valgkamp


Politikerne og vælgere har  hver deres valgkamp på nettet

Politikerne og vælgere har hver deres valgkamp på nettet

Forskere fra IT-Universitetet har ladet en robot analysere samtlige ord i tusindvis af opslag, hvor politikere og vælgere diskuterer politik. Analysen viser, at partierne har talt betydeligt mere om flygtninge end vælgerne selv.  

Politikernes oversete skattekiste

Politikernes oversete skattekiste

Danmarks kommende statsminister skal lave en ny stor økonomisk plan efter valget. En 2030-plan. Den vil give over 20 milliarder kroner i ekstra råderum, som kan bruges på velfærd og skattelettelser. Både Mette Frederiksen og Lars Løkke er tavse om deres planer.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Primærvalg i USA: Ingen fattigdomsløsninger fra Trump og Cruz

I USA er primærvalget i fuld gang, og fattigdom er et af emnerne på dagsordenen. Men de republikanske præsidentkandidater Trump og Cruz har ingen konkrete forslag til at komme fattigdom til livs. I modsætning til dem har Clinton og Sanders flere ambitiøse forslag om bl.a. mere uddannelse til alle.

Fløjpartier trækker flest vælgere hen over midten

Det er yderfløjene i dansk politik, der i disse år formår at rokke ved det politiske landskab. Ved valget i juni var både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance dygtige til at trække vælgere hen over midten, og til­sammen sikrede netop de vælgere Lars Løkke statsmi­nisterposten. Tendensen er klar, og den viser, at flere danskere end tidligere vælger frit imellem tilbuddene fra både rød og blå blok og ikke som forventeligt mel­lem beslægtede partier. F.eks. ville det være naturligt, at en frafalden rød vælger ville foretage et pitstop hos de radikale eller Venstre, inden vedkommende havner i folden i Anders Samuelsens alliance, men sådan er det ikke nødvendigvis. Det viser Mandag Morgens omfattende analyse af valget.

“Dansk Folkeparti har før hentet stemmer fra So­cialdemokraterne og trukket vælgere hen over midten, men det er bemærkelsesværdigt, at Liberal Alliance kan tiltrække vælgere fra rød blok,” siger Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab ved AAU.

For valgets helt store vinder, DF-formand Kristian Thulesen Dahl, er der i bund grund to og meget forskel­lige vælgergrupper i Danmark. Den ene gruppe har så god økonomi og så gode kompetencer, at de hverken behøver at frygte for globalisering eller indvandring. Og så er der udviklingens tabere, der med rette frygter, at staten ikke kan sikre dem det liv, de ønsker at føre. “Og dem kan man finde blandt vores vælgere,” siger han.

Utro vælgere og utro politikere

Normalt skifter 20-30 pct. af danskerne parti ved et folketingsvalg. Ved valget i juni satte hele 38 pct. af vælgerne kryds ud for et andet parti end ved det foregående valg. Men også de politiske partier shopper i stor stil rundt i det ideologiske arvegods i jagten på danskernes opbakning.

Hver 10. vælger besluttede sig først på valgdagen

Det siges, at et folketingsvalg vindes i perioden mellem to valg. Den myte punkteres af det seneste valg. Her besluttede godt hver fjerde vælger sig undervejs i valgkampen, hvor de ville sætte deres kryds, mens næsten hver 10. vælger – svarende til flere end 300.000 danskere – først besluttede sig på selve valgdagen. Det viser den hidtil mest omfattende kortlægning af vælgeradfærd i forbindelse med et folketingsvalg.

Resultatet af valget: Politikere i massiv tillidskrise

Resultatet af valget: Politikere i massiv tillidskrise

Folketingsvalget, der gav Lars Løkke Ras­mussen nøglerne til Statsministeriet tilbage med mindst mulig margin, var på flere måder skelsæt­tende. Ikke siden det famøse jordskredsvalg i 1973 har så mange danskere, 38 pct., stemt på et andet parti, end de gjorde ved det foregående valg.

Normalt stiger befolkningens tillid til de folke­valgte efter et valg. Vælgere, der har stemt på parti­er, der ender i opposition, vil typisk være skeptiske, men de opvejes af de vælgere, der har stemt på de partier, der vandt magten. Men sådan gik det ikke denne gang. Her er befolkningens tillid til politiker­ne faldet fra før valget og til Lars Løkke Rasmussen dannede sin smalle V-regering. “Og det er opsigts­vækkende,” siger Jørgen Goul Andersen, professor og valgforsker ved Aalborg Universitet.

Sammen med YouGov har han lavet den mest omfattende undersøgelse og analyse af et folke­tingsvalg nogensinde. En af undersøgelsens konklu­sioner er, at valgkampe kan gøre en forskel. Således besluttede 1,3 mio. danskere sig først under selve valgkampen, knap hver 10. skiftede me­ning undervejs og ca. 300.000 vælgere tog først endelig stilling på selve valgdagen.

Løkkes dyre valgsejr

Regeringsmagten kan vise sig dyr for Lars Løkke Rasmussen. I valgkampen lovede han bl.a., at der skal være råd til al ny sygehusmedicin, der må ikke skæres i dagpengene, boligskatten skal fredes indtil 2025, skatten i bunden skal lettes, og håndværkerfradraget genindføres. Samtidig skal Løkke indfri støttepartiernes krav om bl.a. lettelse af topskatten og øget grænsekontrol. Men de mange løfter og forslag koster penge. Masser af penge. Løkke vil afsætte 16 mia. kr. ekstra til sundhed og ældre frem mod 2020. Men bare hans ene løfte om at have råd til al ny og dyr sygehusmedicin vil ifølge beregninger koste op imod 17 mia. kr. Står beregningerne til troende, vil dette ene løfte med andre ord sluge alle de ekstra penge. Mandag Morgen gennemgår de mange løfter, der bygger oven på de 290 forslag, som Venstre har lanceret gennem det seneste år til et kommende blåt regeringsgrundlag. 

Undermålerne

100.000 stemmer undervurderede meningsmålingerne Dansk Folkeparti med i deres 130 målinger op til Folketingsvalget. Fejlskuddene skyldes måske, at de har spurgt for neutralt. Virkeligheden er ikke neutral, og derfor får man ikke rigtige svar i en meningsmåling, hvis man spørger sådan. I stedet skal man sætte vælgerne i samme mentale situation, som når de står i stemmeboksen.

Spin af tid

Beslutningstagerne udskyder de svære beslutninger og parkerer landets problemer i kommissioner. Alle på Christiansborg ved, at de bliver nødt til at forholde sig til dagpengesystemet, boligskatterne og pensionsalderen, men ingen tør røre dem før efter valget. Det er spin af tid, når politikerne udskyder sorgerne, men det får ikke hovedpinerne til at forsvinde.

Hvem er den bedste statsminister?

Hvem er den bedste statsminister?

Ingen af valgets to hovedpersoner er dog i nærheden af at være den perfekte statsminister. De mangler især en vision for et bedre samfund, vurderer eksperterne. Men e´n af dem scorer højere karakterer end konkurrenten pa° hele 17 ud af 25 centrale krav til en statsminister. Det viser Mandag Morgens rating af de to kandidaters politiske lederskab baseret pa° 10 eksperters vurderinger.

Modstanderne af at sende børn i fængsel sender børn i fængsel

Rød blok anklager Venstre for at ville sætte børn ned til 12 år i fængsel. Selvom Venstre benægter, fører regeringen en regulær propagandakrig under kampråbet: ”Stem nej til at sætte børn i fængsel.” Men ifølge FN’s børnekonvention er man barn til man er 18 eller myndig, så i Danmark kommer børn allerede i fængsel, indrømmer social- og børneminister Manu Sareen (R), der ellers selv har meldt sig under parolen. ”Vi har indrettet systemet sådan, at kriminelle voksne har flere rettigheder end kriminelle børn,” påpeger juraprofessor Kirsten Ketscher.

Invester i fremtiden, og drop kortsigtet overbudspolitik

Invester i fremtiden, og drop kortsigtet overbudspolitik

Valgkampens velfærdsdebat har indtil videre ramt helt ved siden af de udfordringer, som landets velfærdsledere prioriterer højest. Både rød og blå bloks statsministerkandidat koncentrerer i sig om promiller i stedet for visioner. Helle Thorning-Schmidt (S) har gjort 6 promille i den økonomiske politik til valgets velfærdspolitiske hovedtema. Lars Løkke Rasmussen (V) har fokus på 11 promille af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere. 900 velfærdsledere efterlyser i en ny meningsmåling helt andre prioriteter. De vil investere i forebyggelse, nytænke velfærden og have større frihed til at løse opgaverne. "Det handler om innovation og om at minimere unødvendigt bureaukrati og kontrol," siger et af medlemmerne af Mandag Morgens Velfærdspanel.

Løgnernes parlament

Politikere lyver, manipulerer og taler udenom, og de elsker at beskylde hinanden for det. I sidste uge var valgkampen knap nok skudt i gang, før de første anklager om løgn ramte mediebilledet, fordi Lars Løkkes Rasmussens (V) eksempel på en kontanthjælpsmodtager, der ikke gider arbejde, viste sig at være en anekdote fra en andenhåndskilde. ”Politiske modstandere vil gøre alt for at afsløre hinanden i at lyve,” siger professor i retorik Christian Kock. Derfor har politikerne udviklet et arsenal af gradbøjninger af løgnen. Mandag Morgen har identificeret syv.

Opråb fra rådhusenes maskinrum

Reformerne af folkeskolen og beskæftigelsesområdet har vist, at det er muligt at reducere detailstyring og bureaukrati i kommunerne. Derfor opfordrer Henrik Kolind, nyvalgt formand for Kommunaldirektørforeningen, den kommende regering til at sætte yderligere turbo på.

Kunsten at udskrive valg

Kunsten at udskrive valg

At udskrive valg er en kunstart, der bliver studeret nøje af både politikere, rådgivere og forskere. Kunsten er at ramme bølgen af gode nyheder og økonomisk optimisme, men det skal ske på det helt rigtige tidspunkt. Og hvornår er så det? Netop nu har statsministeren chancen for at hoppe med på en bølge af lutter gode nyheder. Spørgsmålet er bare, om bølgen er solid nok til, at hun kan surfe sig til sejr.