big data

Sundhedsdata kan blive en guldmine – for private virksomheder

Sundhedsdata kan blive en guldmine – for private virksomheder

Sundhedsdata er en guldmine. Sådan lyder et ofte gentaget budskab. Sandsynligheden taler for, at det er rigtigt. Sandsynligheden taler også for, at det først og fremmest bliver en guldmine for private virksomheder. En forklaring er Folketingets udtalte konservatisme over for måden, hvorpå borgernes helt personlige data kan anvendes.

Dit digitale omdømme er din nye valuta

Dit digitale omdømme er din nye valuta

De anmeldelser, vi får, når vi bruger sociale netværk eller deleøkonomiens tjenester, påvirker i stigende grad vores muligheder online. Et godt digitalt omdømme har konkret værdi: Det gør det lettere at finde et job, at få billigere banklån eller at leje en båd, forklarer den britiske ekspert Rachel Botsman.

Data-mining skal understøtte sociale investeringer

Data-mining skal understøtte sociale investeringer

Kommuner mangler viden om effekten af sociale indsatser. Ny effektdatabase samler dansk – og international – viden som grundlag for socialøkonomisk investeringsmodel. Der er dog stadig uklarhed om, hvem der skal betale for de sociale investeringer.

Ny lovpakke er en gamechanger for banker

Banker med den rette forretningsmodel kan udvikle og udvide forretningen som følge af ny og banebrydende lovpakke, der næste år skal implementeres i dansk lovgivning. Andre banker kan få det svært. InsideBusiness går bag om en potentiel gamechanger for finansverdenen.

Kreative erhverv skaber fremtidens job

Kreative erhverv skaber fremtidens job

Kreative erhverv udgør verdens hurtigst voksende sektor, og her ligger et stort uudnyttet potentiale for mere vækst, påpeger eksperter. Men kun et fåtal af de danske virksomheder udnytter mulighederne.

Frikommuner: Giv os lov til at udveksle data

Frikommuner: Giv os lov til at udveksle data

21 kommuner vil udveksle data på tværs af forvaltninger i højere grad, end det er lovligt i dag. Det viser ansøgningerne til et nyt frikommuneforsøg. Men social- og indenrigsministeren er skeptisk og peger på hensynet til borgerens retssikkerhed som det altafgørende hensyn.

Big data kræver nyt mindset hos virksomhederne

Virksomheder får konkurrencefordele ved at bruge big data, men det kræver den rette indstilling og villighed til at kaste magten op i luften. Udfordringerne er tid, kompetencer og penge.

Big data får musikken til at spille på Roskilde Festival

Big data får musikken til at spille på Roskilde Festival

Indsamling af big data om alt fra medieomtale til madsalg og tracking af festivalgængerne skaber unik viden, der kan gøre Roskilde Festival mere bæredygtig, sikker og effektiv. Metoden kan bruges af alle virksomheder, organisationer og myndigheder, der lever af at være tæt på deres kunder og brugere.

Bestsellers indre revolution

Bestsellers indre revolution

CIO i Bestseller Pernille Geneser var både omkring København, London og Berlin, før adressen for de to tech-startups Neocles og Fashiontrade blev fundet. Valget faldt på Amsterdam. Her er det let at rekruttere de medarbejdere, som er svære at finde omkring Bestsellers hovedkontor i Brande eller den nærmeste større uddannelsesby, Aarhus. Pernille Geneser vil ikke afvise, at hun kunne finde de samme kompetente folk i Danmark. Men Amsterdam huser et stærkt teknologi- og IKT-miljø, som allerede for to år siden tiltrak Bestsellers e-handelsafdeling. Og de to nye startups rykkede ind i samme bygning. E-handelsafdelingen rykkede selv i sin tid fra Brande for at få lettere ved at rekruttere nye folk. ”I Amsterdam har vi adgang til de kompetencer, vi har brug for, og kvaliteten er høj. Byen er multikulturel og nem at flytte til. Det er også et plus, at vi fysisk er lidt væk fra Bestseller, når vi skal bygge to selvstændige tech-firmaer op,” siger Pernille Geneser, der ud over titel af CIO er bestyrelsesmedlem i Neocles og startup-CEO i Fashiontrade. Særligt sidstnævnte selskab rummer potentiale for at revolutionere hele modebranchen – inklusive Bestsellers egen etablerede forretning.

Vi-økonomien vender op og ned på din forretningsmodel

Danske virksomheder som Lego, Vigga og GoMore gør det. De satser aktivt på den såkaldte vi-økonomi, der handler om at udnytte nye, digitale muligheder til at binde teknologi og mennesker sammen for at øge værdien for kunden. Udviklingen drives af fire stærke tendenser, som sætter Danmark i en styrkeposition.

Big data er landbrugets vej ud af krisen

Politikernes forsøg på at redde landbruget gennem vækstlån og miljølempelser er utilstrækkelig. Derimod kan smart regulering og intelligente beslutningsstøttesystemer baseret på big data gøre Danmark til verdens mest effektive landbrugsnation og dansk landbrugsteknologi til en eftertragtet eksportvare. Det mener parterne i et nyt partnerskab mellem forskere og erhvervsliv, der søsættes i næste måned. Future Cropping lanceres, netop som dansk landbrug står i en historisk krise med bæredygtighedsudfordringer op over begge ører og stribevis af konkurstruede landbrug. Målsætningen er bl.a. at øge omsætningen for det primære landbrug i Danmark med 600 millioner kroner om året og skabe 16.000 nye job i landbrugssektoren inden 2030.

Big data skal gøre København til grøn vækstmetropol

Til december går København i luften med en helt ny big data-platform, der vil sætte nye globale standarder for, hvordan de enorme mængder data, der genereres i store bymiljøer, kan standardiseres og gøres til råstof for innovative virksomheder, myndigheder og borgere. Visionen er, at platformen skal være en digital markedsplads for offentlige og private aktørers udveksling, analyse og handel med nogle af alle de data, såvel offentlige som private, der bliver skabt og opsamlet i hovedstaden. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Region Hovedstaden, klyngeorganisationen CLEAN og den japanske teknologigigant Hitachi, der skal stå for driften. Ifølge overborgmester Frank Jensen (S) er målet med platformen todelt. ”Vi vil gerne udnytte platformen til at løse nogle af vores udfordringer på klimaområdet. Men vi ønsker også at bruge platformen til at skabe vækst og nye produkter blandt regionens virksomheder og iværksættere,” siger han. Hos Hitachi mener Hans Lindemann, Senior Vice President for Hitachi Consulting, at platformens setup er unikt også i en global sammenhæng. ”Mange byer verden over har i dag iværksat initiativer inden for big data. Men endnu er jeg ikke stødt på noget, der har et så ambitiøst setup i forhold til inddragelse af både offentlige og private aktører som her i København,” siger Hans Lindemann. Rent teknisk består platformen af teknologi, der kan ”oversætte” og standardisere alle datatyper til samme format. Desuden bygges en såkaldt værktøjskasse, der gør det muligt at trække data ud af platformen, så virksomhederne nemmere kan skabe et analytisk grundlag ved f.eks. at søge på og krydsreferere bestemte data. Og endelig etableres der et selskab, som skal drive platformen i det daglige. Ifølge Frank Jensen håber man, at den nye innovative big data-platform på længere sigt vil kunne eksporteres til andre storbyer.

Google er Grundfos’ og Danfoss’ nye konkurrent

Nets-skandalen har udløst en heftig debat om overvågningssamfundets bagside, men big data er også en motorvej til store samfundsgevinster samt vækst og innovation i erhvervslivet. Det viser erfaringer fra Grundfos og Danfoss, som inden for få år har fået helt nye konkurrenter i de globale softwaregiganter Google, Samsung og Microsoft. Forklaringen skal findes i Internet of Things, der stormer frem.

Dataeksperter vil sætte folkeskolen på formel

Med big data kan der for alvor komme skub i den differentierede undervisning. I stedet for at være dataforskrækkede bør big data blive lærernes vigtigste redskab. Hvis der løbende indsamles data om, hvordan børn udvikler sig, kan der skabes et retvisende billede af, hvilken undervisningsform, der virker. Sådan lyder det fra professor ved Oxford Universitet Viktor Mayer-Schönberger og digital redaktør ved The Economist Kenneth Cukier, der står bag den nye bog Learning With Big Data. The Future of Education. Men selv om folkeskolerne bliver mere digitale herhjemme, kommer vi ikke til at se datadrevne folkeskoler inden for nærmeste fremtid, mener adfærdsdesigner og dataekspert.

Der er penge i privatliv

Virksomheder, der forstår at kapitalisere på big data uden at smide respekten for kundernes privatliv over bord, vinder kampen om fremtidens digitale marked. Privatliv og wearables – computere, vi bærer på og i kroppen – er sammen med big data de nyeste tendenser blandt digitale forretningsmodeller. Og det er kundernes voksende skepsis mod overvågning, der driver markedet.

Kulturlivet går forrest i svær datarevolution

Den offentlige sektor sidder på en guldmine af værdifulde data. Bl.a. grunddata er nu frigivet, og regeringen forventer, at det vil skabe årlige økonomiske gevinster på 800 millioner kr. i form af offentlige besparelser, øget produktivitet og nye private vækstvirksomheder. Men gevinsterne kommer ikke af sig selv, advarer forfatteren til en ny bog om datarevolutionen. Det kræver et langt tættere samarbejde mellem de offentlige dataleverandører og de private udviklere. At frigive data er ikke nok – det interessante er, hvordan man udnytter dem. På kulturområdet har man høstet værdifulde erfaringer med dialog og samarbejde mellem offentlige institutioner og private udviklere. 

København kan høste 4 mia. på digitalt pionerprojekt

København kan høste 4 mia. på digitalt pionerprojekt

Københavns Kommune står på tærsklen til at blive en af verdens mest intelligente storbyer. Et forstudie fra konsulenthuset Rambøll viser, at Københavns Kommune vil kunne høste samfundsøkonomiske gevinster for 4,4 milliarder kr. årligt og samtidig sænke forureningen, mindske støjgener og skabe vækstmuligheder for virksomheder. Det skal ske ved hjælp af en fintmasket digital infrastruktur og hidtil uset brug af sensorteknologier. Forudsætningen er imidlertid, at et udbud på belysningsområdet bliver anvendt til formålet – og tiden er ved at rinde ud.

Spektakulære it-nedbrud er ikke enlige svaler

En række spektakulære amerikanske it-nedbrud har sået tvivl om stabiliteten af de it-systemer, der er grundlaget for den digitale vækst. Realiteterne er, mener flere eksperter, at vi i øjeblikket bygger digitaliseringen på et skrøbeligt fundament. Nedbruddene er en ud af mange påmindelser om, at den digitale infrastruktur skal behandles lige så seriøst som den fysiske.

Amerikansk overvågningsskandale er Europas chance

Alt imens amerikanske tech-firmaer i øjeblikket gør deres ypperste for at fraskrive sig ethvert struktureret samarbejde med NSA om deltagelse i overvågningsprogrammet PRISM, har europæiske virksomheder allerede fået et trumfkort på hånden: Datasikkerhed og privacy, der ellers tidligere har været set som en hæmsko. Overvågningshistorien fra USA er en ru sten på vejen i big data-revolutionen, men det bliver næppe den sidste. Lignende historier vil ganske vist forsinke den digitale udvikling, men kan ikke stoppe den. Potentialet i datarevolutionen er alt for stort, og vi har for længst passeret point of no return.

Big data kræver politisk mod

Hvis Danmark skal udnytte de store muligheder i big data, skal der træffes nogle benhårde politiske beslutninger. Der er brug for at investere i den digitale infrastruktur, gentænke ophavsretslovgivningen og fokusere på uddannelse og forskning, viser Mandag Morgens analyse.

Hård datadebat forude

Alle klappede i hænderne, da Danmark i 2012 åbnede for offentlige grunddata. Men det er på tide at tage næste skridt og offentliggøre mere vitale data – eksempelvis anonymiserede sundhedsdata – mener flere eksperter. I Storbritannien har premierminister David Cameron allerede spillet den kontroversielle bold på banen.