Til netværkets årlige døgnmøde rejser vi til Grønbechs Hotel i Folkemødets hjemby Allinge på Bornholm. Her vil vi gennem et intenst døgn få mulighed for at mødes og dybdegående drøfte dagens dataetiske problemstilling. For at give de bedst mulige betingelser for netværk mellem med- og modspillere suppleres det faglige program med en bornholmsk middag i hotellets spisestue, Vilhelm og et besøg i hotelbaren, 'Øltinget'. Dagens Program: - Fly fra København til Bornholm og transport til Grønbechs Hotel, Allinge - Velkomst og indlogering på hotellet - Indlæg v. Anette Høyrup - Fælles frokost - Indlæg v. Johan Busse - Fælles middag med bornholmske råvarer i hotellets egen restaurant 'Vilhelm' efterfulgt af åben bar i Øltinget - Overnatning, morgenmad og transport hjem

Dagens første inspirationsindlæg leveres af seniorjurist ved Forbrugerrådet, Anette Høyrup, som er ekspert i persondatabeskyttelse. Anette repræsenterer forbrugeren i en lang række bestyrelsesposter og tillidshverv, og vil på dagen give os et bedre indblik i privacy, databeskyttelse og samtidigt hjælpe os med at rammesætte diskussionen omkring spændet mellem politik, lovgivning og forbrugerrettede rettighedstiltag.

Hvordan arbejder man dybdegående analytisk med et emne, der udvikler sig så hastigt som behovet for dataetik? Og hvordan afvejer man hurtighed overfor holdbarhed? Dataetisk råd blev nedsat i foråret 2019, med sigte at ruste både erhvervsliv og den offentlige sektor til at håndtere fremtidens dataetiske dilemmaer. Ved dagens andet inspirationsoplæg får vi besøg af formanden for rådet, som på baggrund det Dataetiske råds analysearbejde vil drøfte retningen for det dataetiske samarbejde.

Bigdata og algoritmer spiller en øget rolle i forsøget på at måle, forudsige og styre individers, kunders og borgeres adfærd. På forretningssiden giver det mening at kunne segmentere sine kunder efter behov, men i stigende grad giver det også mening at være transparent. Hvor går grænsen hvad der cool og hvad der er creepy? kan den rykkes, bør den det og hvordan kan det i så fald se ud? På dagens møde vil vi se på de iboende etiske dilemmaer, retningslinjer og strategiske anvendelsespunkter for kundedata.

I forsikringsbranchen bliver brugen af data et vigtigt konkurrenceparameter i fremtiden. Data kan fx bruges til at forebygge skader, udvikle nye produkter og services og til prissætning. Men hvor går danskernes grænse for, hvad der er cool, og hvad der er creepy? Og hvor meget betyder dataetikken i det hele taget for landets største forsikringsselskab? Det vil Trygs koncerndirektør Lars Bonde give sit bud på.

For at hjælpe rammesætningen af ovenstående diskussion har vi derfor hentet inspiration fra forskningsverdenen, og vil på sæsonens sidste møde gæstes af CBS professor Mikkel Flyverbom, der med speciale i digitale transformationer og anvendelsen af data, har ageret internationalt powerhouse i etableringen af et dataetisk regelsæt.

”Vi må finde modet til at tale om medaljens bagside for at kunne etablere en ny ’dannelse’ med hensyn til dataetik.  Giver man bare los, giver dataeksplosionen jo mulighed for at sætte fuld skrue på de syv dødssynder, hvis vi ikke selv sætter stopklodser op.  Vi må tage de presserende spørgsmål op og formulere fælles holdninger – det sker bedst ved at tage samtaler i hele organisationen og på tværs af domæner" Sådan lyder opfordringen fra Kim Escherich,AI-Ethical Advisor & Innovation Architect hos IBM, der på dette møde vil tale med netværket om, hvordan dannelse og data etik hænger sammen. 

På dagens møde vil vi se ind i dataetikken set fra et bredere europæisk perspektiv. Netværket gæstes i dag af stifteren for European Law Institute, Christiane Wendehorst, der gennem dette virke undersøger udviklingen og tilblivelsen af lov og retningslinjer herfor på tværs af EU-landende. Desuden inviteres Christiane Wendehorst også i kraft af sin post som talskvinde for det tyske data etiske råd, som har vist sig enormt effektive i implementeringen af dataetiske tiltag i lovgivningen hos vores naboland mod syd. 

EU-Kommissionen har udgivet: Europas digitale årti frem mod år 2030. Her står der bl.a. om Digitalt medborgerskab: europæernes rettigheder og principper for onlineadfærd.:
Digital uddannelse og IT-kompetencer for alle. Adgang til miljøvenlige digitale systemer og enheder. Lettilgængelige og menneskeorienterede digitale offentlige tjenester og myndigheder. Etiske principper for menneskecentrerede algoritmer. En fælles europæisk standard for grundlæggende rettigheder og værdier i det digitale rum. Alle borgere skal sikres at få gavn af digitaliseringen, at de har tilstrækkelige IT-kompetencer og kan gøre brug af deres rettigheder online såvel som offline.

På vores møde stiller vi spørgsmålene:
Det er en helt enorm forpligtelse – hvordan skal den plan kunne lade sig gøre?
Kan Danmark være foregangsland på menneskeorienterede algoritmer og digitale løsninger?
Hvordan kan Danmark bedst gøre brug af de penge, som ligger i genopbygningsfonden til digital udvikling?


PROGRAM

10.00

Introduktion til dagens debatmøde v. Lisbeth Knudsen

10.15-10.55
Panelrunde 1.

I denne panelrunde fokuserer vi på, om vi skal have digitale menneskerettigheder. Og hvis vi skal have dem, hvem skal så holde øje med, at de overholdes?
Hvad er menneskecentrerede eller menneskeorienterede algoritmer? Hvordan ser sådan nogle ud? Kan man lovgive om det?

Gry Hasselbalch, P.Hd. og medlem af EU Kommissionens High Level Expert Group, og Louise Holck, direktør Institut for Menneskerettigheder

11.00-11.40
Panerunde 2.

I denne runde fokuserer vi på EU's rolle som styrende for den digitale udvikling. Der tales meget i EU om den selvstændige rolle, som EU gerne vil spille mellem et markedstyret USA og et statsstyret Kina, når det gælder den globale scene for digital udvikling. Kan man overhovedet tænke sig en fælles europæisk standard for grundlæggende rettigheder og værdier i det digitale rum?

Der er lige kommet fra Kommissionen et skarpt udspil om lovregulering vedr. AI. Hvordan kommer det til at påvirke innovation og digital udvikling i de europæiske lande på området for kunstig intelligens?
Hvordan kan Danmark bedst gøre brug af de penge, som ligger i genopbygningsfonden til digital udvikling? Vi har et stort digitalt kompetencegab. Skal pengene bruges til at gøre noget ved det eller til andre ting?

Morten Løkkegaard MEP (V), og Karen Melchior MEP (R)

11.40-11.55

Pause

12.00-12.40
Panelrunde 3.

I denne runde skal vi tale kommunikation og psykologi med to eksperter, som ved, hvad vi taler om, når det gælder lige præcis det i forhold til de nye teknologier. Næstformand i EU Kommissionen, Margrethe Vestager, taler meget om at alt det, Kommissionen gerne vil med AI regulering og Digital Service Act, som noget der handler om at skabe tillid. Hvis vi ikke som befolkninger har tillid til teknologierne, så bliver det til frygt og måske afmægtighed overfor udviklingen, til en polarisering i befolkningen og vi kommer til at efterlade nogen på perronen. Har vi danskere generelt tillid til de nye teknologier?

Er det realistisk at lave det temmelig store regulative set up omkring en teknologiudvikling, der måske allerede er 100 km. længere fremme end Kommissionen er nået til?

Hvor befinder Danmark sig i forhold til at være foregangsland på det etiske område? Tag sundhedsområdet eller public governance-området?

Lovgivningsmæssigt og indsigtsmæssigt? Hvor befinder vi os kompetencemæssigt i forhold til at være klædt på til den digitale udvikling?

 

 

David Budtz Pedersen, Professor AAU, og Thomas Ploug, SIRI Kommissionen, Professor AAU

12.40-13.00
Opsamling v. Lisbeth Knudsen

På tværs af de digitale platforme benyttes en af tidens helt hotte trends med adfærdspsykologiske virkemidler, til at regulere og påvirke brugernes
valg, køb og viden. I samarbejde med konkurrence og forbrugerstyrelsen vil vi i dag kigge på de danske rammevilkår, og hvad vi kan gøre for at forbedre den situation, som af mange opfattes som "unfair".

På dagens møde introduceres vi til det nyeste skud på stammen i det fællesoffentlige samarbejde for digitalisering for de regionale og kommunale enheder.

Med udløbet af 2015-2020 strategien fra KL, Regionerne og Staten, ser vi i foråret af 2021 ind i en situation, hvor den nye ramme for fællesoffentligt samarbejde ikke længere blot er på definitionsstadie, men en realitet. Vi vil derfor på dette møde få besøg af Christian Harsløf, der som bl.a. digitaliseringsdirektør i KL er medafsender på fællesstrategien.

Som et definerende direktiv for fællesarbejdet, er det essentielt, at vi som samarbejdspartnere, leverandører og ansatte kender retningen, ikke blot som den ser ud, men også intentionen bag.

Netværkets årlige døgnseminar finder i år sted på Kragerup Gods på Vestsjælland mellem Kalundborg og Slagelse. I godsets særegne omgivelser får du gennem et døgn mulighed for at udvikle og styrke din ledelse. Mødet giver de bedste vilkår for at netværke på tværs og samtidig fordybe sig i de faglige oplæg, vi bringer i spil. 

På dagen gæstes netværket af Professor og politolog Rebecca Adler-Nissen, der flere gange har modtaget priser for sit grundige forskningsarbejde og benyttelsen af sociologiske metoder. Rebecca vil på dagen hjælpe os med en bedre forståelse af tech-policy begrebet, for på den vis at udvide diskussionen omkring rammesætningen for de data etiske retningslinjer.

På netværkets opfordring har vi desuden inviteret Thomas Lund-Sørensen, der som direktør i Center for Cybersikkerhed, vil kunne udfordre os på det sikkerhedsmæssige aspekt af data etik. Hvor ligger skellet mellem sikkerhed og datasikkerhed, trækkes linjen klarere op i arbejdet med cybersikkerhed, eller kan de to forliges? 

For at give de bedst mulige betingelser for netværk mellem med- og modspillere suppleres det faglige program med en lækker middag fra lokale råvarer i godsets spisestue, Blixen.

Hvem, hvordan og hvad, kan bruge, benytte og bedrive forretning på brugerdata? Det er et af de centrale spørgsmål, som optager arbejdet for vores pendanter i europaparlamentet. På formiddagens møde får vi besøg af Christel Schaldemose. Christel vil kickstarte diskssionen omkring kommisionens og parlamentets arbejde med regulering af kunstig intelligens og databrug. Christel præsenterer et helt særligt indblik dette arbejde qua sin post i det særlige udvalg for kunstig intelligens i en digital tidsalder (AIDA).

Når det kommer til digitaliseringen af den offentlige sektor, kan teknologien muliggøre løsningen af nogle af de store samfundsmæssige udfordringer indenfor blandt andet velfærd og klima. Og ofte går de gode digitale løsninger på tværs af den statslige-, kommunale-, og regionale sfære. Men hvis du teknologi skal gøre sig gældende i den offentlige sektor, kræver det også at sektoren evner et samarbejde med mindre og innovative virksomheder - der skal altså samarbejdes om digitale løsninger mellem den offentlige og private sektor. Og dét står Digitaliseringsstyrelsens kontor for analyse og policy for. 

Men implementeringen af nye teknologiske løsninger kræver også en stillingtagen til den etiske dimension. For mulighederne for øget anvendelse af teknologi og data rejser en række etiske dilemmaer. Derfor arbejder kontoret - blandt andet sammenspil med Dataetisk Råd -, hvordan den offentlige sektor kan arbejde med data, hvor gevinsterne for borgere, ressourcer, privatliv og tillid til den offentlige sektor går hånd i hånd. 

Så hvordan indarbejder Digitaliseringsstyrelsens kontor for analyse og policy de dataetiske dimensioner i deres arbejde? Dét - og meget mere - skal vi blive klogere på, når Mick Bundgaard Dige, Kontorchef, kommer på besøg i netværket. 

Human-centered design har været et af tidens ultimative buzzwords, når det kommer til at udvikle teknologi etisk. Men mange af tidens problematiske algoritmer er netop blevet udviklet med mennesket i centrum. For måske er den menneskecentrerede innovation blot et buzzword for, at teknologien er designet brugervenligt. Og derfor kan man også overveje, om der er en overhængende fare for, at 'human-washing' kan blive et stigende udbredt fænomen. 

Men mens det er let at finde kritikpunkter i design med mennesket i centrum, er et alternativ måske et sværere påfund. Én løsning kan måske være det værdibaserede design, hvor teknologiens arkitekter designer efter et fast sæt af værdier. Selvom værdierne selektivt er blevet udvalgt af subjektive mennesker, hører der netop en transparens med, hvorfor man kan se, hvilke principper teknologien er udviklet efter - et af tidens store kritikpunkter. 

Til dagens møde skal vi diskutere og blive klogere på, hvordan det værdibaserede design måske kan imødekomme nogle at tidens største dataetiske udfordringer. Og i den forbindelse får vi besøg fra Irina Shklovski, Professor på Department of Computer Science på Københavns Universitet samt projektleder på EU-projektet VIRT-EU.

Tech-giganternes tilstedeværelse i på tværs af landets sektorer er uundgåelig. Særligt Microsoft står faktisk for en betydelig del af den offentlige digitalisering i landet. Spørgsmålet er, om det egentlig er et problem. For hvilke dataetiske dilemmaer står de overfor? Og hvordan definerer vi, hvilke rammer skal de agere indenfor for, at den foregår indenfor den danske stats etiske og juridiske retningslinjer? 

For at blive klogere på hvordan Microsoft egentlig forholder sig til dataetisk tænkning i deres digitalisering af den offentlige sektor i praksis, får vi besøg af Maria Damborg Hald, Direktør for offentlig sektor i Microsoft. Maria vil netop give os indsigter i, hvordan Microsoft forholder sig til- og inkorporer dataetik i deres tilgang til digitalisering af den offentlige sektor. 

Ifølge tech-kommentatorer, futurister og forskere er det efterhånden mytiske tredje internet, WEB3, tæt på at blive en realitet. Helt centralt for WEB3 er blockchain-teknologien, som skal flytte kontrollen fra firmaerne til brugerne i det nye internet. Blockchain får altså lighedstegn med en decentralisering af magten på internettet. Og hvordan kan den decentralisering have en betydning for at sikre brugernes indhold og data på internettet? For vil nogle af WEB3-teknologiernes frontløbere, tech-giganterne, ikke blot bruge selvsamme teknologier til at stadfæste deres monopol og kontrollen over vores data? 

Der opstår selvsagt en række dataetiske dilemmaer, når vi diskuterer nye teknologier. Og her er blockchain-teknologier ingen undtagelse. Derfor vil vi til dagens netværksmøde få besøg af Kim Peiter Jørgensen fra European Blockchain Center, som vil gøre os klogere på, hvordan vi fra et dataetisk mindset skal forholde os til WEB3.

Ifølge et væld af journalister, selverklærede futurister og tech-eksperter står et nyt internet for døren. Det såkaldte tredje internet, WEB3, hvor decentralisering, kontrol og resurser er kernebegreberne hos forbrugeren. Og WEB3's måske vildeste løfte er udsigten til et metavers, som transformerer vores liv på de sociale medier til et virtuelt univers. Metaverset indeholder en masse vilde prognoser - men i bund og grund ved vi ikke, hvad det kommer til at indebærer. 

Men én ting er sikkert. Og det er, at vi ikke kan tillade os at begå samme fejl, som vi gjorde under det forrige internet. For her skete al regulering, etisk vejledning og policy på bagkant af de nye teknologier. Derfor vil vi til dagens møde diskutere, hvordan vi kan etablere nogle dataetiske retningslinjer på forkant af det nye metavers. Men hvordan gør vi det i praksis? Hvilke retningslinjer kan vi tillade os at overføre fra de etablerede sociale medier? Og hvordan kan regulativer om bl.a. GDPR tilpasse sig nye og - i virtual forstand - mere omfattende teknologier? 

For at blive klogere på ovenstående får vi til årets døgnmøde oplæg fra to eksperter på området: Simon Lajboschitz, CEO i Khora, og Therkel Sand Therkelsen, Stifter af CopenX og selvstændig rådgiver på diverse AR/VR-relaterede projekter. 

Netværkets årlige døgnseminar finder i år sted på Kragerup Gods på Vestsjælland mellem Kalundborg og Slagelse. I godsets særegne omgivelser får du gennem et døgn mulighed for at udvikle og styrke din ledelse. Mødet giver de bedste vilkår for at netværke på tværs og samtidig fordybe sig i de faglige oplæg, vi bringer i spil. 

Til dagens store fællesmøde med netværket om cybersikkerhed skal dykke ned i spændingsfeltet mellem dataetiske- og cybersikkerhedsmæssige problemstillinger. For hvor går grænsen mellem brugen af borgernes data og sikkerhedsmæssige hensyn? Og hvordan kan den balance håndhæves med henblik på at bevare borgernes tillid til to systemer, der kan komme i konflikt? 

Vi søger at stille skarpt på ovenstående problemstilling med eksperter fra begge felter, imens netværkenes medlemmer vil blødgøre grænsen gennem dialog i blandede grupper. 

Det nærmere program og oplægsholder for mødet oplyses snarest.

 

Ifølge blandt andet landets justitsminister Nick Hækkerup vil mere overvågning give den enkelte borger mere frihed. Men i takt med en omfattende digitalisering af det offentlige maskinrum, er overvågning blevet et fænomen, som nu gennemsyrer langt de fleste processer.

De processer er drevet af store investeringer i kunstig intelligens, der med sine prædiktive modeller forsøger at løse problemer, inden de overhovedet er opstået. Og selvom det betyder mere effektive sagsbehandlinger og gladere borgere, rummer det også en række dilemmaer. For gør det i sidste ende mere skade på borgernes tillid til stat og teknologier? Og hvor går grænsen mellem god velfærd og overvågning? 

Vi vil til døgnmødet diskutere dataetikkens plads i ovenstående dilemmaer. Og hvordan den kan bidrage til at bygge en ramme, så offentlige beslutningstagere kan tage beslutninger, der ikke går på kompromis med vores værdier. 

Obs: Dato endnu ikke fastlagt. 

Teknologiforståelse kan ikke kun reduceres til anvendelsen af digitale produkter eller programmering. For hvis vi for alvor skal få et fælles grundlag for teknologiforståelse, er vi nødt til at forholde os til det sprog vi bruger, når vi italesætter teknologisk udvikling. Og vigtigst; hvordan vi italesætter de dilemmaer, som er håbløst tilknyttede til de teknologiske fremskridt, vi særligt ser hos 'intelligente' teknologier. 

Men hvordan kan vi kommunikere de etiske dilemmaer på et fælles grundlag, som derved fordrer til fælles handling på tværs af offentlige, private og civile aktører? Og er det overhovedet muligt at skabe en fælles dataetisk sprogbrug, som vi alle kan forholde os til? 

Til dagens møde vil vi forsøge at blive klogere på de muligheder og barrierer, der knytter sig til et en tværgående forståelse af dataetik. 

OBS: Dato ikke fastlagt