”Vi skal tage det robotagtige ud af den menneskelige rolle”

På fremtidens arbejdsmarked gælder det om at udnytte de styrker, vi og maskinerne hver især har. Vi skal så at sige tage det robotagtige ud af den menneskelige rolle, siger Jim Wilson, der er medforfatter til den højaktuelle bog ’Human + Machine’.

Peter Hesseldahl

MM Special: Kunstig intelligens er den nye elektricitet

  • Kunstig intelligens vil blive indbygget i alle former apparater og maskiner, og det vil ændre forretningsmodellerne i stort set alle industrier.
  • Algoritmer i administrative systemer har en tilbøjelighed til at diskrimere og fastholde mønstre og roller fra fortiden.
  • Der vil opstå nye typer job og nye fordelinger af roller, når mennesker arbejder tættere sammen med intelligente maskiner.
  • En lang række danske virksomheder er allerede i fuld gang med at udvikle og anvende AI-løsninger.

Kunstig intelligens er den nye elektricitet

”Vi skal tage det robotagtige ud af den menneskelige rolle”

Algoritmer er nutidens masseødelæggelsesvåben

Kunstig intelligens – dommedag eller Safe AI nu?

Vestas er erhvervslivets AI-veteran

5 danske projekter der rykker på kunstig intelligens

MM MENER: Kunstig intelligens angår os alle

”Vi er tilbøjelige til at tænke på forholdet mellem mennesker og maskiner som en konkurrence. Men faktisk er mennesker og maskiner bedre, når de arbejder sammen, og virksomheder, der fokuserer på at udvikle samarbejdet mellem mennesker og maskine, er langt mere produktive end dem, der bare automatiserer.”

Sådan lyder det fra Jim Wilson, der er direktør for it og business research i den internationale konsulentvirksomhed Accenture. Sammen med Accenture-kollegaen Paul Daugherty udgav han i foråret bogen ’Human + Machine’, der undersøger og beskriver, hvordan kunstig intelligens og robotter er i færd med at ændre de måder, som mennesker arbejder på. 

Meget af diskussionen om automatisering har været præget af nervøsitet over, at maskinerne bliver i stand til at overtage stadig flere opgaver, som mennesker hidtil var ene om at kunne udføre. Rapport efter rapport har beregnet, hvordan maskiner vil overtage op mod halvdelen af alle arbejdsopgaver i løbet af de kommende årtier, så hvordan skal vi mennesker kunne gøre os nyttige fremover?

I realiteten vil fremtidens arbejde næppe være fuldstændigt automatiseret, siger Jim Wilson. Der vil være job og jobfunktioner, der forandres eller helt forsvinder, men i de fleste tilfælde vil det snarere være samarbejdet mellem mennesker og maskiner, der vil præge arbejdet.

”Kunstig intelligens vil blive brugt af mennesker som et værktøj, der gør os mere produktive og giver os, hvad man kan kalde ’overmenneskelige’ kræfter. Ligesom industrialderens maskiner ’gav’ mennesker enorme fysiske kræfter, vil kunstig intelligens gøre mennesker i stand til at opnå langt mere, fordi vi vil kunne trække på en enorm hjernekraft,” skriver Jim Wilson og Paul Daugherty i bogen.

Her undrer de sig over, at der har været så lidt fokus på, hvordan det samspil vil udmønte sig i praksis.

Nye, eksotiske job

Helt overordnet kan man dele de nye arbejdsopgaver ind i to: de, som består i, at mennesker bygger og vedligeholder maskiner, og de, som består i, at maskiner hjælper mennesker og forstærker deres kræfter. 

Nogle af de job, der vil være knyttet til udvikling og installation af maskiner, lyder temmelig eksotiske. Som eksempel nævner Jim Wilson en personality trainer.

”Chatbots som f.eks. Apples Siri har en personlighed og tone, som skal tilpasses til situationen, alt efter om Siri bruges af en bank eller et bettingsite. Der er derfor brug for mennesker med psykologisk indsigt, som kan træne chatbottens algoritme i at udvise social forståelse og empati,” siger han. 

Et andet eksempel på ’trænere’ i forbindelse med kunstig intelligens er road quirk testers, dvs. eksperter, som rejser rundt i verden i forbindelse med udviklingen af selvkørende biler. Her indsamler de viden og ’lærer’ algoritmerne i selvkørende biler, at der kan være store forskelle på de lokale regler og normer i trafikken fra land til land. 

En anden vigtig rolle påhviler de såkaldte explainers, dvs. folk, hvis job det er at forklare maskinens analyser og konklusioner på en måde, så almindelige dødelige forstår det. Det kan være at skabe gode interface, så det er nemt at forstå, hvad maskinen er i gang med, eller det kan være at udvikle værktøjer, der gør det muligt at åbne computerens black box og se, hvordan den når frem til sine konklusioner.

Der er også brug for mennesker, der kan tage stilling til, hvornår og hvordan man bør bruge kunstig intelligens.

”Menneskets rolle bliver så at bestemme, hvad der skal opnås, og tilrettelægge arbejdet derefter, bl.a. ved at vælge den rette teknologi til den rette opgave. Eller ved at fravælge nogle typer kunstig intelligens, fordi de ikke er etisk acceptable,” siger Jim Wilson om den type jobfunktioner, som han og Daugherty kalder for sustainers, og som omfatter alle de opgaver, der holder systemer kørende.

AI letter og forstærker

Ligesom menneskers rolle i forhold til at understøtte maskiner kan inddeles i trainers, explainers og sustainers, mener Wilson og Daugherty, at de roller, som maskiner kan have, når de støtter mennesker, ligeledes kan inddeles i tre typer: amplifers, interactors og embodiers.

Det ligger fast, at kunstig intelligens kan forstærke menneskers kompetencer. I et studie fra Harvard University har forskere dokumenteret, at menneskelige patologer kan diagnosticere en bestemt type kræft i brystvæv med 96 pct. nøjagtighed, mens et kunstigt intelligent system havde en præcision på 92 pct. Men når patologen arbejdede sammen med computeren om at diagnosticere, steg nøjagtigheden til 99,5 pct. 

Et andet eksempel på, at AI kan forstærke, hvad mennesket kan udføre, er programmet Dreamcatcher, der er udviklet af Autodesk, et af de førende selskaber inden for software til arkitekter og produktdesign. På basis af de specifikationer, som et menneske opstiller, kan algoritmen generere en stribe forslag til design- og konstruktionsløsninger. Den menneskelig designer kan herefter udvælge de bedst egnede løsninger og sætte programmet til at skabe en række forbedrede forslag, indtil man i løbet af nogle arbejdsgange når frem til et godt resultat.

Kunstig intelligens kan også hjælpe mennesker med at håndtere kommunikation. Et eksempel på, at systemet fungerer som interactor, er intelligente chatbots i callcentre, som er i stand til at ekspedere en stor del af de mest simple og rutineagtige forespørgsler, og som også er i stand til at forstå, hvornår en sag eller en kunde er så kompleks, at et menneske bliver nødt til at tage over. Samtidig med at chatbotten sender samtalen videre til et menneske, kan den analysere problemet og finde relevante informationer og forslag til løsninger, som kan understøtte den ansatte. Det kan ikke mindst være nyttigt, når det er forespørgsler, der har juridiske konsekvenser, eller når drejer sig om liv og død.

Den tredje form for understøttelse af mennesker er embodiment. Det er de funktioner, hvor maskinen har flere kræfter, finere motorik eller bedre sanser end mennesket. Det kan være robotter, som gør kirurger i stand til at arbejde med ekstrem præcision langt inde i en patients krop.

De cobots, som fremstilles af danske Universal Robotics er også et eksempel på embodiment. Her kan operatøren på fabriksgulvet let og løbende give robotten nye instrukser, og dermed kan produktionen gøres langt mere fleksibel og tilpasses enkelte kunder.

Bilproducenten BMW har på deres avancerede fabrik i North Carolina udrustet medarbejderne med masser af cobots, og derfor kan man let og hurtigt skifte mellem forskellige modeller og typer af udstyr undervejs i produktionen. Ligesom man tager et nyt værktøj frem til en ny opgave, kan operatøren eksempelvis sige til robotten: ‘Hold den her 30 kilos dør, mens jeg fører de elektriske kabler frem til instrumentbrættet’.

Udnyt hinandens styrker

Som Jim Wilson udtrykker det, er kunstig intelligens og robotter generelt gode til tunge opgaver: dvs. tunge beregninger, kedelige og gentagne operationer og konkrete, fysisk tunge løft.

”I fremtidens arbejde gælder det om at udnytte de styrker, vi og maskinerne hver især har. Vi skal så at sige tage det robotagtige ud af den menneskelige rolle. Og det ændrer på selve vores forestilling om, hvad der er arbejde,” siger Jim Wilson. 

Wilson er bl.a. inspireret af den tyske filosof Hannah Arendts (1906-1975) arbejdsbegreb. Hun skelnede mellem ’arbejde’ og ’frembringelse’. Mens arbejde ifølge Arendt er det hårde, gentagne og nødvendige slid, er ’frembringelse’ det at opfinde, udvikle og være kreativ.

”Vi kommer til at se meget mere frembringelse og mindre arbejde i fremtiden. Vi skal ikke konkurrere mod maskiner ved at udføre robotarbejde, men i stedet lære at være mere menneskelige. Maskiner er gode til snævre og afgrænsede måder at tænke og handle på, mens vi mennesker har en langt bredere, almen fornuft. Vi kan være nysgerrige, opfindsomme, og vi kan tage stilling og bedømme nye situationer. Vi skal bestemme, hvad der skal gøres,” fastslår han.

Opfindsom, fornuftig, stillingtagende. Det lyder som jobbeskrivelsen for en akademiker i den kreative industri. Men hvad med de ganske almindelige job inden for transport, detailhandel, fremstilling? Her maner Jim Wilson til besindighed.

”Kunstig intelligens er ikke et særligt redskab, som kræver en ph.d. i computervidenskab eller statistik for at bruge. AI vil blive demokratiseret og tilgængeligt for alle i deres arbejde,” mener Jim Wilson:

”Om to-tre år vil de fleste AI-værktøjer til brug i kontorer og på fabrikker ligne det, vi kender fra programmer som Word eller PowerPoint. Man vil let kunne uploade de data, man vil undersøge, og den kunstige intelligens vil kunne understøttes via et helt simpelt interface. På fabriksgulvet instruerer man robotten ved simpelthen at vise den, hvad den skal gøre. Det kræver selvfølgelig noget efteruddannelse og omskoling, men man behøver ikke en femårig uddannelse for at betjene en robot eller benytte AI”, siger Wilson.

Men alligevel advarer han mod at der vil kunne opstå et A- og et B-hold, efterhånden som AI introduceres i flere og flere sammenhænge. 

”De, der har størst risiko for at blive overflødiggjort, er dem, der ikke bruger AI. Derfor skal vi finde ud af, hvordan vi får de nye redskaber i hænderne på alle arbejdere – lige fra fabriksgulvet til vidensarbejderne.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu