KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.

KOMMENTAR: Indien har millioner af dygtige ingeniører og forskere, og de klarer sig vældig godt i store selskaber, på hospitaler og i udviklingslaboratorier ude i verden. I princippet burde Indien være en videnskabelig stormagt – men landets egne teknologiske projekter har hidtil ikke kunnet slå igennem internationalt.

Begrebet resiliens har fået ny aktualitet, efter at covid-19-virussen har vist, hvor ekstremt sårbare den globaliserede, effektiviserede og optimerede verden gør os. Forskningen i resiliens giver os nogle fingerpeg om, hvordan vi fremover kan være mere modstandsdygtige.

Det er umuligt at vide, hvilken slags krise, der rammer næste gang, og derfor arbejder nogle byer med at opbygge en generel modstandsdygtighed – det, der kaldes resiliens. Den første danske by, der grundlægges på resiliente principper, hedder Rosborg. Den ligger i udkanten af Vejle, men dens 5000 indbyggere skal indgå i et globalt eksperiment med at skabe mere bæredygtige byer.

Coronakrisens konsekvenser har tydeliggjort hullerne i den danske model: Freelancerne, platformsarbejderne og løstansatte var de første, der blev fyret, og de vanskeligste at samle op. Måske kan krisen lære os noget om, hvordan man skruer et arbejdsmarked sammen, der er mere bæredygtigt – også for de atypisk ansatte.   

KOMMENTAR: Virksomheder kan vælge to meget forskellige strategier for at komme igennem coronakrisen: De kan spare og skære, eller de kan vækste og innovere. Den sidste strategi kræver et grundlæggende brud med de traditionelle tankegange.

Ligesom covid-19 kan en computervirus anrette enorm skade på det udstyr, den inficerer – men nok så meget skade gør de afledte effekter, når data pludselig forsvinder, og computere går i sort. Ligesom i sundhedssektoren har man i it-branchen opbygget faste forholdsregler, der som en slags hygiejne skal sikre mod ondsindede infektioner.

ANALYSE: Allerede før coronakrisen var verden i seriøs uorden med bekymrende stridigheder mellem stormagterne. Nu vokser stridighederne på alle led i trekanten mellem USA, Kina og Europa. Coronakrisen og sammenbruddet i olieprisen kan føre til social uro og krig i Mellemøsten, Afrika og Sydamerika.

ANALYSE: Hvem skulle have troet, at coronakrisen fører til større efterspørgsel på opvaskemaskiner i Mumbai? Teknologi er afgørende i den måde, Indien håndterer coronaepidemien, som i øjeblikket breder sig i verdens folkerigeste land. Men både den form for teknologi og anvendelsen af den er i mange henseender vidt forskellig fra det, vi kender i Danmark.

VERDEN EFTER CORONA: Sundhedsområdet kommer til at mærke store forandringer, vurderer Falck-direktør Jakob Riis. Vi skal vænne os til at give andre indsigt i vores sygdomshistorie og dele personlig viden. Både af hensyn til økonomien og den enkeltes sikkerhed. Det bliver også naturligt at tage en test efter sygdom.

VERDEN EFTER CORONA: Et af de vigtigste politiske spørgsmål fremover vil være, hvordan vi afbalancerer vores ønske om et liv i frihed i forhold til vores lige så store ønske om et liv i tryghed, der vokser i takt med trusler som terror, klimaforandringer og pandemier, skriver samfundsforsker Michael Böss.

VERDEN EFTER CORONA: De seneste par uger har vist, at vi alle bærer evnen og viljen til at hjælpe verden, samfundet og hinanden. Vi kommer næppe til at opleve den samme selvopofrelse, når hverdagen vender tilbage, vurderer kommunaldirektør Niels Nybye Ågesen. Men lidt er også noget. Og der er behov for det.

VERDEN EFTER CORONA: Kan vi nu forestille os en verden, hvor coronavirus bidrager til en øget bevidsthed om, at vi ubønhørligt hører sammen som én nation? Og at vi er én menneskehed? Det håber kommunaldirektør i Helsingør Kommune Stine Johansen. 

VERDEN EFTER CORONA: Krisen er ikke bare en enkelt dag med snestorm. Coronakrisen er en isvinter, der langsomt tømmer os alle for kræfter, hvis vi ikke passer ekstremt meget på, vurderer professor Michael Bang Petersen. 

VERDEN EFTER CORONA: Vi bliver i en årrække lidt mere bekymrede. Men de store varige forandringer udebliver. Der kommer heller ikke denne gang en ny verdensorden med mindre forbrug og mere sammenhold.

VERDEN EFTER CORONA: Coronakrisen vil forsvinde. Men bag den lurer nye og endnu større kriser. Vi får brug for den indsigt, vi har fået med den aktuelle krise, mener etikforsker Anne-Marie Søndergaard Christensen.

VERDEN EFTER CORONA: Coronakrisen har afsløret, at det er på høje tid, vi for alvor får øget den digitale modenhed. Vi skal have bragt nye teknologier og datamængder bedre i spil for at skabe mere gennemsigtighed, bedre beslutningsgrundlag og bedre forudsigelser for på sigt at øge vores robusthed, mener digitaliseringsekspert Pernille Kræmmergaard. 

VERDEN EFTER CORONA: Alle undervisere har under krisen fået erfaring med digital læring. Det kan ikke erstatte det fysiske møde, men det kan give mere tid og overskud til nærvær, feedback og læring i socialt fællesskab.