Demokratisk disruption 2018


De sociale medier har på godt og ondt demokratiseret vores samtale, så vi uden filter og økonomiske omkostninger kan publicere, hvad vi vil, hvornår vi vil og til hvem vi vil. De sociale medier kan mobilisere og engagere hurtigt og effektivt. De kan også skabe negative shitstorme og hadeobjekter, og de kan skabe fællesskaber og sympatibølger.

Hvad kan vi bruge de sociale medier til i demokratisk sammenhæng? Hvad gør de, der arbejder professionelt med digitale strategier og hvad er effekten af det. Hvordan kan en kommune bruge de sociale medier, så de både øger transparens og borgervenlighed og samtidig bliver et redskab til en ny form for nærkontakt med borgerne? Hvordan kan lokale frivillige organisationer, boligforeninger, forældregrupper, patientorganisationer m.v. bruge de sociale medier og digitale redskaber i det hele taget til at skabe engagement og medbestemmelse?

Digitaliseringen har en bagside – den digitale kløft. Ikke alle formår at anvende de digitale muligheder og bliver derfor mere og mere afskåret fra at deltage. Hvad gør vi ved den udfordring?

Hidtil har både folketingsvalg, kommunale og regionale valg samt folkeafstemninger foregået med papir og blyant. Hvornår er vi klar til at tage springet og benytte os af digitale afstemninger, der kunne åbne demokratiet for oftere at sende ting til afstemning lokalt eller nationalt, hvis muligheden er der, og omkostningerne i modsætning til nu er stærkt begrænsede?

Alt det og meget mere sætter vi til debat på den nye sæson for netværket Demokratisk Disruption #2.

Netværket modereres af Lisbeth Knudsen, chefredaktør for Mandag Morgen og bestyrelsesformand for bl.a. Det Kongelige Teater og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

 

Hvad kan vi bruge de sociale medier til i demokratisk sammenhæng?

 

Astrid Haug, Kommunikationsekspert og forfatter

Astrid Haug tegner billedet for os af, hvordan de sociale medier anvendes af de politiske partier i forbindelse med valgkampene, og hvordan de enkelte politikere bruger de sociale medier i deres kontakt med vælgerne både ved nationale valg og kommunale valg.

Mandag Morgen, Ny Kongensgade 10, onsdag 5. september 2018 kl. 09.30 - 12.30

 

De unge og demokratiet 

Sanne Bruun Hansen, projektleder, Undervisningsministeriet

Hvordan står det til med de unges deltagelse i demokratiet. På baggrund af en international undersøgelse blandt elever i 8. klasse i 24 lande er kampagnen 'Demokrati under udvikling' udviklet til netop at give børn og unge handlekompetencer og erfaringer med demokratisk deltagelse og indflydelse både i undervisningen, men også i lokalsamfundet. Sanne Bruun Hansen fortæller om kampagnen og om de erfaringer og feedback de har fået.

Mandag Morgen, Ny Kongensgade 10, torsdag d. 15. november 2018 kl. 9.30 - 12.30

 

Hvordan laver en kommune en SOME strategi?

David Juul Ledstrup, Content Strategy Director Marvelous Nordic

David Juul Ledstrup fortæller, hvad en SOME strategi er set fra et kommunalt perspektiv. Hvad kan de sociale medier bruges til i forhold til borgerne. Hvordan arbejder man med de sociale medier som informationskanal.


Børsbygningen, onsdag d. 23. januar 2019 kl. 9.30 - 12.30

 

Politisk repræsentation

 

Helene Helboe Pedersen, lektor, Institut for statskundskab, Aarhus Universitet

Betyder de politiske personligheder mere end de politiske partier? Er personalisering en næsten automatisk reaktion på udviklingen i vores samfundsstruktur og af medierne. Helene Helboe Pedersen blev årets forsker i 2017 for sin forskningsproduktion inden for politisk repræsentation og fortæller om hvilke resultater hun har fundet.

Tirsdag d. 12. marts 2019 kl. 9.30 - 12.30

 

Døgnmøde – Grønbechs Hotel, tirsdag 21. maj 2019 

 

Luca Rossi, lektor, ITU, Lars Holmgaard Christensen, Cosma Research, ekstern lektor CBS

Netværkets årlige topmøde finder sted på Grønbechs Hotel i Folkemødets hjemby Allinge på Bornholm. Omringet af vand og natur får du gennem et døgn mulighed for at mødes og diskutere med flere af landets vigtigste aktører. For at give de bedst mulige betingelser for at netværke med med- og modspillere suppleres det faglige program med en dejlig bornholmsk middag i hotellets spisestue og et besøg i hotelbaren, ‘Øltinget’.

Program:

•   Fly fra København til Bornholm og transport til Grønbechs Hotel, Allinge

•   Velkomst og indlogering på hotellet

•   Oplæg ved Luca Rossi, lektor, ITU 

Er de sociale medier blot ekkokamre som svækker vores demokrati? Nye tal fra IT-universitet viser at vores frygt for dette er ubegrundet og at der ikke er fare for at vi bliver hverken mere dumme eller polariserede af de sociale medier. Luca Rossi fortæller om universitets undersøgelse. 

•   Fælles frokost

•   Oplæg Lars Holmgaard Christensen, Cosma Research, ekstern lektor CBS

Lars Holmgaard Christensen fortæller om sin forskning bl.a. om de sociale mediers ekkokamre og om hvad der driver opmærksomheden og trafikken på de sociale medier. Taler vi med hinanden på nye måder og udvider de sociale medier overhovedet demokratiet?

•   Fælles middag med bornholmske råvarer i hotellets egen ‘Spisestuen’ og ‘Øltinget’

•   Overnatning med efterfølgende veltillavet morgenmad og transport hjem

Grønbechs Hotel, Allinge, Bornholm, onsdag 25. april 2018 inkl. overnatning

 

Med forbehold for ændringer