Coronakrisen indvarsler voldsom lavkonjunktur i eurolandene. Men der er håb om en hurtigere genopretning, end vi så efter finanskrisen.

Interessekonflikter, topstyring og et tillidsknækkende læk af foreløbige resultater til pressen har præget klimapartnerskabet for energi- og forsyningssektoren, hvis anbefalinger bliver kaldt et partsindlæg fra elsektoren. Dansk Energi afviser kritikken som processnak og efterlyser reelt fagligt modspil fra kritikerne.

KOMMENTAR: Coronakrisen er en kæmpe mulighed for at gøre nogle af de ting, vi ikke turde gøre – og for at forstå helt nye sammenhænge. Det er både en pligt og et privilegium.

VERDEN EFTER CORONA: Vækstfonden er med til at udvikle de virksomheder, Danmark ikke må gå glip af. Efter krisen vil det i endnu højere grad være virksomhederne med de bæredygtige løsninger, som vi sammen skal gøre alt for ikke at tabe.

VERDEN EFTER CORONA: Coronakrisen er en appel til at lægge låg på politiske genstridigheder og fokusere på det vigtigste for hele organisationen. Vurderingen af virksomhedernes fortsatte drift vil ændre sig, og krav om løbende rapporteringer i stedet for årlige regnskaber kan blive en realitet.

VERDEN EFTER CORONA: FN blev skabt for 75 år siden. Krisen kan bruges til at samles igen – nationer, byer, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og borgere – om den fælles sag, det er at genopbygge vores verden, så den bliver mere bæredygtig, mere retfærdig og til lige gavn for os selv og kommende generationer

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Det skal være nemmere for kunderne at træffe det klimavenlige valg. Derfor spøger tankerne om et klimamærke igen. Men også branchens egne synder – afbrænding af tøj og udsmidning af mad – er på bordet i de diskussioner, der lige nu foregår i klimapartnerskabet for handel.

Hvis erhvervslivets indsats i klimakampen skal batte, er det afgørende at få det brede danske erhvervsliv med. Derfor er det bekymrende, at de små- og mellemstore virksomheder ikke føler ejerskab til flere af de klimapartnerskaber, der om få uger skal aflevere anbefalinger til regeringen.

KOMMENTAR: Der er både brug for politik og marked, hvis klimakrisen skal ende lykkeligt for både virksomhederne og de samfund, de opererer i, argumenterer Ørsteddirektør Jakob Bøss i kommentaren her. Han finder håb i både de politiske visioner og udbredelsen af stakeholderkapitalismen i internationalt erhvervsliv.

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Organic Basics fravalgte at starte en ngo for at ændre tekstilbranchen. De satsede på udbud og efterspørgsel og sælger i dag bæredygtigt tøj for et tocifret millionbeløb. Bundlinjerne er mange, målbar impact er altoverskyggende, og med 125.000 følgere på Instagram har de skabt en bevægelse, som de mener forandrer mere end en hellig ngo.

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

Traditionelle hotelkæder dominerer ikke længere markedet for kortidsboligere. Hotelbookingplatforme og nye platforme for kortidsleje som AriBnb dominerer i 2019 markedet.