KOMMENTAR: Uanset hvordan folketingsvalget ender, skaber internationale megatrends behov for, at hospitalerne omstiller sig. På Nordsjællands Hospital forbereder vi lige nu tusinder af medarbejdere på forandring.

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Når Bettina Lundgren sætter sig i spidsen for Nationalt Genom Center, ligger der en stor tillidsudfordring og venter på hende. Nationalt Genom Center kommer nemlig til at råde over dybt personlige data om borgerne.

World Happiness Report 2019, der udgives af FN’s Sustainable Development Solutions Network, kårer Finland som lykkeligste land og Danmark som næstlykkeligeste land.

Nye tal fra Eurostat viser, at der er markante regionale forskelle mellem fertilitet og alderen for førstegangsfødende i EU.

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark ligger overraskende lavt i nyt sundhedsindeks, hvor bl.a. Spanien og Sverige ligger i toppen af rangeringen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Statens Institut for Folkesundhed viser i ny undersøgelse, at sundhedstilstanden er markant ringere blandt beboere i almene boliger end i den øvrige befolkning.

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

I 3 af de nye sundhedsfællesskaber skal 9 borgmestre blive enige om løsningen af opgaverne. "Håbløst og bøvlet", siger professor i offentlig styring, Per Nikolaj Bukh. Især fordi der ikke er nogen belønning for at tænke ud over egen kommunegrænse. 

Tusindvis af københavnere risikerer at blive indlagt på et overfyldt hospital, mens andre hospitaler bliver tømt for patienter. ”Komplet vanvid,” siger sundhedsborgmester. Sundhedsministeren er åben for, at man finder en løsning.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at udgifterne til sundhedsvæsnet er ved at blive vores velfærdsstats største.

KOMMENTAR: Regeringens ledelseskommission opfordrer alle 46.000 offentlige ledere til at formulere deres eget ledelsesgrundlag. Målet er i sidste ende at skabe mere værdi for borgerne. Her er mit bud.