I Storbritannien bruger stadig flere kommuner såkaldte sociale obligationer som redskab til at hjælpe udsatte borgere. Det skaber effekt, fordi vi fokuserer på målgruppe og resultater og ikke på indsatser, siger britiske Tim Gray, der arbejder med sociale obligationer. Oxford-forskere er ikke så sikre.

Der er ved at være en almindelig politisk enighed om, at Den Sociale Investeringsfond er vejen frem for socialt arbejde i Danmark. Men det vil være en katastrofal fejl og viser endnu en gang, at vi er på vej til at nedbryde det danske velfærdssamfund, skriver Knud Aarup.

Med et lovforslag om etablering af Den Sociale Investeringsfond vil regeringen bane vej for nye måder at løse sociale problemer på. Fonden kan kickstarte sociale investeringer som aldrig før, siger tilhængere, mens skeptikere frygter privatisering af sociale indsatser.

År efter år bruger samfundet et stort tocifret milliardbeløb på sociale indsatser, som alligevel ikke skaber den ønskede fremgang og udvikling for udsatte borgere. Det skyldes bl.a., at fravær af nytænkning og manglende fokus på resultater præger det sociale område, lyder det fra flere eksperter. Mandag Morgen har kortlagt velfærdens syv sociale dødssynder.

Integrationen er bedre end sit rygte, men der er fortsat store udfordringer. En af de største er den store forskel på danskernes og ikkevestlige indvandreres beskæftigelse, der hvert år koster samfundet 33 mia. kr., men der er en løsning.

Børn af forældre med en videregående uddannelse er bedre til at omsætte gode eksamensresultater fra folkeskolen til mere uddannelse. Samtidig havner stadig flere børn af forældre på kontanthjælp selv på kontanthjælp som voksne. 

7 pct. af en ungdomsårgang er hverken i praktik, under uddannelse eller har et job, når de er fyldt 25. Nu gør Rockwool Fonden og tre kommuner op med troen på, at uddannelse partout skal være første skridt på vejen til et job.

Trods talrige politiske initiativer gennem årtier halter det fortsat med at levere god velfærd, når opgaven går på tværs. Folketinget vedtog banebrydende lov for at skabe sammenhæng i indsatsen lige før sommer. Eksperter har et kontroversielt bud på en løsning.

Handicappede betaler prisen for strukturreformen. Den har betydet, at specialiserede institutioner er lukket, og at ekspertisen er spredt for alle vinde, mener ekspert. Regeringen vil nu kigge nærmere på tilsynet med de sociale tilbud.

Næsten 700.000 danskere er i medicinsk behandling med psykofarmaka, og antallet af borgere med behov for psykiatrisk behandling er steget med 30 pct. siden 2010. Regeringens mål om at reducere brug af tvang i psykiatrien skrider. Ny plan til efteråret skal rette op på problemerne.

Hvert eneste år anbringer kommunerne i gennemsnit godt 1 pct. af alle børn. Forskellene fra kommune til kommune er dog store, men ingen ved, hvad der giver det bedste resultat for barnet.

Der bliver fokuseret for meget på at gøre selv psykisk udsatte til konkurrencestatens fodsoldater, siger professor Ove K. Pedersen, der står bag den omdiskuterede bog ’Konkurrencestaten’ fra 2011. Nu er han klar med en ny og mere selvkritisk opfølger, hvor han opfordrer til reform af konkurrencestaten.

I sin nye bog erkender Ove K. Pedersen, at der er negative konsekvenser ved konkurrencestaten, som derfor har brug for reformer. Men mest af alt har konkurrencestaten brug for en ideologi og offensiv politisk opbakning fra den politiske midte. Alternativet er politikerlede, meningsløshed og populisme.

Gennem 20 år er antallet af danskere på overførsel reduceret med 200.000. Det giver borgerne et job, og det giver ekstra skatter til det offentlige. De fleste ekstra kroner er brugt til sundhed og sociale udgifter. Men nu skal politikerne finde nye måder at betale for ekstra velfærd.

Mandag Morgen står bag nyt demokratiprojekt med titlen 'Vores Stemmer', som handler om at revitalisere demokratidebatten. Borgmester i Aarhus Kommune og formand for KL, Jacob Bundsgaard, fortæller hvorfor det er vigtigt hele tiden at drøfte, hvordan demokratiet kan blive bedre. 

Ledelseskommissionen har fået hård kritik fra fagbevægelsen, og er af andre blevet kaldt "Floskelkommissionen". Se og hør kommissionens formand, Allan Søgaard Larsens, svar på kritikken her.

Hvad mener innovationsminister Sophie Løhde (V) egentlig med, at den offentlige sektor skal "køre længere på literen"? Og hvordan vil hun ændre incitamentstrukturerne i det offentlige? Hør Lisbeth Knudsens interview med innovationsministeren på Ledelsesscenen på Folkemødet.

Et panel af topledere er efter et års arbejde klar med en stribe vidtgående anbefalinger til innovationsminister Sophie Løhde. Panelet lægger op til et paradigmeskifte i den offentlige sektor. Fremtidens velfærd skal styres efter at skabe værdi og effekt for borgerne og mindre efter økonomi og aktivitet.

Innovationsministerens drejebog til den formentlig største reform af den offentlige sektor i 10 år begynder at tage form. Den vil bestå af fem-seks store delreformer og udspil, der får omfattende konsekvenser for de 800.000 offentligt ansatte. Selve reformen er dog udskudt til efteråret.

Gribskov Kommune har fra 1. maj trukket hjemmesygeplejen tilbage fra Attendo, en privat leverandør. Samtidig lægger regeringen op til, at kommunerne skal konkurrenceudsætte flere opgaver – herunder også velfærd. Men pas nu på, advarer Gribskov-borgmester: Det er sårbart at udbyde alle opgaver inden for et område.

Regeringen kom i sidste uge med sit udspil til konkurrenceudsættelse af de offentlige velfærdsopgaver. I udspillet toner regeringen rent flag og vælger konkurrence frem for offentlig-private partnerskaber, der lægges op til mere bureaukrati, og så er der ikke styr på egne tal.

Hvert år laver kommunerne over 900.000 handleplaner til folk. Nu vil regeringen rydde op i de mange planer og give kommunerne mulighed for at lave en samlende plan. Lovforslaget får masser af roser fra alle hjørner af samfundet. Men regeringen er langt fra at være i mål.

Ni nordsjællandske frikommuner har siden januar 2017 sat borgerens og ikke lovgivningens behov i centrum. I praksis er det kompliceret at ændre på mange års vaner og rutiner. Oven i det hele skal der udvikles en helt ny model for styringen af kommunernes økonomi.

Ny opgørelse viser, at milliarderne i regeringens økonomiske råderum fra 2025-planen hurtigt forsvinder. Fortsætter væksten i det offentlige forbrug som hidtil, kan råderummet fremover betale for det stigende antal ældre og intet andet.

Regeringens økonomiske råderum er nu så lille, at der hurtigt kan opstå problemer med finansieringen af kommende reformer. I stedet for et åbent opgør prioriteres og spares der i det skjulte på velfærden, siger professor i statskundskab.