socialøkonomiske virksomheder


Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Det betaler sig at give folk en chance

Det betaler sig at give folk en chance

Logistikkompagniet er ikke en helt almindelig virksomhed. En tredjedel af de ansatte udgøres af socialt udsatte, og det skyldes især direktør Carsten Moberg. Han er selv tidligere blevet givet en ekstra chance i livet, og han mener derfor, at alle andre fortjener det samme.

Sociale virksomheder vækster lige så meget som andre

Sociale virksomheder vækster lige så meget som andre

Knap hver tiende af landets virksomheder påtager sig et særligt stort socialt ansvar ved at ansætte ekstra mange personer på kanten af arbejdsmarkedet. Det er ikke en møllesten om halsen for dem. De vækster lige så meget som andre virksomheder, viser stor analyse af over 20.000 smv’er.

Autister brygger Mikkeller-øl

Autister brygger Mikkeller-øl

Et nyt og usædvanligt mikrobryggeri har set dagens lys. Øllet skal brygges af autister og andre sårbare mennesker i tæt samarbejde med det anerkendte danske bryggeri Mikkeller.

Sociale virksomheder skal skabe tusindvis af job til udsatte borgere

Sociale virksomheder skal skabe tusindvis af job til udsatte borgere

Knap hver fjerde kommune har nu vedtaget en strategi for, hvordan de vil fremme socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder kan sikre job til flere udsatte borgere og blive en vigtig byggesten i fremtidens velfærdssamfund, vurderer eksperter. Men det skal ske på markedsvilkår, mener kommunerne.

Ny analyse: Investering i autister giver et afkast på 37 pct.

Specialisterne, der beskæftiger medarbejdere med autisme, skaber hvert år en samfundsøkonomisk gevinst på 87.000 kr. pr. ansat. Hver gang det offentlige bruger 1.000 kr. på f.eks. løntilskud og fleksjobydelse, får man 1.375 kr. ud igen. Det dokumenterer den første cost-benefit-analyse af sin art i Danmark. Den viser, hvordan socialøkonomiske virksomheder kan spare samfundet for kæmpemæssige udgifter og blive en vigtig byggesten i fremtidens velfærdssamfund. En stor konference i dag sætter fokus på, hvordan Danmark kan få mere velfærd for pengene ved at forbedre samarbejdet mellem det offentlige og private virksomheder.

Gennembrud på vej for sociale virksomheder

Regeringen vil have de socialøkonomiske virksomheder til at spille en langt større rolle på arbejdsmarkedet. Virksomheden Specialisterne har vist vejen og er nu til stede i otte lande. Flere kommuner har også fået øjnene op for potentialet. Men en række barrierer skal ryddes af vejen, før sociale virksomheder kan blive en hjørnesten i fremtidens velfærdssamfund.