værdier

Erhvervsledere er blevet værdikampens frontsoldater

Ti år efter Muhammed-tegningerne er værdikampen flyttet ind i hjertet af dansk erhvervsliv. Og fronterne er trukket skarpt op: På den ene side står V-regeringen og dens støtter i Dansk Folkeparti. På den anden side står en voksende kreds af erhvervsfolk, der frygter, at regeringens uforsonlige kurs over for flygtninge smitter af på vores omdømme blandt udlændinge i almindelighed og svækker danske virksomheders rekrutteringsmuligheder. “Det er en kæmpe myte, at udlændingene kommer og stjæler danskernes arbejde,” siger Tine Horwitz, underdirektør i DI og leder af Consortium for Global Talent. “Udlændinge skaber vækst og innovation, som gør, at der bliver arbejde til flere danskere.” En ny undersøgelse tyder på, at det relativt lave kendskab til Danmark er vores største imageproblem. Det betyder, at enkeltstående historier om udlændingestramninger eller Zoo’s aflivning af giraffen Marius kommer til at stå meget stærkt i folks bevidsthed.

Dansk Folkeparti har vundet værdikampen

Dansk Folkeparti har vundet værdikam­pen. Punktum. Det viser Mandag Morgens store vælgerundersøgelse. Partiet har dygtigt formået at sætte ord på mange danskeres utryghed og bekym­ring for fremtiden. Undersøgelsen viser en markant stigning i antallet af vælgere, der anser indvandring for at være en alvorlig trussel mod dansk kultur. Og den viser også, at et flertal mener, at der bliver brugt for mange penge på flygtninge, indvandrere og ulandsbistand.

“Den folkelige opinion trækker i Dansk Folke­partis retning. Partiet har vundet værdikampen, når det drejer sig om indvandring,” siger professor Jør­gen Goul Andersen, der i samarbejde med YouGov står bag undersøgelsen.

Også når det gælder Udkantsdanmark har DF’s skarpe næse for, hvad der rører sig i folkedybet, givet afkast. Selvom et solidt flertal af danskerne bakker op Lars Løkkes planer om at flytte statslige arbejds­pladser fra hovedstaden til provinsen, så er DF’s væl­gere dem, der er allermest positive. Det på trods af, at DF lagde stemmer til VK-regeringens mange strukturreformer i 00’erne, der var med til at fjerne statslige job fra landsdelene.

Flertal af danskere vil sende DJØF’ere til provinsen

Dansk Folkeparti har vundet værdikam­pen. Punktum. Det viser Mandag Morgens store vælgerundersøgelse. Partiet har dygtigt formået at sætte ord på mange danskeres utryghed og bekym­ring for fremtiden. Undersøgelsen viser, at også når det gælder Udkantsdanmark har DF’s skarpe næse for, hvad der rører sig i folkedybet, givet afkast. Selvom et solidt flertal af danskerne bakker op Lars Løkkes planer om at flytte statslige arbejds­pladser fra hovedstaden til provinsen, så er DF’s væl­gere dem, der er allermest positive. Det på trods af, at DF lagde stemmer til VK-regeringens mange strukturreformer i 00’erne, der var med til at fjerne statslige job fra landsdelene.

Hvorfor bæredygtighed og bæredygtig ledelse?

Kloden er det største og mest fantastiske, vi mennesker har og har adgang til, men vi er helt eller delvist i færd med at udslette livet på kloden. Der er et alarmerende behov for et systemisk syn på liv, et andet syn på klodens situation og udvikling, et andet syn på økonomi, ledelse og politik. Et andet syn på, hvad der har værdi.

Verdenstransitionen er i gang

Transitionen mod en mere menneskekærlig, bæredygtig og blomstrende verden er begyndt. I næste weekend samles nogle af verdens førende fortalere for denne omstilling til konference i Helsingør hos den nystiftede organisation Transition World.

Far – findes der jødiske zombier, som kan trylle og gå på vandet?

Vi mennesker besidder en imponerende evne til at favne holdninger og viden, der ikke er kompatibel. Uanset om det handler om religion, samfundsforhold eller andet, formår vi igen og igen at bilde os selv ind, at det, vi godt ved ikke passer, alligevel er sandt.

Fagforbund kom tre år for sent til slaget med Ryanair

Den danske fagbevægelse havde mulighed for at tage opgøret med Ryanair i 2012, hvor selskabet begyndte at flyve fra Billund. Men den havde ikke styrken, og forbundene kunne ikke blive enige om at sige nej tak til nye arbejdspladser. Arbejdsmarkedsforskere mener, at det svækker fagbevægelsens kamp i dag, at man ikke tog kampen om dengang. 3F erkender, at man burde have stoppet Ryanair dengang.  

Den danske model taber flyvehøjde

Den danske model taber flyvehøjde

Udenlandske virksomheder er gået til angreb på den danske model og forsøger at underbyde de danske overenskomster. Pressede fagforeninger står i et evigt dilemma mellem færre arbejdspladser og dårlige arbejdsvilkår. Men den kamp, der foregår i flykabiner, gartnerier og på byggepladser, kan give dem ny luft under vingerne.

Vesselbo: Danmark har brug for et nyt integrationsministerium

En af veteranerne i dansk udlændinge­debat retter nu et skarpt angreb mod sit eget par­tis politik. I et åbenhjertigt interview med Mandag Morgen anklager han både rød og blå blok for at tale mod bedre vidende i debatten om integration og udlændinge. Mange af de forslag, der fremføres, er virkningsløse eller umulige at gennemføre. Det gæl­der eksempelvis det forslag om lavere integrations­ydelse, som Venstre tager med sig til forhandlinger­ne om en ny integrationsaftale. ”Der kommer ikke flere arbejdspladser ved at gøre folk fattigere,” siger han til Mandag Morgen. Han opfordrer samtidig den kommende regering til at genetablere et egentligt integrationsministerium.

Halvdelen af danskerne skammer sig over udlændingedebatten

Halvdelen af danskerne skammer sig over udlændingedebatten

I jagten på de 6,5 pct. af vælgerne, som har forladt henholdsvis S og V til fordel for DF siden valget i 2011, er partierne ved at komme alvorligt ud af trit med det store flertal af deres andre vælgere. Det vurderer en række valgforskere på baggrund af en ny meningsmåling, der viser, at næsten halvdelen af danskerne skammer sig over den hårde politiske udlændingedebat. Og undersøgelsen kan tyde på, at partierne begår en alvorlig fejl ved at satse på at stramninger over for udlændinge, skal vinde dem de afgørende stemmer. Netop udlændingepolitikken er nemlig slet ikke det politiske emne, som S- og V-vælgerne går særlig meget op i.

Udlændingedebatten kan koste Danmark dyrt

Hver gang, vi har oplevet stor økonomisk fremgang i Danmark, er det sket, fordi vi har formået at åbne os mod verden. Sådan har det været siden 1864, påpeger flere eksperter. Da Berlinmuren faldt og den moderne globalisering for alvor tog fart, herskede der i Danmark politisk konsensus om, at åbenhed mod omverdenen var en dansk dyd. Siden er verden blevet endnu mindre, men danske politikere har haft travlt med at lukke os mod omverdenen og gøre det fremmede til noget farligt. Det vil koste os dyrt i form af tabt konkurrence om den internationale talentmasse, påpeger de. Dansk erhvervsliv kan ikke klare sig uden udlændinge – vi er allerede i dag afhængige af såvel de højtuddannede som de ufaglærte, viser opgørelser.

Vi slider på Danmarks image i verden

Når politikerne skændes om grænsebomme, østarbejdere og flygtninge, giver det genlyd uden for landets grænser. Det slider på Danmarks omdømme og kan gøre det svært for danske virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft eller få eksport­succes, advarer tre tidligere og nuværende ambassadører.

Danskerne bliver i andedammen

Danskerne bliver i andedammen

Hjemstavnsbundne danskere og et samfund, der ikke værdsætter international erfaring, truer Danmarks fremtid i den globale konkurrence. Mens emigrationen i EU er steget med 33 pct. i det sidste årti, er danskernes udrejselyst fastfrosset. Når vi alligevel rejser ud for at få international arbejdserfaring, sker det til trods for, snarere end på grund af, de incitamenter, samfundet opstiller, siger eksperter.

Velfærden efter Robert og Carina

Behovet for en række større velfærdsreformer presser sig på i kølvandet på de seneste dages debat om kontanthjælpsmodtageren Robert Nielsen, der igennem en årrække har søgt at undgå enhver form for arbejde. En række politikere har skarpt taget afstand fra hans dovenskab, og debatten trækker tråde tilbage til sidste års Carina-debat. Sagerne har fået stor opmærksomhed, og de har været med til at flytte vælgernes syn på velfærdsrettighederne og de pligter, der knytter sig til dem. Måske kan debatten bane vej for nye velfærdsreformer allerede i løbet af efteråret.