Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.
Vi gør status på verdens første "statskontrollerede" forsøg med borgerløn "light". Det største mirakel var de lediges sundhedstilstand, der blev mærkbart bedre.
De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.
En god løsning for nedslidte på arbejdsmarkedet er ikke egnet til valgkamp.
I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.
En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.
Hvis der investeres i det enkelte menneske, kan langtidsledige blive til kvalificeret arbejdskraft på de plejecentre, der ellers har svært ved at rekruttere. Vordingborg-modellen har så gode resultater, at 16 andre kommuner nu kopierer den.
KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.
Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.
KOMMENTAR: Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) er et stort skridt fremad, når det gælder viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser. Men modellen er ikke perfekt. Her er grundene til, at den ser ud, som den gør.
KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.
VIVE i ny kortlægning: 280.000 socialt udsatte borgere koster velfærdsstaten 41 mia. kr. om året.
KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.
Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.
Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.
En analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at der er brug for mere tid og flere penge, før potentialet i velfærdsteknologi skal realiseres.
Gladsaxe Kommune har netop vedtaget en strategi med udgangspunkt i 7 af FN’s 17 verdensmål, der skal gøre Gladsaxe til en verdensmålskommune. ”Nu er vi startet et sted, vi har taget en chance, så må vi se, hvor langt vi når,” siger kommunaldirektør Bo Rasmussen.
Vive har udgivet en ny undersøgelse, hvor ældres forhold i 2017 sammenlignes med ældres forhold i 1977.
I Aalborg skal forløb finansieret af private penge sende psykisk sårbare borgere i job eller uddannelse. Den Sociale Kapitalfond betaler via sociale obligationer både for forløb og indsats og får kun sin investering igen, hvis halvdelen af deltagerne kommer i arbejde eller uddannelse.
En læge og en sygeplejerske mere om dagen. Sådan lyder budskabet fra statsminister Lars Løkke Rasmussen og Venstre. Men samtidig forsvinder der hver eneste dag job på skoler, i børnepasning og i ældrepleje. ”Vælgerne får, hvad de vil have,” siger professor Asbjørn Sonne Nørgaard.
En ting er, hvad konkrete tal og statistikker viser om Danmark i dag. En anden er, hvordan befolkningen oplever situationen. Er vi så rige på velfærd, så lige og har så høj en samfundsmoral, som vi gerne vil have det til at se ud til?
Folketinget er på vej med en social investeringsfond, hvor private investeringer skal være med til at løfte og innovere de store velfærdsområder. Med de nye investeringsmodeller følger også store udfordringer. Vi har derfor brug for en langt mere kritisk og realistisk debat om de sociale investeringer, skriver Robin Vickery, projektchef i Copenhagen Dome.
En stor del af befolkningen har ikke tillid til myndighedernes behandling af data, viser ny undersøgelse. Samtidig kæmper Gladsaxe Kommune for at få lov at samkøre big data for at reducere antallet af børn i mistrivsel. ”Det vil være et samfundstab, hvis vi ikke kan bruge tilgængelige data,” siger kommunaldirektør.
Regeringen er klar med fire nye nationale mål, der skal fungere som fyrtårne for udviklingen i den offentlige sektor. De over 800.000 ansatte skal have mere tid og frihed til velfærd, siloer skal brydes ned og borgeren skal i centrum. Sophie Løhde (V) inviterer til topmøde om målene på fredag.
Antallet af puljer målrettet kommuner og regioner skal halveres, og små puljer under 10 mio. kr. skal afskaffes. Til gengæld skal det være lettere at søge om penge. Regeringens opgør med de mange puljer er startskuddet til det store prestigeprojekt: sammenhængsreformen.
