Det går godt med sundheden i Danmark. Sådan ser det i hvert fald ud i den seneste opgørelse af nøgletallene for sundhedsvæsenet. Mandag Morgens gennemgang viser fremgang på 19 ud af de i alt 31 indikatorer, som bruges til at teste, hvordan det går med de nationale sundhedsmål.

Nye teknologier inden for biotek med kryptiske navne som CRISPR og epigenetik vil skabe revolutionerende behandlingsformer og kan blive grundlaget for en ny guldalder i den danske biotekindustri.

Ved at sammenligne data fra millioner af patienter kan forskere finde de kombinationer af medicin, der har alvorlige bivirkninger for nogle og er virkningsløse for andre. Dermed kan behandlinger målrettes den enkelte patient. 

I 2012 fik forskere inden for bioteknologi et nyt redskab til rådighed, som revolutionerede deres arbejde. Crispr gør det langt lettere og mere præcist at redigere i gener på en måde, der minder om at klippe og klistre i en tekst på en computer.

Det var et kæmpe fremskridt, da det menneskelige genom blev kortlagt i 2001. Nogenlunde samtidig begyndte forskere også at kortlægge et andet, parallelt system i vores celler, epigenetikken. Det fungerer populært sagt som det styresystem, der afgør, hvordan generne kommer til udtryk.

I årtier har man talt om nødvendigheden af et samarbejde på tværs af Øresund for at skabe en stærk life science-region, der kan konkurrere med de bedste i verden. Og det er på flere punkter lykkedes. Men fokusset på Øresundsregionen er de senere år gledet ud af de nationale strategier, og det ærgrer topforskere og regionale aktører.

Kun de færreste afdelinger på landets sygehuse spørger i dag patienterne om, hvordan de oplever en behandling. Og spørger de, så bruger de kun sjældent data til at forbedre kvaliteten af behandlingen.

Tyske prostatakræftpatienter kan se, hvordan det er gået med tidligere patienter, når de skal vælge sygehus. I Danmark er man først nu gået i gang med at spørge patienterne, hvordan behandlingen virker. ”Vi bør lade os inspirere af Tyskland,” siger direktøren for Danske Patienter.

Regeringen har som led i sin udflytningsplan placeret en sygehusuddannelse i Novos baghave i Kalundborg. Men det vil ikke hjælpe virksomheden med rekrutteringen. Uprofessionel politisk detailstyring, mener formand for professionshøjskoler.

Deling af sundhedsdata mellem forskellige sundhedsaktører kan bidrage til bedre behandling af patienter på alle niveauer, lyder det fra fagpersoner. Men det medfører også en række tekniske og etiske udfordringer, som torsdag blev diskuteret på Mandag Morgens velfærdskonference, Velfærdens Innovationsdag.

Ny app skal gøre det nemmere for borgerne at kontakte deres læge. Det er et af de i alt 27 initiativer i den nye digitale strategi for sundhed, som Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL lancerer i dag. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby håber, at initiativerne vil gøre livet lettere for både borgere og for sundhedsvæsenets medarbejdere.

Ny strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet tager vare på kendte problemer, men den forbereder ikke nyt samarbejde i en verden, hvor Google og Apple også vil tilbyde sundhedsløsninger. Der er behov for nyt samarbejde mellem det offentlige og de private virksomheder, siger professor Carsten Obel.

Ny rapport fra FOA og KL viser, at rekrutteringsudfordringerne på SOSU-området er store. Manglen på kvalificeret personale er allerede nu alvorlig, og problemet vil blive endnu større, mener parterne bag rapporten.

Med internettets uendelige adgang til viden er sundhedsmyndighederne udfordret på deres informationsmonopol. I Sundhedsstyrelsen har man taget konsekvensen af danskernes faldende interesse for styrelsen som kilde til sundhed og vil derfor skrue mere op for brug af følelser i sin kommunikation.

Der er god grund til at arbejde med en fælles ambition i den professionelle del af mediebranchen om et charter for seriøs omgang med sundhedsstoffet, som medierne frivilligt kan tilslutte sig.

Google er storleverandør af information om sundhed til danskere. Eller rettere: Google er storleverandør af links med information om sundhed til danskerne. Google tager ikke ansvar for indholdet. Heller ikke, hvis det kan skade sundheden.

Hvor søger danskerne viden om sygdom og behandling? Og hvilken troværdighed tillægger de forskellige kilder? Det og meget mere har TrygFonden og Tænketanken Mandag Morgen spurgt danskerne om.

Danskere med dårligt selvvurderet helbred er i særlig grad usikre på, hvad der er sundt, og hvad er usundt, viser ny undersøgelse.

Manglen på læger i Kina har sat blus under en digital sundhedsrevolution, hvor app-baseret lægehjælp vinder frem. Samtidig investerer de kinesiske pendanter til Google, Amazon og Facebook massivt i kunstig intelligens til at udvikle hele sundhedssektoren og bl.a. kortlægge kræft.

Først forærede vi gladeligt data om vores inderste tanker væk, når vi søgte på Google eller skrev på Facebook. Nu vil tech-giganterne tilmed have os til at donere det dyrebareste, vi ejer: vores sundhedsdata. Apple og Amazon arbejder i hemmelighed på to store projekter. Og vi skal nok give efter, siger professor.

Sundhed er blevet det nye sort for alle tech-giganterne. Der er nemlig udsigt til at tjene masser af penge, fordi teknologien nu gør det muligt at disrupte hele branchen. Hovedfokus er livsforlængende behandlingsformer og medicin.

Sundhedsdata er en guldmine. Sådan lyder et ofte gentaget budskab. Sandsynligheden taler for, at det er rigtigt. Sandsynligheden taler også for, at det først og fremmest bliver en guldmine for private virksomheder. En forklaring er Folketingets udtalte konservatisme over for måden, hvorpå borgernes helt personlige data kan anvendes.

Med erfaringerne fra Sundhedsplatformen in mente fristes man over evne til at sige, at de globale teknologigiganter bare kan komme an, hvis de har nogle intuitive, funktionelle, brugervenlige og stabile løsninger.

Internettet og sociale medier bugner med viden om sundhed, alternativ sundhed, anprisning af helseprodukter uden videnskabelig evidens og kritik af vaccinationsprogrammer. Nu viser ny undersøgelse, at 44 pct. af danskerne ikke kan skelne mellem sundt og usundt.

SUNDHEDSKOMMUNIKATION: De fleste ser det nok som entydigt positivt, at magthavernes monopol på sandheden med internettet er blevet brudt. Men for debatten om HPV-vaccine og livmoderhalskræft gælder nærmest det modsatte. Sundhedsmyndighederne må erkende, at de er oppe imod stærke irrationelle kræfter.