POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

NY VIDEN: Kønnene nærmer sig hinanden, når det gælder længden af barselsorlov, men udviklingen går langsomt, viser tal fra Danmarks Statistik.

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Det er umuligt at vide, hvilken slags krise, der rammer næste gang, og derfor arbejder nogle byer med at opbygge en generel modstandsdygtighed – det, der kaldes resiliens. Den første danske by, der grundlægges på resiliente principper, hedder Rosborg. Den ligger i udkanten af Vejle, men dens 5000 indbyggere skal indgå i et globalt eksperiment med at skabe mere bæredygtige byer.

Coronakrisens konsekvenser har tydeliggjort hullerne i den danske model: Freelancerne, platformsarbejderne og løstansatte var de første, der blev fyret, og de vanskeligste at samle op. Måske kan krisen lære os noget om, hvordan man skruer et arbejdsmarked sammen, der er mere bæredygtigt – også for de atypisk ansatte.   

I 2019 søgte 2.716 personer om asyl i Danmark. Det er et fald på 24 procent i forhold til året før og det laveste antal siden 2008.

Knaphed på penge til velfærd efter coronakrisen kan øge incitamentet til at skabe mere effekt for de samme velfærdskroner. Aarhus Kommune etablerer fond for sociale effektinvesteringer, mens Den Sociale Kapitalfond arbejder med opbygningen af en kommerciel social effektinvesteringsfond på 100 millioner kroner. ”Behovet for den type løsninger bliver større,” siger Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard. 

En social investering giver en god forrentning, hvis det lykkes at løfte udsatte borgere. Men investorerne må være omhyggelige med at vælge projekter med en god chance for succes. Og så må de affinde sig med, at kriser i coronaklassen slår resultaterne ud af kurs.  

Ti år med sociale effektinvesteringer har sat gang i indsatser, der oftest er rettet mod sociale problemer, som offentlige myndigheder ikke selv har kunnet løse. Det er der penge i, men investeringerne kommer sjældent fra kommercielle aktører. En amerikansk og en britisk forsker forklarer fænomenet. 

Finland er et af de lande, som er gået mest ambitiøst til værks i forsøget på at investere i sociale forbedringer. ”Skatteydernes penge skal kun bruges på indsatser, der fører til, at man opnår det resultat, man politisk set ønsker,” siger Mika Pyykkö, direktør for Finlands Center for Effektinvesteringer.  

Selv om kvinder for længst har givet mænd baghjul på uddannelsesfronten, er der fortsat stor forskel på, hvor meget kvinder og mænd økonomisk bidrager til velfærdsstaten. En nyfødt pige vil gennem livet modtage 1,2 millioner kroner mere fra det offentlige, end hun bidrager til i skat. En nyfødt dreng vil omvendt bidrage med 0,9 millioner kroner, viser nye beregninger. Spild af kvinders talent, mener eksperter. De efterlyser mere barselsorlov til mænd og et mindre kønsopdelt arbejdsmarked.

VERDEN EFTER CORONA: Et af de vigtigste politiske spørgsmål fremover vil være, hvordan vi afbalancerer vores ønske om et liv i frihed i forhold til vores lige så store ønske om et liv i tryghed, der vokser i takt med trusler som terror, klimaforandringer og pandemier, skriver samfundsforsker Michael Böss.

VERDEN EFTER CORONA: De seneste par uger har vist, at vi alle bærer evnen og viljen til at hjælpe verden, samfundet og hinanden. Vi kommer næppe til at opleve den samme selvopofrelse, når hverdagen vender tilbage, vurderer kommunaldirektør Niels Nybye Ågesen. Men lidt er også noget. Og der er behov for det.

VERDEN EFTER CORONA: Coronakrisen vil forsvinde. Men bag den lurer nye og endnu større kriser. Vi får brug for den indsigt, vi har fået med den aktuelle krise, mener etikforsker Anne-Marie Søndergaard Christensen.

KOMMENTAR: Coronakrisen er en kæmpe mulighed for at gøre nogle af de ting, vi ikke turde gøre – og for at forstå helt nye sammenhænge. Det er både en pligt og et privilegium.