Mandag Morgen står bag nyt demokratiprojekt med titlen 'Vores Stemmer', som handler om at revitalisere demokratidebatten. Borgmester i Aarhus Kommune og formand for KL, Jacob Bundsgaard, fortæller hvorfor det er vigtigt hele tiden at drøfte, hvordan demokratiet kan blive bedre. 

Ledelseskommissionen har fået hård kritik fra fagbevægelsen, og er af andre blevet kaldt "Floskelkommissionen". Se og hør kommissionens formand, Allan Søgaard Larsens, svar på kritikken her.

Hvad mener innovationsminister Sophie Løhde (V) egentlig med, at den offentlige sektor skal "køre længere på literen"? Og hvordan vil hun ændre incitamentstrukturerne i det offentlige? Hør Lisbeth Knudsens interview med innovationsministeren på Ledelsesscenen på Folkemødet.

Et panel af topledere er efter et års arbejde klar med en stribe vidtgående anbefalinger til innovationsminister Sophie Løhde. Panelet lægger op til et paradigmeskifte i den offentlige sektor. Fremtidens velfærd skal styres efter at skabe værdi og effekt for borgerne og mindre efter økonomi og aktivitet.

Innovationsministerens drejebog til den formentlig største reform af den offentlige sektor i 10 år begynder at tage form. Den vil bestå af fem-seks store delreformer og udspil, der får omfattende konsekvenser for de 800.000 offentligt ansatte. Selve reformen er dog udskudt til efteråret.

Gribskov Kommune har fra 1. maj trukket hjemmesygeplejen tilbage fra Attendo, en privat leverandør. Samtidig lægger regeringen op til, at kommunerne skal konkurrenceudsætte flere opgaver – herunder også velfærd. Men pas nu på, advarer Gribskov-borgmester: Det er sårbart at udbyde alle opgaver inden for et område.

Regeringen kom i sidste uge med sit udspil til konkurrenceudsættelse af de offentlige velfærdsopgaver. I udspillet toner regeringen rent flag og vælger konkurrence frem for offentlig-private partnerskaber, der lægges op til mere bureaukrati, og så er der ikke styr på egne tal.

Hvert år laver kommunerne over 900.000 handleplaner til folk. Nu vil regeringen rydde op i de mange planer og give kommunerne mulighed for at lave en samlende plan. Lovforslaget får masser af roser fra alle hjørner af samfundet. Men regeringen er langt fra at være i mål.

Ni nordsjællandske frikommuner har siden januar 2017 sat borgerens og ikke lovgivningens behov i centrum. I praksis er det kompliceret at ændre på mange års vaner og rutiner. Oven i det hele skal der udvikles en helt ny model for styringen af kommunernes økonomi.

Ny opgørelse viser, at milliarderne i regeringens økonomiske råderum fra 2025-planen hurtigt forsvinder. Fortsætter væksten i det offentlige forbrug som hidtil, kan råderummet fremover betale for det stigende antal ældre og intet andet.

Regeringens økonomiske råderum er nu så lille, at der hurtigt kan opstå problemer med finansieringen af kommende reformer. I stedet for et åbent opgør prioriteres og spares der i det skjulte på velfærden, siger professor i statskundskab.

Selv om vi langtfra er enige om evalueringen af de forskellige måder, den offentlige sektor styres på, er vi enige om behovet for forvaltningspolitisk nytænkning og nødvendigheden af en bred debat om, hvor vi skal hen. Vi er også enige om de vigtigste målsætninger for nye forvaltningspolitiske reformer, og giver her vores bud.

Selv om det offentlige dagligt skal levere service til borgere og virksomheder, spørger man kun alt for sjældent, om indsatsen har hjulpet. Sådan lyder budskabet fra 19 organisationer, der repræsenterer stort set samtlige danskere, forud for innovationsministerens topmøde om udviklingen af den offentlige sektor.

I den offentlige sektor har styringen vundet over både medarbejdernes faglighed og lokale lederes mulighed for rent faktisk at lede. Sådan lyder kritikken fra en række organisationer, der efterlyser større frihed og tillid.

Vi poster milliarder af kroner i den offentlige sektor og fokuserer på at måle effektivitet og aktivitetsniveau. Men vi skulle begynde at spørge, om indsatsen virker, og om alt rent faktisk skaber værdi for borgerne.

Samfundets udvikling kræver nye måder at lede, styre og udvikle velfærd på. Men vi glemmer ofte at tale om, hvad forandringerne i det såkaldte Samfund 4.0 kræver af os som mennesker. Det går ikke, for den vigtigste forandring fremover handler ikke om robotter, selvkørende biler eller nye reformer. Den allervigtigste forandring er den, vi skal gennemgå som mennesker.

Internationale analyser peger på Danmark som det bedste bud på fremtidens samfundsmodel. Det er en stor sejr for en ellers udskældt velfærdsmodel, der ifølge internationale eksperter gør os til verdens bedste land at leve i. Men positionen er under pres. Der er brug for en ny selvforståelse.

Et politisk mål om, at ældre på plejecentre skal have bedre mad, skulle sikres med en pulje på 425 mio. kr. til nye køkkener. Pengene til køkkenpersonale må kommunerne dog selv finde. Men krav til dokumentation koster millioner. S foreslår ny pagt med kommunerne for at forenkle puljebureaukratiet.

Hvis Danmark skal få gavn af fremtidens ældrestyrke, kræver det et mere fleksibelt arbejdsmarked og pensionssystem. Sådan siger Allan Polack, adm. direktør for PFA og næstformand i tænketanken Den nye 3. alder, der i dag fremlægger sine anbefalinger til at fremtidssikre Danmark frem mod år 2040.

Hvordan holder de 800.000 lærere, sygeplejersker og andre ansatte i det offentlige fast i deres oprindelige kald? Det er blevet et af hovedtemaerne på Mandag Morgens store velfærdskonference, Velfærdens Innovationsdag.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) vil luge ud i bureaukratiet og de 950.000 handleplaner, som kommunerne laver hvert år. Der skal laves nye nationale mål. Private virksomheder skal i højere grad løse velfærdsopgaverne. Ledernes rolle skal styrkes. Data skal deles i langt større grad end i dag. Finansieringen af sundhedsvæsenet skal ændres. Og så skal der ryddes op i puljetyranniet.

Ledelseskommissionen lægger op til et stort opgør på næsten alle ledelsesniveauer i det offentlige. Det skal være slut med bureaukratlederen, der kun holder sin ryg fri.

Timingen er helt rigtig til at tage næste store skridt med digitalisering og afbureaukratisering, opgør med silotænkningen og suboptimering.

Et af de seneste års helt store spørgsmål har været, hvordan vi får flere flygtninge ind på det danske arbejdsmarked. Her er et svar.

Ny rapport fra FOA og KL viser, at rekrutteringsudfordringerne på SOSU-området er store. Manglen på kvalificeret personale er allerede nu alvorlig, og problemet vil blive endnu større, mener parterne bag rapporten.