Viden

Japan vender industri 4.0 på hovedet

Japan vender industri 4.0 på hovedet

Mens resten af verden famler efter at finde plads til borgerne i en teknologifokuseret industri 4.0-fremtid, har solens rige sat mennesket i centrum i en ny, ambitiøs plan for at udvikle fremtidens fuldstændigt digitalt forbundne samfund, Society 5.0.

Forskere foreslår flere EU-penge til forskning og innovation

Forskere foreslår flere EU-penge til forskning og innovation

Hvad skal der til for at EU står godt rustet inden for forskning og innovation? Det spørgsmål har EU-kommissionen bedt et hold eksperter komme med bud på. Ét af de 11 bud fra eksperterne handler om langt flere penge på forskningsbudgettet.

Kortuddannede og akademikere i kamp om pensionsalder

Kortuddannede og akademikere i kamp om pensionsalder

Er det fair og retfærdigt, at alle kan gå på pension som 67-årige? Eller skal de danskere, der har haft det hårdeste arbejdsliv kunne gå på pension lidt før de andre? Det mener FOA-formand Dennis Kristensen, mens akademikere er afvisende.

Ny kæmpe analyse af indvandreres uddannelsesniveau

Ny kæmpe analyse af indvandreres uddannelsesniveau

En ny omfattende analyse fra Rockwool Fonden og Danmarks Statistik ændrer den almene opfattelse af bla. syreres uddannelsesniveau. I alt har forskerne indsamlet data for 111.000 indvandreres uddannelsesmæssige baggrund.

Grøn vækst for fulde gardiner

Grøn vækst for fulde gardiner

Gennem flere års samarbejde med vidensinstitutioner som Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Teknologisk Institut har gardinproducenten Gardin Lis formået at skille sig ud med en grøn profil og forretningsmodel i en ellers meget traditionsbunden branche.

Opskriften på vidensbaseret vækst

Opskriften på vidensbaseret vækst

Skal samarbejde med vidensinstitutioner sætte skub i virksomheders udvikling og vækst, skal det være drevet af grundig forberedelse, sammenhængende ydelser og ikke mindst fokus på virksomhedernes behov. Det viser en ny analyse af succesfulde videnssamarbejder i Danmark.

"Der skal ske noget, hvis vi skal overleve i den her branche"

Et samarbejde med Designskolen Kolding gav legeredskabsproducenten Ledon en ny organisationsstruktur og en ny produktudviklings- og forretningsstrategi. "Det har sat virksomheden i et helt nyt gear,” siger marketingschef Simone Donbæk.

Videnskabens autoritet er under pres

Videnskabens autoritet er under pres

Sundheds- og vaccineskepsissen i Danmark breder sig som det klareste eksempel på, at danskerne har mistet tillid til forskere, læger og andre videnskabelige autoriteter. Men tilliden kan genvindes, siger professor i videnskabskommunikation.

“Politikerne er de allerværste”

“Politikerne er de allerværste”

Politikere ignorerer videnskab, der ikke passer med deres politik, så borgerne f.eks. ikke opdager, at trafiksikkerheden lider under øgede hastighedsgrænser på landeveje og motorveje, siger trafikforsker Harry Lahrmann.

Opråb til forskerne

Opråb til forskerne

Stop den politiske gidseltagning af forskningen. Hav modet til at sige fra over for manipulation, misbrug af forskning og udeladelse af vigtige nuancer. Mandag Morgen lægger gerne spalter til den kampplads.

Globalt vidensprojekt skal bringe verdenssamfundet tilbage på sporet

Globalt vidensprojekt skal bringe verdenssamfundet tilbage på sporet

En lille gruppe af erhvervsfolk, kunstnere og forskere arbejder i kulisserne på et ambitiøst FN-projekt, der har som mål at bremse populismen i verden, den stigende politiske polarisering og bølgen af fake news. Med en ny global vidensplatform skal hele verden informeres. I spidsen står danske Jimmy Maymann.

Københavns nye vækstmotor: Forskning med forretningspotentiale

Københavns nye vækstmotor: Forskning med forretningspotentiale

Med en målrettet satsning på forskning med særligt forretningspotentiale vil hovedstadsregionen lukke vækstgabet til regioner som Stockholm, Berlin og Amsterdam. Ambitionen er at tiltrække 5-10 nye udenlandske investeringer inden for hvert af 12 særligt udvalgte forskningsområder.

Sparekrig på universiteterne: De udsultede, de kornfede og de tyndfede

Regeringen vil have universiteterne til at spare to pct. om året på uddannelsesområdet, men universiteterne vil ikke være med, fordi de allerede føler sig hårdt ramt. Men de skal holde for ligesom alle andre institutioner i samfundet, siger uddannelsesministeren, der til gengæld mødes af advarsler om, at besparelserne vil gå udover kvaliteten af både uddannelse og forskning. For at løse kortsigtede problemer undergraver regeringen de langsigtede investeringer, siger rektorerne.

Der er med andre ord udbrudt sparekrig på uddannelsesområdet, og her kolliderer vidt forskellige opfattelser af universiteternes tilstand. Rektorerne mener, at landets universiteter er udsultede. Ministeren kalder dem derimod for kornfede. Og en professor i økonomistyring peger på, at de nærmere er tyndfede. Det vil sige, at de har rigeligt med penge, men de bliver brugt forkert.

”De har valgt ikke at prioritere, og det betyder, at selvom pengene er der, oplever universiteterne, at de ikke har nogen,” siger Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet. Problemet er bl.a., at de danske universiteter udbyder for mange små uddannelser, men ved at lægge dem sammen, kan man effektivisere uden at det går udover kvaliteten.

Det giver rektorerne ikke meget for. ”Vi kan altid blive mere effektive, men vi kan ikke finde 8 pct. over de næste år ved rene effektiviseringer, så det kommer til at ramme undervisningen og gå ud over kvaliteten,” siger rektor på CBS, Per Holten-Andersen, der til gengæld planlægger at øge universitetets indtjeningsmuligheder ved at udbyde endnu flere efteruddannelseskurser.

God undervisning betaler sig ikke

Det giver hverken penge, prestige eller professorater at undervise på de videregående uddannelser. Politikerne er enige om, at den kommende generation skal være den bedst uddannede nogensinde. Men at uddanne dem er et lavstatusjob på universiteterne. Her er det forskning, man lægger vægt på, når man ansætter, forfremmer og aflønner de ansatte. God undervisning får man ingen point for.
“De, der går op i undervisningen, gør det af et godt hjerte,” siger Steen Hildebrandt, professor ved Aarhus Universitet og medlem af Mandag Morgens Velstandsgruppe.  Færre end 10 pct. af studielederne vurderer, at de har mulighed for at belønne de gode undervisere. I andre lande har undervisningen af de studerende langt højere status på universiteterne. I USA ses det f.eks. som en nøgleforudsætning for at bevare universitetets prestige og indtægtsgrundlag.  Og i lande som Holland og Sverige har man langt større tradition for at måle – og belønne – kvaliteten af undervisningen. Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R), der var blandt paneldeltagerne ved sidste uges Mandag Morgenmøde, siger nu, at hun vil se på nogle af løsningsforslagene i den kommende kvalitetsreform:
“I dag er opfattelsen på de danske universiteter, at det er finere at forske end at undervise. Det er et alvorligt problem, og det skal vi lave om på.”

Private forskningsfonde vil have større indflydelse

Donationer fra private fonde spiller en stadig større rolle i forskningsverdenen. Men fondene vil ikke længere nøjes med at forære penge væk – de vil være katalysatorer for nye forskningsmetoder, der øger forskningens samfundsværdi. Det er budskabet fra Tysklands største uafhængige forskningsfond, Volkswagen Stiftung.

Nyuddannede uden job giver samfundet kæmpetab

Ledigheden blandt dimittender fra de vide­regående uddannelser er gennem de seneste fem år firedoblet, og det koster samfundet dyrt. De nyud­dannede ledige vil koste det danske samfund intet mindre end 11 milliarder kroner i tabt værditilvækst over de næste 10 år. Det viser ny analyse, som Arbej­derbevægelsens Erhvervsråd har udført for Mandag Morgen. De 11 milliarder er betydeligt mere end de 8,5 milliarder, som AE estimerede ved sin forrige pro­gnose i 2013. Og beløbet bliver reelt større, fordi der pga. ledigheden også er mindre innovation og mindre værditilvækst i private virksomheder.

Sofie Carsten Nielsen: Jeg griber ind, fordi universiteterne svigter deres ansvar

De videregående uddannelser har ikke væ­ret deres opgave voksen, og det er årsagen til, at politikerne nu må gribe ind og tvinge en række af dem til at nedlægge flere end 4.000 studiepladser. Det siger uddannelsesminister Sofie Carsten Niel­sen (R) i et interview med Mandag Morgen: “Det har været deres ansvar at sørge for, at de unge kan komme ind på arbejdsmarkedet, når de kommer ud af uddannelsessystemet. Univer­siteterne og andre videregående uddannelser har selv kunnet tilrettelægge en stor del af optaget. De har bestemt, hvor mange pladser der skulle være på studierne. Nu siger jeg: Der bliver optaget for mange på uddannelser, hvor der ikke er job i den anden ende, og det vil jeg ikke stå model til.” Under stor mediebevågenhed præsenterede uddannelsesministeren i september sin første plan for, hvordan hun ville styre optaget på de videre­gående uddannelser. Siden har hun revideret mo­dellen flere gange efter pres fra universiteterne og politikere. Sagen kulminerede i sidste uge, hvor et flertal først krævede planen skrottet for siden, da SF ombestemte sig, at trække i land, og planen står nu ved magt.