Ny opgørelse viser, at milliarderne i regeringens økonomiske råderum fra 2025-planen hurtigt forsvinder. Fortsætter væksten i det offentlige forbrug som hidtil, kan råderummet fremover betale for det stigende antal ældre og intet andet.

Regeringens økonomiske råderum er nu så lille, at der hurtigt kan opstå problemer med finansieringen af kommende reformer. I stedet for et åbent opgør prioriteres og spares der i det skjulte på velfærden, siger professor i statskundskab.

Regeringen vil finansiere sin store skattereform ved at tage op mod 15 milliarder kr. fra det økonomiske råderum. Men pengene i råderummet forudsætter, at der gennemføres en række uspecificerede reformer, der skal få danskerne til at arbejde mere. Topøkonomer advarer mod at disponere over indtægter fra reformer, der ikke er specificeret og slet ikke er gennemført.

Lars Løkke Rasmussen kan sætte flueben ud for de fleste af de knap 300 forslag, som Venstre lancerede før valget. Men sejrene har det med at blive overskygget af nederlagene. Alligevel er han ikke truet som statsminister. Mandag Morgen udpeger syv af Løkkes største udfordringer for de næste to år.

Dansk økonomi er væsentlig stærkere end for bare et år siden. Hvor Løkke sidste år talte om en brændende platform og ”hængekøjen” i de offentlige finanser, taler Kristian Jensen nu om at ”spænde livremmen ud”. Dog ikke på alle punkter. Mens regeringen vil sænke skatten både i bunden og i toppen, har velfærden fortsat kurs mod det laveste niveau i 50 år.

Finansloven vidner om, at Lars Løkke Rasmussen betaler en høj pris for at sidde i statsministeriet.

Man kan få det indtryk, at regeringen har givet sig selv et pusterum for at lande en aftale om næste års finanslov. Men forhandlingerne tegner til at blive langt sværere. Den store test venter.

Regeringen bør lave en bred, forståelig aftale om boligskatterne.

En dramatisk stigning i antallet af folk med autisme, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser giver et hul i kassen på over 100 millioner kr. i Aarhus Kommune. Der er gået spin i økonomidebatten.

Politikerne slipper ikke uden om at skrue på politisk ømtålelige håndtag som pensionstillæg og ældrecheck for at fremtidssikre det danske pensionssystem. Det mener tidligere formand for Pensionskommissionen, Torben M. Andersen. Fagbevægelsen efterlyser også flere ændringer.

Selv om befolkningstallet stiger, skal der ifølge 2025-planen ikke ansættes flere mennesker i den offentlige sektor. Frem mod 2025 skal politikerne i stedet prioritere benhårdt. “Jeg anerkender ikke, at vores plan fører til dårligere velfærd,” siger finansministeren.

Regeringen præsenterede tirsdag den 30. august 2016 sin højt profilerede 2025-plan. Få overblik over planen i hovedtræk, og følg Mandag Morgens dækning af planen ind til nu.

Løkke lægger med sin ambitiøse plan op til store omvæltninger af samfundet og omfordelinger på tværs af generationer. En stribe økonomiske forudsætninger skal dog falde i hak, for at målene kan indfries. Mandag Morgen udpeger i denne analyse 10 store økonomiske udfordringer for Løkke.

Siden 1980’erne er uligheden steget, og 2025-planen øger endnu engang uligheden. Pas nu på, advarer tidligere overvismand: Gør vi ikke noget ved uligheden, kan det gå ud over samfundets sammenhængskraft.

Med 2025-planen viser Lars Løkke sig som en statsmand. Men planen mangler blik for de globale udfordringer, Danmark skal navigere i.

Regeringen fastholder planerne om en grøn omstilling, men fremover skal finansieringen findes på finansloven. Derfor skæres tre milliarder kroner til kystnære vindmølleparker. Havnechefen i Hvide Sande kalder det et ”tillidsbrud” og en ”vækstdæmper”.

Regeringens vækstudspil målrettet mod fremtidens vækstvirksomheder er et skridt i den rigtige retning. Men forslagene skal være langt mere potente og ambitiøse, hvis de skal forandre noget, lyder det fra erfarne vækstpraktikere.

Ansvarlig plan, siger Lars Løkke Rasmussen, der dog ikke har penge til både at betale for udgifterne til det stigende antal ældre og lette skatten i bund og top. Det er tilfældet, selv om regeringen budgetterer med underskud på de offentlige budgetter helt frem til 2025. Planen kan blive Venstres oplæg til et valg.

Danmarks statsfinanser står til en sikker olympisk medalje, konkluderer EU-Kommissionen. Men lav vækst, politisk ustabilitet, finansiel uro og teknologiske forandringer udgør internationale risici for dansk økonomi 10 år frem.

En skattereform og markante stramninger af udlændingelovgivningen kommer til at spille en hovedrolle de kommende måneder. Det er på disse områder, nøglen til en stor aftale kan ligge. Partierne har skruet op for deres ønsker, som løber op i over 100 milliarder kr.

Sjældent har en økonomisk plan fået så meget opmærksomhed som regeringens nye 2025-plan. Mandag Morgens gennemgang af de fire første planer gennem 20 år viser, at de sætter mærkbare spor og rammer rimelig præcist, især under højkonjunktur. Foghs 2015-plan ramte mest skævt.

På onsdag vil professor i økonomi og tidligere overvismand Torben M. Andersen opfordre statsministeren til for alvor at sætte ind over for den stigende ulighed – et af Danmarks største problemer. Det sker i et oplæg til de udfordringer, regeringen skal imødegå i den kommende 2025-plan.

Løkke Rasmussen vil med Marienborg-konference hente inspiration til de udfordringer, der skal løses frem mod 2025.

Regeringen er tvunget til at slagte hellige køer og gennemføre drastiske reformer, hvis den skal have penge nok til at finansiere alle sine planer. Der er ikke mange penge i finansministerens kasse. Det kan betyde, at folk skal blive længere på arbejdsmarkedet. Pensionsalderen skal sættes op. Og flere private firmaer skal drive plejehjem og løse andre velfærdsopgaver. Den økonomiske 2025-plan, der fremlægges efter sommerferien, kommer til at udstikke retningen for de politiske prioriteringer mange år ud i fremtiden og bliver også en afgørende eksamen for Lars Løkke Rasmussens styrke som statsminister og sammenholdet i blå blok. Mandag Morgen er dykket ned i Løkkes værktøjskasse for at finde nogle af de realistiske reformer og andre initiativer, han kan sætte i værk til efteråret for at skaffe ekstra økonomisk råderum.