TDC

Kapitalfonde tjente 70 pct. på TDC-investering

De fem kapitalfonde, der købte TDC i 2006, gjorde en god forretning. På trods af finanskrisen, et voldsomt opbrud på telemarkedet og et uventet skattesmæk på 700 millioner kr. om året, har fondene i konsortiet NTC tjent deres investering hjem 1,7 gange. Det fremgår af en ny analyse, der giver et sjældent indblik i TDC’s maskinrum i perioden 2005-2010, hvor selskabet var afnoteret fra Fondsbørsen. Analysen, der er udarbejdet af professor Josh Lerner fra Harvard Business School i samarbejde med to af TDC’s topfolk, afslører, at der i perioden har været voldsomme kultursammenstød og strategiske uenigheder mellem den siddende ledelse og de nye ejere i NTC. Kapitalfondene har ikke indfriet ambitionen om at få den danske telegigant til at vokse. Men de har gennemført en langt mere hårdhændet reorganisering, end en dansk ville have haft mulighed for. Og analysen konkluderer, at fondene, der afhændede deres investering i perioden 2010-2013, har efterladt et TDC, som er stærkere end det, de købte. I dag er det et af de stærkest præsterende af Europas gamle nationale teleselskaber. “Der er ingen tvivl om, at NTC har afleveret et langt mindre forkælet barn end de overtog,” siger den ene af rapportens to danske medforfattere, Senior Vice President i TDC Group Uffe Traberg.

Politisk flertal vil sætte fart i hurtigt bredbånd

Politisk flertal vil sætte fart i hurtigt bredbånd

13 år med teleselskaberne i front for bredbåndsudbygningen har skabt et Danmark med meget forskellig adgang til hurtigt bredbånd. Selv om skiftende regeringer og flertal i Folketinget har holdt fast i teleforligets princip om, at udbygningen af bredbånd i Danmark skal foregå på markedets præmisser, bliver der stillet flere og flere krav til teleselskaberne for at sikre, at alle danskere får lige adgang. Ønsket om, at alle danskere skal have adgang til hurtigt bredbånd, får nu et flertal i Folketinget til at rette blikket mod teleselskaberne. ”Det er en god ide at dele infrastruktur. Helt på samme måde, som TDC skal dele sine kobberkabler med andre selskaber, kunne man også forestille sig, at selskaberne deler kapaciteten på fiberkablerne med hinanden,” siger Trine Bramsen, it-ordfører for Socialdemokraterne.