest Odense skabt en organisation, der arbejder på at tiltrække potentielle investorer og robotvirksomheder, der ikke er i miljøet i dag. Robocluster samler de dygtigste studerende fra Syddansk Universitet omkring ideer med forretningspotentiale. Og organisationen Odense Robotics arbejder med at skabe synergier på tværs mellem de mere end 100 robotvirksomheder og har i samarbejde med Teknologisk Institut skabt et inkubatormiljø, hvor de bedste ideer – i øvrigt udvalgt af et advisory board af de mest robotkyndige i miljøet – får et ekstra skud hjælp til at komme i gang.

Helt konkret betyder det, at klyngen i dag ifølge Odense Robotics består af mere end 120 virksomheder og 3.200 medarbejdere inden for robot- og automationsbranchen alene på Fyn. Der er flere end 10 aktører, der arbejder med forskning og udvikling af robotter. Og der findes mere end 40 uddannelsesretninger med relation til robotteknologi på Fyn. 

På radaren i amerikansk virksomhed

Amerikanske Teradyne fik øje på det velfungerende robotmiljø, da virksomhedens nye strategi om at satse på ‘automation for masserne’ skulle føres ud i livet. Virksomhedens succes indtil nu bygger på udstyr til test af printplader i elektronikindustrien.

“Vi så en smart teknologi, der var sikker og let at implementere – og som ikke kræver, at en virksomhed ændrer alle processer. Og da vi samtidig lærte teamet at kende, mødte vi nogle hårdtarbejdende folk, der ikke var fanget i traditionel tænkning om automatisering og robotter,” siger chef for investor relations, Andy Blanchard.

MiR, som Teradyne senere kastede sig over, havde de samme karakteristika. 

“MiR bygger på smarte sensor-teknologier og smart software. En MiR-robot er nem at implementere. Du skal ikke ændre hele din fabrik. Tidligere var det en stor opgave at implementere mobile robotter,” siger Andy Blanchard.

Teradyne er i øvrigt fokuseret på at blive i Danmark, hvilket væksten også vidner om. Da Teradyne købte Universal, var der omkring 150 ansatte, mod de nuværende 400. En del af forklaringen er den robotkyndige arbejdskraft i hele Odense-området.

“Det er meget hårdtarbejdende og innovative folk i Odense, og vi ser ingen grund til at ændre på den formel,” siger Andy Blanchard.

Udlandet kigger mod Odense

Teradyne er ikke den eneste virksomhed, der søger mod Odense. Lige nu er der også flere udenlandske virksomheder, der rykker til Odense for at få del i det velfungerende økosystem. 

Og de to store salg har også haft en kolossal betydning på investorfronten, vurderer investeringsrådgiver Michael Hansen fra Invest Odense.

“Det er blevet nemmere og nemmere at tiltrække investorer – og det vil salget af MiR også medvirke til. Mange spurgte sig selv, om salget af Universal Robots bare var en enlig svale. Men det har det vist sig ikke at være,” siger han.

Det betyder, at også gamle ideer nu får nyt liv. Det er virksomheden Trivision et af flere eksempler på. Det var i mange år en konsulentvirksomhed uden den store vækst, men er nu en decideret vækstvirksomhed efter at have fået investorer om bord. Og vurderingerne af, at miljøet lige nu er yderst velfungerende, går hele raden rundt.

En af de personer, der efter salget af Universal Robots fik fyldt bankbogen op, er Enrico Krog Iversen. Pengene betyder naturligvis en del for miljøet, siger han, men der er også andre effekter:

“Salgene giver et økonomisk boost og midler reinvesteres. Men succesen kommer også, fordi folk kan se, at det kan lade sig gøre. Den gode idé kan blive til en god forretning. Der er mange flere, der tør tage en risiko og kaste sig ud i livet som iværksætter,” siger han.

Det samme er Niels Jul Jacobsen inde på:

“Da jeg startede MiR, var der flere, jeg gerne ville have med, men som ikke var parate til at forlade vellønnede job på grund af risikoen. Nu kan flere se, at det kan lade sig gøre, og det styrker det entreprenante mindset,” siger han.

Salgene har nærmest fået en snebold til at rulle, så andre investorer, og ikke mindst banker, nu ikke længere er så tilbageholdende.

Enricos roboteventyr

Zoomer man helt ind på de midler, der blev frigivet efter salget af Teradyne, er effekten i sig selv tydelig. Her er bare to eksempler:

Enrico Krog Iversen – og hans familie – var dem, der ud over Vækstfonden med en ejerandel på 40 procent fik mest ud af salget af Universal Robots. Efter salget forlod han virksomheden og har bl.a. investeret i On Robot, der bygger gribere, en slags hænder, til robotterne. Thomas Visti fra MiR har også skudt penge i On Robot. 

Enrico Krog Iversen har imidlertid andele af flere virksomheder, ligesom han har skudt penge i fonden VækstPartner Kapital. Hans fokus er ‘end of arm tooling’, som det hedder i miljøet. Det er betegnelsen for teknologier, der kan monteres på robotterne.

Lige nu arbejder han også som ulønnet adm. direktør for On Robot.

“On Robot er lige nu i en investeringsfase, hvor vi ansætter mange til forskning og udvikling. Vi er hverken overskudsgivende eller cashflow-positive, men det skal vi være inden udgangen af næste år,” siger Enrico Krog Iversen.

Et andet eksempel er Purple Robotics, der blev stiftet sidste sommer. Her har Lasse Kieffer, der var den første ansatte i Universal Robots og dengang fik en lille ejerandel, skudt noget af fortjenesten fra salget ind i sit eget projekt med at skabe en vakuum-griber til robotterne. Igen er der fokus på simpel og enkel tilkobling og anvendelse.

Det er kun ni måneder siden, at Lasse Kieffer og teamet gik i gang.

“Vi begyndte bare med en lap papir med kaffepletter for et år siden, og nu har vi solgt de første gribere,” siger Lasse Kieffer.

Med på sin mission fik han Henrik Tillitz Hansen og Peter Nadolny Madsen, der begge kommer fra Universal Robots, og som har sagt deres faste job op for en tilværelse som selvstændige robotbyggere.

Nye erhvervspolitiske udfordringer

Paradoksalt nok er situationen i Odense så uvant efter danske forhold, at det rejser nogle nye erhvervspolitiske udfordringer.

For dynamikkerne er pludselig lidt anderledes, end vi er vant til. I Danmark er ligningen ofte den, at der er alt for mange gode ideer i forhold til mængden af risikovillig kapital. I Odense er den nu nærmest omvendt med alt for mange penge til alt for få ideer.

“Odense har en stærk position, men det kræver også, at vi bliver ved med at investere,” siger Mikkel Christoffersen, forretningschef fra Odense Robotics.

Han peger på, at det er vigtigt at styrke idégenereringen via flere midler til forskning. For nok er Odense stærk lige nu, men byen er ikke den eneste i Europa, der har luret, at robotter er fremtiden. Rundt omkring i Europa er der flere eksempler på massive nationale indsatser for forskning i robotteknologier.

En anden trussel på længere sigt er manglen på kvalificeret arbejdskraft.

“Der skal investeres meget i kvalificeret arbejdskraft. Det er klart en udfordring,” siger Mikkel Christoffersen, der igennem Odense Robotics adresserer den udvikling på flere måder.

Netop den kvalificerede arbejdskraft i området er en af forklaringerne på, at en virksomhed som Teradyne fortsætter med at investere i området. Den dag det kniber med at skaffe arbejdskraften, kan det være nødvendigt at søge andre steder hen.

Lige nu er det dog ikke de fremtidige udfordringer, der trykker mest. Det er stadig hvedebrødsdage i Odense efter salget af MiR for under en måned siden.

Og med en smule fantasi er det næsten lige før, man godt tør tro på, at Tietgenbyen – opkaldt efter den navnkundige og driftige erhvervsmand og fynbo, C.F. Tietgen – en dag kan blive til et ægte Robot Valley.