Bliv
kontaktet

Sundhedsinnovation

Den måde, vi igennem årtier har tænkt og bedrevet sundhedsvæsen på, bliver i disse år udfordret. Borgerne er kun middelmådigt tilfredse med det sundhedsvæsen, de bliver mere og mere afhængige af: Flere lever længere, og mange har en eller flere kroniske sygdomme som livsledsager. Heldigvis opstår der radikalt nye muligheder for forebyggelse, behandling og rehabilitering i kraft af den eksplosive udvikling i ny teknologi. Individuelle og højt specialiserede løsninger, der indtil for nylig virkede som et fjernt fremtidsscenarie, er nu reelle muligheder, der kræver at blive udforsket nærmere. Samtidig er der ikke udsigt til flere ressourcer på sundhedsområdet, så vi er nødt til at gentænke, hvem der bedst løser hvilke opgaver – og hvordan. I netværket kigger vi ind i fremtiden på sundhedsområdet og udforsker potentialer til innovation af opgaver og roller, særligt i relation til den digitale udvikling. Netværket samler en kreds af ledere, der på forskellig vis er drevet af at skabe innovation på sundhedsområdet – både i den private og offentlige sektor, og gerne i samspillet mellem dem.

Mødeleder

Det er en stor gevinst at stå i spidsen for vores netværk om sundhedsinnovation. Som politisk journalist er det helt afgørende at følge med i, hvordan man uden for Christiansborg oplever dagligdagen i sundhedssektoren.   

- Ole Toft, redaktør, Altinget: sundhed

Program

19/11-2020

Ejler Ejlersen, Ledende overlæge, medicinsk afdeling, Sygehus Lillebælt Klaus Østergaard-Nielsen, praktiserende læge, Vejle

Bedre sammenhæng i udredningen

Hvad nytter det, at sygehusene har milliarddyrt udstyr og personale, hvis ikke de praktiserende læger sender de rigtige patienter? Og hvordan kan sygehusene i højere grad blive diagnostiske serviceorganer for almen praksis? Det og mange andre spørgsmål skal vi forsøge at få svar på fra to læger, der i 20 år sammen har forsøgt at knække disse koder: Ejler Ejlersen fra Sygehus Lillebælt og Klaus Østergaard, der er medejer af et af landets mest innovative klinikker i almen praksis. De to tager debatten med hinanden og netværket, mens de fortæller om, hvad der har virket – og hvordan fremtidens diagnostik bør ske. 

Ubbes Vinhandel, Ny Vestergade 1, 1471 København K, kl. 9:30

12/1-2021

Jan Narvestad, Medical & Scientific Affairs Manager, Roche Diagnostics

Hvad betyder nye smarte diagnostiske teknologier for sundhedsvæsnets drift?

Den teknologiske udvikling raser afsted - også på det diagnostiske område. Men når teknologien bliver hurtigere, mere præcis, fylder mindre og spredes langt uden for sygehusene, hvad betyder det så for måden, vi driver sundhedsvæsen på? Det får vi nogle bud på fra Jan Narvested, der er Medical & Scientific Affairs Manager hos Roche Diagnostics, der en af de største producenter af diagnostisk udstyr. Jan Narvestad er selv uddannet kræftlæge og vil i sit oplæg komme med bud på, hvad man på det diagnostiske område bør lære af corona-krisen.

 

Ubbes Vinhandel, Ny Vestergade 1, 1471 København K, kl. 13:30-16:30

28/4-2021

Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand, Region Hovedstaden - Annemarie Zacho-Broe, kommunaldirektør, Fredericia Kommune

Udvidet netværksmøde om et bæredygtigt sundhedsvæsen

Et fremtidssikret sundhedsvæsen kræver at sygehuse, praktiserende læger og kommunerne arbejder tættere sammen om de patienter, der bevæger sig på tværs af de tre sektorer. Men hvad skal man gøre anderledes for, at sundhedsvæsnet ikke løber tør for hænder og pengene i den øvelse? Det skal vi diskutere på vores minikonference hos Altinget. Vi samler tre netværk, der kredser om denne problemstilling i form af Altingets sundhedspolitiske netværk, Mandag Morgens netværk om sundhedsinnovation og Altingets ældrepolitiske netværk. Ud over oplæg vil dagen også byde på gruppearbejde, frokost og ikke mindst en non-alcoholic onsdagsbar. Det endelige program præsenteres snarest muligt. 

Altinget, Ny Kongensgade 10, 1472 København K, kl. 10:00-15:00, kl. 10:00-15:00

1/6-2021

Lars Dahl Allerup, chef for Innovative Indkøb & Strategiske Partnerskaber, Region H

Det årlige døgnmøde

Netværkets årlige døgnmøde finder sted 1. juni. Vi tilbringer et døgn sammen et afsides sted, hvor der vil være rig mulighed for at lære dine netværksfæller godt at kende. Vi får besøg af to oplægsholdere, som vil være med til at give ny inspiration og danne udgangspunkt for diskussioner og arbejde i netværket. 

Mødested tilgår, kl. 8:20

Lars Dahl Allerup, chef for Innovative Indkøb & Strategiske Partnerskaber, Region H. Medstifter af tænketanken Rethink Value

Værdibaseret indkøb

I mange år har industri, opfindere og sundhedspersonale råbt på, at man ikke kun ser på den rå indkøbspris, når der skal købes nye avanceret udstyr. I stedet skal man se på de langsigtede omkostninger og gevinster for sundhedsvæsnet, patienten og samfundet, har opfordringen lydt i årevis.   

For tre år siden besluttede man i Region Hovedstaden, at det skal være slut med snakken. Vi får besøg fra en af hovedkræfterne bag initiativet, Lars Dahl Allerup. Her er der gang i 22 projekter, der omhandler innovative indkøb eller innovationsprojekter mellem private og det offentlige. Lars Dahl Allerup er samtidig medstifter af tænketanken rethinkvalue.org, der arbejder for at udvikle værdibaseret styring og indkøb fra de sporadiske pilotprojekter til langt større udbredelse. Vi har bedt Lars Allerup give sine bud på, hvordan både de offentlige indkøbere og producenter og start-ups skal være klar til at tænke indkøb og salg anderledes.

 

Mødested tilgår, kl. 10:00

Er du interesseret?

Vi hører gerne om din profil og din interesse for Mandag Morgens netværk for sundhedsinnovation. Udfyld formularen her på siden for at blive kontaktet af os og høre mere om dine muligheder.

Vi sammensætter netværket ud fra de forskellige profiler, så det består af en varieret sammensætning af relevante aktører på tværs af sektorer. Ved at udfylde dine oplysninger kan du derfor komme på en foreløbig liste over potentielle medlemmer


Accepter betingelser