Flygtninge i tal


En status på flygtningestrømmen

En status på flygtningestrømmen

Slideshowet stammer fra konferencen Godt for Danmark: Fælles løsninger til god integration og sætter flygtningestrømmen til Danmark i et historisk perspektiv, gør status anno september 2016 og ser fremad med den seneste fremskrivning.

’Flygtningemagneten’ Danmark er en myte

’Flygtningemagneten’ Danmark er en myte

Danmark er blot nr. 74 på FN’s globale rangliste over lande, der modtager flest flygtninge i forhold til landenes økonomiske muskler. Og vi er nr. 34, når det handler om antal flygtninge i forhold til indbyggere. Men den politiske menu til efteråret står alligevel på nye stramninger af udlændingelovgivningen.

Tal på udlændingeområdet pr. 31.05.2016

Tal på udlændingeområdet pr. 31.05.2016

Tallene for 2016 vedrører perioden 1. januar - 31. maj og er opgjort på baggrund af registreringer i udlændingesystemerne pr. 4. juni 2016 og registreringer i POLSAS pr. 5. juni 2016. Tallene er foreløbige, og der tages forbehold for efteropdateringer af datagrundlaget frem mod offentliggørelsen af de endelige tal. I tabeller med nationalitetsopdeling er nationaliteterne udvalgt på baggrund af registreringer i 2015.

Fakta om flygtninge og migranter i Danmark

Fakta om flygtninge og migranter i Danmark

AOF’s hæfte fra 2016 fremlægger nøgletal om flygtninge og migranter i Danmark for at klæde læseren på til debat. Hæftet oplyser om antal flygtninge, beskæftigelsesgrader mv og sammenligner med andre lande

Strømninger i flygtningedebatten

Strømninger i flygtningedebatten

Infomedias analyse af den danske flygtningedebat i Danmark og udlandet 2015-2016. Udenlandske medier har ifølge rapporten givet Danmark massiv negativ omtale i perioden, mens den danske mediedækning har været mere afbalanceret.  

Tal og fakta på udlændingeområdet 2015

Tal og fakta på udlændingeområdet 2015

I denne publikation fra Udlændingestyrelsen præsenteres en række tal og fakta for 2015 for alle myndigheder på udlændingeområdet. Hovedvægten er lagt på overordnede tal og arbejdet er afsluttet foråret 2016.

Velfærdsledere til regeringen: Integration skal have topprioritet

Velfærdsledere til regeringen: Integration skal have topprioritet

Mere end seks ud af ti velfærdsledere appellerer til regeringen og Folketinget om at give topprioritet til integration af flygtninge og indvandrere. Ingen andre opgaver er bare i nærheden af at opnå samme høje prioritet. Dermed sender velfærdslederne et klart signal til regeringens top forud for de kommende trepartsforhandlinger om integration. Medlemmerne af Danmarks største velfærdspanel giver til gengæld dumpekarakter til en anden af regeringens mærkesager – skattereformen. Kun 4 ud af 100 velfærdsledere mener, at skattelettelser er vigtige. Det kan skyldes frygt for, at skattelettelser skal finansieres af besparelser på velfærden. Velfærdspanelet lægger med sine prioriteringer op til at nytænke den danske velfærdsmodel, have fokus på den lange bane og investere i fremtiden. De efterlyser en styrket miljø- og klimaindsats. De appellerer til regeringen om at få ryddet op i bureaukratiet og regeltyranniet. De vil styrke forebyggelse på det sociale område, så færre ender på samfundets sidelinje. Og de vil forbedre forholdene på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Indvandrere i Danmark, 2015

Indvandrere i Danmark, 2015

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet.

På sporet af den danske flygtningebølge

På sporet af den danske flygtningebølge

Påstanden om, at Danmark øver særlig stærk tiltrækning på flygtninge, er en myte. Norge modtager 3 gange så mange flygtninge pr. indbyg­ger, Sverige modtager 5 gange så mange. I EU lig­ger vi lidt under gennemsnittet. Og i globalt per­spektiv modtager Europa ganske få flygtninge. I et land som Libanon, hvis befolkningstal svarer til Danmarks, udgør flygtninge nu en fjerdedel af befolkningen. Og ser man på antallet af flygtninge i forhold til landenes økonomiske velstand, er det lande som Etiopien, Tchad og Pakistan, der trækker det største læs. Det viser de seneste tal fra FN. Danmark er en miniput i den sammenhæng.

Kommunernes modtagelse af nyankomne flygtninge og deres familier

Kommunernes modtagelse af nyankomne flygtninge og deres familier

At flygte fra sit hjemland og måske fra sin familie og slå sig ned i et nyt land er naturligvis en meget stor forandring i et menneskes liv og kræver stor styrke og vilje, men også en række kompetencer. Flere flygtninge har desuden oplevet overgreb og tab, og de lider måske af traumer og ubearbejdede sorgoplevelser. Kun de færreste flygtningefamilier kan klare integrationen helt uden hjælp, og opgaven involverer ofte både flere professionelle aktører og civilsamfundet.

Anbefalinger til en humanitær flygtningepolitik

Anbefalinger til en humanitær flygtningepolitik

Verden står i brand. Uforståelige ugerninger rydder overskrifter næsten hver dag. Samtidig fortsætter en række konflikter, som vi sjældent hører om, fordi de ikke fanger mediernes interesse. Antallet af flygtninge i verden har ikke været højere siden Anden Verdenskrig. Det stiller krav til det internationale samfund om hjælp i et omfang, hvis lige vi ikke har oplevet i mange år. Men verden har svært ved at følge med og hjælpe de voksende flygtningestrømme. Midlerne er i dag ikke tilstrækkelige. Vi ser en berettiget angst for, om verden overhovedet kan magte så mange flygtninge. De store flygtningestrømme forsvinder ikke, før der kommer politiske løsninger på de konflikter, som skaber dem. Indtil det lykkes at skabe fred, vil der være behov for massiv humanitær hjælp til flygtninge. For bag hver flugt gemmer der sig en menneskelig tragedie og en udfordring til verden om at hjælpe. Røde Kors tror, der findes løsninger og vilje til at mindske de humanitære konsekvenser af den globale flygtningekrise – en hjælp, vi alle er forpligtet til at bidrage til på et medmenneskeligt grundlag.

Ny forskning afliver myte om indvandreres ledighed

Kontanthjælpsloft og starthjælp har ikke den motiverende effekt, som politikerne hævder. Ny forskning viser, at det er en myte, at lave sociale ydel­ser er medvirkende til, at ledige indvandrere finder et arbejde. Den nye afhandling sammenligner arbejds­markedsforhold for indvandrere i 12 EU-lande og konkluderer, at sandsynligheden for, at indvandrere finder et lavtlønnet job, er stort set den samme for dem, der ikke modtager arbejdsløshedsrelaterede ydelser, som for dem, der modtager den mest gene­røse understøttelse. Forklaringen på den særligt høje arbejdsløshed blandt indvandrere er således ikke generøse sociale ydelser, pointerer forskerne. De af­liver dermed en social myte, som har været en central pointe, når politikere fra både den ene og anden fløj diskuterer den høje indvandrerledighed. Førende forskere inden for integration og indvandring bakker undersøgelsen op: at skære i ydelserne får ikke flere i arbejde.

Udgifterne til indvandrere er eksploderet

Udgifterne til indvandrere er eksploderet

Det såkaldte forsørgelsesgab mellem danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande vokser stik imod regeringens mål om at skaffe flere i arbejde. Siden 2010 er forsørgelsesudgifterne til danskere raslet ned med 8 milliarder kr., mens de er steget for indvandrere og efterkommere med 2 milliarder kr., viser ny analyse. Antallet af indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er steget med 35 pct. siden krisens start i 2008, og en stor andel er skubbet endnu længere væk fra arbejdsstyrken. To af landets mest fremtrædende integrationseksperter opfordrer til politisk handling. Og De Radikales leder Morten Østergaard vil styrke integrationen.