velfærdsstaten


10 bud på hvordan vi undgår velfærdens dødsspiral

10 bud på hvordan vi undgår velfærdens dødsspiral

Det danske velfærdssamfund er bygget på lighed, tillid og fællesskab. Men fundamentet slår revner og er i fare for at styrte sammen. Det mener formanden for Socialpolitisk Forening og tidligere direktør i Socialstyrelsen, Knud Aarup. Han har en kur med 10 bud på løsninger.

Fire scenarier for Danmark i 2040

Fire scenarier for Danmark i 2040

En ny tænketank har siden årsskiftet arbejdet på at udvikle scenarier for Danmark anno 2040, hvor næsten 25 pct. af befolkningen vil være over 65 år. Tænketanken Den nye 3. alder fremlægger mandag arbejdet på en stor konference i Aarhus.

7 år til at redde velfærden

7 år til at redde velfærden

Politikerne har blot syv år til at redde velfærden. Uanset partifarve står politikerne med den samme udfordring om under et årti: Overskuddet på de offentlige finanser topper i starten af 2020’erneog allerede fra 2025 vil der igen være underskud.  Ifølge økonomerne i Mandag Morgens Velstandsgruppe er der to reformveje, som politikerne kan vælge imellem og de kan begge føre til milliardgevinster og helt eller delvist lukke hullet på de offentlige budgetter: Den ene vej er den økonomiske vej, der går over finansielle reformer som højere boligskat og øget pensionsalder. Den anden vej er den innovative vej, der går over effektiviseringsreformer, der kan give danskerne mere velfærd for de samme eller færre penge.

Grøn energistrategi med vækstfremmer

I denne uge mødes statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) med sine 27 kolleger i Det Europæiske Råd for at beslutte den vigtige energi- og klimapakke for perioden 2020-2030. Og allerede nu står det klart, at kompromisforslaget er blevet markant grønnere end det udspil, der kom fra EU-Kommissionen i januar. Blandt andet takket være Danmarks indsats ser det ud til at holde ambitionsniveauet fra EU’s nuværende energiaftale. Det siger den Frankrigs europaminister, Harlem Désir, i et interview med Mandag Morgen.

Konkurrencestatens fire ansigter

Konkurrencestaten er blevet et begreb i den danske debat, men den er ikke en entydig størrelse. Med afsæt i den nyeste forskning på feltet, tegner Mandag Morgen fire modeller for konkurrencestaten: eksportstaten, vækststaten, den sociale investeringsstat og den grønne investeringsstat. I deres rendyrkede form adskiller de sig ved forskellige opfattelser af, hvordan konkurrenceevne måles, hvordan den frembringes, og hvilken rolle den offentlige sektor skal spille. Analysen bygger på en phd-afhandling fra Mandag Morgens senioranalytiker Martin Møller Bøje Rasmussen, som viser at økonomer og embedsmænd i Tyskland, USA og de nordiske lande har arbejdet med fire forskellige definitioner af konkurrenceevne siden 1993.

Eksperter efterlyser opgør med gammel velfærd: Brug for mere forebyggelse

Når regeringen om kort tid fremlægger sit finanslovsforslag, bliver det med mantraet om, at udgifterne til velfærden kun må vokse med 0,6 pct. Det er samtidig regeringens skyts mod blå blok i den kommende valgkamp, der kommer til at handle om de stigende udgifter til et voksende antal ældre og et sundhedsområde, hvor udgifterne også vil stige. Men i stedet for at være optagede af kroner og ører bør politikerne tage et opgør med de gamle velfærdsværdier og satse mere på forebyggelse. Sådan lyder opfordringen til Christiansborg fra en række af landets førende forskere inden for sundhed, økonomi og det sociale område. Flere penge er ikke nødvendigvis ensbetydende med bedre velfærd for borgerne, er deres melding. Der skal tænkes radikalt anderledes, og der skal fokuseres på flere forebyggende indsatser. “Der er et kæmpepotentiale i at sætte tidligt ind i løsningen af sociale problemer og se indsatsen som en investering, så man kan undgå udgifter senere i borgerens liv,” siger blandt andre professor Torben M. Andersen.

Ove K. Pedersen er velfærdsstatens arkæolog

Konkurrencestatens far, CBS-professor Ove K. Pedersen, er klar med en ny bog om velfærdsstatens tilblivelse. Han afviser, at han skulle være socialdemokratisk chefideolog. ”Jeg er ikke ideolog, men analytiker,” siger han. Inspirationen til gravearbejde i velfærdsstatens lange historie har han hentet hos de franske filosoffer Barthes og Foucault, hvis forelæsninger han fulgte som ung student i Paris.