borgerinddragelse

Kunsten at opnå kollektiv intelligens

Kunsten at opnå kollektiv intelligens

Vi kunne være langt mere intelligente i fællesskab, hvis vi havde en større forståelse for, hvordan vi kan organisere beslutningsprocesser, som udnytter teknologien smartere. Det mener direktøren for den britiske tænketank Nesta, Geoff Mulgan.

Blind borger viser vejen for Kolding

Blind borger viser vejen for Kolding

I Kolding er handicappede borgere med til at udvikle kommunens strategi for, hvordan fortove, veje og kommunale bygninger skal indrettes, så alle kan komme rundt. ”Det har været et ønskværdigt forløb,” siger en deltager.

Når borgerne tør mere end politikerne

Når borgerne tør mere end politikerne

Skanderborg Kommune beder ofte borgerne om hjælp til alt fra udvikling af en ny politik for kommunens centerbyer til en handleplan for borgere med psykiske lidelser. ”Byrådet har ikke alle løsninger på alle problemstillinger,” siger borgmester Jørgen Gaarde (S).

Ny undersøgelse: Kommunerne rykker fra service til samskabelse

Ny undersøgelse: Kommunerne rykker fra service til samskabelse

Siden kommunalvalget i 2013 er der sket et gennembrud i kommunernes brug af borgerinddragelse. I dag inddrager de fleste kommuner borgerne, og det endda i udvalg direkte under byrådet. Det viser Mandag Morgens undersøgelse af kommuner og borgerinddragelse.

Opråb fra velfærdens frontlinje: Borgerne skal udvikle demokratiet

Opråb fra velfærdens frontlinje: Borgerne skal udvikle demokratiet

Politikerne på Christiansborg benytter forældede redskaber til at løse nye problemer. Der er brug for at gentænke velfærden. Politikerne skal løse problemerne sammen med borgerne. Det siger tre forfattere i debatbog om udviklingen af et nyt velfærdssamfund. En stribe pionerkommuner har sammen med borgere, virksomheder og foreninger vist vejen.

Når alle bestemmer: Borgerinddragelse skaber politisk legitimitet

Når alle bestemmer: Borgerinddragelse skaber politisk legitimitet

Forsøg med borgerinddragelse og såkaldt co-creation vinder massivt frem verden over i disse år. Det kan blive nøglen til at sikre politisk legitimitet i en tid med Trump og Brexit, mener forsker. Og borgerne, ja, de står i kø for at være med.

Her får borgerne lov at bestemme

Her får borgerne lov at bestemme

Over hele verden eksperimenterer bystyrer med øget borgerinddragelse i de politiske processer. Vi har samlet nogle af de mest banebrydende projekter fra Island, Indonesien, Colombia, Østrig, Frankrig, Spanien, England og Danmark.

Power to the people: Borgergrupper udfordrer politikerne

Power to the people: Borgergrupper udfordrer politikerne

En ny trend har bredt sig fra Belgien over Holland til Storbritannien: I mistillid til at politikerne kan varetage borgernes interesser, samles borgere til såkaldte G1000-møder for at få en stærkere stemme i det nære demokrati. Aktuelt arbejder en lille gruppe briter, opildnet af det politiske kaos efter Brexit, på at samle 1.000 borgere til stormøde i Cambridge.

Gentofte får de gode ideer frem hos borgerne

Gentofte får de gode ideer frem hos borgerne

Over 100 borgere har sammen med de lokale politikere i Gentofte Kommune stor succes med at finde nye løsninger på nogle af tidens største udfordringer. Både politikere, embedsmænd og borgere er begejstrede, viser evaluering. Modellen vil sprede sig til andre dele af landet, forudser eksperter.

På sporet af den aktive borger

På sporet af den aktive borger

Mange kommuner er optagede af nærdemokrati og borgerinddragelse. Mandag Morgen samlede en busfuld kommunalpolitikere, embedsmænd og foreningsfolk og drog på en todages inspirationstur rundt i det kommunale Danmark.

Lokalpolitiske eksperimenter har vokseværk

Lokalpolitiske eksperimenter har vokseværk

I kommuner i hele Danmark eksperimenteres der med nye udvalgsformer og borgerstyrede budgetter. Tendensen, hvor kommuner arbejder med at trække borgere og andre aktører helt ind i den politiske beslutningsproces, accelererer i disse år. I Guldborgsund Kommune bekæmper borgerne ensomhed hos ældre for kommunens penge, og i Hedensted sender politikerne prøveballoner op for at komme tættere på de gode løsninger i første hug. De nye metoder til inddragelse bidrager til mere engagement, men de er også med til at sætte det repræsentative demokrati, som vi kender det, ud af kraft, siger forfatter til ny bog om lokalpolitik.

Indsigter i børnehøjde

Alle mennesker har noget at byde på. Den måde vi indretter velfærdssamfundet på, har afgørende betydning for vores muligheder for at blive den bedste version af os selv.

Storbyer lader borgere investere milliarder af skattekroner

Over hele verden vælger flere og flere kommuner, regioner og delstater at give borgerne direkte medbestemmelse over dele af det offentlige budget. I Paris har politikerne overladt 5 pct. af kommunens anlægsudgifter til borgerbeslutninger. I New York tiltrækker diskussionerne flest borgere fra de laveste socialgrupper. Det afgørende for succes er, at beslutningerne er reelle, og at der er penge med, siger en af verdens førende eksperter til Mandag Morgen. Han giver en række gode råd til, hvad det kræver, hvis borgerbudgetter skal blive en demokratisk gevinst.

Borgmestre tager magten – og giver den videre til borgerne

Frontløbere. Dette skudsmål giver Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved SDU og ekspert i det kommunale selvstyre, borgmestrene i Aarhus og Holbæk, som har sat ord bag handling og løftet borgerinddragelse højt op på den kommunalpolitiske dagsorden. På trods af forskelligt politisk udgangspunkt er Jakob Bundsgaard, socialdemokratisk borgmester i Aarhus, og hans borgmesterkollega i Holbæk, Søren Kjærsgaard, der er valgt for Venstre, enige om, at en vidtgående inddragelse af borgerne er den eneste farbare vej i arbejdet med at udvikle fremtidens kommunale velfærd. I Holbæk har man allerede gode erfaringer med det arbejde. Her har man gjort op med årtiers opdeling i forvaltninger efter lovgivning og faglige traditioner og fra og med årsskiftet ændret sin interne organisering, således at den i højere grad passer til borgernes behov.

Lokal retfærdighed skaber bedre resultater

I England har man gode erfaringer med at lade et panel af lokale frivillige tage stilling i sager om mindre forbrydelser. Her bliver had og spændinger til knus og tårer – eller sågar en grillaften. 97 pct. af ofrene er tilfredse og blot 3 pct. af gerningsmændene begår ny kriminalitet.

Hvorfor skal miljøteknologi være borgerfjendsk?

Hvis vi virkelig ønsker at gennemføre den grønne omstilling, kan vi ikke gøre det uden bred folkelig opbakning. 2. generations bioethanol kan ændre danskernes adfærd og bevidsthed, men lige nu styrer vi udelukkende efter at udnytte teknologien industrielt. Det kan komme til at bide os i halen.

Mønsterkommune 2.0

Albertslund Kommune var en mønsterkommune i velfærdsstatens barndom. I dag kæmper den som alle andre med voksende velfærdsudgifter og demografiske udfordringer. Men nu har den fundet et columbusæg, der vil interessere andre klemte kommuner. Brugerinddragelse har på én gang banet vej for innovation og besparelser. Mandag Morgen har besøgt Albertslund og studeret kommunens arbejde med at slippe ud af velfærdsklemmen.

Små penge er vejen til det store samfund

I en række engelske byer har de stor succes med at lade beboerene få direkte indflydelse på en del af de lokale budgetter. Modellen hedder Participatory Budgeting og har bl.a. ført til højere valgdeltagelse, mindre kriminalitet og større lokalt engagement.

Den aktive borger mestrer sit liv

På torsdag lancerer Mandag Morgen rapporten Den aktive borger på Velfærdens Innovationsdag 2012. I de kommende dage vil projektleder, Morten Christensen, blogge om nogle af de vigtigste pointer. Her er tredje indlæg.

Den aktive borger betjener sig selv

På torsdag lancerer Mandag Morgen rapporten Den aktive borger på Velfærdens Innovationsdag 2012. I de kommende dage vil projektleder, Morten Christensen, blogge om nogle af de vigtigste pointer. Her er andet indlæg.

Velfærden må gentænkes!

På torsdag lancerer Mandag Morgen rapporten Den aktive borger på Velfærdens Innovationsdag 2012. I de kommende dage vil projektleder, Morten Christensen, blogge om nogle af de vigtigste pointer. Her er første indlæg.

Hvad skal være Danmarks Futurama?

Den nuværende krise åbner op for nye muligheder og visioner for fremtiden. Men hvad skal være Danmarks vækstvision og hvordan får vi borgerne med ombord? Måske kan vi lære af historien bag New York World Fair’s Futurama-udstillinger.

Hvorfor skal miljøteknologi være borgerfjendsk?

Hvis vi virkelig ønsker at gennemføre den grønne omstilling, kan vi ikke gøre det uden bred folkelig opbakning. 2. generations bioethanol kan ændre danskernes adfærd og bevidsthed, men lige nu styrer vi udelukkende efter at udnytte teknologien industrielt. Det kan komme til at bide os i halen.