Der er alt for stor forskel på, hvor gode landets fem regioner er til at udrede og behandle patienterne. Det mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Kampen mod den geografiske forskel vil blive prioriteret højt i regeringens nye sundhedsreform.
Næsten 700.000 danskere er i medicinsk behandling med psykofarmaka, og antallet af borgere med behov for psykiatrisk behandling er steget med 30 pct. siden 2010. Regeringens mål om at reducere brug af tvang i psykiatrien skrider. Ny plan til efteråret skal rette op på problemerne.
Sygehuse skal levere kvalitet til patienterne og ikke bare operere eller behandle en ekstra gang. Det bygger på tillid til, at læger og sygeplejersker sammen med patienter kan træffe de rigtige valg. De fem direktører i regionerne giver deres bud på fremtidens ledelse.
På hospitalerne arbejder vi, som vi har gjort i de sidste 100 år. Samtidig buldrer virksomheder afsted med nye sundhedsløsninger. Det er på høje tid, at vi går ind i den udvikling. Derfor inviterer Nordsjællands Hospital nu virksomhederne inden for i det nye samarbejde, Nordic Health Lab, skriver projektdirektør Henrik Schødts.
En magtfuld alliance af forskere, sygehuse og topchefer i farmaindustrien opfordrer regeringen til at lette adgangen til brug af sundhedsdata i forskning og udvikling af nye produkter. I dag ligger der data gemt i mindst 164 forskellige databaser med hver deres krav til, hvordan netop de data må bruges
Selv om Danmark har alle forudsætninger for at gå forrest i udnyttelsen af potentialet i big data om sundhed, så roder vores data rundt i over 164 usammenhængende databaser.
I Gribskov Kommune er en lille specialgruppe med vidt forskellige kompetencer på en særlig mission. De skal hjælpe 20 udsatte unge i job eller uddannelse. Det har været en succes. De unge har fået det bedre, og kommunen sparer millioner. Gruppen bruger hinandens ekspertise og ikke mindst masser af data.
Det går godt med sundheden i Danmark. Sådan ser det i hvert fald ud i den seneste opgørelse af nøgletallene for sundhedsvæsenet. Mandag Morgens gennemgang viser fremgang på 19 ud af de i alt 31 indikatorer, som bruges til at teste, hvordan det går med de nationale sundhedsmål.
Nye teknologier inden for biotek med kryptiske navne som CRISPR og epigenetik vil skabe revolutionerende behandlingsformer og kan blive grundlaget for en ny guldalder i den danske biotekindustri.
Ved at sammenligne data fra millioner af patienter kan forskere finde de kombinationer af medicin, der har alvorlige bivirkninger for nogle og er virkningsløse for andre. Dermed kan behandlinger målrettes den enkelte patient.
I 2012 fik forskere inden for bioteknologi et nyt redskab til rådighed, som revolutionerede deres arbejde. Crispr gør det langt lettere og mere præcist at redigere i gener på en måde, der minder om at klippe og klistre i en tekst på en computer.
Det var et kæmpe fremskridt, da det menneskelige genom blev kortlagt i 2001. Nogenlunde samtidig begyndte forskere også at kortlægge et andet, parallelt system i vores celler, epigenetikken. Det fungerer populært sagt som det styresystem, der afgør, hvordan generne kommer til udtryk.
I årtier har man talt om nødvendigheden af et samarbejde på tværs af Øresund for at skabe en stærk life science-region, der kan konkurrere med de bedste i verden. Og det er på flere punkter lykkedes. Men fokusset på Øresundsregionen er de senere år gledet ud af de nationale strategier, og det ærgrer topforskere og regionale aktører.
Kun de færreste afdelinger på landets sygehuse spørger i dag patienterne om, hvordan de oplever en behandling. Og spørger de, så bruger de kun sjældent data til at forbedre kvaliteten af behandlingen.
Tyske prostatakræftpatienter kan se, hvordan det er gået med tidligere patienter, når de skal vælge sygehus. I Danmark er man først nu gået i gang med at spørge patienterne, hvordan behandlingen virker. ”Vi bør lade os inspirere af Tyskland,” siger direktøren for Danske Patienter.
Regeringen har som led i sin udflytningsplan placeret en sygehusuddannelse i Novos baghave i Kalundborg. Men det vil ikke hjælpe virksomheden med rekrutteringen. Uprofessionel politisk detailstyring, mener formand for professionshøjskoler.
Deling af sundhedsdata mellem forskellige sundhedsaktører kan bidrage til bedre behandling af patienter på alle niveauer, lyder det fra fagpersoner. Men det medfører også en række tekniske og etiske udfordringer, som torsdag blev diskuteret på Mandag Morgens velfærdskonference, Velfærdens Innovationsdag.
Ny app skal gøre det nemmere for borgerne at kontakte deres læge. Det er et af de i alt 27 initiativer i den nye digitale strategi for sundhed, som Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL lancerer i dag. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby håber, at initiativerne vil gøre livet lettere for både borgere og for sundhedsvæsenets medarbejdere.
Ny strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet tager vare på kendte problemer, men den forbereder ikke nyt samarbejde i en verden, hvor Google og Apple også vil tilbyde sundhedsløsninger. Der er behov for nyt samarbejde mellem det offentlige og de private virksomheder, siger professor Carsten Obel.
Ny rapport fra FOA og KL viser, at rekrutteringsudfordringerne på SOSU-området er store. Manglen på kvalificeret personale er allerede nu alvorlig, og problemet vil blive endnu større, mener parterne bag rapporten.
Med internettets uendelige adgang til viden er sundhedsmyndighederne udfordret på deres informationsmonopol. I Sundhedsstyrelsen har man taget konsekvensen af danskernes faldende interesse for styrelsen som kilde til sundhed og vil derfor skrue mere op for brug af følelser i sin kommunikation.
Der er god grund til at arbejde med en fælles ambition i den professionelle del af mediebranchen om et charter for seriøs omgang med sundhedsstoffet, som medierne frivilligt kan tilslutte sig.
Google er storleverandør af information om sundhed til danskere. Eller rettere: Google er storleverandør af links med information om sundhed til danskerne. Google tager ikke ansvar for indholdet. Heller ikke, hvis det kan skade sundheden.
Hvor søger danskerne viden om sygdom og behandling? Og hvilken troværdighed tillægger de forskellige kilder? Det og meget mere har TrygFonden og Tænketanken Mandag Morgen spurgt danskerne om.
Danskere med dårligt selvvurderet helbred er i særlig grad usikre på, hvad der er sundt, og hvad er usundt, viser ny undersøgelse.
