Hvis det står til Liselott Blixt, sundhedsordfører for DF, bliver sundhedsreformen mere omfattende, end regeringen har lagt op til. Øverst på ønskesedlen står kravet om at nedlægge regionerne; der skal udarbejdes handleplaner for alle diagnoser, og så skal der laves et nyt supersundhedsministerium.

En læge og en sygeplejerske mere om dagen. Sådan lyder budskabet fra statsminister Lars Løkke Rasmussen og Venstre. Men samtidig forsvinder der hver eneste dag job på skoler, i børnepasning og i ældrepleje. ”Vælgerne får, hvad de vil have,” siger professor Asbjørn Sonne Nørgaard.

Vi sidder i Danmark på en guldgrube af sundhedsdata, som langt fra udnyttes optimalt. Det skal der laves om på, mener direktør for Innovationsfonden Peter Høngaard Andersen, der både vil skabe mere sundhed for danskerne og værdi for erhvervslivet.

Patienter med almindelige sygdomme behøver ikke at vente flere uger på at blive behandlet, men kan komme på operationsbordet inden for få dage. Det kræver blot, at de benytter sig af det frie sygehusvalg, viser ny opgørelse. Men kun 3 ud af 100 patienter vælger at blive behandlet på et sygehus i en anden region.

Bedre og billigere enheder til at måle på vores kroppe kombineret med programmer, der hastigt bliver bedre til at tolke dataene, varsler et længe ønsket paradigmeskifte i sundhedssektoren: Fra behandling til forebyggelse. Og aflastet af kunstig intelligens kan lægerne fokusere på at behandle de patienter, som har mest brug for det.

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Mange opsamler allerede i dag sundhedsdata med mobilen eller et smartwatch. Målingerne bruges bare kun sjældent af sygehuset, den praktiserende læge eller sundhedsplejersken. Nyt projekt, HealthD360, vil – efter samtykke – samle borgernes egne data og de mange offentlige data på en ny, fælles platform for deling og brug af sundhedsdata i Danmark.

Sundhedsapps rykker ind i vores hverdag. Nu er regeringen, KL og Danske Regioner på vej med en guide efter engelsk forbillede.

Den kommende sundhedsreform bliver et opgør med de demokratisk valgte regionspolitikere til fordel for nye statslige enheder, erfarer Mandag Morgen. Regeringen vil oprette sundhedsklynger forankret omkring de nuværende 21 akuthospitaler for at få bedre styr på patienternes forløb.

Venstre har stillet syv krav, som regionerne skal leve op til, hvis de vil overleve. Mandag Morgens kortlægning viser, at regionerne foreløbig har indfriet fire af kravene, mens to er delvist indfriet, og et enkelt ikke er. Sundhedsministeren anerkender forbedringerne, men mener at det skal blive endnu bedre.

Hvert år betaler kommunerne milliarder af kroner til regionerne for borgernes behandling på sygehusene eller i det regionale sundhedsvæsen. Men den 11 år gamle ordning har ikke haft den store effekt, konkluderer professor Kjeld Møller Pedersen. Sundhedsminister er uenig i den konklusion.

Sundhedseksperter opfordrer regeringen til at lade regionerne fortsætte med at styre sygehusene. Mandag Morgen analyserer fordele og ulemper ved de fire forskellige sundhedsmodeller, der reelt er i spil. Professor forudser, at kommuner skal slås sammen eller tvinges til at lave fælleskommunale selskaber.

Ingen partier i blå blok har et gennemarbejdet og veldokumenteret bud på en ny sygehusmodel, selv om debatten om regionernes snarlige død har stået på i ti år. Nu har partierne 50 dage til at finde på en sygehusmodel, der skal erstatte regionerne og levere bedre sundhed for over 100 mia. kr.

Der er alt for stor forskel på, hvor gode landets fem regioner er til at udrede og behandle patienterne. Det mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Kampen mod den geografiske forskel vil blive prioriteret højt i regeringens nye sundhedsreform.

Næsten 700.000 danskere er i medicinsk behandling med psykofarmaka, og antallet af borgere med behov for psykiatrisk behandling er steget med 30 pct. siden 2010. Regeringens mål om at reducere brug af tvang i psykiatrien skrider. Ny plan til efteråret skal rette op på problemerne.

Sygehuse skal levere kvalitet til patienterne og ikke bare operere eller behandle en ekstra gang. Det bygger på tillid til, at læger og sygeplejersker sammen med patienter kan træffe de rigtige valg. De fem direktører i regionerne giver deres bud på fremtidens ledelse.

På hospitalerne arbejder vi, som vi har gjort i de sidste 100 år. Samtidig buldrer virksomheder afsted med nye sundhedsløsninger. Det er på høje tid, at vi går ind i den udvikling. Derfor inviterer Nordsjællands Hospital nu virksomhederne inden for i det nye samarbejde, Nordic Health Lab, skriver projektdirektør Henrik Schødts. 

En magtfuld alliance af forskere, sygehuse og topchefer i farmaindustrien opfordrer regeringen til at lette adgangen til brug af sundhedsdata i forskning og udvikling af nye produkter. I dag ligger der data gemt i mindst 164 forskellige databaser med hver deres krav til, hvordan netop de data må bruges

Selv om Danmark har alle forudsætninger for at gå forrest i udnyttelsen af potentialet i big data om sundhed, så roder vores data rundt i over 164 usammenhængende databaser.

I Gribskov Kommune er en lille specialgruppe med vidt forskellige kompetencer på en særlig mission. De skal hjælpe 20 udsatte unge i job eller uddannelse. Det har været en succes. De unge har fået det bedre, og kommunen sparer millioner. Gruppen bruger hinandens ekspertise og ikke mindst masser af data.

Det går godt med sundheden i Danmark. Sådan ser det i hvert fald ud i den seneste opgørelse af nøgletallene for sundhedsvæsenet. Mandag Morgens gennemgang viser fremgang på 19 ud af de i alt 31 indikatorer, som bruges til at teste, hvordan det går med de nationale sundhedsmål.

Nye teknologier inden for biotek med kryptiske navne som CRISPR og epigenetik vil skabe revolutionerende behandlingsformer og kan blive grundlaget for en ny guldalder i den danske biotekindustri.

Ved at sammenligne data fra millioner af patienter kan forskere finde de kombinationer af medicin, der har alvorlige bivirkninger for nogle og er virkningsløse for andre. Dermed kan behandlinger målrettes den enkelte patient. 

I 2012 fik forskere inden for bioteknologi et nyt redskab til rådighed, som revolutionerede deres arbejde. Crispr gør det langt lettere og mere præcist at redigere i gener på en måde, der minder om at klippe og klistre i en tekst på en computer.

Det var et kæmpe fremskridt, da det menneskelige genom blev kortlagt i 2001. Nogenlunde samtidig begyndte forskere også at kortlægge et andet, parallelt system i vores celler, epigenetikken. Det fungerer populært sagt som det styresystem, der afgør, hvordan generne kommer til udtryk.