ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

I 3 af de nye sundhedsfællesskaber skal 9 borgmestre blive enige om løsningen af opgaverne. "Håbløst og bøvlet", siger professor i offentlig styring, Per Nikolaj Bukh. Især fordi der ikke er nogen belønning for at tænke ud over egen kommunegrænse. 

Tusindvis af københavnere risikerer at blive indlagt på et overfyldt hospital, mens andre hospitaler bliver tømt for patienter. ”Komplet vanvid,” siger sundhedsborgmester. Sundhedsministeren er åben for, at man finder en løsning.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at udgifterne til sundhedsvæsnet er ved at blive vores velfærdsstats største.

KOMMENTAR: Regeringens ledelseskommission opfordrer alle 46.000 offentlige ledere til at formulere deres eget ledelsesgrundlag. Målet er i sidste ende at skabe mere værdi for borgerne. Her er mit bud. 

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Den digitale revolution af vores sociale liv har skabt et forvrænget perfekthedsideal hos mange unge. Både uddannelsesinstitutioner og forældre skal være forbilleder og sætte grænser, mener iværksætter og formand for Det Nationale Stresspanel Anette Prehn.

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Ifølge ny undersøgelse fra Rockwool-fonden har danskerne de sidste 10 år fået mere fritid.

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye data fra det internationale forskningsinstitut i folkesundhed IHME giver et detaljeret billede af, hvad danskerne døde af sidste år, og i hvor høj grad de samme årsager gør sig gældende i udlandet.

Lægeforeningen viser i ny undersøgelse, at læger ikke mener, der er nok behandler-, pleje- og omsorgspersonale til at give alle patienter en god og patientsikker behandling.

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Hver dag dør 800 kvinder og tusindvis af spædbørn i udviklingslandene i forbindelse med fødsler. En stor del af dødsfaldene kunne forhindres med helt basale kundskaber om akut fødselshjælp. Dén viden kan hentes i en smartphone.

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

VIVE i ny kortlægning: 280.000 socialt udsatte borgere koster velfærdsstaten 41 mia. kr. om året.

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Uventede omkostninger og budgetoverskridelser får Region Sjælland til at fyre 198 ansatte. Dårlig økonomistyring, siger sundhedsøkonom. Det burde ikke komme bag på nogen, at dyr medicin og nye behandlinger æder budgettet.