Hvert år laver kommunerne over 900.000 handleplaner til folk. Nu vil regeringen rydde op i de mange planer og give kommunerne mulighed for at lave en samlende plan. Lovforslaget får masser af roser fra alle hjørner af samfundet. Men regeringen er langt fra at være i mål.

Ni nordsjællandske frikommuner har siden januar 2017 sat borgerens og ikke lovgivningens behov i centrum. I praksis er det kompliceret at ændre på mange års vaner og rutiner. Oven i det hele skal der udvikles en helt ny model for styringen af kommunernes økonomi.

Ny opgørelse viser, at milliarderne i regeringens økonomiske råderum fra 2025-planen hurtigt forsvinder. Fortsætter væksten i det offentlige forbrug som hidtil, kan råderummet fremover betale for det stigende antal ældre og intet andet.

Regeringens økonomiske råderum er nu så lille, at der hurtigt kan opstå problemer med finansieringen af kommende reformer. I stedet for et åbent opgør prioriteres og spares der i det skjulte på velfærden, siger professor i statskundskab.

Selv om vi langtfra er enige om evalueringen af de forskellige måder, den offentlige sektor styres på, er vi enige om behovet for forvaltningspolitisk nytænkning og nødvendigheden af en bred debat om, hvor vi skal hen. Vi er også enige om de vigtigste målsætninger for nye forvaltningspolitiske reformer, og giver her vores bud.

Selv om det offentlige dagligt skal levere service til borgere og virksomheder, spørger man kun alt for sjældent, om indsatsen har hjulpet. Sådan lyder budskabet fra 19 organisationer, der repræsenterer stort set samtlige danskere, forud for innovationsministerens topmøde om udviklingen af den offentlige sektor.

I den offentlige sektor har styringen vundet over både medarbejdernes faglighed og lokale lederes mulighed for rent faktisk at lede. Sådan lyder kritikken fra en række organisationer, der efterlyser større frihed og tillid.

Vi poster milliarder af kroner i den offentlige sektor og fokuserer på at måle effektivitet og aktivitetsniveau. Men vi skulle begynde at spørge, om indsatsen virker, og om alt rent faktisk skaber værdi for borgerne.

Samfundets udvikling kræver nye måder at lede, styre og udvikle velfærd på. Men vi glemmer ofte at tale om, hvad forandringerne i det såkaldte Samfund 4.0 kræver af os som mennesker. Det går ikke, for den vigtigste forandring fremover handler ikke om robotter, selvkørende biler eller nye reformer. Den allervigtigste forandring er den, vi skal gennemgå som mennesker.

Internationale analyser peger på Danmark som det bedste bud på fremtidens samfundsmodel. Det er en stor sejr for en ellers udskældt velfærdsmodel, der ifølge internationale eksperter gør os til verdens bedste land at leve i. Men positionen er under pres. Der er brug for en ny selvforståelse.

Et politisk mål om, at ældre på plejecentre skal have bedre mad, skulle sikres med en pulje på 425 mio. kr. til nye køkkener. Pengene til køkkenpersonale må kommunerne dog selv finde. Men krav til dokumentation koster millioner. S foreslår ny pagt med kommunerne for at forenkle puljebureaukratiet.

Hvis Danmark skal få gavn af fremtidens ældrestyrke, kræver det et mere fleksibelt arbejdsmarked og pensionssystem. Sådan siger Allan Polack, adm. direktør for PFA og næstformand i tænketanken Den nye 3. alder, der i dag fremlægger sine anbefalinger til at fremtidssikre Danmark frem mod år 2040.

Hvordan holder de 800.000 lærere, sygeplejersker og andre ansatte i det offentlige fast i deres oprindelige kald? Det er blevet et af hovedtemaerne på Mandag Morgens store velfærdskonference, Velfærdens Innovationsdag.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) vil luge ud i bureaukratiet og de 950.000 handleplaner, som kommunerne laver hvert år. Der skal laves nye nationale mål. Private virksomheder skal i højere grad løse velfærdsopgaverne. Ledernes rolle skal styrkes. Data skal deles i langt større grad end i dag. Finansieringen af sundhedsvæsenet skal ændres. Og så skal der ryddes op i puljetyranniet.

Ledelseskommissionen lægger op til et stort opgør på næsten alle ledelsesniveauer i det offentlige. Det skal være slut med bureaukratlederen, der kun holder sin ryg fri.

Timingen er helt rigtig til at tage næste store skridt med digitalisering og afbureaukratisering, opgør med silotænkningen og suboptimering.

Et af de seneste års helt store spørgsmål har været, hvordan vi får flere flygtninge ind på det danske arbejdsmarked. Her er et svar.

Ny rapport fra FOA og KL viser, at rekrutteringsudfordringerne på SOSU-området er store. Manglen på kvalificeret personale er allerede nu alvorlig, og problemet vil blive endnu større, mener parterne bag rapporten.

Op igennem det 20. århundrede var Danmark et socialt foregangsland i en åben og globaliseret markedsøkonomi. Den position kan og skal vi genskabe, så velfærdssamfundet igen gælder for alle danskere. Derfor skal de politiske skridt, vi tager i 2018, bygge på fællesskab, lighed og tillid.

Tidspunktet er kommet, hvor der skal noget nyt til for at få skovlen under nogle af de alvorlige problemer, som vi siger goddag til igen og igen i den offentlige sektor, og til for alvor at omfavne de nye digitale muligheder. Det kræver nye ledelsesformer og stærke medarbejderkompetencer.

BOGANMELDELSE: Ældre Sagens medstifter og direktør, Bjarne Hastrup, leverer i ny bog en analyse af velfærdssamfundets udvikling, som kalder på, at vi skal finde en ny formel med mindre ulighed.

Pensionsselskaber og fonde er indstillet på at skyde millioner af kroner ind i en ny social investeringsfond. Alene Skandia forventer at investere over 500 mio. kr. i sociale indsatser de kommende år, dog primært i udlandet. Det økonomiske potentiale er astronomisk.

Offentlige myndigheder over hele verden beder private investorer om hjælp til at løse udvalgte sociale problemer. Indtil nu er der sat gang i 89 projekter. Midtvejsevalueringer tyder på succes for langt de fleste projekter, men den private kapital stammer først og fremmest fra fonde.

Sociale obligationer skaffer private penge til sociale formål, hvis der er klarhed over effekt og resultat. De første britiske erfaringer er positive.

Sociale investeringer forener finansielle investorer med socialarbejdere. Hvis de to meget forskellige verdener sammen skal opnå succes, kræver det et fælles sprog. Sådan lyder erfaringerne fra pionerlandet Storbritannien.