Scenarie: Da Norden kom under EU's atomparaply

Holder NATO’s musketered? Hvor står Norden i forhold til EU, USA og Rusland? Det er spørgsmål, som danske politikere inden for en overskuelig fremtid kan blive nødt til at forholde sig til. Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh, leverer her et scenarie for en markant ændret sikkerhedspolitisk situation i 2030 – skrevet med inspiration fra rapporten 'Europe in 2030: four alternative futures', udgivet af den spanske tænketank Real Instituto Elcano.

Claus Kragh

MM Special: Få styr på dine fremtider

  • Fremtidsforskning handler om at forberede sig på det uventede.
  • Med scenarier kan man stressteste sin strategi og udpege risici og muligheder.
  • De danske virksomheder PFA Pension og Brüel & Kjær bruger fremtidsscenarier til at styrke forretningsmodellen.
  • Transparens og etik er blandt de væsentligste tendenser i øjeblikket.

Du kan ikke forudsige fremtiden, men du kan forberede dig på den

Oxford-professor: Scenarier stresstester din strategi

Danske virksomheder: Sådan arbejder vi med fremtidsscenarier

Trendspotterne: Sæt fokus på transparens og etik

Scenarie: Da Norden kom under EU's atomparaply

Scenarie: 'Altid ja' - da folkestyret blev folkeligt

Scenarie: Da hverdagen indfandt sig på Mars

Lomborg: To scenarier for verdensmålene i 2030

”Et historisk øjeblik.”

Sådan beskrev Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, den forsvarsaftale, som EU og Den Nordiske Union vedtog i København 30. september 2030 ved topmødet mellem EU’s præsident, EU’s forsvarsminister og statsministrene fra de syv nordiske lande, Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne og Skotland.

Aftalen betyder, at de syv nordiske lande fremover vil være omfattet af den atomslagsstyrke, som de 33 nationer i EU over de senere år har opbygget med udgangspunkt i Frankrigs atomarsenal fra midten af sidste århundrede.

Vedtagelsen af den europæiske sikkerhedspagt er blevet en sikkerhedspolitisk nødvendighed, efter USA i 2026 meddelte, at man ikke længere føler sig forpligtet af NATO-traktatens kapitel 5 om, at et angreb på ét NATO-land opfattes som et angreb på alle medlemslande i organisationen. Amerikanernes reaktion kom, efter at de europæiske lande i årevis havde tøvet med at hæve deres forsvarsbudgetter.

Den amerikanske udmelding førte til, at Rusland i efteråret 2026 annekterede byen Narva i det østlige Estland. Europæerne protesterede højlydt, men da dette ikke førte til en reaktion fra Rusland, og amerikanerne heller ikke gjorde noget, kunne europæerne ikke enes om at slå tilbage militært. Hermed stod det klart, at NATO ikke længere fungerede, og det blev dødsstødet for den nordatlantiske forsvarspagt. Til gengæld betød den russiske provokation, at Tysklands regering besluttede at øge sit forsvarsbudget til fire pct. af BNP, hvoraf en stor del blev øremærket udviklingen af en europæiske atomslagstyrke.

Den amerikanske tilbagetrækning og den russiske aggression førte også til politisk panik i de nordiske lande Sverige, Danmark og Finland, der alle havde forladt EU i perioden 2022-2024. Alle tre lande havde fået nationalkonservative regeringspartier, som ikke mente, at den nordiske velfærdsmodel var kompatibel med den europæiske, og som i øvrigt ikke ville deltage i EU’s fælles migrationspolitik.

Ude af EU og uden sikkerhedsgarantier fra USA gennem NATO gjorde den russiske provokation det imidlertid klart for de nordiske ledere, at de var for sårbare hver for sig. Derfor blev der allerede i december 2026 afholdt et topmøde i Helsinki, hvor de to nye medlemmer af Nordisk Råd, Færøerne og Skotland, også deltog.

Her kom de syv nordiske lande til enighed om, at man fra nu af ville føre en fælles sikkerheds- og udenrigspolitik, ligesom man i 2025 havde besluttet sig for at indføre en fælles valuta, den nordiske daler. Ved samme lejlighed blev det besluttet at udstyre Den Nordiske Union med en præsident valgt blandt de siddende statsministre for fire år ad gangen. Den første nordiske præsident blev statsminister Petter Kristoffersen fra Fremskrittspartiet i Norge. Han blev i Oslo afløst af partifællen Sylvi Listhaug.

Den Nordiske Unions første forsvarsaftale blev herefter indgået med Storbritannien allerede i efteråret 2027, hvor de nordiske lande indvilligede i at medfinansiere det britiske atomarsenal, der var blevet flyttet til Wales, efter Skotlands selvstændighed blev en realitet i 2024. Aftalen om Den Nordiske Unions indtræden i Den Europæiske Sikkerhedspagt indebærer, at Den Nordiske Union betaler 50 mia. daler om året til EU, ligesom Den Nordiske Union forpligter sig til at overvåge og forsvare Den Skandinaviske Halvø, Ishavet og Østersøen over for Rusland sammen med Tysklands og Polens store østersøflåder.

Ud over aftalen med Den Nordiske Union har EU også for nylig indgået forpligtende forsvarssamarbejde med Iran, Tyrkiet, Egypten, Tunesien, Algeriet og Marokko, mens Ukraine, Georgien og Armenien reelt er henvist til at finde sig til rette med det russiske overherredømme i regionen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu