Tiden rinder ud for et blødt britisk Brexit-farvel. Det er i det lys, den britiske udenrigsministers besøg i København i sidste uge skal ses, skriver chefredaktør Jakob Nielsen.

En ny analyse ser nærmere på de mulige konsekvenser, som Brexit kan få for dansk forskning og uddannelse. Og den tegner et noget dystert billede for danske studerende og forskningsområdet.

Stærke kræfter i både EU og Storbritannien vil lægge særskat på store digitale selskabers omsætning. EU-Kommissionens forslag fremlægges i denne uge.

2017 har været et dramatisk år i europæisk politik. Trods nationalkonservativ fremgang i en række lande står EU med udsigt til fransk-tysk regeringskonsensus om et stærkere men også mere pragmatisk EU, som unionens borgere sætter stadig større pris på.

V, S og DF skader Danmarks interesser i EU med deres skeptiske europapolitik, lyder kritikken fra to tyske iagttagere. Frankrigs ambassadør roser Danmark som en rollemodel for hele EU. ”I danskere er langt mere europæiske, end I selv ved,” siger han.

Danske diplomater, embedsmænd og politikere er dygtige til at varetage konkrete danske interesser i Bruxelles. Men har Danmark også noget at byde ind med, når det handler om visioner om fremtidens EU?

Udenrigsminister Kristian Jensen er ikke i tvivl om, at forhandlingerne efter Storbritanniens beslutning om at forlade EU er den største udenrigspolitiske opgave. Både for at ”placere Danmark rigtigt”, men også for at forme det nye EU. Det skal være mindre, men stærkere, siger han.

Theresa May er kvinde, premierminister i Storbritannien og leder af The Conservative Party. Men det gør hende ikke til en klon af Margaret Thatcher. Tværtimod. May er socialkonservativ, hvor Thatcher var nyliberal. May sværger til en proaktiv stat, mens Thatcher var til laissez faire. Og May er pragmatisk, hvad angår EU, mens Thatcher var glødende EU-skeptiker.

Dansk erhvervsliv ser konkrete muligheder for at profitere af den britiske udtræden af EU. De økonomiske og handelspolitiske konsekvenser af Brexit bliver mere opfattende, end selv de mest højrøstede EU-tilhængere advarede om før afstemningen. Dansk Erhverv er bekymret over stigende protektionisme i Europa og USA.

Europas centrale politiske ledere kæmper for EU’s overlevelse. Derfor vil Storbritannien blive straffet hårdt for at forlade unionen. Andre lande – ikke mindst Danmark – skal afskrækkes fra at følge briterne.

Briternes exit skaber langvarig usikkerhed om den danske EU-politik og sætter Løkke under pres. Sandsynligheden for et valg til efteråret er øget.

Den latente vejsidebombe i det europæiske samarbejde, der længe har ligget og ventet på, at nogen kom til at træde på den, er nu udløst.

2016 er et skæbneår for statsminister Lars Løkke Rasmussen med talrige forhindringer forude. De bliver en afgørende test for Løkkes styrke som statsminister, hans eftermæle og sammenholdet i blå blok. I en analyse i otte akter gennemgår Mandag Morgen Løkkes største udfordringer i sit politiske hækkeløb for resten af året. Dette afsnit handler om, hvordan Løkke skal håndtere DF, hvis briterne stemmer nej til EU.

Den britiske premierminister, David Cameron, har kastet sig ud i et politisk eventyr, som kan koste ham selv magten og hele EU Storbritannien som et vigtigt medlemsland. Men Cameron har en joker i baghånden forud for den britiske folkeafstemning 23. juni. Hele hans politiske karriere, fra valget som formand for de britiske konservative i 2005, til indtagelsen af premierministerposten i 2010 og genvalget i 2015, bygger på taktiske manøvrer, hvor han er blevet valgt på EU-skeptiske stemmer, selvom han selv er tilhænger af fortsat britisk medlemskab. Men det er langt fra givet, at Cameron kan gentage kunststykket. Selvom autoriteter som USA’s præsident, Bank of England og tolv tidligere britiske topgeneraler bedyrer, at det vil skade Storbritannien at forlade EU, synes vælgerne ikke i nævneværdigt omfang at lade sig overbevise.

I denne uge kommer Barack Obama til London for at overtale briterne til at blive i EU. Er det utidig indblanding eller ærlig snak blandt venner?

Angela Merkel taler om ”smertelige” indrømmelser til Storbritannien efter sidste uges topmøde i Bruxelles, hvor både Brexit og flygtningekrisen dominerede dagsordenen. Men viljen til at finde fælles løsninger på Europas flygtninge- og migrationskrise er langt mere udbredt blandt EU-landenes borgere, end den er hos EU-landenes politikere. Tiden arbejder for fælles løsninger ligesom under finanskrisen og statsgældskrisen, siger Margrethe Vestager.

De 27 andre EU-lande føler sig udsat for afpresning af Storbritanniens premierminister, Cameron, der ikke desto mindre ventes at få sine nye EU-forbehold igennem ved topmødet sidst på ugen, fordi alle ønsker at beholde briterne i EU. Danmarks regering er sammen med Irland Camerons nærmeste allierede og står til at kunne høste to markante europapolitiske sejre: Et opgør med Metock-dommen og en mulighed for at indføre indeksering af velfærdsydelser. Danske diplomater har spillet en central rolle i Camerons forhandlinger, men selv om han får opbakning på topmødet i Bruxelles torsdag og fredag, venter der alligevel et fire måneders britisk psykodrama om landets europæiske fremtid.