Coronakrisen


Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.

ICDK: Kan epidemien endelig gøre Indien til en videnskabelig stormagt?

ICDK: Kan epidemien endelig gøre Indien til en videnskabelig stormagt?

KOMMENTAR: Indien har millioner af dygtige ingeniører og forskere, og de klarer sig vældig godt i store selskaber, på hospitaler og i udviklingslaboratorier ude i verden. I princippet burde Indien være en videnskabelig stormagt – men landets egne teknologiske projekter har hidtil ikke kunnet slå igennem internationalt.

Glem lean – nu skal vi skabe resiliens

Glem lean – nu skal vi skabe resiliens

Begrebet resiliens har fået ny aktualitet, efter at covid-19-virussen har vist, hvor ekstremt sårbare den globaliserede, effektiviserede og optimerede verden gør os. Forskningen i resiliens giver os nogle fingerpeg om, hvordan vi fremover kan være mere modstandsdygtige.

Resiliente byer hænger sammen på kryds og tværs

Resiliente byer hænger sammen på kryds og tværs

Det er umuligt at vide, hvilken slags krise, der rammer næste gang, og derfor arbejder nogle byer med at opbygge en generel modstandsdygtighed – det, der kaldes resiliens. Den første danske by, der grundlægges på resiliente principper, hedder Rosborg. Den ligger i udkanten af Vejle, men dens 5000 indbyggere skal indgå i et globalt eksperiment med at skabe mere bæredygtige byer.

Hvor resilient er det hyperfleksible arbejdsmarked?

Hvor resilient er det hyperfleksible arbejdsmarked?

Coronakrisens konsekvenser har tydeliggjort hullerne i den danske model: Freelancerne, platformsarbejderne og løstansatte var de første, der blev fyret, og de vanskeligste at samle op. Måske kan krisen lære os noget om, hvordan man skruer et arbejdsmarked sammen, der er mere bæredygtigt – også for de atypisk ansatte.   

Krisen skaber grobund for innovation og redesign

Krisen skaber grobund for innovation og redesign

KOMMENTAR: Virksomheder kan vælge to meget forskellige strategier for at komme igennem coronakrisen: De kan spare og skære, eller de kan vækste og innovere. Den sidste strategi kræver et grundlæggende brud med de traditionelle tankegange.

Computersystemer kan også få virus

Computersystemer kan også få virus

Ligesom covid-19 kan en computervirus anrette enorm skade på det udstyr, den inficerer – men nok så meget skade gør de afledte effekter, når data pludselig forsvinder, og computere går i sort. Ligesom i sundhedssektoren har man i it-branchen opbygget faste forholdsregler, der som en slags hygiejne skal sikre mod ondsindede infektioner.

”Verden bliver som før – bare værre”

”Verden bliver som før – bare værre”

ANALYSE: Allerede før coronakrisen var verden i seriøs uorden med bekymrende stridigheder mellem stormagterne. Nu vokser stridighederne på alle led i trekanten mellem USA, Kina og Europa. Coronakrisen og sammenbruddet i olieprisen kan føre til social uro og krig i Mellemøsten, Afrika og Sydamerika.

Indien bruger apps, digitale kontanter og opvaskemaskiner under krisen

Indien bruger apps, digitale kontanter og opvaskemaskiner under krisen

ANALYSE: Hvem skulle have troet, at coronakrisen fører til større efterspørgsel på opvaskemaskiner i Mumbai? Teknologi er afgørende i den måde, Indien håndterer coronaepidemien, som i øjeblikket breder sig i verdens folkerigeste land. Men både den form for teknologi og anvendelsen af den er i mange henseender vidt forskellig fra det, vi kender i Danmark.

Jakob Riis: Sundhed er ikke længere helt så privat

Jakob Riis: Sundhed er ikke længere helt så privat

VERDEN EFTER CORONA: Sundhedsområdet kommer til at mærke store forandringer, vurderer Falck-direktør Jakob Riis. Vi skal vænne os til at give andre indsigt i vores sygdomshistorie og dele personlig viden. Både af hensyn til økonomien og den enkeltes sikkerhed. Det bliver også naturligt at tage en test efter sygdom.

Michael Böss: Fra velfærdsstat til sikkerhedsstat?

Michael Böss: Fra velfærdsstat til sikkerhedsstat?

VERDEN EFTER CORONA: Et af de vigtigste politiske spørgsmål fremover vil være, hvordan vi afbalancerer vores ønske om et liv i frihed i forhold til vores lige så store ønske om et liv i tryghed, der vokser i takt med trusler som terror, klimaforandringer og pandemier, skriver samfundsforsker Michael Böss.

Niels Ågesen: Et nødvendigt skub ud over timetervippen

Niels Ågesen: Et nødvendigt skub ud over timetervippen

VERDEN EFTER CORONA: De seneste par uger har vist, at vi alle bærer evnen og viljen til at hjælpe verden, samfundet og hinanden. Vi kommer næppe til at opleve den samme selvopofrelse, når hverdagen vender tilbage, vurderer kommunaldirektør Niels Nybye Ågesen. Men lidt er også noget. Og der er behov for det.

Stine Johansen: Der findes kun én supermagt i verden: Jorden

Stine Johansen: Der findes kun én supermagt i verden: Jorden

VERDEN EFTER CORONA: Kan vi nu forestille os en verden, hvor coronavirus bidrager til en øget bevidsthed om, at vi ubønhørligt hører sammen som én nation? Og at vi er én menneskehed? Det håber kommunaldirektør i Helsingør Kommune Stine Johansen. 

Steffen Hjaltelin: Alt bliver som før ... næsten

Steffen Hjaltelin: Alt bliver som før ... næsten

VERDEN EFTER CORONA: Vi bliver i en årrække lidt mere bekymrede. Men de store varige forandringer udebliver. Der kommer heller ikke denne gang en ny verdensorden med mindre forbrug og mere sammenhold.

Pernille Kræmmergaard: Coronakrisen sætter spørgsmålstegn ved vores digitale førerposition

Pernille Kræmmergaard: Coronakrisen sætter spørgsmålstegn ved vores digitale førerposition

VERDEN EFTER CORONA: Coronakrisen har afsløret, at det er på høje tid, vi for alvor får øget den digitale modenhed. Vi skal have bragt nye teknologier og datamængder bedre i spil for at skabe mere gennemsigtighed, bedre beslutningsgrundlag og bedre forudsigelser for på sigt at øge vores robusthed, mener digitaliseringsekspert Pernille Kræmmergaard.