Velfærd


Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Resiliente byer hænger sammen på kryds og tværs

Resiliente byer hænger sammen på kryds og tværs

Det er umuligt at vide, hvilken slags krise, der rammer næste gang, og derfor arbejder nogle byer med at opbygge en generel modstandsdygtighed – det, der kaldes resiliens. Den første danske by, der grundlægges på resiliente principper, hedder Rosborg. Den ligger i udkanten af Vejle, men dens 5000 indbyggere skal indgå i et globalt eksperiment med at skabe mere bæredygtige byer.

Hvor resilient er det hyperfleksible arbejdsmarked?

Hvor resilient er det hyperfleksible arbejdsmarked?

Coronakrisens konsekvenser har tydeliggjort hullerne i den danske model: Freelancerne, platformsarbejderne og løstansatte var de første, der blev fyret, og de vanskeligste at samle op. Måske kan krisen lære os noget om, hvordan man skruer et arbejdsmarked sammen, der er mere bæredygtigt – også for de atypisk ansatte.   

Der bliver brug for sociale investeringer efter krisen

Der bliver brug for sociale investeringer efter krisen

Knaphed på penge til velfærd efter coronakrisen kan øge incitamentet til at skabe mere effekt for de samme velfærdskroner. Aarhus Kommune etablerer fond for sociale effektinvesteringer, mens Den Sociale Kapitalfond arbejder med opbygningen af en kommerciel social effektinvesteringsfond på 100 millioner kroner. ”Behovet for den type løsninger bliver større,” siger Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard. 

Danske erfaringer: Sociale investeringer er fulde af benspænd

Danske erfaringer: Sociale investeringer er fulde af benspænd

En social investering giver en god forrentning, hvis det lykkes at løfte udsatte borgere. Men investorerne må være omhyggelige med at vælge projekter med en god chance for succes. Og så må de affinde sig med, at kriser i coronaklassen slår resultaterne ud af kurs.  

Ti år med sociale effektinvesteringer: Velfærd for effektens skyld

Ti år med sociale effektinvesteringer: Velfærd for effektens skyld

Ti år med sociale effektinvesteringer har sat gang i indsatser, der oftest er rettet mod sociale problemer, som offentlige myndigheder ikke selv har kunnet løse. Det er der penge i, men investeringerne kommer sjældent fra kommercielle aktører. En amerikansk og en britisk forsker forklarer fænomenet. 

Finland er hjemland for Europas største sociale effektinvestering

Finland er hjemland for Europas største sociale effektinvestering

Finland er et af de lande, som er gået mest ambitiøst til værks i forsøget på at investere i sociale forbedringer. ”Skatteydernes penge skal kun bruges på indsatser, der fører til, at man opnår det resultat, man politisk set ønsker,” siger Mika Pyykkö, direktør for Finlands Center for Effektinvesteringer.  

Kvinder er fortsat en underskudsforretning for statskassen

Kvinder er fortsat en underskudsforretning for statskassen

Selv om kvinder for længst har givet mænd baghjul på uddannelsesfronten, er der fortsat stor forskel på, hvor meget kvinder og mænd økonomisk bidrager til velfærdsstaten. En nyfødt pige vil gennem livet modtage 1,2 millioner kroner mere fra det offentlige, end hun bidrager til i skat. En nyfødt dreng vil omvendt bidrage med 0,9 millioner kroner, viser nye beregninger. Spild af kvinders talent, mener eksperter. De efterlyser mere barselsorlov til mænd og et mindre kønsopdelt arbejdsmarked.

Michael Böss: Fra velfærdsstat til sikkerhedsstat?

Michael Böss: Fra velfærdsstat til sikkerhedsstat?

VERDEN EFTER CORONA: Et af de vigtigste politiske spørgsmål fremover vil være, hvordan vi afbalancerer vores ønske om et liv i frihed i forhold til vores lige så store ønske om et liv i tryghed, der vokser i takt med trusler som terror, klimaforandringer og pandemier, skriver samfundsforsker Michael Böss.

Niels Ågesen: Et nødvendigt skub ud over timetervippen

Niels Ågesen: Et nødvendigt skub ud over timetervippen

VERDEN EFTER CORONA: De seneste par uger har vist, at vi alle bærer evnen og viljen til at hjælpe verden, samfundet og hinanden. Vi kommer næppe til at opleve den samme selvopofrelse, når hverdagen vender tilbage, vurderer kommunaldirektør Niels Nybye Ågesen. Men lidt er også noget. Og der er behov for det.

Hurra – vi skal forstå verden forfra

Hurra – vi skal forstå verden forfra

KOMMENTAR: Coronakrisen er en kæmpe mulighed for at gøre nogle af de ting, vi ikke turde gøre – og for at forstå helt nye sammenhænge. Det er både en pligt og et privilegium.

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.