KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Coronakrisen har tydeliggjort it-milliardæren Bill Gates indflydelse på den globale sundhed. Gates har investeret enorme summer til gavn for verdenssundheden med større pengebidrag til WHO end de fleste lande. De offentligt-private partnerskaber, han har været med til at skabe, spiller en central rolle i kampen mod pandemiske sygdomme. Men hvilke konsekvenser har det, når stater deponerer sin indsats i filantropernes hænder?

KOMMENTAR: Er der noget, den nuværende pandemi burde have lært os, så er det, at vi ikke kan fortsætte med at have en politisk og økonomisk svag og handlingslammet Verdenssundhedsorganisation.

VERDEN EFTER CORONA: Sundhedsområdet kommer til at mærke store forandringer, vurderer Falck-direktør Jakob Riis. Vi skal vænne os til at give andre indsigt i vores sygdomshistorie og dele personlig viden. Både af hensyn til økonomien og den enkeltes sikkerhed. Det bliver også naturligt at tage en test efter sygdom.

VERDEN EFTER CORONA: Et af de vigtigste politiske spørgsmål fremover vil være, hvordan vi afbalancerer vores ønske om et liv i frihed i forhold til vores lige så store ønske om et liv i tryghed, der vokser i takt med trusler som terror, klimaforandringer og pandemier, skriver samfundsforsker Michael Böss.

VERDEN EFTER CORONA: De seneste par uger har vist, at vi alle bærer evnen og viljen til at hjælpe verden, samfundet og hinanden. Vi kommer næppe til at opleve den samme selvopofrelse, når hverdagen vender tilbage, vurderer kommunaldirektør Niels Nybye Ågesen. Men lidt er også noget. Og der er behov for det.

VERDEN EFTER CORONA: Coronakrisen vil forsvinde. Men bag den lurer nye og endnu større kriser. Vi får brug for den indsigt, vi har fået med den aktuelle krise, mener etikforsker Anne-Marie Søndergaard Christensen.

VERDEN EFTER CORONA: Ny mødekultur på arbejdspladsen, øget handel over nettet og bedre forebyggelse af sygdomme er nogle af de varige ændringer, som krisen har fremprovokeret, vurderer professor Niels Westergård-Nielsen.

KOMMENTAR: Coronakrisen er en kæmpe mulighed for at gøre nogle af de ting, vi ikke turde gøre – og for at forstå helt nye sammenhænge. Det er både en pligt og et privilegium.

VERDEN EFTER CORONA: Du har måske ikke hørt begrebet før: hygiejnisme. Hvad dét dækker over, kan du læse mere om i denne klumme af Morten Grønborg, der også vurderer, at biopolitik er et ord, du vil høre meget mere til i den kommende tid. En tid, som styrker trygheden på bekostning af friheden.

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Kommunerne må indstille sig på nye kvalitetsstandarder og på stram styring fra Sundhedsstyrelsen. Men det er endnu uvist, hvordan det skal foregå. Der er brug for mere analyse, anbefaler ekspert.

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

NY VIDEN: Den nuværende udvikling i sindslidelser kan koste verdensøkonomien op imod 16.000 milliarder dollar i perioden 2010-2030.

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

KOMMENTAR: De fattige og kortuddannede ville ikke være nær så dyre at hjælpe, hvis sundhedsvæsenet var indrettet lige så godt til dem, som det er til de rige og veluddannede, skriver professor Morten Sodemann.

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.