SDG’ erne


Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Kommunaldirektør: Verdensmålene er mit ansvar

Kommunaldirektør: Verdensmålene er mit ansvar

Gladsaxe Kommune har netop vedtaget en strategi med udgangspunkt i 7 af FN’s 17 verdensmål, der skal gøre Gladsaxe til en verdensmålskommune. ”Nu er vi startet et sted, vi har taget en chance, så må vi se, hvor langt vi når,” siger kommunaldirektør Bo Rasmussen.

Verdensmål skaber motivation i kommunerne

Verdensmål skaber motivation i kommunerne

Der er langt fra FN’s 17 verdensmål til dagsordenen for et dansk byrådsmøde. Men det motiverer i usædvanlig grad, når byrødderne ikke bare skal tænke på deres egen kommune, men på mål, der gælder for alle i hele verden. I Haderslev taler man ligefrem om en bevægelse.

Klimakampen skal vindes omkring middagsbordet

Klimakampen skal vindes omkring middagsbordet

Erfaringerne viser, at det hverken er i FN eller på store konferencer, at verdens klimaproblemer løses. Lakmusprøven skal bestås inden for hjemmets fire vægge. Det stiller bl.a. Danmark over for særlige udfordringer. Glem alt om, at forbrug er en personlig sag, skriver Erik Rasmussen.

Men vi kan jo ikke redde hele verden!

Men vi kan jo ikke redde hele verden!

FN’s verdensmål repræsenterer muligheden for en ny og bedre verden for mange flere. Danske politikere skylder danskerne at udtale sig eksplicit om Danmarks medansvar for verden, skriver Steen Hildebrandt.

Mål, grænser og bundlinjer for bæredygtigt lederskab

Mål, grænser og bundlinjer for bæredygtigt lederskab

De traditionelle økonomiske modeller og institutioner har spillet fallit, hvad enten det handler om lande eller virksomheder. FN’s 17 bæredygtighedsmål repræsenterer fremtidens mål og bundlinjer, som virksomheder, byer og samfund i fremtiden vil orientere sig imod, skriver Steen Hildebrandt.

Lomborg: To scenarier for verdensmålene i 2030

Lomborg: To scenarier for verdensmålene i 2030

FN’s verdensmål skal være nået i 2030. Til den tid skal sult, fattigdom og ulighed mellem kønnene være afskaffet. Alle skal have rent vand, anstændigt arbejde og ren energi, der er til at betale. Men afhængigt af hvordan vi prioriterer målene, kan det ende med meget forskellige resultater. Bjørn Lomborg, leder af tænketanken Copenhagen Consensus, beskriver her to scenarier for 2030.

Politikernes historiske generationssvigt

Politikernes historiske generationssvigt

Politisk kaos har gjort Christiansborg handlingslammet i spørgsmålet om klimadagsordnen. Dansk politik er et studie i, hvordan kortsigtede politiske dagsordner og prioriteringer lader kommende generationer i stikken, skriver Erik Rasmussen.

Erhvervsledere skal score verdensmålene

Erhvervsledere skal score verdensmålene

Ny kortlægning af verdensmålene 1000 dage efter vedtagelsen viser, at manglen på politisk lederskab har bremset gennemførelsen og truer den fortsatte proces. Tre internationale nøglepersoner opfordrer erhvervslederne til at sikre fremdriften og blive mere aktivistiske.

Husk nu: Vi er ikke i mål med verdensmålene endnu

Husk nu: Vi er ikke i mål med verdensmålene endnu

Regeringer, virksomheder og civilsamfund samarbejder i stor stil for at adressere FN’s verdensmål. Det er en enestående positiv udvikling, men midt i al hypen må vi ikke glemme fakta. En ny analyse viser, at Danmark og vores naboer i Norden og Østersøområdet langtfra er i mål, skriver Esben Alslund-Lanthén, founding partner i Nordic Sustainability.

Besenbacher: Bæredygtighed er fremtidens forretningsmodel

Besenbacher: Bæredygtighed er fremtidens forretningsmodel

Hvis man som leder ikke har indset, at bæredygtighedsledelse er den måde, som virksomheder skal ledes på for at overleve i det 21. århundrede, så eksisterer virksomheden ikke på længere sigt. Den erkendelse bør enhver leder have, mener Carlsbergs bestyrelsesformand, Flemming Besenbacher.

Investorer presser virksomheder til bæredygtighed

Investorer presser virksomheder til bæredygtighed

De store pensionsselskaber ATP og PFA har sat bæredygtighed højt på dagsordenen. De virksomheder, som selskaberne investerer i, skal opføre sig ordentligt og bæredygtigt. Ellers står den på kammeratlig samtale eller det, der er værre.

FN’s verdensmål – en del af virksomhedernes nye dna

FN’s verdensmål – en del af virksomhedernes nye dna

De 17 verdensmålsdimensioner er det nye bæredygtighedsbegreb for virksomheder. Overalt i verden arbejdes der på at operationalisere og konkretisere FN’s verdensmål, så det bliver lettere for ledere at lede efter målene, at måle og registrere fremskridt og udarbejde regnskaber og årsrapporter.

17 verdensmål = 55 nye markeder

17 verdensmål = 55 nye markeder

Topmødet i Davos sendte et klart signal til omverdenen: Verden har akut behov for både konkrete og bæredygtige løsninger. Tiden er den kritiske faktor. I sidste uge dokumenterede ny rapport, at løsningerne allerede findes. De skal blot udvikles og spredes. Risici og muligheder har aldrig været større.