tryghed


Michael Böss: Fra velfærdsstat til sikkerhedsstat?

Michael Böss: Fra velfærdsstat til sikkerhedsstat?

VERDEN EFTER CORONA: Et af de vigtigste politiske spørgsmål fremover vil være, hvordan vi afbalancerer vores ønske om et liv i frihed i forhold til vores lige så store ønske om et liv i tryghed, der vokser i takt med trusler som terror, klimaforandringer og pandemier, skriver samfundsforsker Michael Böss.

Morten Grønborg: Danskerne vægter tryghed langt højere end før

Morten Grønborg: Danskerne vægter tryghed langt højere end før

VERDEN EFTER CORONA: Du har måske ikke hørt begrebet før: hygiejnisme. Hvad dét dækker over, kan du læse mere om i denne klumme af Morten Grønborg, der også vurderer, at biopolitik er et ord, du vil høre meget mere til i den kommende tid. En tid, som styrker trygheden på bekostning af friheden.

Frygten for det fremmede er almenmenneskelig

Frygten for det fremmede er almenmenneskelig

Halvdelen af danskerne ser indvandring som en trussel, og det tal har været konstant de seneste 30 år. En stigende andel er dog bekymret for, om der kommer for mange flygtninge til Danmark. Frygten kan bl.a. forklares med irrationelle, men almenmenneskelige generaliseringer og en almenpsykologisk skepsis over for det fremmede.

Når sorgen rammer børn og unge

Over 40 pct. af de unge, som har haft alvorlig sygdom eller død helt tæt inde på livet, skjuler deres sorg for forældrene. Mere end to ud af tre taler aldrig eller sjældent med andre om, hvordan de har det. Og mange påtager sig et stort og voksent ansvar, der rækker langt ud over et normalt ungdomsliv. Det viser en ny og omfattende undersøgelse baseret på 2.700 personer. Den dokumenterer, at store faggrupper som lærere, læger og sygeplejersker kan blive langt bedre til at tackle unges sorg. Det samme kan forældre og de unges egne venner. Næsten hver tredje blandt børn og unge med alvorlige sygdomme har overvejet at begå selvmord.