LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

LEDELSE På mange arbejdspladser har nogle medarbejdere måttet pukle, mens kollegaerne var hjemsendt med løn. Nu er det vigtigt, at ledelsen anerkender dem, der arbejdede under krisen. Ellers kan motivationen og sammenholdet lide et alvorligt knæk, skriver arbejdsmiljøforskere Yun Ladegaard og Kasper Edwards.

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.

KOMMENTAR: Indien har millioner af dygtige ingeniører og forskere, og de klarer sig vældig godt i store selskaber, på hospitaler og i udviklingslaboratorier ude i verden. I princippet burde Indien være en videnskabelig stormagt – men landets egne teknologiske projekter har hidtil ikke kunnet slå igennem internationalt.

Begrebet resiliens har fået ny aktualitet, efter at covid-19-virussen har vist, hvor ekstremt sårbare den globaliserede, effektiviserede og optimerede verden gør os. Forskningen i resiliens giver os nogle fingerpeg om, hvordan vi fremover kan være mere modstandsdygtige.

Det er umuligt at vide, hvilken slags krise, der rammer næste gang, og derfor arbejder nogle byer med at opbygge en generel modstandsdygtighed – det, der kaldes resiliens. Den første danske by, der grundlægges på resiliente principper, hedder Rosborg. Den ligger i udkanten af Vejle, men dens 5000 indbyggere skal indgå i et globalt eksperiment med at skabe mere bæredygtige byer.

Coronakrisens konsekvenser har tydeliggjort hullerne i den danske model: Freelancerne, platformsarbejderne og løstansatte var de første, der blev fyret, og de vanskeligste at samle op. Måske kan krisen lære os noget om, hvordan man skruer et arbejdsmarked sammen, der er mere bæredygtigt – også for de atypisk ansatte.   

KOMMENTAR: Virksomheder kan vælge to meget forskellige strategier for at komme igennem coronakrisen: De kan spare og skære, eller de kan vækste og innovere. Den sidste strategi kræver et grundlæggende brud med de traditionelle tankegange.

Ligesom covid-19 kan en computervirus anrette enorm skade på det udstyr, den inficerer – men nok så meget skade gør de afledte effekter, når data pludselig forsvinder, og computere går i sort. Ligesom i sundhedssektoren har man i it-branchen opbygget faste forholdsregler, der som en slags hygiejne skal sikre mod ondsindede infektioner.

ANALYSE: Allerede før coronakrisen var verden i seriøs uorden med bekymrende stridigheder mellem stormagterne. Nu vokser stridighederne på alle led i trekanten mellem USA, Kina og Europa. Coronakrisen og sammenbruddet i olieprisen kan føre til social uro og krig i Mellemøsten, Afrika og Sydamerika.

ANALYSE: Hvem skulle have troet, at coronakrisen fører til større efterspørgsel på opvaskemaskiner i Mumbai? Teknologi er afgørende i den måde, Indien håndterer coronaepidemien, som i øjeblikket breder sig i verdens folkerigeste land. Men både den form for teknologi og anvendelsen af den er i mange henseender vidt forskellig fra det, vi kender i Danmark.

VERDEN EFTER CORONA: Sundhedsområdet kommer til at mærke store forandringer, vurderer Falck-direktør Jakob Riis. Vi skal vænne os til at give andre indsigt i vores sygdomshistorie og dele personlig viden. Både af hensyn til økonomien og den enkeltes sikkerhed. Det bliver også naturligt at tage en test efter sygdom.

VERDEN EFTER CORONA: Et af de vigtigste politiske spørgsmål fremover vil være, hvordan vi afbalancerer vores ønske om et liv i frihed i forhold til vores lige så store ønske om et liv i tryghed, der vokser i takt med trusler som terror, klimaforandringer og pandemier, skriver samfundsforsker Michael Böss.