POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen forbereder historisk velfærdslov, der for første gang forpligter Folketinget til at lade pengene følge med, når der bliver flere børn og ældre. Det skete ikke op gennem 2010’erne, hvor det økonomiske gab voksede til godt 17,5 milliarder kroner. Alligevel kan velfærdsloven give bagslag, fordi den skaber forventninger, som kan være umulige at indfri, vurderer flere forskere.

POLITIK OG VELFÆRD Vælgerne er kritiske over for den offentlige velfærd, når politikerne over en årrække skærer i bevillingerne. Øges bevillingerne, følger tilfredsheden ikke altid med. Det viser undersøgelser af vælgernes holdninger ved valgene i 1998, 2007 og 2019.

POLITIK OG VELFÆRD Fem nøglepersoner binder den danske coronamodstand sammen. Det viser Mandag Morgen og Altingets kortlægning af de netværk, der står bag mobiliseringen af modstanden mod restriktioner og nedlukning. Bevægelsen spænder fra indædte kritikere af den danske coronapolitik til folk, der tror på en global sammensværgelse styret fra Schweiz. Flere nye partier konkurrerer nu om at blive modstandens politiske stemme.

POLITIK OG VELFÆRD Der er stemmer at hente for den eller de politikere, der forstår at samle coronamodstanden. Nogle drømmer om, at det kunne blive Kim Boye, en populær sports-coach med 75.000 følgere på Facebook. Han er en ombejlet skikkelse i dele af det netværk, der for tiden fylder gaderne med demonstrationer. Og så er han overbevist om, at Mette Frederiksen har brug for hjælp.

INTERVIEW Ekstremt mediepres. Stram politisk styring. Uenighed, fejl og beklagelser. For Søren Brostrøm er det en del af gamet, når man som moderne autoritet i en krisetid står fast på stærk faglighed og stor åbenhed. Han ærgrer sig bare over, at han snublede i risikokommunikationen. Og så er forsigtighed og proportionalitet i hans øjne ikke modsætninger.

HISTORIEN I TAL Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

POLITIK OG VELFÆRD Det er næsten ikke til at bære. Men jo hurtigere vi ser i øjnene, at pandemien ikke slutter om lidt – jo bedre vil vi klare omstillingen til den nye normal: En verden, hvor corona stadig spiller en stor rolle i samfundslivet. Måske i mange år frem.

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste års sundhedskrise har udstillet sygdommes sociale slagside, uden at trylle mange løsninger frem. Når krisen er ovre, skal vi samle regningen op for alle de syge danskere, som nødsituationen ikke tillod os at prioritere. 

POLITIK OG VELFÆRD Klinikere bryder sig ikke om ledere, der tror, de ved bedst, siger chefjordemoder Dorte Dahl. Hun vendte hierarkiet på hovedet, satte de fødende og deres jordemødre i centrum og standsede jordemoderflugten fra landets største fødested. 

POLITIK OG VELFÆRD Antallet af voksne danskere med en psykiatrisk diagnose er på fire år steget med 30 procent.

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne skal rustes bedre til at mestre deres eget liv. En bred kreds på over 50 centrale organisationer sender fælles appel til regeringen for at få en folkesundhedslov ligesom i Norge. Målet er at få bugt med den stigende sociale ulighed i sundhed og mindske antallet af kronikere.

POLITIK OG VELFÆRD Otte års systematisk arbejde med at fremme folkesundheden har sat den lille norske kommune Rana på sundhedens verdenskort. En lov om folkesundhed fra 2012 har gjort Rana og Norge til et folkesundhedens foregangsland. Nu kan Danmark lære af de norske erfaringer.

POLITIK OG VELFÆRD Gennem mere end ti år har Rødovre Kommune arbejdet med folkesundheden – og alligevel går udviklingen på nogle områder den forkerte vej. Uligheden i sundhed stiger. I et nyt projekt beder borgmester Britt Jensen både borgere og forskere om hjælp til at finde de løsninger, der kan forbedre sundheden.

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

NY VIDEN Jo højere uddannet, desto mindre stresset er du, viser Sundhedsstyrelsens rapport om social ulighed inden for sundhed.

GRØN OMSTILLING Novo Nordisk er blandt verdens mest klimaambitiøse virksomheder, og nyeste CO2-tal viser, at insulingiganten er godt på vej til at indfri ambitionerne.

NY VIDEN Nyt studie estimerer, at der 'kun' vil være 8,8 milliarder mennesker på kloden i 2100.

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.